Forsknings- og Innovationsberetning 2010

Forsknings- og Innovationsberetning 2010 for Aalborg Sygehus - Aarhus Universitetshospital -med bidrag fra Psykiatrien i Region Nordjylland

Forskningsog innovationsberetning 2010 AALBORG SYGEHUS - AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL - med bidrag fra Psykiatrien i Region Nordjylland

Kolofon Redaktion: Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender Forskningschef, Lars Hvilsted Rasmussen (ansvarshavende) Layout: Ole Svendsen, Foto/AV-sektionen, Aalborg Sygehus Bibliografiske data: Medicinsk Bibliotek Tryk: Vester Kopi, Aalborg Yderligere information: Telefon: 99 32 68 06 E-mail: info@forskningenshus.dk Foto: Line Bloch Klostergaard med undtagelse af side 3 (Eva Carlsson), Foto/AV-sektionen, Aalborg Sygehus Yderligere oplysninger: www.aalborgsygehus.rn.dk www.forskningenshus.dk ISBN 978-87-90880-32-3 2

Indholdsfortegnelse Forord... 4 Tværfagligt fokus på flimrende hjerter... 6 Hjerter flimrer mere om vinteren... 7 Rejsebrev Hilsen fra New Zealand... 8 Smerteforskning fra flere vinkler...10 Fra slag på tasken til kvalificeret gæt...11 To år med Idéklinikken og KASK Innovation...12 Forskningsregistrering og -evaluering på Aalborg Sygehus...15 Afdelingernes kompetencer og publikationer...16 3

Forord af forskningschef Lars Hvilsted Rasmussen Så er det atter blevet tid til, at vi på Aalborg Sygehus Aarhus Universitetshospital gør status over sygehusets forskningsaktiviteter i det forgangne år. Det er en stor fornøjelse at kunne konstatere, at den opadgående kurve, som har kendetegnet forskningen ved Aalborg Sygehus siden 2003, også er fortsat i 2010. Sidste år blev der publiceret 549 videnskabelige publikationer, hvoraf 494 er peer reviewede artikler. Det er rekord for Aalborg Sygehus og en markant stigning i forhold til 2009. Det er et resultat, vi kan være meget stolte af. Sygehuset har over de sidste 10 år formået at opbygge en velfungerende forskningsorganisation. Forskningen er blevet integreret som en af sygehusets kerneydelser og som et aktiv, der styrker diagnostik, behandling og pleje. Det er lykkedes at opbygge et stærkt netværk af professorer og forskningsansvarlige, og forskningen har fået gode fysiske rammer i form af blandt andet Forskningens Hus. Her er der etableret en central forskningsadministration bestående af kompetente medarbejdere, der supporterer sygehusets forskningsaktive med blandt andet fundraising, økonomistyring, samarbejdsaftaler i form af juridisk betjening, litteratursøgning og en kommunikationsafdeling. Forskningens Hus har siden åbningen i 2005 været en overvældende succes. Forskergrupper fra en bred vifte af specialer fyldte sammen med studerende og diverse innovationsfaciliteter hurtigt de ca. 4.500 kvadratmeter, og det var derfor glædeligt, da vi i sensommeren 2010 kunne tage en nytilbygning på yderligere 500 kvadratmeter i brug. 2010 var også året, hvor der blev givet tilsagn om at oprette en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet. Denne beslutning har medført, at Aalborg Sygehus ved indgangen til 2013 tilknyttes Aalborg Universitet, og dermed træder ud af universitetsfællesskabet med Aarhus Universitet. Sammen med Region Nordjylland er sygehuset i en god og konstruktiv dialog om, hvordan det fremtidige universitetshospital skal organiseres, således at drift og udvikling kan fortsætte uhindret ved overgangen til et nyt universitetsfællesskab. Det er vigtigt, at vi fastholder den positive udvikling, som i mange år har kendetegnet forskningen ved Aalborg Sy- Forskningschef Lars Hvilsted Rasmussen. 4

Forskningens Hus blev i 2010 udvidet med en tilbygning på 500 m 2. gehus. I skrivende stund er vi ved at lægge sidste hånd på en ny forskningsstrategi, som tegner en række klare målsætninger for, hvordan sygehuset ønsker, at forskningen skal udvikle sig frem mod 2016. Et af strategiens sigter er at styrke Aalborg Sygehus position som universitetshospital. Det skal blandt andet ske ved at øge antallet af kliniske professorater fra de nuværende 15 til omkring 50 i et tæt samarbejde med Aalborg Universitet og Region Nordjylland. Samtidig satser vi på at etablere flere tværfaglige kliniske forskningscentre, som kan udvikle forskningsmæssige samarbejder med førende universiteter, hospitaler og sundhedsfaglige institutioner i ind- og udland. Endelig er forskningschefen pr. 1. januar 2011 indtrådt i Aalborg Sygehus virksomhedsledelse, hvilket skal sikre en yderligere fokus på forskning, innovation og udvikling på sygehuset. En vedholdende og fokuseret satsning på forskning er en absolut forudsætning for, at vi på Aalborg Sygehus kan fastholde vores position som et stærkt universitetshospital, der klarer sig flot, også i international sammenhæng. Et godt forskningsmiljø med gode karrieremuligheder er en afgørende faktor for at kunne tiltrække og udvikle forskningstalenter og leve op til hospitalets målsætning om at være en central aktør både internationalt, nationalt og regionalt inden for sundhedsvidenskab og sundhedsteknologi. I årets forskningsberetning bringer vi artikler, der præsenterer to af sygehusets største forskningscentre Kardiovaskulært Forskningscenter og Mech-Sense. Begge centre arbejder tværfagligt og har i en årrække haft stor succes med at gennemføre internationale forskningsprojekter. Desuden har innovationschef Kjeld Lisby skrevet en artikel om sygehusets erfaringer med innovation. En strategisk satsning, hvor det også handler om at sikre, at sygehusets forskningspotentiale nyttiggøres og hurtigt integreres i det kliniske arbejde. Resten af beretningen er forbeholdt bibliometriske opgørelser over afdelingernes forskningsproduktion det seneste år. Slutteligt vil jeg gerne benytte dette forord til at takke for den store opbakning til og interesse for forskningen, som jeg oplever både i klinikken og på alle ledelsesniveauer på Aalborg Sygehus samt i Region Nordjylland. En stor tak skal også rettes til de mange fonde, som i årets løb har afsat store og små beløb til forskning på Aalborg Sygehus. En særlig tak til vores to lokale fonde, Det Obelske Familiefond og Spar Nord Fonden, som begge i mange år har været en uvurderlig bistand for sygehusets forskning. God læselyst. 5

Tværfagligt fokus på flimrende hjerter af kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen Anja Andersen, Ronaldo, Bent Bendtsen og Bill Clinton er blandt de mange mennesker, som har fået konstateret sygdommen atrieflimren. Et forskerhold ved Aalborg Sygehus er i fuld gang med at belyse sygdommen fra stort set alle tænkelige vinkler for blandt andet at komme nærmere en forklaring på, hvorfor den opstår. Mere end 13.000 danskere må hvert år en tur på hospitalet, fordi hjertet slår uregelmæssigt, og op imod 100.000 lever med generne. Atrieflimren eller hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse af hjertet, som ofte giver sig til kende i form af hjertebanken, åndenød og træthed, og som øger risikoen for invaliderende slagtilfælde markant. Med godt 20 millioner kroner i ryggen fra det Strategiske Forskningsråd er forskere ved Aalborg Sygehus gået i gang med et projekt, der ikke blot skal søge at kortlægge årsagerne til sygdommen, men også skal undersøge dens konsekvenser nærmere. Det er målet, at vi får en bedre forståelse af årsagerne til atrieflimren, hvordan det kan undgås og bedst behandles, fortæller leder af projektet, professor ved Kardiologisk Afdeling, Erik Berg Schmidt. Dermed kan vi bidrage til at reducere de meget store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med sygdommen. Det er vigtigt ikke mindst fordi risikoen for atrieflimren stiger med alderen, og der bliver flere og flere ældre. Projektets styrke ligger ifølge projektlederen i, at det samler dygtige forskere fra forskellige afdelinger og faggrupper. Det gør det muligt at belyse sygdommen fra langt flere vinkler: Med kapaciteter fra sygehusets kardiologiske, biokemiske og hjerte-lungekirurgiske afdelinger har vi gode forudsætninger for f.eks. at undersøge, hvilken betydning samspillet af gener, kost og livsstil har for udvikling af sygdommen. Vi kan desuden belyse blodets størkningsforhold, effekten af fiskeolie, nye operationstyper og behandlingsformer, statistiske modeller samt patienternes tilfredshed med de forskellige behandlingstyper. Samarbejde med internationale sværvægtere Projektet er bygget op omkring syv ph.d.-forløb, som skal gennemføres af fem læger, en sygeplejerske og en biostatistiker. Hovedparten af de syv har fået mulighed for at tilbringe en del af forløbet i stærke forskningsmiljøer på Birmingham University, Boston University og Harvard Medical School. Vi er stolte over, at det er lykkedes os at etablere et tæt samarbejde med nogle af de internationale sværvægtere inden for hjerteområdet. Det er et kvalitetsstempel på den forskning, vi bedriver hos os, fortæller Erik Berg Schmidt, der tilføjer, at samarbejdet også giver forskerne adgang til værdifulde data fra udenlandske forskningsregistre. Projektet, der begyndte primo 2010, er i første omgang planlagt til at strække sig over de næste fem år. Leder af projektet professor Erik Berg Schmidt. 6

Hjerter flimrer mere om vinteren af kommunikationskonsulent Maria Lundtoft Svendsen Ét af ph.d.-studierne i det tværfaglige atrieflimren-projekt er biostatistiker Anette Luther Christensens studie af sæsonvariationen i antallet af slagtilfælde hos atrieflimrenpatienter. Der opstår flere slagtilfælde hos personer med atrieflimren i løbet af vinteren end i de andre sæsoner. Det vil sige, at der er en sæsonvariation - et forhold, der endnu ikke er belyst fuldt ud. Biostatistiker Anette Luther Christensen fra Kardiologisk Afdeling, Kardiovaskulært Forskningscenter, har derfor sat sig for at dykke dybere ned i denne sæsonvariation samt undersøge, om der sker ændringer heri over tid. - Vi vil klarlægge sæsonvariationen i forekomsten af slagtilfælde hos personer med atrieflimren ved at identificere alle atrieflimren-patienter fra Landspatientregisteret. Herefter følger vi de identificerede personer, indtil de enten får et slagtilfælde eller afgår ved døden. Yderligere oplysninger - såsom køn og alder - indhentes fra det Centrale Personregister, og derved opnås daglige optællinger for antallet af slagtilfælde, og sæsonvariationen kan analyseres. Derudover vil vi ved hjælp af en statistisk model, som ofte benyttes inden for økonometri, finde frem til, hvordan mønsteret ser ud, fortæller Anette Luther Christensen. Sæsonvariation kan variere over tid Udviklingen i den forebyggende behandling af slagtilfælde hos personer med atrieflimren og ændret livsstil kan desuden have indflydelse på sæsonvariationen, som derved kan ændres over tid. Det er et område, som ikke tidligere er blevet undersøgt i Danmark. - Vi arbejder på at kunne opstille en procedure, som kan bruges til at be- eller afkræfte en mulig gradvis ændring i sæsonvariationen over tid. Det vil vi gøre ved at anvende en specifik klasse af statistiske modeller på data for de slagtilfælde hos atrieflimren-patienter, der er registreret i Landspatientregisteret fra 1977-2009, forklarer Anette Luther Christensen, som håber, at hendes studie kan give et bedre indblik i årsagen til slagtilfælde hos patienter med atrieflimren og måske endda forbedre behandlingen heraf. Ph.d.-studerende Anette Luther Christensen. 7

Rejsebrev Hilsen fra New Zealand Kære kolleger I oktober 2010 drog jeg fra Aalborg mod Wellington med udsigt til et halvt år i et fremmed forskningsmiljø, en anderledes kultur og andre hverdagsrutiner, samt sol og sommer. Efter mere end 30 timer undervejs landede jeg i Wellington - næsten 18.000 km væk fra Aalborg og en tidsforskel på +12 timer. Længere væk kan man praktisk talt ikke komme fra hverdagen hjemme i Forskningens Hus. Allerede på vej ud af lufthavnen blev jeg mødt af en natur, man sjældent finder magen til; kyst få meter fra landingsbanen, spinkle træhuse på faretruende grønne skråninger, udsigten til toppe af bjerge i baggrunden, alt imens solen står højt på himlen, og vinden er tæt på at blæse én omkuld. Sådan er Wellington når den er bedst; sol og sommer og vindstyrker der til tider bogstaveligt talt kommer bag på dig. Grunden til, at jeg drog til New Zealand, var, at jeg i forbindelse med mit ph.d.-projekt om sæsonvariation i forekomsten af slagtilfælde induceret af atrieflimren, faldt over et lignende projekt i New Zealand. Vejlederteamet og jeg vurderede, at et længerevarende ophold i Wellington ville kunne styrke projektet, idet man i New Zealand har sammenlignelige data for hospitalsindlæggelser, mortalitet og indløsning af recepter, hvilke er essentielle for projektet. Desuden er landets sundhedssystem ikke så fjernt fra det i Danmark, hvilket gør sammenligninger mulige på tværs af jordkloden. New Zealand, der består af to større øer samt en del mindre, og som ligger omringet af Stillehavet og det Tasmanske Hav, med samme afstand til Australien som afstanden fra London til Moskva og har et areal, der er seks gange så stort som Danmark, har som følge af sin placering på kloden adskillige endemiske dyre- og plantearter, hvilket gør at en rejse gennem landet er en uforglemmelig rejse gennem historisk tid. Landet er relativt ungt, og befolkningen består hovedsageligt af efterkommere af europæiske immigranter. Dertil kommer de indfødte Maori, som har stor betydning for landets kultur og personlighed, samt en del asiatiske immigranter. Officielt er New Zealand tosproget, engelsk og maori, hvilket tydeligt repræsenterer forholdet mellem europæisk newzealændere og de indfødte maorier. Begge etniciteter respekterer hinanden fuldt ud og omfavner hinandens kultur, hvilket tydeligt mærkes i hverdagen; man kan nærmest sige, at landet er stolt af sin multietniske befolkning, hvilket gør, at newzealænderne generelt er afslappede, venlige og udadvendte. Denne stolthed og personlighed kommer også til udtryk på universitetet, hvor jeg til daglig har min gang. Meget forskning ved Department of Public Health, Medical School of Wellington, University of Otago vedrører sundhed for maori, vedholdende løsninger i sundhedssystemet med grene ud til byplanlægning og konstruktion af nybyggede huse for at beskytte naturen og befolkningens mest udsatte grupper, som desværre er maori. De ansatte i de forskellige afdelinger kender hinanden på kryds og tværs og dermed går deres forskning også på tværs af afdelingerne. Efter kort tid på universitetet kom jeg frem til den konklusion, at på trods af, at jeg befinder mig på den modsatte side af jordkloden, er hverdagen meget sammenlignelig med den derhjemme: 8 timer foran computeren, samt indtag af en hel del kaffe og snak med kolleger, mangel på kontorplads og finansiering til alle de mange interessante forskningsstudier, man ønsker at igangsætte. Min tid som udenlandsdansker har været skøn og mindeværdig. Undervejs har jeg fået fantastisk støtte af vejlederteamet derhjemme, som endda sendte en delegeret herned for nu at se, om rygterne talte sandt, at jeg rent faktisk havde det godt, og at jeg blev behandlet godt. Det var en god fornemmelse at kunne vise min by, Wellington, frem, for ja Wellington vil altid have en speciel plads i mit hjerte. Hilsen Anette Luther Christensen

Wellington 17-11-2010 85624 New Zealand 1$ Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg, Denmark University of Otago, Dunedin Foden af Matai-vandfaldet, South Island 9

Smerteforskning fra flere vinkler af kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen Vil man være de klogeste på smerteforskning, skal tilgangen være tværfaglig. Det er udgangspunktet i forskningscenteret Mech-Sense, der har base på Aalborg Sygehus. Da man på Aalborg Sygehus for snart 10 år siden oprettede et tværfagligt forskningscenter, var det med ambitioner om at blive blandt verdens bedste og mest respekterede inden for bl.a. forskning i smerte i de indre organer. En ambitiøs målsætning for et center med base på et sygehus, der netop havde opnået universitetshospitalsstatus, og som var beliggende langt væk fra internationale sværvægtere inden for området. Trods dette er Mech-Sense gået hen og blevet en attraktiv samarbejdspartner for forskere i ind- og udland. Centeret har bl.a. gjort det til sin metier at udvikle klinisk relevante eksperimentelle smertemodeller altså metoder til at påføre smerter og måle, hvordan de indvirker på smertesystemet. Udfordret på fagligheden En af forklaringerne på centerets succes er, at det arbejder multidisciplinært, altså tværfagligt. Centeret, som ledes af læge og professor ved Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Asbjørn Mohr Drewes, har tilknyttet mere end 20 forskere med faglige baggrunde, der spænder over læger, ingeniører, sygeplejersker, farmaceuter, en matematiker, en bioanalytiker og en dyrlæge. Anne Estrup Olesen er én af centrets to farmaceuter, og selvom hun hører til en sjælden race af farmaceuter, som er ansat udelukkende til klinisk forskning på en hospitalsafdeling, er hun dog ikke i tvivl om, at hun har fundet den rette hylde i et miljø med mange forskellige faggrupper: - Det er rigtig spændende, og man udvider sin horisont ved dagligt at arbejde sammen med andre faggrupper, fortæller hun. - Man går ikke og får en fornemmelse af, at bare fordi, man er farmaceut og ved noget lægemidler, så har man svaret på alt. Hun fortæller, at sammensætningen af et team bestående af folk med vidt forskellige faglige baggrunde også er en forudsætning for at kunne være på højeste internationale niveau og deltage i konkurrencen om de store forskningsbevillinger. Centeret har base på Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling samt på Røntgenafdelingen, og det giver rige muligheder for at anvende de tekniske landevindinger, som de to afdelinger har opnået gennem deres forskning. - Ved at kombinere eksempelvis viden om biomekanik og billeddannelse med viden om smertestillende medicins virkning i kroppen, har vi mulighed for at udvikle langt mere avancerede smertemodeller, fortæller hun. Derfor er videndeling også et helt centralt begreb i Mech- Sense. Her bruger man ikke hjemmearbejdsdage, og der er en årsag til, at centrets faste stab af postdocs og ph.d.- studerende deler fælles kontor: - Når vi sidder sammen, er vi altid med eller overhører hinandens diskussioner. Det giver en større forståelse for de andres fag, og vi kan bidrage med nye perspektiver. Vi bliver alle en slags hybrider mellem farmaceuter, ingeniører, læger osv., forklarer Anne Estrup Olesen. Rejsehold eksporterer forskning og importerer data Forskerne ved Mech-Sense er jævnligt på rejser i udlandet, hvor de med udstyr og viden hjælper hospitalsklinikker med at diagnosticere og behandle kroniske smertepatienter. Læge og ph.d.-studerende Søren Schou Olesen og professor Asbjørn Mohr Drewes har for eksempel udviklet en metode til at kortlægge og forstå den type svære mavesmerter, som ofte ledsager patienter med kronisk bugspytkirtelbetændelse. Metoden er nu så anerkendt, at de to forskere tidligere på foråret blev kontaktet af Karolinska Universitetshospitalet i Sverige, som gerne ville have dem op og se på fire patienter, som de svenske læger var i tvivl om, hvordan skulle smertebehandles. Den viden, som kan hentes fra udenlandske patienter, er vigtig for centerets forskning: - Det betyder alt, at vi har et godt samarbejde med universitetshospitaler i både ind- og udland ikke mindst, når vores center har base i Aalborg, hvor patientgrundlaget for mange sygdomme er ganske lille. Det giver os et væsentligt bedre grundlag at forske på, fortæller Anne Estrup Olesen. 10

Mech-Sense i arbejde. Forrest ses Anne Estrup Olesen. Fra slag på tasken til kvalificeret gæt af kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen Fra årsskiftet har Mech-Sense kastet sig ud i et stort anlagt projekt, der ved at kombinere viden fra eksperimentel smertemåling med genetiske, farmakologiske, fysiologiske og neurofysiologiske metoder skal gøre det op med en alt for ofte tilfældig tilgang til behandling af smerter. Hver 6. dansker lider af kroniske smerter smerter som både forringer patienternes livskvalitet, og hvor det kan være vanskeligt at finde en effektiv medicinsk behandling, der ikke giver for mange bivirkninger. En af forklaringerne er, ifølge Anne Estrup Olesen, at man i dag ved for lidt om forskellen på de forskellige morfinlignende stoffer også kaldet opioider - som i dag udgør de vigtigste smertestillende lægemidler. - Selvom morfin har været brugt i mange år, er det kommet på markedet i en tid, hvor man ikke lavede så mange kliniske forsøg, og der ikke var den samme dokumentation for, hvordan det virkede. Den manglende viden betyder, at lægerne må forsøge sig frem, når en patient skal i smertestillende behandling. Ofte må patienten skifte til andre behandlinger flere gange undervejs for at finde det præparat, der virker. - Hver patient reagerer forskelligt på opioiderne. Hos nogle reducerer de smerterne, som de skal, men andre reagerer med forstoppelse, svimmelhed, manglende appetit uden at opleve smertestillende effekt, fortæller Anne Estrup Olesen. Med en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på 16 millioner kroner og syv planlagte ph.d.-forløb, skal forskerne i Mech-Sense kortlægge, hvordan de forskellige opioider påvirker smertesystemet - fra de perifere nerver via rygmarven til veldefinerede hjernecentre. Gruppen vil desuden belyse kommunikationen mellem de forskellige centre i hjernen, de feedback-mekanismer, der normalt hæmmer smerten samt medicinens bivirkninger specielt på mave-tarm systemet. Projektet er bygget op omkring en strategisk forskningsalliance mellem både nationale og internationale partnere. Målet er at nå frem til en metode, hvor man ved hjælp af nogle få målinger, på forhånd kan fastslå, hvilken type medicin den enkelte patient kan tåle, sådan at flere patienter får den rigtige medicin i første hug. Det optimale ville være, at vi for eksempel kan måle patienternes hjerneaktivitet i hviletilstand kombineret med en blodprøve for deres genetik og derved sige om en patient har gavn af et lægemiddel, siger Anne Estrup Olesen. Projektet, der løber frem til udgangen af 2015, omfatter stort set alle centerets medarbejdere. Ingeniørerne skal blandt andet måle, hvilke centre i hjernen der er aktive, og hvordan de arbejder sammen under forskellige påvirkninger af medicin, mens farmaceuterne ved hjælp af blodprøver skal måle, hvordan opioiderne optages og virker i kroppen. 11

To år med Idéklinikken og KASK Innovation af innovationschef Kjeld Lisby Innovation er idéer, der omsættes i praksis og dermed skaber værdi. Innovation skal altså gøre nytte og være med til at vise de simple veje til at opnå resultater til gavn for patienter, pårørende og personale i sundhedssektoren. Og hvordan går det så efter knap to års målrettet indsats via projekterne Idéklinikken og KASK Innovation? Etableringen af de to projekter havde overordnet to væsentlige formål for regionen og Aalborg Sygehus: 1. Det praktiske operative mål, hvor man ønskede at afprøve, om det var muligt at kommercialisere den idérigdom, der måtte findes på et sygehus med over 5000 ansatte, til enten arbejdspladser i det regionale område og/eller indtægter gennem salg og royalties, der kunne deles mellem idéhavere og de regionale myndigheder. 2. Det strategiske mål, hvor man gennem fokus på innovation og samhørigheden med forskningen på sygehuset og de deraf afledte resultater og påvirkninger kunne markedsføre Aalborg Sygehus som et innovativt sygehus - og dermed en attraktiv arbejdsplads for alle kategorier af medarbejdere. Innovation er med andre ord et konkurrenceparameter, der skal være med til at placere Aalborg Sygehus på det højeste niveau inden for forskning, uddannelse, diagnostik, behandling og pleje. Resultaterne Med basis i to store eksterne bevillinger fra henholdsvis Vækstforum og EU-programmet Interreg IV A (KASK Innovation) og velvillig støtte både C.W. Obel og Spar Nord fondene var det i 2009 muligt at etablere en idéklinik og kontraktansætte en række medarbejdere til at understøtte de forskellige elementer i innovationsprocessen. Herudover gav det etablerede samarbejde mellem tre universitetshospitaler i Kattegat/Skagerrak regionen: Oslo, Gøteborg og Aalborg (KASK Innovation) en unik platform til at udveksle viden og erfaringer samt i fællig afprøve, teste og udvikle processer og værktøjer til at understøtte både samarbejdet om og selve innovationsarbejdet på de involverede universitetshospitaler. Lige fra opstarten i 2009 var det et mantra for os, at vi kun beskæftigede os med erkendte og reelle problemstillinger/ idéer fundet af medarbejderne på sygehuset, patienterne og de pårørende - dvs. brugerdreven innovation. Herudover havde vi en ambition om at sikre værditilvækst i alle led i kæden, herunder løbende at blive bedre og mere professionelle til at klassificere og implementere idéerne og løsningerne på problemstillingerne. Vi har siden opstarten og således også i 2010 - oplevet en fin opbakning fra såvel medarbejdere som ledelse, og derfor er vi kommet rigtig langt med at afprøve vores tese om, at det er en ikke helt udefinerbar balance mellem kreativitet og struktur, der giver målelige resultater. Dermed er der mulighed for at nyttiggøre IPR dvs. Intellectual Property Rights, herunder patenter, licenser, varemærker etc. - fra sygehuset, ikke alene i andre dele af sygehusvæsenet men også i erhvervslivet. 2010 blev således også året, hvor erhvervslivet blev systematisk inddraget i løsningen af et antal opgaver udsprunget af idéer fra sygehuset, og som dermed er med til at skabe nye muligheder for erhvervslivet i regionen. I løbet af 2010 nåede Idéklinikken flere skelsættende måltal. Man rundede over 200 indkomne idéer, hvoraf mere end 60 blev klassificeret til og anbefalet til videre behandling. Samtidig rundede man måltallet 15 for iværksatte patentansøgninger. Et hurtigt blik på fordelingen af idéer dvs. hvor kommer de fra viser, at faggrupperne faktisk har en ligeværdig repræsentation i forhold til antallet af ansatte (Se figur side 14). Denne fordeling har over tid haft en udvikling fra nogen overvægt fra forskere og læger i starten til nu næsten at afspejle ligevægt mellem faggrupperne. Dette er meget interessant og indikerer, at tesen om, at innovation understøtter udvikling bottom-up, holder stik. Øget fokus på kommercialisering I andet halvår af 2010 har vi successivt styrket kommercialiseringsdelen af vores arbejde og dermed relationerne til erhvervslivet. Det er bl.a. sket gennem vores samarbejdspartnere i de nordjyske klynger f.eks. BioMed Community. Dette har i praksis resulteret i, at en række idéer - i alt 8 stk. - herunder løbehjulet, kræsevognen, trænings- og testprogrammer baseret på Nintendo Wii nu videreudvikles i samarbejde med det nordjyske erhvervsliv. Parallelt hermed er der fortsat sket en markedsmodning af en række idéer, der påregnes at skulle sælges til relevante 12

Innovationschef Kjeld Lisby. - også internationale - virksomheder, og det er vores forventning, at 2011 kan blive året, hvor dette segment viser de første konkrete resultater. Den struktur og ret hårde proces til styring af proces- og projektforløbet, vi har opbygget og løbende tilpasset siden starten i 2009, er nu i samarbejde med vores norske og svenske kollegaer fra KASK Innovation samarbejdet - Oslo Universitetssykehus og Sahlgrenska Universitetssjukhuset - implementeret i et kommercielt softwareprodukt til bl.a. åben innovation af den norske softwareudvikler, Induct. Basispakken med det tilhørende workflow, kaldet Aalborgmodellen, forudses at kunne reducere antallet af nødvendige konsulenttimer betragteligt. Populært sagt har vi operationaliseret den teoretiske innovationstragt i et konkret og kommercielt softwareprodukt, hvor web- og cloudteknologi er drivkraft. Ideklinikken har i den forbindelse indgået en royaltyaftale med Induct. En spændende sidegevinst ved implementering af denne værktøjskasse er, at vi nu får systematiseret dataindsamlingen, og via de tilknyttede databaser nu i højere grad har mulighed for at trække evidensdata fra hele innovationskredsløbet, der kan anvendes såvel forsknings- som forretningsudviklingsmæssigt. Nye projekter I 2010 iværksatte vi en række nye projekter i regi af Idéklinikken/KASK Innovation: - Projekt MIPS (Medarbejderdreven Innovation i Plejeog Sundhedssektoren): I samarbejde med Arkitektur og Design, Aalborg Universitet, gennemførtes et kursusforløb på 6 kursusdage i innovation og innovationsværktøjer for 36 ansatte på Aalborg Sygehus. Efter kurset kan deltagerne som ildsjæle udgøre et supplement til Idéklinikkens idéspejdere og dermed være et rigtig godt supplement til at understøtte den fortsatte udvikling i idégenereringsfasen. Første kursusforløb blev afsluttet april 2011. - Projekt Udrulning : Baseret på de positive erfaringer fra Aalborg Sygehus besluttede Idéklinikken i 2010 at spørge de øvrige sygehuse i regionen, om de var interesserede i at etablere et mere struktureret og formaliseret samarbejde med Idéklinikken på innovationsområdet. Svarene var positive, og Vækstforum imødekom i efteråret en ansøgning, der muliggjorde en successiv udrulning til sygehusene Vendsyssel, Himmerland og Thy-Mors. Dette projekt er en tidsmæssig fremrykning af en påtænkt videreudvikling af Idéklinikken. - Projekt RoboCluster : I tæt samarbejde med Region Syddanmark, iværksattes et projekt, hvor der fokuseres på anvendelsen af robotter i sundhedssektoren. Region Syddanmark har arbejdet med robotprojekter i flere år, og ved at koble os på som et selvstændigt test-site sikrer vi viden- og erfaringsoverførsel mellem regionerne. 13

- OPI-Task Force : OPI projektet (OPI= Offentligt Privat Innovation) godkendtes ultimo 2010 og Idéklinikken indgår i det fælles regionale projekt som partner i OPI-Task Forcen, der primært skal søge nye løsninger inden for de kommercielle samarbejdsmuligheder mellem offentlige og private institutioner og virksomheder. Her søger vi igen at nyttiggøre de erfaringer, vi har på området fra de to primære projekter; Idéklinikken og KASK Innovation. Teamet Teamet, der udgør Idéklinikken, er bevidst sammensat af forskellige kompetencer: Jurister, antropolog, ingeniører, industriel designer, sundhedspersonale, cand.mag. og projektsekretær. De supplerer hinanden og både enkeltvis og samlet besidder de kompetencer, der normalt ikke er til rådighed på de enkelte afdelinger på sygehusene. Teamet har samlet over 200 års erhvervserfaring, heraf mere end 100 fra ansættelser i det private erhvervsliv. Teamet kompetenceudvikles løbende med projektledelseskompetencer (Prince 2), forretningsudviklingskompetencer, MBA er, master i Ledelse og Innovation i komplekse organisationer mv. for at sikre en løbende gearing til nye opgavetyper. Idéklinikken støttes i øvrigt af Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender på en lang række områder. Fremtidige planlagte tiltag Vi vil løbende kompetenceudvikle os, så vi kan fortsætte og bygge videre på vores erfaringer inden for innovation. Vi vil køre flere tværgående projekter, herunder også projekter, hvor vi bl.a. gennem metoden Servicedesign i højere grad ser på processer og organisation. I et øget samarbejde med forskningsdelen på Aalborg Sygehus vil vi begynde at adressere de muligheder, der logisk bør findes i krydsfeltet mellem klinisk forskning og innovation. Her går vi ud i delvist uopdyrket land, men potentialet er tilsvarende stort. Derudover vil vi efter behov og ønsker stille vore ressourcer til rådighed for andre regionale enheder. Alt i alt har vi haft et godt 2010. Vi har nu sat kursen mod nye spændende mål, samtidig med at vi ønsker at fastholde vores grundlæggende værdier og gode samarbejde med partnere, sygehusets medarbejdere, patienter og pårørende hertil. Uden dem har Idéklinikken intet formål. Idéer fordelt på faggrupper Idéer fordelt på typer 11% 4% 6% 21% 10% 17% 24% 55% 21% 10% 7% 14% Plejepersonale Læger/forskere Teknikere Privatperson Andre Medtech Hjælpemiddel It Proces Service Produkt Andet Hvad er den Nordiske Model? Den Nordiske Model, eller KASK Innovation, er et samarbejde om videnudveksling på tværs af landegrænser pt. mellem Oslo Universitetssykehus, Sahlgrenska Universitetssjukhuset og Aalborg Sygehus. KASK Innovation er et EU Interreg IVA projekt, som har til formål at udnytte det enorme potentiale for innovation, som vurderes at ligge i sundhedssektoren. Projektet er fra Aalborg Sygehus side forankret i Idéklinikken. 14

Forskningsregistrering og -evaluering på Aalborg Sygehus af leder af Medicinsk Bibliotek Conni Skrubbeltrang Opgørelsen over videnskabelige publikationer for 2010 er udarbejdet på baggrund af søgninger i databaserne Pub- Med og Web of Science samt afdelingernes eller de enkelte forfatteres egne indberetninger i PURE. For at sikre korrekt registrering, registreres oplysningerne ud fra selve artiklen og ikke ud fra de bibliografiske oplysninger i databaserne. Der medtages publikationer, hvor minimum en forfatter har angivet Aalborg Sygehus som affilation, eller publikationer udgivet af internationale forskningsgrupper, hvor ansatte på Aalborg Sygehus har bidraget til studierne og f.eks. optræder på listen over collaborators. Endvidere medtages alle publikationer udgået fra Kliniske Epidemiologisk Afdeling, som er en tværregional afdeling, samt publikationer fra Psykiatrien i Region Nordjylland. Nedenstående opgørelse er en opgørelse af unikke publikationer. Men da flere af publikationerne er resultat at et samarbejde mellem to eller flere afdelinger, vil de på afdelingslisterne være anført under hver af de afdelinger, der har bidraget. Under videnskabelige publikationer medtages henvisning til: Tidsskriftsartikler (originalarbejder, oversigtsartikler, guidelines, kasuistikker og letters ) Ph.d.-afhandlinger Videnskabelige rapporter Bøger Afsnit i bøger Bibliometriske nøgletal Videnskabelige publikationer I 2010 er der registreret 549 unikke videnskabelige publikationer. Fordelt på publikationstyper drejer det sig om: Artikler: 494 Ph.d.-afhandlinger: 16 Rapporter: 4 Bøger: 4 Afsnit i bøger: 28 Bidrag til rapport: 1 Andet: 1 Udover ovennævnte publikationstyper, er der registreret: Anden videnskabelig formidling: Posters: 206 Publicerede abstracts: 316 Forskningsformidlende publikationer: Artikler: 21 Rapporter: 1 Afsnit i bøger: 7 600 Forskningspublikationer 2002-2010 Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital 549 500 400 327 362 405 413 458 300 200 219 236 262 Serie1 100 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 1 2 3 4 5 6 7 8 9 15

Kompetencer og publikationer Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender... 17 Anæstesien... 18 Arbejdsmedicinsk Klinik... 20 Børneafdelingen... 22 Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen... 24 Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje... 26 Geriatrisk Afdeling... 29 Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling... 30 Hjerte/Lungekirurgisk Afdeling... 32 Hæmatologisk Afdeling... 34 Infektionsmedicinsk Afdeling... 38 Kardiologisk Afdeling... 40 Kardiovaskulært Forskningscenter... 47 Karkirurgisk Afdeling... 55 Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling... 56 Klinisk Biokemisk Afdeling... 59 Klinisk Epidemiologisk Afdeling... 62 Klinisk Genetisk Afdeling... 72 Klinisk Immunologisk Afdeling... 74 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling... 76 Kæbekirurgisk Afdeling... 79 Lungemedicinsk Afdeling... 81 Mammakirurgisk Afdeling... 82 Mech-Sense... 83 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling... 85 Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling... 87 Neurokirurgisk Afdeling... 90 Neurologisk Afdeling... 91 Nuklearmedicinsk Afdeling... 92 Nyremedicinsk Afdeling... 95 Onkologisk Afdeling... 98 Ortopædkirurgisk Afdeling... 100 Patologisk Institut... 103 Plastikkirurkisk Afdeling... 105 Psykiatrisk Forskningsenhed... 106 Radiologisk Afdeling... 111 Reumatologisk Afdeling... 113 Socialmedicinsk Enhed... 114 Urologisk Afdeling... 115 Øjenafdelingen... 117 Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling... 119 16

Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender Forskningsansvarlig Forskningschef, læge, ph.d. FESC Lars Hvilsted Rasmussen Tlf.: 99 32 68 62 E-mail: lhr@rn.dk Afdelingsledelse Forskningschef (konstitueret) Lars Hvilsted Rasmussen pr. 1.5.2010 Forskningschef Hans Gregersen frem til 30.4.2010 Videnskabeligt personale Forskningschef Lars Hvilsted Rasmussen Forskningsårsværk: 1.23 Antal dr.med.-grader: 1 Antal ph.d.-grader: 1 Ph.d.-studerende Jens Peter Andersen Præsentation af afdelingens forskning Afdelingen varetager strategiske og administrative opgaver i relation til forskning, uddannelse og innovation, herunder samarbejde med private parter og udlejning af virksomhedslokaler, koordination af den postgraduate lægeuddannelse og tilrettelæggelse af den kliniske del af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Hertil kommer opgaver i relation til universitetshospitalssamarbejdet mellem Aalborg Sygehus og Aarhus Universitet og samarbejdet mellem Aalborg Sygehus og andre akademiske institutioner. Medicinsk Bibliotek er tilknyttet afdelingen, der desuden omfatter enheder til understøttelse af teknologioverførsel og samarbejde, GCP, fundraising, kommunikation og innovation. Afdelingen er fysisk placeret i Forskningens Hus. Herfra forestår afdelingen også den daglige drift af huset. Igangværende forskning Ph.d.-projekt v. Jens Peter Andersen: Bibliometric methods for research performance assessment in the medical field. Publikationer Forskning Ph.d.-afhandling 1. Ipsen M. Identification and registration of educational effort provided by medical specialists in hospitals. Aarhus, Denmark: Aarhus Universitet; 2010. Artikel, peer-reviewed 1. Ipsen M, Eika B, Mørcke AM, Thorlacius-Ussing O, Charles P. Measures of Educational Effort: What Is Essential to Clinical Faculty?. Acad Med 2010;85(9):1499-505. 2. Andersen JP, Skrubbeltrang C, Gregersen H. Publikationsaktiviteten på Aalborg Sygehus [Publication activity at Aalborg Hospital]. Ugeskr Laeger 2010;172(17):1279-84. 3. Ipsen M, Lillevang G, Bjerrum OW. Uddannelse - fra student til emeritus. Ugeskr Laeger 2010;172(12):955. Forskningsformidlende rapport 1. Nøhr SB, Petersen CN, Madsen SN, Hoelgaard L. 3-timersrapporten 2009 - De forsømte lægeroller: Videndeling i den postgraduate uddannelse. Aalborg, Denmark: Aalborg Sygehus; 2010. Abstract 1. Andersen JP, Schneider JW. Dynamic research profile visualisation using cluster transition. 11th Science & Technology Indicators Conference 2010 Sep 9-11; Leiden, Netherlands. p. 20-1. 2. Andersen JP. Dynamic Research Profile Visualisation Using Cluster Transition. Forskningens 3. Ipsen M, Eika B, Thorlacius-Ussing O, Charles P. How much do medical specialists teach in the hospitals? Indicators of educational effort in the Danish specialist training. PhD Day 2010 Jan 15; Aarhus, 4. Andersen JP, Skrubbeltrang C, Johnsen HE. Mapping multiple myeloma research using author order and co-occurence. Forskningens 5. Sørensen SW, Buch SG. Plej din ide : og sæt sygeplejen på landkortet. Sygeplejesymposium 2010 May 7; Aalborg, 6. Nøhr SB, Hoelgaard L, Petersen CN, Madsen SN. The 3-hour meeting process as an organisational tool for educational change and development. Forskningens Dag 2010 Oct 28; Aalborg, 7. Hammarfelt B, Andersen JP. The growth of research: The output of dissertations in eight research fields. 15th Nordic workshop on Bibliometrics and Research Policy 2010 Sep 28-29; Bergen, Norway. Poster 1. Andersen JP. Dynamic Research Profile Visualisation Using Cluster Transition. Forskningens 2. Ipsen M, Eika B, Thorlacius-Ussing O, Charles P. How much do medical specialists teach in the hospitals? Indicators of educational effort in the Danish specialist training. PhD Day 2010 Jan 15; Aarhus, 3. Andersen JP, Skrubbeltrang C, Johnsen HE. Mapping multiple myeloma research using author order and co-occurence. Forskningens 4. Sørensen SW, Buch SG. Plej din ide : og sæt sygeplejen på landkortet. Sygeplejesymposium 2010 May 7; Aalborg, 5. Nøhr SB, Hoelgaard L, Petersen CN, Madsen SN. The 3-hour meeting process as an organisational tool for educational change and development. Forskningens Dag 2010 Oct 28; Aalborg, Artikel 1. Jeppesen PF. Keep it simple er valgsproget. Indsigt og Udsyn 2010;4(2):21. 2. Svendsen ML. Altid klar med en opfindelse. Indsigt og Udsyn 2010;4(1):16. 3. Svendsen ML. At gøre det rigtige til rette tid på rette sted. Udforsk 2010;2:22-3. 4. Jeppesen PF. Forskning på kinesisk. Indsigt og Udsyn 2010;4(4):16-7. 5. Svendsen ML. Gæsteforskere fra Kina. Udforsk 2010;1:22-4. 6. Jeppesen PF. Juraen fritager os ikke for et etisk ansvar. Udforsk 2010;2010(2):16-7. 7. Jeppesen PF. Kapitalstærke kvinder. Indsigt og Udsyn 2010;4(1):13. 8. Jeppesen PF. Portræt af en forsker: Hans Gregersen. Udforsk 2010;2010(1):44. 9. Jeppesen PF. På bølgelængde med de unge. Udforsk 2010;2010(2):24-5. 10. Jeppesen PF. Tværfaglig fokus på flimrende hjerter. Udforsk 2010;2010(1):8. 17

Anæstesien Forskningsansvarlig Overlæge, ph.d., klinisk lektor Bodil Steen Rasmussen Tlf.: 99 32 25 04 E-mail: bodil.steen.rasmussen@rn.dk Afdelingsledelse Centerchef Frank Brøgger Videnskabeligt personale Overlæger: Bodil Steen Rasmussen, Søren Kjærgaard, Charlotte Wiig Allerød, Per Thorgaard, Pernille Haure, Marianne Toftegaard, Per Lambert, Anders Schou Olesen Afdelingslæger: Nils Bjerregaard, Sisse Anette Thomassen, Michael Kanstrup Dahl, Meike Tomesch, Emmy Yoshinaka Thomsen Forskningsårsstuderende: Kristian Kragholm Sørensen Forskningsårsværk: 1 Antal dr.med.-grader: 0 Antal ph.d.-grader: 5 Ph.d.-studerende Nils Bjerregaard (Århus Universitet) Sisse Anette Thomassen (Århus Universitet) Michael Kanstrup Dahl (Århus Universitet) Charlotte Wiig Allerød (Aalborg Universitet) Vejlederfunktioner Bodil Steen Rasmussen, hovedvejleder for Nils Bjerregaard og Sisse Anette Thomassen, medvejleder for Michael Kanstrup Dahl og Malene Schou Nielsson Præsentation af afdelingens forskning Afdelingen udfører klinisk og dyreeksperimentel samt epidemiologisk forskning i et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Fokusområder er pulmonal patofysiologi, hæmodynamisk optimering/behandling, udvikling/optimering af anæstesiteknikker, specifikke patientforløb på intensivafdeling, medicinske beslutningsstøttesystemer til optimering af patientforløb, præhospital behandling, interhospital transport og musikterapi. Igangværende forskning Patofysiologi ved akut lungeskade: Inflammatoriske markører, koagulationsfaktorer og metabolomics Eksperimentel lungeemboli: Patofysiologi og behandling Automatiseret respiratorstøtte Transversus abdominis plane analgesi: Kateterteknik og sammenligning med konventionel epidural analgesi Vurdering af intravaskulært blodvolumen ( fluid responsiveness ) Optimal cirkulation ved anvendelse af kardiopulmonal bypass Bispektral monitoring af børn under anæstesi Anvendelse af medicinske beslutningsstøtte systemer Musikterapi Tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter hjertestop udenfor hospital og hypotermibehandling Cuff trykændringer ved accidentel hypotermi Tilknyttede centre Kardiovaskulært Forskningscenter Publikationer Forskning Artikel, peer-reviewed 1. Pielmeier U, Andreassen S, Nielsen BS, Chase JG, Haure P. A simulation model of insulin saturation and glucose balance for glycemic control in ICU patients. Comput Methods Programs Biomed 2010;97(3):211-22. 2. Nielsen ND, Andersen G, Kjærgaard B, Stærkind ME, Larsson A. Alveolar Accumulation/Concentration of Nitrogen During Apneic Oxygenation With Arteriovenous Carbon Dioxide Removal. ASAIO J 2010;56(1):30-4. 3. Vistisen ST, Koefoed-Nielsen J, Larsson A. Automated pre-ejection period variation predicts fluid responsiveness in low tidal volume ventilated pigs. Acta Anaesthesiol Scand 2010;54(2):199-205. 4. Christensen PS, Pedersen BB, Gulisano H, Gyldensted L, Nielsen HI. Cerebrale manifestationer ved influenza A (H1N1)v [Cerebral manifestations of influenza A (H1N1)v]. Ugeskr Laeger 2010;172(48):3345-6. 5. Overgaard-Steensen C, Larsson A, Bluhme H, Tønnesen E, Frokiaer J, Ring T. Edelman s equation is valid in acute hyponatremia in a porcine model. Plasma sodium concentration is determined by external balances of water and cations. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2010;298(1):R120-9. 6. Kjærgaard B, Jakobsen L, Nielsen C, Knudsen P, Kristensen S, Larsson A. Low plasma potassium in deep hypothermic cardiac arrest indicates that cardiac arrest is secondary to hypothermia: a porcine study. Eur J Emerg Med 2010;17(3):131-5. 7. Gamst J, Hansen LK, Rasmussen BS. Metforminbehandling giver vedvarende laktatacidose efter hjertestop [Metformin treatment causes persisting lactic acidosis after cardiac arrest.]. Ugeskr Laeger 2010;172(49):3418-9. 8. Welling KL, Eskesen V, Romner B, Neurotraumeudvalg D. Neurointensiv behandling af svære traumatiske hjerneskader [Neurointensive care of severe traumatic brain injury]. Ugeskr Laeger 2010;172(29):2091-4. 9. Christensen S, Thomsen RW, Johansen MB, Pedersen L, Jensen R, Larsen KM, Larsson A, Tønnesen E, Sørensen HT. Preadmission statin use and one-year mortality among patients in intensive care - A cohort study. Crit Care 2010;14(2):R29-e10. 10. Karbing DS, Allerød C, Thorgaard P, Carius AM, Frilev L, Andreassen S, Kjaergaard S, Rees SE. Prospective evaluation of a decision support system for setting inspired oxygen in intensive care patients. J Crit Care 2010;25(3):367-74. 11. Rees SE, Kjaergaard S, Andreassen S, Hedenstierna G. Reproduction of inert gas and oxygenation data: a comparison of the MIGET and a simple model of pulmonary gas exchange. Intensive Care Med 2010;36(12):2117-24. 12. Vistisen ST, Koefoed-Nielsen J, Larsson A. Should dynamic parameters for prediction of fluid responsiveness be indexed to the tidal volume?. Acta Anaesthesiol Scand 2010;54(2):191-8. 13. Pielmeier U, Andreassen S, Juliussen B, Chase JG, Nielsen BS, Haure P. The Glucosafe system for tight glycemic control in critical care: A pilot evaluation study. J Crit Care 2010;25(1):97-104. Letter/kommentar/debat 1. Vistisen ST, Struijk JJ, Larsson A. Reply on letter: Automated pre-ejection period variation indexed to tidal volume predicts fluid responsiveness after cardiac surgery. Acta Anaesthesiol Scand 2010;54(1):123-4. Abstract 1. Thomsen LP, Rees SE, Rasmussen BS. Assessing pulmonary gas exchange by varying FiO2. Eur Respir J Suppl 2010;36:798. 2. Thomassen SA, Larsson A, Andreasen JJ, Bundgaard W, Rasmussen BS. Best pump flow during cardiopulmonary bypass. J Cardiothorac Vasc Anesth 2010;24(3 suppl):s3. 3. Lambert PH, Jochumsen M, Jensen AÅ, Hansen JHR, Stephansen UL, Johansen MD, Thorgaard P. Dansk Anæstesi Database Dynamisk (DADDY). DASAIMs årsmøde 2010 Nov 11-13; Copenhagen, p. 49. 4. Madsen J, Nielsson MS, Lambert PH. Endotracheal intubation by using the Airtraq on patients with cardiac arrest handled by paramedics. Forskningens Dag 2010 Oct 28; Aalborg, 5. Lambert PH, Algren S. Fra et individuelt til et fælles luftvejskoncept - Opbygning af en sikkerhedskultur omkring håndtering af uventet vanskelig luftvej - et fælles projekt i en 18

hel region. Forskningens Dag 2010 Oct 28; Aalborg, 6. Mouritsen HA, Daugbjerg C. Kan en behandlingspakke forebygge obstipation hos neurokirurgiske patienter?. Sygeplejesymposium 2010 May 7; Aalborg, 7. Laursen BS, Overvad K, Olesen AS, Delmar C, Arendt-Nielsen L. Sexuality - a vulnerable dimension in life. J Sex Med 2010;7 (s6):454-5. 8. Nielsson MS, Madsen J, Lambert PH. Simulation based teaching of paramedics in endotracheal intubation. A mannequin study. Forskningens 9. Nielsson MS, Walli A, Linnebjerg L, Lambert PH. The use of steroid in the analgesic and atiemetric management of paediatric tonsillectomy. DASAIMs årsmøde 2010 Nov 11-13; Copenhagen, p. 55-6. Formidling Artikel 1. Rasmussen BS. Optimal respiratorindstilling. Hosp Health Care 2010;13(1):16-7. 2. Rasmussen BS. Optimal respiratorindstilling - ved svær akut lungeskade / ARDS. Medicinsk Teknol Informat MTI 2010;7(1):14-5. 3. Rasmussen BS. Optimal respiratorindstilling - ved svær akut lungeskade / ARDS. Draaben Danmark 2010;25(4):41-6. Poster 1. Lambert PH, Jochumsen M, Jensen AÅ, Hansen JHR, Stephansen UL, Johansen MD, Thorgaard P. Dansk Anæstesi Database Dynamisk (DADDY). DASAIMs årsmøde 2010 Nov 11-13; Copenhagen, 2. Madsen J, Nielsson MS, Lambert PH. Endotracheal intubation by using the Airtraq on patients with cardiac arrest handled by paramedics. Forskningens Dag 2010 Oct 28; Aalborg, 3. Lambert PH, Algren S. Fra et individuelt til et fælles luftvejskoncept - Opbygning af en sikkerhedskultur omkring håndtering af uventet vanskelig luftvej - et fælles projekt i en hel region. Forskningens Dag 2010 Oct 28; Aalborg, 4. Mouritsen HA, Daugbjerg C. Kan en behandlingspakke forebygge obstipation hos neurokirurgiske patienter? Sygeplejesymposium 2010 May 7; Aalborg, 5. Laursen BS, Overvad K, Olesen AS, Delmar C, Arendt-Nielsen L. Sexuality - a vulnerable dimension in life. 13th Annual meeting of the ESSM 2010 Nov 14-17; Malaga, Spain. 6. Nielsson MS, Madsen J, Lambert PH. Simulation based teaching of paramedics in endotracheal intubation. A mannequin study. Forskningens 7. Nielsson MS, Walli A, Linnebjerg L, Lambert PH. The use of steroid in the analgesic and atiemetric management of paediatric tonsillectomy. DASAIMs årsmøde 2010 Nov 11-13; Copenhagen, 19