Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Relaterede dokumenter
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Rehabilitering på ældreområdet

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Rehabilitering dansk definition:

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Idékatalog til kommunal kræftrehabilitering. - Sammendrag af erfaringer fra 11 kommunale projekter

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Sundhedssamtaler på tværs

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Generel forløbsbeskrivelse

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Generel forløbsbeskrivelse

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Projektbeskrivelse light

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune.

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Sygehus. Læge. Kommune

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

Handicapbegrebet i dag

VELKOMMEN TIL SESSION 3

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Region Nordjylland og kommuner

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forebyggende hjemmebesøg

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Indledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap

Den aktive borger under rehabilitering

VI SAMLER KRÆFTERNE. Årsrapport samt målsætning for 2019

Rehabiliteringsforløb

Forløbskoordination i kommunalt regi

Side 1 af

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Den Tværsektorielle Grundaftale

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Rehabilitering i Odense Kommune

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Borger med erhvervet hjerneskade

Transkript:

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1

11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2

TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3

Disposition Rammer for de kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Erfaringsindsamling Metoder og muligheder Tværgående erfaringer Organisatoriske og kulturelle udfordringer for samarbejde og koordination Borgerrettet rehabilitering, behovsafklaring og integrerede indsatser Evaluering Problemstillinger - refleksioner Karen la Cour, SDU, HMS 4

Rammer for projekterne Betingelser Prioriterede indsatsområder, Fysisk aktivitet Koordination af og samarbejde om en sammenhængende indsats Tilbage til livet, mestring og arbejdsmarkedstilknytning Forskellige lovgivninger De enkelte kommuner Ressourcer Lokalt, personligt og fagligt Realisering Fra ide til praksis (forskellighed) Resultater Erfaringer, virkning, proces Karen la Cour, SDU, HMS 5

En definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbog, 2004). Synliggør nogle antagelser og forventninger til rehabilitering Karen la Cour, SDU, HMS 6

Erfaringsindsamling og udveksling Gennem: Følgegruppemøder Temadage Spørgeskemaer Repræsentant i projektkommunernes styregrupper Hjemmeside Afsluttet ultimo juni 2009 Karen la Cour, SDU, HMS 7

Om borgerne i projekterne Kvinder Mænd Ikke oplyst Kønsfordeling 75 % 25 % Under 40år Mellem 40-65år Over 65 år Aldersfordeling 7 % 78 % 15 % Samlevende Enlige Ikke oplyst Civilstand 65 % 29 % 6. % På tværs af projekterne blev borgerne inkluderet via: 22 % sygedagpengeafdelingen 21 % selvhenvendelse 13 % sygehuse med genoptræningsplan 11 % praktiserende læge 9 % sygehus uden genoptræningsplan 24 % på anden vis Karen la Cour, SDU, HMS 8

Organisatoriske og kulturelle udfordringer - for samarbejde og koordination Udfordringer Aktører i kommunal kræftrehabilitering Samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer Manglende gensidigt kendskab til hinandens faglige kompetencer Manglende udbredt viden om rehabilitering Mange samarbejdspartnere, med forskellige former for praksis Karen la Cour, SDU, HMS 9

Hvordan sikres samarbejde på tværs? Personlige relationer og netværk Styregruppe(r) Synlighed og kommunikation Videncenterfunktion Udvikling af fælles sprog og forståelse af rehabilitering International Klassifikation af Funktionsevne ICF Helbredstilstand eller sygdom Kroppens Funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer WHO, 2001 Karen la Cour, SDU, HMS 10

Koordination af rehabiliteringsforløb Forløbskoordination baseret på enkeltperson Forløbskoordinator, monofagligt ansat til at varetage koordination af borgerens rehabiliteringsforløb Karen la Cour, SDU, HMS 11

Koordination af rehabiliteringsforløb Teambaseret forløbskoordination Videns deling Kompetenceglidning Mindre sårbart Sundhedsforvaltningen Socialforvaltningen Rehabiliterings team etableres med relevante fagpersoner som sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, diætist og psykolog Forløbskoordinator vælges blandt rehabiliteringsteamet Sygehus Praktiserende læge Frivillig organisationer Anbefalinger Èn primær forløbskoordinator som vejleder for borgeren Beslutnings- og henvisningsmyndighed Karen la Cour, SDU, HMS 12

Tidlig opsporing Udfordringer Manglende genoptræningsplaner og henvisninger Opsporing af socialt udsatte, mænd og borgere af anden etnisk baggrund Anbefalinger Synlighed i lokalmiljøet og tilgængelighed Tidlig opsporing 1/ ved diagnose, 2/ relativt tidligt i behandlingsforløb f.eks. efter 2-3 kemo-/strålebehandling Styrke samarbejde og koordination i overgangen mellem sygehus og kommunalt regi Karen la Cour, SDU, HMS 13

Behovsafklaring For at målrette rehabiliteringsindsatserne og sikre de retter sig mod borgernes individuelle behov Grebet an på forskellig vis i projekterne Der er brug for validerede sygdomsspecifikke undersøgelsesredskaber til vurdering af rehabiliteringsbehov, som inkluderer borgernes selvformulerede behov i samspil med fagligt vurderede behov Karen la Cour, SDU, HMS 14

Integrerede rehabiliteringsindsatser En samlet rehabiliteringsplan Udarbejdet i samarbejde med borgeren (og pårørende) Indhold Indledende og justerende samtale(r) Livstilsrettet undervisning Fysisk aktivitet Daglige aktiviteter Psykosocial støtte Arbejdsmarkedstilknytning Afrunding Med henblik på fremtid, opfølgning, senfølger mm Karen la Cour, SDU, HMS 15

Evaluering af kræftrehabilitering Krav om vidensbaserede rehabiliteringsindsatser Rehabilitering består af en række integrerede indsatser Hvordan skal rehabilitering evalueres? Projekterne har benyttet forskellige tilgange, mål og metoder Ved erfaringsindsamlingen blev der peget på at: Evaluering af borgernes rehabiliteringsforløb bør baseres på en bred rehabiliterings og videns forståelse, som både inkluderer proces og effekt samt tilgodeser borgerens perspektiv Karen la Cour, SDU, HMS 16

Udvikling af kommunalkræftrehabilitering En række spørgsmål rejser sig: Hvordan sikres opsporing af borgere med kræft, som har væsentlige rehabiliterings behov og hvordan sikres lighed? Hvornår og hvordan skal opsporing ske? og af hvem skal det varetages? Hvilke indsatser skal kommunalkræftrehabilitering minimum indeholde for borger og pårørende? Hvordan sikres at vidensudvikling og evaluering står i forhold til den rehabiliteringspraksis som det skal belyse/underbygge? vidensudvikling og fremtidige projekter Karen la Cour, SDU, HMS 17

Der er mange veje for kommunalkræft rehabilitering Tak for jeres opmærksomhed Karen la Cour, SDU, HMS 18