Til sygeplejestuderende på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Sygehus: Næstved Afsnit: Onkologisk afdeling 12 Kontaktperson: Ansvarlig klinisk underviser Christina Hansen Tlf: 5651 3120 eller 5651 3421 Mail: chnsn@regionsjaelland.dk 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Mødetid: Dag: 7.30-15.30 Aften: 15.30-23.30 Nat: 23.15-7.15 1.1. Afdelingstype, organisation og struktur: Onkologisk afdeling, onkologisk ambulatorium (ONKA) og stråleterapien er afsnit indenfor onkologien på Næstved sygehus. Afsnittene har et tæt samarbejde omkring planlægningen af det enkelte patientforløb. Onkologien tager sig af medicinsk kræftbehandling og stråleterapi for udvalgte kræftsygdomme. Kræftbehandling opstartes efter udredning på enten en medicinsk eller en kirurgisk afdeling og er evt. forudgået af operation. 1.2. Overordnet ledelse af afdelingen: Afdelingens overordnede ledelse består af en ledende overlæge samt en oversygeplejerske. Afdelingsledelsen består af afdelingssygeplejerske og souschef. Desuden er der ansat en klinisk ansvarlig sygeplejerske, som varetager udviklingsmæssige opgaver og introduktion af nyt personale, samt ansvarlig klinisk underviser, som har det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af de uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. 1.3. Afdelingens personalesammensætning: 1 afdelingssygeplejerske 1 souschef 26 sygeplejersker 3 social- og sundhedsassistenter 1 sygehjælper
7 overlæger 1 afdelingssekretær 1 lægesekretær 2 faste serviceassistenter I afdelingen har vi både yngre og ældre sygeplejersker med alt fra mange års erfaring indenfor specialet til nyuddannede. Alle fastansatte får kemokursus 4 sygeplejersker har klinisk vejlederuddannelse 1 sygeplejerske har palliationskursus 1 sygeplejersker har kursus i onkologisk sygepleje Ansvarlig klinisk underviser er i gang med den sundhedsfaglige diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. 1.4. Vagtdækning: Alle sygeplejersker i afdelingen arbejder enten dag/aften eller dag/nat med arbejde ca. hver 3. weekend. Souschef, ansvarlig klinisk sygeplejerske og ansvarlig klinisk underviser arbejder hver 4. weekend med få vagter. Det tilstræbes at der i afdelingens 2 grupper er 4-5 af det faste personale på arbejde i hver gruppe. Om aftenen er der 4 personaler i hele afdelingen. I weekenden er der i dagvagt 6 personaler og i aftenvagt 3 personaler i hele afdelingen. Der er altid 2 sygeplejersker om natten. Hvis man som studerende skal have vagter, hvilket anbefales på 4. og 11. modul, forsøges dette planlagt sammen med klinisk vejleder. Vagterne vil blive planlagt sammen med den studerende og med læringsudbyttet for perioden som fokus. 1.5. Beskrivelse af kliniske vejledere: 1 ansvarlig klinisk underviser 3 daglige kliniske vejledere 1 klinisk ansvarlig sygeplejerske Øvrige personaler i afdelingen
1 klinisk uddannelseskonsulent, som er tilknyttet afdelingen Den enkelte sygeplejerske skal have været i afdelingen mindst ½ år, før hun/han bliver vejleder, da man selv er i gang med en læreproces og dermed ikke skal have ansvaret for den studerendes læring. Ansvarlig klinisk underviser konfererer altid med den enkelte sygeplejerske om hun/han på det pågældende tidspunkt ønsker at være vejleder. Vi mener, at motivation fra vejleders side kan medvirke til at gøre den studerende tryg samt have en positiv indvirkning på den uddannelsessøgendes læring. 1.6. Hvordan er uddannelsen organiseret i afdelingen: Vores plejeform har stor betydning for, hvordan rammerne for den studerendes periode tilrettelægges, og den beskrives derfor i det følgende: Vi arbejder med plejeformen tillempet tildelt patientpleje, og her følger vores definition af denne plejeform: Ved den daglige morgenrapport uddelegeres patienter mellem sygeplejerskerne, 1-3 patienter i forhold til patienternes kompleksitet. Sygeplejersken har nu ansvaret for totalplejen af disse patienter (behandling, ernæring, udskillelser, personlig hygiejne, psyko/socialt, indlæggelse, udskrivelse mm). Det stiller store krav til sygeplejersken at have ansvaret for den enkelte patient. Det er et meget selvstændigt arbejde og kræver stort overblik, at planlægge og yde sygepleje til svært syge patienter. Vi arbejder tæt sammen i teams, og bruger de andre sygeplejersker som sparringspartnere, når der opstår tvivlsspørgsmål. Ved behov har både personale og studerende mulighed for samtale ved afdelingens psykolog. Afdelingen er opdelt i gruppe 1 og gruppe 2, og personalet er tilknyttet en af disse grupper. Der er ikke forskel på patientkategorierne i grupperne. De studerende vil ligeledes blive tilknyttet en af grupperne og kan forvente at lære, hvordan man tilrettelægger og yder sygepleje både fra en fysisk, psykisk, social og kulturel vinkel. Den studerende vil arbejde tæt sammen med vejleder eller anden sygeplejerske, hvilket giver mulighed for hyppige refleksionssamtaler både før, under og efter sygeplejehandlinger.
1.7. Uddannelse af andre faggrupper i afdelingen: Afdelingen modtager sygeplejestuderende i modul 1, 2, 4 11 og 12, og er bufferafdeling for socialog sundhedsassistenter i praktik 3. Ansvarlig klinisk underviser og daglig klinisk vejleder afdækker med udgangspunkt i portfolien og med den studerende, hvordan forløbet skal planlægges. Der er udarbejdet kompetencekort for alle moduler, hvilket skal hjælpe den studerende i forhold til opnåelse af det planlagte læringsudbytte for perioden. I starten vil den studerende, om muligt, følges tæt af vejleder og kun have få patientkontakter. Ved forventningssamtalen og de efterfølgende studiesamtaler aftales det, hvad den studerende skal arbejde med for den næste periode. Der kan både arbejdes tematiseret eller mere patientorienteret. Der vil være mulighed for at følge patienten til undersøgelser, strålebehandling mm. Med udgangspunkt i hvilken læringsmetode den studerende anvender, laves individuelle aftaler om, hvordan den studerende skal arbejde. Efter hver studiesamtale skal den studerende skrive et resumé af samtalen indenfor 2 dage, og ansvarlig klinisk underviser/ klinisk vejleder skriver kommentarer og underskriver. Der arbejdes med de fastlagte kompetencekort. Torsdag morgen afholder afdelingen sygeplejefaglige konferencer/ undervisning med forskelligt indhold. Det aftales med vejleder om det er relevant at deltage Ansvarlig klinisk underviser følger så vidt muligt den studerende 1 gang om ugen og er med til alle studiesamtaler. I samarbejde med onkologisk ambulatorium tilbydes ugentlige fælles refleksioner for alle de studerende. Fælles refleksion kan fx tage udgangspunkt i en patients sygehistorie, ESD, en studerendes oplevelser, dagbogsnotater eller praktiske procedurer, og der forventes aktiv deltagelse fra de studerende. Den ene uge udarbejder en studerende en case, og ud fra denne udarbejdes forskellige nøgleord/problemstillinger, som de studerende undersøger nærmere og udarbejder en beskrivelse til ugen efter, hvor data præsenteres for resten af gruppen. I samarbejde med medicinsk netværk (afdeling 3, 11, 12, 13, 14, AMA, 16A, 16B og 16Y i Vordingborg) tilbydes undervisning i blandt andet forflytning, opus medicin og ESD. Der er udarbejdet program for dagene. 2. Sygeplejefaglige forhold
2.1. Patientkategorier: Vi er en aktivt behandlende afdeling men kan også have patienter i palliativt (lindrende) forløb. Vi udfører sygepleje og giver kemobehandling til patienter med følgende sygdomme: C. mammae (brystkræft) C. pulm: småcellet og ikke-småcellet lungecancer (lungekræft) C. pancreas (kræft i bugspytkirtlen) C. prostata (prostatakræft) C. vesica urinarie (urinblærekræft) 2.2. Begreber i afdelingen: Vi møder patienter i mange sygdomsfaser, og følgende begreber inddrages ofte for at møde patienten, hvor han/hun er på det givne tidspunkt. Krise og sorg Tro og håb Tid, tryghed og empati Angst og smerte Livskvalitet og livsglæde Tab og død Dette er nogle essentielle begreber, som danner grundlag for vores værdier og mål for sygeplejen i afdelingen. Desuden kan nævnes, at personalet bevidst arbejder med at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle sygeplejen ved at arbejde ud fra instrukser og kliniske retningslinjer samt ved at arbejde i diagnosegrupper. 2.3. Samarbejde omkring patientforløb: Vi arbejder bevidst på at være gode kolleger, specielt omkring de svære situationer, vi møder i vores hverdag, hvor patienter og pårørende er i eksistentiel krise. Det kan være psykisk belastende at yde sygepleje til denne patientkategori, og personalet tilbydes fast supervision hver 14. dag. Vi arbejder desuden tæt sammen med hospitalspræsten, afdelingens psykologer og socialrådgiver. Alle patienter som har et behandlingsforløb i onkologisk ambulatorium eller i stråleterapien har rød
linje (åben indlæggelse) til onkologisk sengeafdeling. Lægerne er tilknyttet både sengeafdeling og ambulatorium. 2.4. Interne og eksterne samarbejdsrelationer: Interne samarbejdspartnere: Onkologisk ambulatorium Stråleterapiafsnittet Øvrige sengeafdelinger Fysio- og ergoterapeuter Blodbank Centrallaboratoriet Røntgenafdelingen Fællesambulatoriet Palliativt team Psykologer Socialrågiver Præst Klinisk uddannelseskonsulent Hygiejnesygeplejerske Tillidsmand Nuklearmedicinsk afdeling Portør Røde kors frivillige Eksterne samarbejdspartnere: Mikrobiologisk afdeling, Slagelse Kirurgisk afdeling, Slagelse Fodterapeut Frisør
Primær sundhedssektor Falck Parktiserende læger Kræftens bekæmpelse Faglig sammenslutning af personale ansat på kræftafdelinger Sygehus i og udenfor Region Sjælland Fagpolitiske organisationer og sundhedsudvalget University College Sjælland 2.5. Sygeplejeopgaver i afdelingen: Fysisk: Vi udfører og afdækker grundlæggende sygeplejemæssige behov hos den enkelte patient fx ernærings- og væsketerapi, antibiotika, kemoterapi, medicinering, administrative opgaver og dokumentation. Ved behov hjælpes patienten med personlig hygiejne, forflytninger og mobilisering, og der lægges centrale og perifere katetre (pac, cvk, pvk) samt en sjælden gang nasalsonde og urinkateter. Psykisk: Da vi arbejder med mennesker i sorg og krise, bruger vi aktiv lytning som et bevidst redskab. Det er vigtigt, at vi i vores arbejde viser, at vi har tid og rum til patienterne. Patienter med behov, henvises til afdelingens psykolog. Det er ikke kun den syge, der er i krise, med hele familien. Det er en opgave, vi er meget bevidste om og medtænker i sygeplejen til patienten. Der er desuden mulighed for, at kontakte sygehusets præst, hvis patient og pårørende har behov for dette. Socialt: I afdelingen er det en stor sygeplejemæssig opgave, at patienterne har et solidt socialt netværk ved udskrivelsen. Vi har et omfattende samarbejde med hjemmeplejen fra flere kommuner i regionen. Ergo- og fysioterapeuter kan være medinddraget i forhold til planlægning og udførelse af hjemmebesøg og hjælpemidler. Socialrådgiver bruger vi ligeledes ofte i forhold til pensionssager eller til økonomisk bistand,
plejeorlov mm. 2.6. Sygeplejemetoder: Den tillempet tildelt patientpleje er tidligere beskrevet, og i den sammenhæng kan det nævnes, at vi arbejder med teamdannelse. Det går ud på, at man arbejder 2 sygeplejersker eller 1 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistent sammen om 2-4 patienter. Det tilstræbes at de 2 kolleger, har hhv lidt og meget erfaring omkring specialet. Det giver god sparring og læring hos parterne imellem. Vi arbejder også med mentorordning, hvor man som nyansat og nyuddannet får tildelt en mentor, og det tilstræbes, at den nyansattes vagtplan følger mentorens gennem ½ års tid. Der er samtidig planlagt opfølgende samtaler gennem det halve år. Erfarne sygeplejersker, der ansættes i afdelingen, får ligeledes en mentor i starten, og det er individuelt, hvornår denne ordning ophører. Det kan typisk være et par måneder. I ESD (elektronisk struktureret dokumentation), som blev indført på sygehuset i oktober 2013, dokumenteres alle data om patienten, og den er opbygget over sygeplejeprocessen, hvor dataindsamling/sygeplejevurdering, indsatsområder, sygeplejeinterventioner, udførte interventioner og observationer er hovedingredienserne. Denne metode vægtes meget højt i forhold til udvikling af sygeplejen og sikring af patientens behandling og sygepleje. Personalet arbejder i det daglige ud fra retningslinier/instrukser, Det kan være i forhold til undersøgelser, dokumentation af sygeplejen, ernæringsscreening, pleje af iv adgange, blanding og givning af antibiotisk behandling, blanding og givning af kemoterapi, indlæggelse af patienter i afdelingen, overflytning af patient til en anden afdeling, klargøring af mors mm. 2.7. Sygeplejefaglige kvalitetsstandarder, udviklings- og forskningsprojekter: I juni 2014 blev Næstved Sygehus akkrediteret ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Lige nu arbejder vi med Patientsikkert sygehus og arbejder målrettet med forskellige pakker, eks PVK pakken, sepsispakken og tryksårspakken. Som studerende i afdelingen kommer man til at arbejde med disse pakker. Vores udviklingssygeplejerske er ansat fuldtid til at varetage den udviklingsmæssige opgave i onkologisk afdeling og har et tæt samarbejde med ansvarlig klinisk underviser i afdelingen,
ambulatoriet og stråleafsnittet. I 2008 opstartede vi patientskole, hvor vores patienter kan tilmelde sig. De får undervisning af læger og sygeplejersker omkring kræft. En diætist underviser omkring kost og motions betydning under kræftforløbet, og der er undervisning ved socialrådgiver, psykolog og Lindrende Team. Målet er at afholde patientskolen 2 gange årligt. Tre gange årligt planlægges et introduktionsprogram for nyansatte i afdelingen, hvor læger og sygeplejersker fra afdelingen, underviser i behandling og sygepleje til vores patientkategori. Studerende har mulighed for at deltage ved relevante emner. Kvalitet i patientmødet har eksisteret gennem flere år og består af personale fra den overordnede ledelse, udviklingssygeplejersken, ambulatoriet og afdelingen. Hvert kvartal skal kvalitetsgruppen udføre audit på sygepleje- og patientjournaler for at dokumentere, at der arbejdes med den Danske kvalitetsmodel, og gruppen mødes en gang om måneden. En audit er en metode til at kvalitetsudvikle klinisk praksis, og et eksempel kan være at undersøge om patienterne har kontaktpersoner, og om det er dokumenteret i ESD og patientjournalen. Det er en metode at sikre, at der kontinuerligt arbejdes med standarderne i afdelingerne. Vi arbejder også ud fra kræftplan IIl, der er vores overordnede målsætning i forhold til den kurative (helbredende) behandling. Behandling og sygepleje af kræftsyge mennesker er konstant under udvikling. Udviklingen mener vi etableres gennem eksternt og internt samarbejde, ved møder og konferencer, undervisning, behandlingsprotokoller, samt supervision af det daglig kliniske samarbejde. Vi er meget optaget af, at udvikle sygeplejen; dokumentation, kvalitet i patientmødet og palliation. Vi har et ernæringsteam, hvor vi fortsat arbejder med screeningsskemaer og tiltag til gavn for patienterne. Den klinisk ansvarlige sygeplejerske er med til, at der fortsat sker en sygeplejefaglig udvikling i afdelingen, og har udover det kliniske arbejde administrative dage til planlæggelse. Den enkelte studerende opfordres til at anvende D4 og undersøge, om der findes retningslinier og instrukser, omkring det, man møder i afdelingen.
3. Uddannelsesmæssige forhold For at leve op til kravene i den nationale studieordning, er der udarbejdet rammer for den kliniske uddannelse på Næstved Sygehus, og de skal anvendes som redskab til både den studerende og vejlederen. Det forventes, at den studerende læser denne rammebeskrivelse og er bekendt med den, inden opstart på den kliniske forløb i afdelingen. Rammebeskrivelsen ligger på Fronter. 3.1. Introduktion af studerende: 2-3 uger inden opstart i afdelingen, sender ansvarlig klinisk underviser velkomstbrev og navnet på den sygeplejerske, der skal være daglig vejleder. Hvis det er muligt sendes også de første ugers vagtplan, der er lagt så vidt muligt efter vejlederens vagtplan. Den første dag i afdelingen vil ansvarlige klinisk underviser, med udgangspunkt i beskrivelsen af det kliniske uddannelsessted og udarbejdede spørgsmål, introducere den studerende til afdelingen, både ved samtale og rundvisning i både afdeling, ambulatoriet og stråleafsnittet. Efterfølgende vil den studerende så vidt muligt følge sin vejleder og introduceres til sygeplejen i afdelingen. I uge 1 eller 2 afholdes der planlægningssamtale med den studerende, hvor både daglig klinisk vejleder og ansvarlig klinisk underviser deltager. Den videre vagtplan planlægges i forhold til, hvornår den daglige vejledere er på arbejde under hensyntagen til den studerendes ønsker. 3.2. Planlægning af klinisk uddannelsesforløb: Da personalet som tidligere beskrevet også arbejder i vagter, kan den studerende ikke forvente, at den daglige vejleder er til stede hver dag. Den ansvarlige kliniske underviser prøver at planlægge, hvem der skal gå med den studerende, når vejlederen ikke er til stede. For at den studerende får mest muligt kontinuitet under forløbet, er det vigtigt at følge de samme patienter mindst 1 uge ad gangen og måske i perioder ikke så meget vejlederen, der måske har andre patienter. Det er individuelt, om man har de samme patienter 1 eller flere uger. Det afhænger af, hvilke problemstillinger og hvilket læringspotentiale, patientforløbet frembyder. 3.3. Vagtdeltagelse: Den studerendes vagtplan bliver hovedsageligt lagt i dagvagt, hvor en stor del af døgnets
aktiviteter ligger, som fx undersøgelser. Der vil også blive planlagt vagter i aften og nat, hvis den studerende har mål/læringsudbytte, der skal arbejdes med, som f. eks søvn og hvile. Hvis der planlægges aften- eller nattevagter i perioden, og det ikke er muligt at følge sin vejleder, bliver det planlagt med den kollega, der er i den pågældende vagt, hvad den studerende har fokus på. 3.4. Læringsmiljøet: Vi arbejder meget bevidst på, at de studerende i afdelingen føler sig velkomne, og når vejledere ikke er til stede, tager en anden kollega over i forhold til refleksion og vejledning af den studerende. Vi har bevidst valgt ikke at have studieenhed i afdelingen, da vores plejeform gør, at man arbejder tæt omkring patienterne, og altid vil have mulighed for at spørge og sparre med personalet. 3.5. Læringsmetoder og redskaber: Mesterlære og bed-side undervisning Refleksion før og efter handling Mindmap Fællesrefleksion Undervisning i afdelingen og netværket Instruktion/Vejledning Kompetencekort og Portfolio 3.6. Patientforløb: Alle patienter, der er i et aktivt kemoterapiforløb, har åben indlæggelse til afdelingen, hvilket betyder, at den enkelte patient kan kontakte Onkologisk ambulatorium i dagtiden og afdeling 12 resten af døgnet, samt weekend og helligdage, og blive indlagt direkte. Patienterne, der indlægges i afdelingen, kan også komme fra andre afdelinger, andre sygehuse og egen læge. Patienter der indlægges i afdelingen kan have følgende problemstillinger: Optimering af smertebehandling. Bivirkninger til kemoterapi
Dårlig almen tilstand pga cancersygdom. Udredning ved truende symptomer, og senere evt. opstart af kemoterapi eller strålebehandling Terminale forløb Mange patienter har behov for yderligere undersøgelser, der foretages både udenfor og i afdelingen. Som studerende vil der være rig mulighed for at observere og deltage i disse undersøgelser. De patienter, der skal modtage mere kemoterapi efter endt indlæggelse, får en ny tid til Onkologisk ambulatorium og måske stråleafdelingen. De patienter der bliver helt afsluttet fra afdelingen, får tilknytning til en anden stamafdeling. 3.7. Forventninger: At den studerende tager initiativ til samarbejde med sine vejledere, at hun/han er aktiv omkring tilrettelæggelse af det kliniske forløb. At den studerende anvender kompetencekort og portfolio At den studerende har teoretiske forudsætninger for det kliniske forløb. At den studerende kender sit læringsudbytte for modulet. At den studerende er engageret i sin uddannelse. At den studerende arbejder i overensstemmelse med afdelingens mål. At den studerende bidrager til et godt samarbejde i gruppen. At den studerende arbejder bevidst ud fra vores plejeform. At den studerede bruger sine vejledere som ressourcepersoner. At den studerende kender sine kompetencer og ikke mindst begrænsninger At hvis den studerende reagerer følelsesmæssigt i plejen af patienten siger til ved behov for samtale. At faglige tvivlsspørgsmål afklares med vejledere hurtigst muligt. At uoverensstemmelser mellem den studerende og vejledere søges afklaret hurtigst muligt. At den studerende er/bliver bevidst omkring hvilken læringsstil og læringsmetoder hun/han bedst anvender. At den studerende anvender både mundtlig og skriftlig refleksion. At den studerende møder til tiden