VK-regeringen og dansk økonomi

VK-regeringen og dansk økonomi AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Den 27. november i år har Venstre og Konservative dannet regering i 10 år. Det er lejlighed til at gøre status. Hvordan er det gået set ud fra erhvervslivets synsvinkel? På hvilke områder er det gået godt, og på hvilke områder er der fortsat udfordringer? Tid til status Samfundsøkonomien har været mere sund under VK-regeringen end på noget andet tidspunkt siden 1960erne: ledigheden har været lav, der har været store overskud på de offentlige finanser og på betalingsbalancen, figur 1. Også på det skattepolitiske område er det gået i den rigtige retning: Skattetrykket er sænket, når der korrigeres for saldoen på statsfinanserne, marginalskatten er sænket, og det samme er selskabsskatten. Helt igennem sund økonomi under VK-regeringen Finanskrisen ramte dansk økonomi hårdt, og det har ført til stigende ledighed og underskud på de offentlige finanser, der dog i både 2009 og 2010 holdt sig under EU s konvergenskrav på 3 pct. af BNP. På andre områder tegner der sig et mindre positivt billede. Den høje vækst i det offentlige forbrug har skabt et finanspolitisk holdbarhedsproblem, og selv om der er gennemført en stor velfærdsreform i 2006, dagpengeperioden er halveret, indkomstskatten er lettet, og regeringen har planer om yderligere reformer af SU, førtidspension og efterløn, så er der stadig store udfordringer for dansk økonomi. men behov for reformer Figur 1 Økonomiens gennemsnitlige tilstand under VK- og SR-regeringen VK SR Ledighed i pct. 4,4 7,8 Offentlig saldo i pct. af BNP 1,5-0,9 Betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP 3,3 1,5 Gennemsnitlig årlig vækst i det private forbrug i pct. 1,6 1,6 Skattetryk, justeret for over- og underskud, pct. af BNP 47,4 50,0 Årlig vækst i BNP 0,7 2,6 Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #30

Hvilket ansvar har regeringen for økonomien? Dette nummer af Perspektiv forsøger at vurdere VK-regeringens indsats på det økonomiske område i løbet af dens ni år ved magten. Pladsen tillader kun et kursorisk overblik, og der er mange initiativer, som pladsen ikke tillader at komme ind på. Da VK-regeringen trådte til i november 2001 var udgangspunktet gunstigt. Dansk økonomi befandt sig ganske vist i en mild recession oven på terrorangrebene den 11. september, men økonomien var ellers på rette spor: Fastkurspolitikken var grundfæstet, inflationen var lav, ledigheden var faldet fra 12 pct. i 1993 til 4,7 pct. i 2001, der var overskud på de offentlige finanser, olieindtægter fra Nordsøen strømmede ind, og tidligere tiders kroniske betalingsbalanceunderskud var vendt til overskud. Sund samfundsøkonomi Strukturpolitisk var udgangspunktet mindre gunstigt: Verdens højeste eller næsthøjeste skattetryk, en for stor offentlig sektor presser den private, lav vækst og et stort antal personer på overførselsindkomst. Dertil kom udsigt til en stigende forsørgerbyrde med aldrende befolkning og færre i den arbejdsdygtige alder. Strukturproblemer og reformer Årene 2002-10 var præget af økonomisk opsving og finanskrise. Regeringen kan næppe tage hele æren for det første, eller klandres for det sidste, ligesom regeringen ikke har skylden for de arvede strukturproblemer. Enhver regering må vurderes på, hvad den gør, givet omverdenen og det udgangspunkt, den befinder sig i, og med øje for de udfordringer, der kan anes i horisonten. Der er grænser for, i hvilken grad politikere kan finjustere konjunkturudviklingen, ligesom det er begrænset, hvad politikerne kan gøre for at øge væksten. Økonomisk vækst skabes i det private erhvervsliv, og den bedste vækstpolitik består i at lade være med at lægge erhvervslivet hindringer i vejen med høje skatter, administrative byrder og unødig regulering. Det drejer sig kort sagt om at give erhvervslivet de bedst mulige rammevilkår og så ellers holde fingrene væk. Disposition: I første afsnit gennemgås den økonomiske udvikling i 2002-2010. Dernæst vurderes regeringens makroøkonomiske politik i perioden. Regeringens initiativer i forhold til skat, det offentlige forbrug og reformer behandles derefter i særskilte afsnit. Endelig sluttes af med Dansk Erhvervs anbefalinger til reformer. Disposition Den økonomiske udvikling under VK-regeringen Under VK-regeringen har dansk økonomi ikke været sundere siden 1960erne: ledigheden har været lav, og der har været overskud på statsfinanserne og betalingsbalancen. Figur 2 sammenfatter vigtige parametre for dansk økonomi, og den er tegnet, så mindre er bedst. Som det ses, ligger VK-regeringen inden for SR-regeringen på alle parametre undtagen vækst (målt negativt). DANSK ERHVERV 2

Figur 2 Udviklingen i dansk økonomi under SR- og VK-regeringerne VK-regering SR-regering Privat forbrugsvækst målt negativt Ledighed 8 6 4 2 0-2 -4 Offentligt underskud Vækst målt negativt Finanskrise Betalingsbalanceunderskud Note: Vækst og vækst i det private forbrug er målt negativt for sammenlignelighedens skyld Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger VK-regeringen tiltrådte den 27. november 2001. Det var 2½ måned efter terrorangrebet på New York og Washington. Dansk økonomi røg ind i en mild recession, og i 2002-3 var den økonomiske vækst beskeden. Opsvinget startede i midten af 2003, og frem til slutningen af 2007 var dansk økonomi inde i en højkonjunktur, figur 3. Figur 3 BNP og økonomisk vækst under VK-regeringen, 2001K4 2010K4 1500 Årlig vækstrate BNP i faste priser 1400 12 10 8 1300 1200 1100 1000 turcyklen 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 6 4 2 0-2 -4-6 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Konjunkturerne toppede i fjerde kvartal 2007, og dansk økonomi blev ramt hårdere end mange andre lande af finanskrisen. Fra toppen af konjunkturcyklen i 4. kvartal 2007 til bunden i 2. kvartal 2009, faldt bruttonationalproduktet med 8,2 pct., og den Fra top til bund i konjunk- DANSK ERHVERV 3

private beskæftigelse faldt med 180.000. i Den lave ledighed har været en af succeshistorierne under VK-regeringen. Ledigheden nåede i juli 2008 ned på et niveau ikke set lavere siden 1960 erne, og den gennemsnitlige ledighed var så lav som 4,4 pct. i årene 2002-2010 mod 7,8 pct. under SRregeringen, figur 4. Udgangspunktet i 2001 var dog også gunstigt, grundet faldet i ledigheden under SR-regeringen. Lav ledighed Den lave ledighed førte imidlertid også til mangel på arbejdskraft, og det lagde en dæmper på væksten, ligesom det førte til højere lønstigninger. Flaskehalsproblemerne blev i et vist omfang afhjulpet af udenlandsk arbejdskraft, ikke mindst østeuropæere i byggebranchen og svenskere i detailhandlen. Figur 4 Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken, 1993-2010 12 11 10 9 8 Gennemsnitlig ledighed under SR-regeringen 7 6 5 4 Gennemsnitlig ledighed under VK-regeringen 3 2 1 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Den offentlige saldo blev konsolideret i 2004 og 2005, hvilket sikrede et overskud på de offentlige finanser på 4,65 pct. af BNP i 2005. Det var det højeste overskud blandt EU-lande. Store indtægter fra olie og gas i Nordsøen bidrog til konsolideringen af de offentlige udgifter, men indtægterne blev ikke som i Norge lagt til side i en oliefond. Konsolideringen af de offentlige finanser forberedte dansk økonomi på den stigende forsørgerbyrde, der var i vente, men med finanskrisen vendte overskuddene til underskud på 2,8 hhv. 2,9 pct. af BNP i 2009 hhv. 2010, figur 5. Der har i alle årene 2002-10 været overskud på betalingsbalancens løbende poster, og med et overskud på 95,6 mia. kr. svarende til 5,5 pct. af BNP blev overskuddet rekordstort i 2010. Offentlige overskud Betalingsbalanceoverskud DANSK ERHVERV 4

Figur 5 Den offentlige saldo i pct. af BNP, 1993-2010 5% 4% 3% 2% Gennemsnit for VK-regeringen: 1,5% 1% 0% -1% -2% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Gennemsnit for SR-regeringen: -0,9% -3% -4% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Inflationen har været lav i hele perioden 1993-2010, og under VK-regeringen har inflationen været en anelse lavere end under SR-regeringen. Den økonomiske vækst og produktivitetsstigningstakt har været lav, og det skyldes ikke kun finanskrisen. Også i de gode år, 2004-2007, var væksten beskeden, figur 3. Lav vækst Det private forbrug er vokset med beskedne 1,6 pct. om året både under SR- og VKregeringerne. Det private forbrug voksede kraftigt i 2000-tallets opsving, men faldt tilsvarende meget under krisen. En del af stigningen under højkonjunkturen skyldes skattelettelser i 2004 og 2007 og store stigninger i boligformuer og friværdier. Den økonomiske politik Betragtes konjunkturudviklingen fra 2002 til 2010, så bidrog konsolideringen af de offentlige finanser til, at Danmark stod bedre rustet til at stimulere økonomien efter finanskrisen, end vi ellers ville have været. Omvendt var finanspolitikken konjunkturmedløbende under opsvinget og bidrog til overophedningen af økonomien. ii Konsolideringspolitikken rustede dansk økonomi forud for finanskrisen Overophedningen af dansk økonomi kunne have været afhjulpet, hvis der tidligere var gennemført reformer af arbejdsmarkedet og tilbagetrækningsalderen. Forlængelsen af barselsorloven til ét år reducerede også arbejdsudbuddet. Overophedningen af økonomien i 2007-8 I kølvandet på finanskrisen blev der ført en meget ekspansiv økonomisk politik. Skattereformen i 2009 samt den ekstraordinære SP-udbetaling bidrog til at stimulere det private forbrug og beskæftigelse, men ellers rettede broderparten af initiativerne sig mod at øge det offentlige forbrug og beskæftigelse samt fremrykke offentlige investeringer. DANSK ERHVERV 5

Det ses tydeligt af væksten i det offentlige forbrug i pct. af strukturelt BNP. Den økonomiske politik under krisen var således ikke målrettet mod beskæftigelsen i den private sektor, hvor det store tab af arbejdspladser fandt sted, men målrettet mod at dæmpe ledigheden gennem øget offentlig beskæftigelse, og det har forskudt den økonomiske aktivitet fra den private til den offentlige sektor. På længere sigt hæmmer det vækstpotentialet i dansk økonomi. Krisepolitikken øgede den offentlige sektor Set ud fra erhvervslivets synsvinkel havde det været at foretrække, om indkomst- og selskabsbeskatningen i højere grad var lettet frem for at øge det offentlige forbrug: 1. Væksten i det offentlige forbrug forværrer strukturproblemerne i dansk økonomi, hvorimod skattelettelser ville have lettet dem. 2. På mellemlangt sigt har en lempelse af indkomstskatten en større beskæftigelseseffekt end en forøgelse af det offentlige forbrug med samme beløb. 3. Når topskatten har en selvfinansieringsgrad på over 50 pct., så betyder det, at hvis topskatten sænkes med 5 mia. kr., så skal der hentes mindre end 2½ mia. kr. ind igen ved stramninger på et senere tidspunkt, hvorimod en forøgelse af det offentlige forbrug med 5 mia. kr. kræver stramninger på 5 mia. kr. Heller sænke verdens højeste skattetryk end øge verdens største offentlige sektor Skattepolitikken Skattepolitikken er et af de områder, hvor det er gået i den rigtige retning. Det gælder ikke mindst i forhold til skatten på arbejde og kapital, figur 6: Selskabsskattesatsen er blevet lempet fra 30 pct. i 2001 til 25 pct. i 2007. Den højeste marginalskat er sænket fra 62,8 pct. i 2009 til 56,1 pct. i 2010. Fra 2010 er den højeste marginalskat på kapitalindkomst sænket fra 59,6 til 50,2 pct., og den er yderligere sænket til 48,2 pct. i 2011. Gode takter i skattepolitikken Figur 6 Skattesatser i person- og selskabsbeskatningen 63 61 59 57 32 31 30 29 55 53 51 49 47 45 Højeste marginalskat på personlig indkomst, venstre akse Højeste marginalskat på kapitalindkomst, venstre akse Selskabsskattesats, højre akse 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 28 27 26 25 24 Kilde: Skatteministeriet DANSK ERHVERV 6

Regeringen har gennemført flere positive tiltag på det skattepolitiske område: Aktieavancebeskatningen blev omlagt i 2006, så de komplicerede skatteregler for privatpersoners skat af aktieafkast blev forsimplede. Tonnagebeskatningen blev forbedret i 2007, så den danske tonnageskat kom til at matche de internationale vilkår. Med forårspakken i 2004 blev der indført et beskæftigelsesfradrag, der styrker incitamentet til at arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Personskattelettelsen i 2007 var historisk, i og med det var første gang i nyere tid, at der blev gennemført rene skattelettelser: Med virkning fra 2008 blev beskæftigelsesfradraget og grænsen for betaling af mellemskat forhøjet, så den i 2009 var lig med topskattegrænsen. Ekspertskatteordningen blev forbedret i 2010, ved med virkning fra 2011 at forlænge ordningen med lav skat fra 3 til 5 år. Det var et stort fremskridt, der vil gøre det lettere at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft såvel som forskere. Samtidig taler alt for, at det er en god forretning for statskassen. iii En række positive tiltag på det skattepolitiske område Regeringens svendestykke var skattereformen 2009. Selv om der var tale om en skatteomlægning og ikke en skattesænkning (den var underfinansieret i de første år, men overfinansieret med 5,5 mia. kr. på længere sigt), så afhjælper den strukturproblemerne i dansk økonomi ved at omlægge skatterne fra beskatning af lønindkomst til andre skatter og afgifter. Hovedindholdet i skattereformen var: Mellemskatten blev fjernet, så den højeste marginalskat blev sænket fra 62,8 pct. i 2009 til 56,1 pct. i 2010. Lempelsen af personskatten blev finansieret ved bl.a. at forhøje de grønne afgifter, og der blev indført nye skatter som fedtskatten, multimedieskatten, en særskat på pensioner samt iværksætterskatten. Skattereformen 2009 Med Genopretningspakken i 2010 blev dele af skattereformen rullet tilbage, og personskatten blev forhøjet med 11 mia. kr. i 2011-13. Det skete ved at fastfryse den automatiske regulering af satser og beløbsgrænser (den såkaldte 20-regulering), som fx regulering af personfradrag og grænsen for betaling af topskat. Dermed vil der i 2013 blive ca. 750.000 topskatteydere mod de tidligere forventede ca. 600.000. Genopretningspakken Skattestoppet var et værn mod nye skatter og afgifter såvel som mod stigninger i eksisterende, og i hvert fald i de første år sikrede skattestoppet en større budgetdisciplin i staten. Skattestoppet har dog også den uheldige effekt, at en relativ større andel af skattebyrden hviler på personlig indkomst og kapitalindkomst, hvor det økonomisk optimale er, at størstedelen af skattebyrden ligger på immobile skattekiler som jord og fast ejendom. Skattestoppet DANSK ERHVERV 7

Fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen har også medført større prisstigninger på ejerboliger siden 2002 end ellers. iv Skattetrykket er faldet under VK-regeringen som målt i pct. af BNP. Tages der ydermere højde for over- og underskud på den offentlige saldo ud fra en betragtning om, at budgetunderskud er en udskudt skat, så er skattetrykket faldet med 2,6 procentpoint fra 50 pct. til 47,4, figur 7. v Skattetrykket er faldet Figur 7 Skattetryk i pct. af BNP med og uden offentlige over- og underskud 53 52 51 50 Gennemsnit for SR-regering: 50% 49 48 Gennemsnit for VK-regering: 47,4% 47 46 Skattetryk i pct. af BNP 45 Skattetryk inkl. off. over- og underskud 44 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Skatteministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger Det kan diskuteres, om skattestoppet har dæmpet væksten i de offentlige udgifter. Det afhænger af, om et større provenu fra ejendomsværdiskatten og visse afgifter ellers havde ført til et endnu højere offentligt forbrug, eller om pengene i stedet ville have øget budgetoverskuddet eller måske ligefrem været gået til at sænke andre skatter. For stor vækst i det offentlige forbrug Skattelettelser forudsætter besparelser, og den offentlige udgiftspolitik er et område, hvor VK-regeringen har klaret sig dårligst. Det offentlige forbrug er konsekvent vokset mere end i 2010- og 2015-planerne. Som det fremgår af figur 8, så voksede det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP under VK-regeringen, og det nåede et historisk højt niveau i 2009 på 28,6 pct. af BNP. I 2010 var det faldet til 28,4 pct. Det offentlige forbrug er løbet løbsk I gennemsnit over perioden 2002-10 var det offentlige forbrug som andel af strukturelt BNP 1,8 procentpoint højere end under SR-regeringen, og i 2010 var det hele 3,2 pct. højere end gennemsnittet under SR-regeringen. Det svarer til 32,5 hhv. 57,1 mia. kr. i 2010. Til sammenligning opgjorde regeringen i februar 2010 det strukturelle underskud til 31,5 mia. kr., og det samlede underskud udgjorde 56,9 mia. kr. i 2010. Holdbarhedsproblemet skyldes væksten i det offentlige forbrug DANSK ERHVERV 8

Figur 8 Det offentlige forbrug i pct. af strukturelt BNP, 1993-2010 29% 28% 28,4 pct. 27% Gennemsnit for VK-regeringen: 27 pct. 26% Gennemsnit for SR-regeringen: 25,2 pct. 25% 24% 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Danmarks Statistik, Finansminiseriet og egne beregninger Hvad angår privatisering og udliciteret, så har VK-regeringen privatiseret mindre end SR-regeringen, men der er opnået en del i forhold til at udlicitere opgaver i kommunerne dog uden nogen mærkbar effekt på udgiftsvæksten. Reformer Regeringen gennemførte i 2006 en omfattende velfærdsreform, der forhøjede efterløns- og folkepensionsalderen, og regeringen har for nylig foreslået en afskaffelse af efterlønnen. Det vil have en gavnlig effekt på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Det samme gælder halveringen af dagpengeperioden. Regeringen har tillige foreslået en SU-reform og har luftet tankerne om reform af førtidspensionen. Skattereformen fra 2009 var ligeledes vigtig ved at lette skatten på arbejde. Velfærdsreform og dagpengereform Når det er sagt, så havde man fra erhvervslivets side gerne set en større vilje til reformer fra Folketingets side, og at de vedtagne reformer var trådt i kraft tidligere. Dansk Erhvervs anbefalinger til VK-regeringen Der er et presserende behov for at få rettet op på de strukturelle underskud på de offentlige finanser, men den helt store udfordring er at få rettet op på den lave økonomiske vækst, der har præget dansk økonomi i de seneste 15 år eller mere. Det kræver omfattende reformer, der øger arbejdsudbuddet, forbedrer incitamenter og rammebetingelser og slanker den offentlige sektor, så den private får plads til vækst. Efter Dansk Erhvervs opfattelse er der fortsat store udfordringer, der kræver reformer og derfor bør der i regeringens 2020 plan sættes ind overfor følgende: Der er en demografisk udfordring med en stigende forsørgerbyrde. Dansk Erhverv efterlyser reformer DANSK ERHVERV 9

Problemet forværres af, at for mange i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst. Der er store strukturelle underskud på de offentlige finanser. Velfærdsstaten er en underskudsforretning: Den gennemsnitlige nyfødte koster 900.000 kr. mere i offentlige udgifter og indkomstoverførsler over livsforløbet, end vedkommende vil komme til at betale i skatter og afgifter. vi Faldende indtægter fra Nordsøen i de kommende år. Den offentlige sektor er for stor, hvilket efterlader mindre plads til den private sektor, hvor den velstand skal skabes, der skal finansiere fremtidens velfærd. Dansk økonomi har i 15 år befundet sig i en vækst- og produktivitetskrise. Danmark har verdens højeste skattetryk, og de høje marginalskatter virker hæmmende på iværksætteri, initiativ og virkelyst. De danske selskabsskatter er heller ikke fulgt med sænkningen af satserne i udlandet, så de i dag ligger over EU-gennemsnittet og markant over den gennemsnitlige sats i de andre mindre EU-lande. Forværret konkurrenceevnen siden 2001. Dansk Erhverv ser behov for at gennemføre reformer på især tre vigtige områder: 1. Arbejdsudbud: Med en faldende arbejdsstyrke er der behov for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Dansk Erhverv bakker op om en hurtig afvikling af efterlønnen og en forhøjelse af folkepensionsalderen. Behov for reformer, der øger arbejdsudbuddet Der er behov for at nedbringe antallet af personer især blandt indvandrere fra tredjeverdenslande der er på kontanthjælp og førtidspension. Dansk Erhverv har foreslået SU-reformer, der sigter mod at sænke kandidatalderen, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 17 2010, og har foreslået en tidligere skolestart, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 26 2011. Arbejdsudbuddet kan også øges, hvis den ugentlige arbejdstid for offentligt ansatte er 37 timer eksklusiv frokostpause, ligesom for størstedelen af privat ansatte, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 23 2010. 2. Skat: Den danske selskabsskattesats er 3,5 procentpoint højere end i gennemsnittet af de små og mellemstore EU-lande. vii Dansk Erhverv har foreslået indførelsen af en politikregel, der går ud på, at den danske selskabsskattesats skal være 5 procentpoint under EU-gennemsnittet, hvilket i 2011 ville indebære en sænkning til 18 pct., jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29 2011. Behov for lavere selskabsskatter DANSK ERHVERV 10

Der er behov for at sænke de højeste marginalskatter, så det bedre kan betale sig at arbejde, og det bliver mere attraktivt at starte egen virksomhed og tage en lang videregående uddannelse. Der er helt generelt behov for at sænke verdens højeste skattetryk, hvilket primært bør ske ved at slanke og effektivisere den offentlige sektor eller som minimum sikre større vækst i den private end i den offentlige sektor. 3. Den offentlige sektor: Der er først og fremmest behov for at stramme op over for de store strukturelle underskud på de offentlige finanser, og det må ske primært gennem offentlige besparelser. Behov for reformer i den offentlige sektor I det hele taget er der behov for at slanke den offentlige sektor, der er kommet til at fylde for meget i samfundsøkonomien. Den private sektor presses også på arbejdskraft og det undergraver skabelsen af den velstand, der skal finansiere den offentlige velfærd. Den offentlige sektor lægger også beslag på en stor andel af arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse. Dansk Erhverv har foreslået en time-out for den automatiske regulering af indkomstoverførsler. Det vil reducere underskuddet på de offentlige finanser og øge beskæftigelsen, idet den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at være på overførselsindkomst øges, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 1 2010. Indførelse af brugerbetaling i den primære sundhedstjeneste og ved hjemmehjælp kan både spare et milliardbeløb og frigøre arbejdskraft til andre opgaver, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18 2010. Brugerbetaling Øges undervisningstiden for gymnasielærere og folkeskolelærere, og reduceres mødetid og administrativt arbejde, spares milliardbeløb, og der frigøres arbejdskraft til andre opgaver, jf. Dansk Erhverv: Ambitioner om vækst, maj 2010. Der er uudnyttede muligheder for at privatisere en række statslige og kommunale selskaber, hvilket erfaringen viser, vil øge produktiviteten. En højere grad af OPS og udlicitering af drifts- og anlægsopgaver i stat og kommuner kan øge effektiviteten og spare milliardbeløb i den kommunale sektor, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 3 2010. Hvis de dårligst drevne kommuner lærer af de veldrevne, ville der kunne spares et tocifret milliardbeløb, jf. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 5 2010. DANSK ERHVERV 11

OM DENNE UDGAVE VK-regeringen og dansk økonomi er tredivte nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 7. april 2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på tmp@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 25. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), cand. jur., MBA, analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Produktionsværdien målt ved bruttoværditilvæksten faldt mindre end BNP, hvilket skyldes, at det især var det private forbrug af højt afgiftsbelagte varer, der faldt meget, ikke mindst bilsalget. ii Det økonomiske Råd: Dansk Økonomi, efteråret 2009. iii Dansk Erhverv perspektiv nr. 15, 2010: Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter. iv Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 1. kvartal 2011. v I realiteten svarer dette mål for skattetrykket til de samlede offentlige udgifter i pct. af BNP. vi Tallet stammer fra den uafhængige DREAM gruppes beregninger på DREAM-modellen, gengivet i Børsen d. 2. marts 2010. vii Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 29 2011: Lavere selskabsskat øger velstanden. DANSK ERHVERV 12