3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres uddannelsesbaggrund men også i forhold til bopæl, alder og køn. 3.1 Tilknytning til arbejdsmarkedet Diagram 1: Sektorfordeling 4 1 8 6 Åben uddannelse - respondenter Befolkningsgennemsnit Offentligt ansatte Privat ansatte Efterløn/pension Ledige Andet Selvstændige Uddannelsesorlov De studerende under åben uddannelse fordeler sig en del anderledes på sektorer end den danske befolkning generelt. Størst er forskellene i fordelingen af offentligt og privat ansatte. Halvdelen af de studerende er offentligt ansatte, mens de offentligt ansatte kun udgør godt en femtedel af befolkningen. Modsat er der halvt så mange privat ansatte blandt de studerende (19%) som i befolkningen som helhed (37%). Endvidere udgør de, som er på uddannelsesorlov helt naturligt en meget større andel blandt de studerende end i befolkningen. Tilsvarende er antallet af personer på efterløn/pension markant lavere blandt respondenterne end i befolkningen. 4 Oplysninger om befolkningsgennemsnittet er givet af Danmarks Statistik oktober 1. 9
I alt er knap 8% af de studerende i arbejde. De største grupper udgøres af lærere (13%), lektorer (1%), konsulenter (6%) og sygeplejersker (6%). Forårets samlede udbud under åben uddannelse tiltrak altså i særlig grad offentligt ansatte. 3.2 Erhvervsaktive studerende Diagram 2: De 1 hyppigst forekommende jobområder Undervisning Administration Rådgivning Informationsarbejde Udvikling Omsorgs- og behandlingsarbejde Sagsbehandling Projektledelse Salg Forskning 1 3 5 6 De jobområder, som flertallet af de studerende arbejder med er bredt fordelt på mange forskellige former for erhverv. Umiddelbart er det derfor ikke muligt at pege på en sammenhæng mellem stillingstyper, jobområder og behovet for efter- og videreuddannelse. 51% af alle respondenter angiver, at undervisning er ét af de jobområder, som de har beskæftiget sig med i deres seneste ansættelse. Lærere, lektorer og adjunkter udgør tilsammen godt halvdelen af denne undergruppe, mens den anden halvdel udgøres af sygeplejersker, præster, læger, direktører, ingeniører mv. I alt har respondenterne i undergruppen 51 forskellige former for stillinger. Undervisning indgår altså som jobområde i mange forskellige erhverv. 1
Administration er det næststørste jobområde. Godt en fjerdedel af respondenterne arbejder hermed. Også denne undergruppe er ansat indenfor vidt forskellige erhverv. Konsulenter, fuldmægtige, sygeplejersker og lektorer er de 4 største grupper, som i alt udgør 3%. De resterende 7% er lærere, læger, sekretærer, assistenter, afdelingsledere mv. Kompleksiteten i at beskrive sammenhængene på arbejdsmarkedet understreges af, at der f.eks. bag stillingsbetegnelsen lærer gemmer sig studerende med forskellig uddannelsesbaggrund. Størst i antal er gruppen af folkeskolelærere, men der er også en del sygeplejersker samt både fysioterapeuter, ergoterapeuter, kandidater fra universiteterne og enkelte ingeniører. Diagram 6: Aldersfordeling 3 1-29 3-39 - 49 5-59 6 - År Som diagrammet viser er ca. en tredjedel af de studerende mellem - 49 år, mere end en fjerdedel mellem 3-39 årige og lidt mindre end en fjerdedel er mellem 5-59 år. 11
Diagram 3: Antal år som erhvervsaktiv 5 3 1 1-1 11-21 - 3 31 - - År Andelen af studerende, som har været i arbejde 1-1 år efter endt uddannelse er størst. Imidlertid er grupperne af studerende med henholdsvis 11 - års og 21-3 års erhvervserfaring begge store. I gruppen med 1-1 års erhvervserfaring er der flest respondenter med blot 1 års erhvervserfaring. Blandt de studerende, der har været på arbejdsmarkedet i op til år, er der ikke umiddelbart et mønster i, hvilke erhvervsgrupper, der efter- eller videreuddanner sig efter få års erhvervserfaring og hvilke, der venter. Blandt de, som har været længere end år på arbejdsmarkedet, er der imidlertid forholdsvis mange lærere, lektorer og en del sygeplejersker. Generelt afspejler undersøgelsen, at der er behov for efter- og videreuddannelse uanset, om man har været erhvervsaktiv i få eller mange år. Det er der sandsynligvis flere grunde til. Uddannelser forældes hurtigere end tidligere, ligesom mange jobfunktioners daglige opgaver er sammensatte og foranderlige, så flere erfarer at beskæftige sig med områder, som den enkeltes uddannelsesmæssige baggrund ikke rummer. Ligeledes tyder den store andel af - 49 årige deltagere på, at familemæssige forpligtelser kan have betydning for, hvornår man giver sig i kast med efter- og videreuddannelse. Endelig vil mange arbejdsgiveres støtte til en medarbejders videreuddannelse forudsætte, at den pågældende over tid har vist, at virksomheden vil få noget ud af at investere i vedkommende. 5 Af diagrammet fremgår det ikke, at 5% af alle respondenter har under et års erhvervserfaring, og heller ikke at 3% af respondenterne ikke har besvaret spørgsmålet. 12
3.3 Lang eller mellemlang forudgående uddannelse Diagram 4: Uddannelsesbaggrund 1 8 6 Åbent universitet Tomme pladser Masteruddannelser Lang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Anden uddannelsesbaggrund Uanset uddannelsestype har mellem 75% og 85% af de studerende enten en lang eller en mellemlang videregående uddannelse. Andelen af studerende med en lang videregående uddannelse er størst på masteruddannelserne, en smule mindre på tomme pladser og mindst på åbent universitet. Omvendt er gruppen med en kort videregående uddannelse størst på åbent universitet, mindre på tomme pladser og mindst på masteruddannelserne. Mønsteret i fordelingen i diagrammet er til dels bestemt af adgangskravene på de forskellige uddannelsestyper. På alle tre uddannelsestyper har mellem 1-13% af respondenter en Anden uddannelsesbaggrund. Denne gruppe består fortrinsvis af personer med merkantile, grafiske og tekniske erhvervsuddannelser suppleret med enkeltfag, andre dele af videregående uddannelser eller relevante efteruddannelser. Desuden rummer den personer med uafsluttede eller afbrudte videregående uddannelser samt personer med udenlandske uddannelser. 3.4 Østjylland er bedst repræsenteret I forårssemesteret udgjorde de kvindelige studerende 6% af de studerende under åben uddannelse. Fordelingen mellem mænd og kvinder er imidlertid forskellig fra semester til semester afhængig af udbuddet. En del udbud i forårssemestret 1 forholdt sig til 13
social- og sundhedssektoren såvel som undervisningssektoren 6, hvor mange kvinder er ansat. Diagram 5: Geografisk fordeling 7 Østjylland Vestjylland Nordjylland Storkøbenhavn Fyn Syd- og Sønderjylland Øvrige Sjælland Andet 1 3 5 6 Hvad angår bopæl kan det konstateres, at de eksisterende studier og tilrettelæggelsesformer primært tiltrækker studerende fra Østjylland. Derudover aftegnes ikke et mønster med større repræsentation fra nogle områder af landet end andre. To tredjedele af alle de studerende under åben uddannelse bor i Østjylland med postadresser indenfor postdistrikterne 8-8999. Hver tiende bor i Vestjylland, hver tolvte i Nordjylland og hver femtende i Storkøbenhavn. 3.5 Studenterprofil foråret 1 De studerende under åben uddannelse i forårssemestret 1 er voksne mennesker af begge køn fra midt i tyverne op til og med pensionsalderen, men med størst repræsentation af de - 49 årige. De studerende er primært bosat i Østjylland. Langt de fleste har en lang eller en mellemlang videregående uddannelse og et eller mange års erhvervsaktivitet som baggrund for deres efter- eller videreuddannelse. De studerende repræsenterer alle sektorer på arbejdsmarkedet dog med en stor overrepræsentation af offentlige ansatte sammenlignet med den gennemsnitlige fordeling i befolkningen. 6 Se bilag 1: Udbudet i foråret 1 7 Se bilag 2: Undersøgelsens geografiske områder. Kategorien Andet er personer med bopæl i udlandet. 14