Fra kl. 10.00 12.15 Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle v/ Kristian Larsen, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Vær med i debatten om det foranderlige sundhedsvæsen og de fremtidige uddannelses- og kompetencebehov i bioanalytikerfaget. Kristian vil udfolde perspektiver fra Sundhedskartellets uddannelsesprojekt fra 2014. Hvordan arbejder Danske Bioanalytikere for at ruste ledere og medarbejdere til fremtidens kompleksitet og behov? Interview med Martina Jürs & spørgsmål fra salen 1
Program 10.15-10.35: Præsentation af tendenser i samfundet og sundhedsvæsenet 10.35-10.45: Gruppe-drøftelse af hvad der fylder mest ift. jeres fag og uddannelser - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde. - Kort opsamling, popcorn fra hver gruppe 10.55-11.20: Centrale pointer ifm. fremtidige uddannelser 11.20-11.45: Gruppe-drøftelse hvad stiller dette af krav til vores profession og uddannelser på alle niveauer? - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde. 11.45 12: Opsummering fra hver gruppe pointer formidles i plenum 12.00-12.15: Hvordan arbejder Danske Bioanalytikere for at ruste ledere og medarbejdere til fremtidens kompleksitet og behov? Interview med Martina Jürs & spørgsmål fra salen 2
METODER OG FREMGANGSMÅDER Workshops Spørgeskemaundersøgelse Kortlægninger af uddannelser, indhold mv. Interviews af forskere + policymakere Litteraturstudier 3
Oversigt over sundhedsuddannelser i Danmark Sundhedsprofessioner Grunduddannelse: længde og komponenter Årgang (2012) Sygeplejerske 29% 20% 8% 43% Fysioterapeut 46% 22% 12% 20% 2018 615 Ernæring og sundhed 45% 16% 23% 16% 377 Ergoterapeut 46% 19% 16% 20% 358 Bioanalytiker 27% 25% 12% 36% 181 Farmakonom 17% 7% 23% 53% 178 Jordemoder 29% 14% 9% 48% 163 Tandplejer 36% 17% 17% 31% 136 Radiograf 26% 24% 7% 43% 114 Fodterapeut 45% 20% 8% 26% 100 Psykomotorisk terapeut 51% 13% 21% 14% 48 Specifikt professionsfag Sundhed & Naturvidenskab Humaniora & Samfundsfag Klinisk undervisning/praktik 4
Beskæftigelse, sektorer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sygeplejersker Fysioterapeuter Ergoterapeuter Radiografer Jordemødre Bioanalytikere Tandplejere Psykomotoriske terapeuter Kost og ernæring (1) Øvr. sundhedsfagl. i kost- & ernær. Farmakonomer Fodterapeuter Staten Regioner Kommuner Private 5
Der er varierende vurderinger i forhold til praktik under uddannelsen 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Spørgsmål: Der er tilstrækkeligt omfang af klinisk uddannelse (praktik) som del af grunduddannelsen Uenig Hverken eller Enig Et af de områder, hvor faggrupperne udtrykker meget forskellige opfattelser. En række faggrupper vurderer, at der er tilstrækkeligt med praktik, mens andre vurderer det modsatte. Ledere og erfarne medarbejdere vurderer i højere grad end nyuddannede et behov for mere praktik. Ingen forskel mellem ansatte i kommuner og regioner, men ansatte i privatpraksis vurderer udtalt, at der er behov for mere praktik, mens ansatte i uddannelsessektoren ligeså udtalt er tilfredse med den nuværende fordeling. 6
Præsentation af tendenser i samfundet og sundhedsvæsenet 7
Fokus på samfundsdeltagelse Den sundhedsprofessionelle: Fra reaktiv assistent til proaktiv konstruktør! Individer, gruppe organisationer Via forskning, udvikling, uddannelse følge samfundsudviklingen KAN IKKE NOK strukturelle og samfundsmæssige forandringer medfører ændrede kompetencebehov, og ændrede krav til uddannelsestilrettelæggelse skabe samfundsudviklingen KAN noget men ikke PLADS uddannelse, dannelse og faglige læreprocesser i skole og praktikdel er medskabende af nye kompetencer og praksisser, som bidrager til nye strukturelle og samfundsmæssige forandringer. 8
Fokus på rekruttering/fastholdelse Arbejdslivet og krav Krav: Interessant, afvekslende og rummer personlige udfordringer (i arbejdslivet) Mellem dedikation og frafald forarmelse-proletarisering af SK området Risiko for drop out udhuling af SK området 9
Fokus på det internationale Den sundhedsprofessionelle praksis udøves i en lokal, regional og national kontekst, med øget indslag fra nordiske, europæiske og internationale relationer. Det globale er konkret nærværende (fx international viden, sygdomme, smitte m.v.) men skal også indgå mere specifikt i uddannelserne. Fx erkendelser om internationale tendenser i forhold til frit valgs ordninger, finansierings- og incitamentssystemer, digital/mobil adgang til viden Fx mulighederne for, at den nordiske velfærdsstatslige profil kan videreudvikles gennem fælles nordiske former for fx videreuddannelse. 10
Uddannelse på tværs af (nordiske) lande Vi trenger nye tverrfaglig og nordiske mastergradsutdanninger. «Man bør benytte mulighetene og behovene for å lage nye tverrfaglige og nordiske mastergradsutdanninger. Sykepleie som utdanning og forskningsfelt vil kunne ha mye å hente på en slik satsing.» In. forskning 02 14, 107; Kristin Heggen, Professor, dr.polit.; Prodekan. Medisinsk fakultet, Universitetet i Oslo 11
Fokus på nye aktører Nye aktører er spillere i feltet patientorganisationer, medicoteknologi, lægemiddelindustri Ikke blot - fagforening, politik og profession 12
FOKUS PÅ TRANSFORMATIONER - SEKTORER OG ARBEJDSDELINGER: - arbejdsdelinger mellem primær og sekundær sektor og mellem sundhedsaktørerne (fx sundhedscentre, akutpladser, modtagekøkkener), supersygehuse - TEKNOLOGI: - velfærdsteknologiske løsninger incl. udvikling af ny teknologi ikke mindst bioanalytiker - SAMARBEJDE: - samarbejdsformer mellem sundhedsaktørerne og mellem faggrupper - DOKUMENTATION: - krav til kvalitet og patientsikkerhed samt dokumentation (evidens, monitorering m.v.) - PROFESSION: - udvikling af professionernes identitet og ethos, i uddannelse og erhverv - specialiserede opgaver versus generalistopgaver 13
Fokus på social ulighed i sundhed Ulighed i sundhed - heterogene brugergrupper Konkurrerende og sammensatte lidelser (co-morbiditet), Stigende individualisering af muligheder for og krav fra brugerne Udfordringer med privilegerede og ikke-privilegerede grupper 14
Fokus på standard og afvigelse Krav om at organisere standardiseringer af praksisformer»standarder, pakker, forløb flere og mere specifikke manualer/instrukser for undersøgelser, behandling, pleje, terapi, kost, ernæring, træning, tekniske procedurer mv. Krav om individuelle og specificerede praksisformer»komplekse, afvigende og unikke forløb/aktiviteter/teknikker flere diagnoser, sammensatte situationer, heterogene brugere, men også mere komplicerede teknologier som skal håndteres 15
Bioanalytiker - profil Intersubjektive: Teknologi-håndværk: Eksplorativ: Læreproces: Arbejdssammenhænge: Menneskekontakt patientkontakt Nøjagtighed ny teknologi betjene apparaturer Kemisk detektivarbejde analysere biologisk materiale Lære nyt stor udvikling person-teknologi Offentlig privat (laboratorier, fertilitetsklinikker, lægemiddelindustri m.v.) 16
10.35-10.45: Gruppe-drøftelse af hvad der fylder mest ift. jeres fag og uddannelser - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde. 17
10.55-11.20: Centrale pointer ifm. fremtidige uddannelser 18
Fokus på vidensproduktion Alle de sundhedsprofessionelle skal ikke forske, og alle sundhedsprofessionelle praksisområder skal ikke og kan ikke være forsknings- eller evidensbaserede. Men kvalificeret og effektiv sundhedsprofessionel praksis skal fremover involvere centrale elementer fra forskningsverdenen, som integrerer opsøgning, vurdering, anvendelse og evaluering af viden. Det er for omkostningsfyldt samfundsmæssigt at sundhedsprofessionelle blot følger standarder. De sundhedsprofessionelle skal selv udvikle viden via opbygning og udvikling af institutionelle sammenhænge og stillingsstrukturer. Målet må være at oparbejde vaner og dispositioner for en professionel etos hele læringsmiljøet i 19
Bioanalytiker og viden Viden og vidensanvendelse: Fra top-down applikation af viden til: Vidensproducerende individuelt fx som aktør i klinik, uddannelse eller forskning? EKSEMPEL, Individuelt: BIOANALYTIKER udøver sin praksis, men er også udforskende af den (undersøgelser, behandlinger). Hvordan virker den pågældende teknologi målemetode - intervention også lav-praktisk (opsummere erfaringer, kasuistik mv.) Vidensproducerende organisatorisk institutionelt fx som del af fakultet, institut, center (universitet, hospital, PH)? EKSEMPEL: Organisatorisk og institutionelt fokuserede satsninger, stillingsstrukturer m.v. Hvilke faglige handlinger iværksættes ift. xxpatienter, hvordan erfares de, hvordan går det patienterne, hvordan kan interventioner forbedres? 20
21
22
Fokus på kundskabsbaseret praksis Sundhedsprofessionelt arbejde er komplekst og involverer modsatrettede målmidler, interesser og kundskabsformer. Samfundet er ikke tjent med og kvalificeret sundhedsprofessionelt arbejde kan ikke udelukkende afhænge af standarder og evidens. Et effektivt og hensigtsmæssigt sundhedsvæsen må trække på en kundskabsbaseret praksis, dvs. at den sundhedsprofessionelle må have faglig autonomi og på en kritisk refleksiv måde integrere både evidens-/forskningsbaseret viden, erfaringsbaseret-/professionsviden borgerens/patientens viden, behov og ønsker. 23
Fokus på indhold i uddannelse Videnskabsteori-metodologi Kan læse, forstå, vurdere + evaluere viden Organisationsopbygning Kan vurdere og agere i forhold til arbejdets indlejring (NPM) Pædagogik, sundhedspædagogik, formidlings-kompetencer, mestringsteori Undervisning vejledning af patienter/pårørende/kollegaer Sundhedsfremme, forebyggelse (public health) forebyggelse; sundhedsfremme; (sundhedsbegreber); præventivt arbejde.. -Forebyggende og sundhedsfremmende aktualiseret Uddannelse ikke til nuværende praksis men uddannelse til en potentiel praksis (at være refleksiv) opsøge, vurdere viden 24
Fokus på vidensformer i uddannelse a) Viden OM professionen b) Viden relateret til kliniske felt (fx biologi, kemi, anatomi, teknologi.. ) c) Viden OM viden (videnskabsteori) (fx teori praksis kompleksitet; tænkefag.. 25
Fokus på vidensformer Mange og modsatrettede perspektiver på skole-praktikdel tradition, organisering Respekt og ydmyghed om deres logik To arenaer, skal komplettere hinanden Skoledel relevansgøres ift. klinik + selvstændigt indslag! THINKING TOOL!! Uddannelsen i klinikken kvalificeres i forhold til økonomiske incitamenter, organisering og læring Ikke mere skolemæssig pædagogik i klinikken, men øget behov for klinikkens pædagogik og didaktik. 26
Refleksive sundhedsprofessioner Fremtidens sundheds-professionelle må have en vis grad af autonomi og handlerum, ikke mindst i forhold til at være proaktive, refleksive og evaluerende i de relevante arbejdsformer. Fremtidens sundhedsprofessionelle må forholde sig til en stadig mere sammensat vifte af videns former og forskellige videns kilder må kunne indhente, vurdere og afveje viden i form af forskningsbaseret viden, professionelle erfaringer, patient-borgerviden 27
Mere sammensatte former for arbejdsopgaver, tjenester og uddannelser De sundhedsprofessionelles arbejdsopgaver Øget sammensathed og kompleksitet i faggruppernes indsatser og øget behov for tværfagligt samarbejde De sundhedsprofessionelles uddannelser Øget behov for kritisk refleksive elementer og behov for håndtering af stadigt flere og sammensatte vidensformer og vidensgrundlag Sundhedssystemets tjenester Udvidede muligheder og udvidet behov for bredere og mere heterogen vifte af services og tjenester 28
11.20-11.45: Gruppe-drøftelse hvad stiller dette af krav til vores profession og uddannelser på alle niveauer? - 2 minutter individuelle overvejelser og fælles drøftelse + noter til videre arbejde 29
11.45 12: Opsummering fra hver gruppe pointer formidles i plenum 30