Organisation for erhvervslivet 10. november 2008 Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, JST@DI.DK Lønnen udgør reelt op til øre, hver gang en virksomhed producerer for en krone. Der står i skarp kontrast til virksomhedernes egne driftsregnskaber, hvor lønnens betydning ser mindre ud. Forklaringen er, at kun de direkte lønudgifter er synlige i driftsregnskaberne, mens de indirekte lønomkostninger hos f.eks. underleverandører er skjulte. Danske virksomheder har reelt en samlet lønudgift på mellem og øre ud af hver krones produktionsværdi. Lønandelen er størst i serviceerhvervene og lavest i transportvirksomheder, mens den for fremstillingsindustrien udgør øre for hver gang, der fremstilles for en krones værdi. Stor forskel på lønnens betydning Pct. 70 60 50 Direkte lønudgift som opgjort i virksomhedernes driftsregnskab,. 40 30 20 10 0 Transport Fremstilling Handel Service Samlet lønindhold direkte og indirekte lønudgifter pr. indtægtskrone, Anm.: Service svarer til Danmarks Statistiks kategori forretningsservice m.v. DI-beregninger på grundlag af inputoutput tabeller fra Danmarks Statistik
LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN UNDERVURDERES STORT DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 2 Tallene fremgår af en DI-analyse baseret på Danmarks Statistiks inputoutput tabeller. Analysen, der udover den direkte aflønning af egne medarbejdere også medregner lønudgifterne hos virksomhedernes danske underleverandører, viser, at lønudgifterne betyder langt mere for virksomhedernes konkurrenceevne, end man umiddelbart kan læse ud af driftsregnskaberne. At virksomhedernes driftsregnskaber kraftigt undervurderer lønnens betydning som konkurrenceparameter gælder ikke mindst inden for handel. Her viser driftsregnskaberne, at lønnen i gennemsnit kun udgør ni pct. af omsætningen, mens tallet er ca. pct. inden for fremstillingsindustri. DE SKJULTE LØNOMKOSTNINGER Virksomhederne har, udover de direkte lønudgifter der fremgår af driftsregnskabet, også udgifter til køb af forarbejdede varer fra danske underleverandører. Inden for fremstillingsindustrien udgør varekøb fra underleverandørerne i gennemsnit pct. af virksomhedernes omsætning. Inden for handel udgør varekøbet hele pct. af omsætningen. Løn hos underleverandørerne skal medregnes En stor del af virksomhedernes udgifter til varekøb er naturligvis forårsaget af, at underleverandørerne også har afholdt lønudgifter i deres produktion. Men størrelsen af disse indirekte lønudgifter kan ikke aflæses i virksomhedernes driftsregnskaber. Et mere fuldkomment indtryk af lønnens betydning i det samlede omkostningsbillede kan man få ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks input-output tabeller. Når man medregner lønudgifterne hos virksomhedernes danske underleverandører, kommer man frem til, at en stor del af lønudgifterne i virkeligheden er skjulte i virksomhedernes driftsregnskaber. Virksomhedernes øvrige udgifter er vanskelige at påvirke. I mange brancher medgår således et betydeligt input af importerede råvarer og halvfabrikata, som næppe vil kunne anskaffes billigere af danske virksomheder end af udenlandske konkurrenter. Ligeledes vil danske virksomheder ikke kunne aflønne den investerede kapital billigere end i andre lande, hvis der skal kunne tiltrækkes kapital til Danmark.
LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN UNDERVURDERES STORT DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 3 PRES PÅ KONKURRENCEEVNEN Danske virksomheder oplever fortsat en forringelse af konkurrenceevnen over for udlandet. Det er resultatet af, at danske lønninger over en længere årrække er steget mere end hos konkurrenterne i udlandet. Lav tysk lønstigningstakt presser danske virksomheder Det samme billede gør sig gældende i. Timefortjenesten inden for de danske fremstillingsvirksomheder steg således med, pct. på årsbasis i. kvartal. Hos Danmarks vigtigste eksportmarkeder var den tilsvarende stigning på, pct. i gennemsnit. Danske lønstigninger højere end i udlandet Procentvis årlig ændring 6. 5 4 Stigning i timefortjeneste inden for fremstillingsindustri Danmark 3 2 1 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Udland Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik og egne beregninger Det er især den meget lave tyske lønstigningstakt, der i mange kvartaler har presset den danske konkurrenceevne. På det seneste er der også sket en afdæmpning i lønstigningstakten inden for fremstillingsindustrien i Sverige. Her aftog lønudviklingen til, pct. på årsbasis i. kvartal. Inden for fremstilling i Danmark må der forventes en aftagende lønstigningstakt i de kommende kvartaler, idet reguleringerne ved de lokale lønforhandlinger har været lavere i år end i. Men samtidig vil en fortsat afdæmpning i den udenlandske lønstigningstakt lægge yderligere pres på danske virksomheders konkurrenceevne. REKORDHØJE DANSKE ARBEJDSOMKOSTNINGER Som følge af, at den danske lønudvikling igennem en lang periode har været højere end i de fleste andre lande, er de danske arbejdsomkostninger kommet op på et rekordhøjt niveau. Svensk Näringsliv udarbejder hvert år en statistik for arbejdsomkostningerne inden for fremstilling i en række lande. I den nyeste statistik, der gør status for, ligger Danmark på en andenplads med hensyn til niveauet for arbejdsomkostningerne. Førstepladsen indtages af Norge. Danske lønomkostninger næsthøjest
LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN UNDERVURDERES STORT DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 4 Høje danske lønomkostninger Norge DANMARK Tyskland Finland Holland Belgien Schweiz Østrig Sverige Storbritannien Canada Australien Frankrig USA Irland Italien Japan Spanien New Zealand Singapore Portugal Tjekkiet Estland Beløb i kr. 0 50 100 150 200 250 Arbejdsomkostninger per time for arbejdere inden for fremstilling,. Løn for arbejdet tid Øvrige arbejdsomkostninger Svensk Näringsliv RELATIV SVAG PRODUKTIVITETSUDVIKLING Den relativt høje danske lønudvikling kunne dække over, at produktiviteten i danske virksomheder er højere end i virksomhederne på de vigtigste eksportmarkeder. Det har imidlertid ikke været tilfældet. Siden er de danske lønomkostninger pr. produceret enhed tværtimod steget med pct., mens de sammenvejede udenlandske enhedslønomkostninger kun er steget med pct. Virksomhederne fra Danmarks to største samhandelsparter, Sverige og Tyskland, har været meget bedre til at få øget produktivitet for lønkronerne og har derfor haft en mere gunstig udvikling i enhedslønomkostningerne. I Tyskland har det siden været muligt at øge produktiviteten pr. udbetalt lønkrone. Produktiviteten har ikke forbedret konkurrenceevnen Stigende danske lønomkostninger Japan Ungarn Norge New Zealand Italien DANMARK Spanien Australien Canada Luxembourg Portugal Slovakiet Tjekkiet Storbritannien Frankrig Holland Belgien USA Sydkorea Finland Sverige Østrig Tyskland Udviklingen i enhedslønomkostningerne siden Anm.: Private sektor, eksklusiv landbrug, sæsonkorrigerede kvartalstal. OECD Pct. -20-10 0 10 20 30 40 50
DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 5 JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER AF KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Jo større del af lønnen, der afhænger af de opnåede resultater, jo bedre bliver resultaterne. Både når det gælder virksomhedens overordnede resultater og de enkelte medarbejdernes produktivitet og loyalitet over for virksomheden. Det viser en undersøgelse blandt DI-medlemmer. Virksomheder, der bruger resultatløn i aflønningen af deres medarbejdere, oplever en positiv effekt på både virksomhedens overordnede og de berørte medarbejderes resultater og produktivitet. Mere end otte ud af ti virksomheder angiver, at resultatløn har en positiv effekt på de opnåede resultater og produktiviteten. Bare en halv pct. har oplevet, at brugen af resultatløn forringer produktiviteten. Sådan oplever virksomheden effekten af resultatløn De berørte medarbejderes resultater/produktivitet Virksomhedens overordnede resultater/produktivitet Medarbejdernes tilfredshed Medarbejdernes loyalitet/vi-følelse Virksomhedens evne til at fastholde medarbejdere Samarbejdet mellem medarbejderne Virksomhedens evne til at tiltrække medarbejdere Positiv effekt Ingen effekt Negativ effekt DI's undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder Medarbejdernes kompetenceudvikling Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Resultatløn har også en positiv virkning på medarbejdertilfredsheden og evnen til at fastholde medarbejdere. Således oplever pct. af virksomhederne, at brugen af resultatløn har en positiv effekt på medarbejdernes tilfredshed. Omvendt er det kun, pct. af virksomhederne, der siger, at indførelse af resultatløn har forringet medarbejdertilfredsheden. Og seks ud af ti virksomheder angiver, at der er en positiv effekt på virksomhedens evne til at fastholde medarbejdere ved at bruge resultatløn. 75 pct. oplever større tilfredshed
JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 6 Formålet med at bruge resultatløn er at motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats for at opnå nogle ønskede resultater. Resultatløn fungerer ofte som et belønningssystem i form af tillæg til den faste løn. Resultatlønnen afspejler således virksomhedens resultatudvikling eller værdiskabelse. For de virksomheder, der bruger resultatløn, udgør den resultatafhængige del af lønnen gennemsnitligt ti pct. af den samlede løn. Oftest er der ingen garanti for udbetaling af resultatløn. Dette kommer an på, om de opstillede resultatfaktorer bliver opnået i tilfredsstillende omfang. Undersøgelsen viser også, at virksomhederne i højere grad oplever en positiv effekt på resultaterne/produktiviteten, desto større andel af lønnen, der kommer fra den resultatafhængige løn. Jo mere resultatløn fylder, jo bedre er resultaterne Resultatafhængig løn i pct. af samlet løn Under 5 pct. 5 9 pct. 10 19 pct. 20 pct. og derover Virksomhedens overordnede resultater/produktivitet 65,5 83,1 88,9 86,4 De berørte medarbejderes resultater/produktivitet 78,7 89,4 90,9 95,5 Virksomhedens evne til at tiltrække medarbejdere 32,0 52,8 54,1 60,9 Virksomhedens evne til at fastholde medarbejdere 49,1 57,6 61,1 69,6 Samarbejdet mellem medarbejderne 55,6 56,1 48,8 50,0 Medarbejdernes tilfredshed 71,9 80,3 65,1 78,3 Medarbejdernes kompetenceudvikling 33,3 40,4 38,5 50,0 Medarbejdernes loyalitet/ vi-følelse 54,5 63,3 54,3 63,6 Effekt ved brugen af resultatløn/ bonus sammenholdt med størrelsen på den resultatafhængige løn Andel der angiver en positiv effekt. Kun timelønnede medarbejdere DI s undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder. DESIGN AF LØNSYSTEM HAR BETYDNING Designet af virksomhedernes lønsystem varierer mellem medarbejdergrupper og virksomheder. I hovedparten af de lønsystemer, der vedrører resultatløn/bonus, bliver udbetalingen beregnet på baggrund af en til fem resultatfaktorer. Og i cirka pct. af virksomhederne er resultatudmålingen udelukkende baseret på målbare faktorer f.eks. produceret mængde, tidsforbrug, omsætning, spild og dækningsbidrag mens der i de øvrige lønsystemer også indgår vurdérbare faktorer som f.eks. samarbejde, fleksibilitet og personlig performance.
JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 7 På timelønsområdet er den resultatafhængige del af lønnen typisk afhængig af gruppens eller afdelingens resultater, mens funktionærer i større grad modtager resultataflønning efter individuelle præstationer eller efter hele virksomhedens resultater. Der kan også være tale om en kombination af de to. Resultater går ofte på en gruppe eller hel afdeling Effekten af resultatløn på de berørte medarbejderes resultater/produktivitet Funktionærer på højt kvalifikationsniveau Andel af virksomheder, der har positive erfaringer med resultatløn Øvrige funktionærer Resultatløn for individuelle resultater Timelønnede Pct. 0 20 40 60 80 100 Der er tendens til, at resultatløn baseret på individuelle eller gruppens resultater giver en større positiv effekt på de berørte medarbejderes produktivitet, end resultatløn der er baseret på hele virksomhedens resultater. Resultatløn for gruppens/temaets resultater Resultatløn for hele virksomhedens resultater DI's undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder En forklaring kan være, at det ofte kan være svært for den enkelte medarbejder at gennemskue den direkte effekt af egen indsats på virksomhedens samlede resultater. Hele virksomhedens resultater er en sum af alle medarbejdernes performance kombineret med eksterne forhold som f.eks. underleverandører og efterspørgsel. Under en halv pct. af virksomhederne har oplevet en negativ effekt ved brugen af resultatløn, og i alle tilfælde har resultatlønnen været baseret på hele virksomhedens resultater. På tværs af virksomhederne er der variation i de resultatfaktorer, der ligger bag udmålingen af resultatlønnen. På timelønsområdet måles der ofte på den producerede mængde og tidsforbruget, men også faktorer som spild og reklamationer kan indgå. Hver fjerde virksomhed bruger også vurdérbare resultatfaktorer som f.eks. samarbejde og fleksibilitet. Målbare faktorer giver de bedste resultater
JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 8 Målbare faktorer står stærkest Der er tillid til beregningerne Medarbejderne er tilfredse med systemet Medarbejderne kender og forstår systemet Er en hjælp til at nå fastlagte produktionsmål Er en administrativ byrde Pct. 0 20 40 60 80 100 Andel af virksomheder, der svarer i høj eller nogen grad på følgende udsagn for timelønnede Vurdérbare eller en kombination af mål- og vurdérbare resultatfaktorer Kun målbare resultatfaktorer DI's undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder Ved kun at bruge målbare resultatfaktorer oplever virksomhederne, at det er nemmere at opnå tillid til systemet blandt virksomhedens timelønnede medarbejdere. Medarbejderne kender og forstår i højere grad lønsystemet, hvis der kun benyttes målbare resultatfaktorer, og samtidig er de også mere tilfredse med systemet. Et lønsystem, der er baseret på målbare resultatfaktorer, er nemmere at styre efter, og dermed er det også nemmere at nå fastlagte produktionsmål. Samtidig formindskes den administrative byrde ved kun at bruge målbare faktorer. ARTIKLEN UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH
DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 9 RESULTATLØN GIVER HØJERE PRODUKTIVITET AF CHEF FOR LØNSYSTEMER STEEN NIELSEN, SNN@DI.DK Virksomheder, der anvender resultatløn, øger produktiviteten med ti procent i gennemsnit, hvilket svarer til. kroner om året pr. fuldtidsansat. Det fremgår af en undersøgelse blandt DI s medlemsvirksomheder. Virksomheder, der anvender resultatløn i aflønningen af deres medarbejdere, har højere produktivitet end virksomheder, der ikke bruger resultatløn. Således skabes der i virksomheder med resultatløn gennemsnitligt en produktionsværdi på godt. kr. om året pr. fuldtidsansat, mens det tilsvarende tal for virksomheder uden resultatløn er godt. kr. Produktivitetsgevinsterne viser sig både, når resultatlønnen gælder for timelønnede og funktionærer. Resultatløn giver højere produktivitet 1.000 kr. 680 660 640 620 600 580 560 540 520 500 Funktionærer Timelønnede Gennemsnitlig produktionsværdi pr. fuldtidsansat Anm.: Baseret på fremstillingsvirksomheder vedrørende funktionærer og fremstillingsvirksomheder vedrørende timelønnede. Oplysninger for. Resultatløn Ikke resultatløn DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik Hos omkring hvert tredje medlem af DI udgør resultatløn i dag en del af den samlede lønpakke. Hensigten med resultatløn er at skabe bedre resultater til fordel for både virksomhed og medarbejdere. Fra virksomhedens synspunkt kan resultatlønnen bruges til at understøtte virksomhedens forretningsmæssige mål og dermed udvikle virksomheden. Det bliver samtidig lettere at fastholde de dygtigste medarbejdere. For medarbejderne består fordelen i større arbejdsglæde, blandt andet gennem et styrket samarbejde om at nå de konkrete mål. Understøtter forretningsmål og fastholder medarbejdere
RESULTATLØN GIVER HØJERE PRODUKTIVITET DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 10 Resultatløn går ud på at honorere en ekstra indsats ved at skabe sammenhæng mellem resultater og aflønning. Resultatløn kan være individuel eller omfatte en gruppe af medarbejdere. Traditionelt har aflønning efter resultater været rettet mod produktionsmedarbejdere og sælgere, men i dag er alle typer medarbejdere omfattet af resultatløn. Resultatløn medvirker til at øge forskellen mellem de højeste og laveste lønninger. På virksomheder, der bruger resultatløn for timelønnede, er lønspredningen således gennemsnitligt pct. point højere end på virksomheder, der ikke bruger resultatløn. Det vil sige, at forskellen mellem den bedst lønnede fjerdedel og den dårligst lønnede fjerdedel af medarbejderne er kroner pr. time i virksomheder med resultatløn, mens den er kroner pr. time i virksomheder, der ikke anvender resultatløn. Øget lønspredning Resultatløn til funktionærer øger også lønspredningen, men ikke i lige så høj grad som for de timelønnede. I gennemsnit øges lønspredningen for funktionærer med cirka det halve, sammenlignet med de timelønnede. Højere lønspredning i virksomheder med resultatløn Pct. point 7 6 5 4 3 2 1 0 Funktionærer Timelønnede Forskel i lønspredning på virksomheder henholdsvis med og uden resultatløn Anm.: Lønspredning er målt som forskellen på smalfortjenesten for øvre og nedre kvartil i procent af medianen. Figuren er baseret på. funktionærer på fremstillingsvirksomheder og. timelønnede på fremstillingsvirksomheder. Oplysninger for. DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik Andre undersøgelser fra både Danmark og udlandet viser ligeledes, at brugen af resultatløn medfører højere produktivitet. Eksempelvis har professor Tor Eriksson fra Handelshøjskolen Aarhus Universitet dokumenteret, at resultatløn blandt danske ledere øger produktiviteten med pct.
RESULTATLØN GIVER HØJERE PRODUKTIVITET DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 11 SÅDAN HAR VI GJORT Undersøgelsen er baseret på en sammenkobling af oplysninger om enkeltvirksomheders lønsystemer med de samme virksomheders regnskabsoplysninger. Analysen er foretaget af DI ved hjælp af Danmarks Statistiks Forskningsservice. Lønsystemoplysningerne stammer fra en spørgeundersøgelse blandt fremstillingsvirksomheder. Heraf har virksomheder afgivet oplysninger om lønsystem for funktionærer og virksomheder for timelønnede. Undersøgelsen blev foretaget i november. Regnskabsoplysningerne er indsamlet af Danmarks Statistik. Oplysningerne vedrører henholdsvis produktionsværdi og antal ansatte (årsværk) i. Endelig er beregningerne vedrørende figuren med lønspredning baseret på indberetningerne til DA's Strukturstatistik.
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk