Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet faglig artikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles Mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en faglig artikel. Eleverne skal lære: at en faglig artikel informerer om et emne at der i den faglige artikels begyndelse skal være en definition og afgrænsning af emnet at informationerne om emnet inddeles i forskellige underemner hvordan emnesætning og uddybende detaljer anvendes. Side 1 / 13
Om genren En faglig artikel har til formål at formidle viden om et fagligt emne. En faglig artikel informerer generelt om fælles træk ved emnet. Hvis emnet er hunde, skal en faglig artikel altså ikke berette om faster Maries puddelhund, men generelt om hunde. Teksten er struktureret med 3 hoveddele: begyndelse, midte og slutning. I begyndelsen defineres og afgrænses emnet. I midten bliver der fortalt faktuelle oplysninger om emnet. Oplysningerne er organiseret i underemner eller kategorier. Midten er delt i afsnit, der hvert omtaler ét underemne, og som indledes med en emnesætning og uddybes med detaljer. I slutningen sammenfattes det vigtigste af indholdet. Oplysningerne i en faglig artikel er relevante og interessante. Sproget er sagligt, klart og præcist med emnerelaterede fagudtryk. Teksten er som regel skrevet i (historisk) nutid. Der kan være illustrationer, som uddyber eller udvider teksten. I skolesammenhæng vil eleverne have brug for at vide noget om faglige artikler, når de læser dem, men også når de skal skrive dem som en særskilt opgave eller som en del af et projekt/tværfagligt arbejde. Se også genreplakaten for en faglig artikel her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en faglig artikel. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Side 2 / 13
Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en faglig artikel. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: Formål og modtager Hvad er formålet med teksten? Formålet er som ved alle faglige artikler at give information om et emne. I denne tekst er emnet ortoreksi eller den 4. spiseforstyrrelse, som den også kaldes. Når denne spiseforstyrrelse kaldes den 4., må der jo være tre andre, og det er anoreksi, bulimi og overspisning. Hvem er modtageren? Forklar dit svar. Teksten er en alment oplysende tekst om et problem, der i princippet kan ramme de fleste mennesker i samfundet, og derfor er modtagergruppen almindelige mennesker, der ønsker oplysning om emnet. Teksten er ikke målrettet mennesker, som har spiseforstyrrelser. Hvis den var det, ville den anderledes fokusere på, hvordan man kan blive fri for sin spiseforstyrrelse. Det vil være godt at tale med eleverne om, at der kan være en sådan forskel i hensigten. Side 3 / 13
Tid Hvilken tid er teksten skrevet i? Giv eksempler fra teksten. En faglig artikel er skrevet i nutid den form for nutid, der kaldes historisk nutid eller tidløs nutid. Nutid bruges oftest til at beskrive det, der foregår lige nu, men nutid anvendes også til at beskrive fremtid og fortid. Når nutid beskriver fortiden, taler vi om historisk nutid/historisk præsens. Historisk nutid fortæller noget, der er sket i fortiden, men som fortælles i nutid for at gøre fremstillingen mere nærværende for læseren. Historisk nutid kan også beskrive noget som altid er gældende, altså noget, som er uden tidsfæstelse, og på denne måde anvendes nutid i en faglig artikel. Titel og startsætning Den faglige artikel har titlen Den 4. spiseforstyrrelse. Er det en god titel? Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om den dækker indholdet og fanger læserens interesse. For den, som ikke kender til den 4. spiseforstyrrelse eller har hørt udtrykket før, vil titlen nok umiddelbart vække undren og dermed opmærksomhed, og mange vil sikkert være interesserede i at læse, hvad det er for noget. Så man må sige, at titlen fanger læserens interesse. Den dækker helt klart også indholdet, da teksten udelukkende handler om den 4. spiseforstyrrelse. I en faglig artikel er det vigtigste kriterie for en god titel, at den dækker indholdet i artiklen. Fanger startsætningen læserens interesse? Begrund dit svar. Startsætningen lyder: Kan sund livsstil være farlig? Et spørgsmål, der indeholder en modsætning, nemlig sund og farlig. Og hvordan kan noget på samme tid både være sundt og farligt? Det skaber opmærksomhed og interesse for at læse videre for at finde ud af, hvad meningen er. Når startsætningen er formuleret som et spørgsmål, indebærer det en forventning om, at man vil få svar ved at læse teksten. Dette er også med til at skabe interesse, da det er en direkte henvendelse til læseren. Begyndelsen Hvad fortæller begyndelsen, man kan læse om i teksten? Side 4 / 13
Begyndelsen fortæller, at man i teksten kan læse om ortoreksi, som er betegnelsen for en spiseforstyrrelse, hvor personer bliver unaturligt optaget af at spise sundt og bliver så besat af sund livsstil, at de ikke kan føre en normal tilværelse. Bliver emnet defineret og afgrænset? Begrund dit svar. I tekstens 1. linje står der:... når den sunde livsstil udvikler sig til en besættelse, der gør, at man ikke kan føre en normal tilværelse... Emnet defineres på denne måde: når den sunde livsstil udvikler sig til en besættelse,. Emnet afgrænses på denne måde: at man ikke kan føre en normal tilværelse. Opbygning midten En fagtekst er opbygget ved at dele midten i afsnit, hvor hvert afsnit fortæller om et underemne af selve emnet. Hvor mange afsnit er der i midten? En faglig artikel er normalt opbygget i en tydelig tredeling begyndelse, midte og slutning. I forløbet Den 4. spiseforstyrrelse bliver definitionen, altså svar på spørgsmålet om, hvad ortoreksi er, givet i begyndelsen. I midten fortælles de faglige oplysninger om emnet i flere afsnit. Emnet deles i forskellige kategorier eller underemner, som omtales i hvert sit afsnit. I forløbet Den 4. spiseforstyrrelse er midten delt i fem afsnit, der hver især omtaler en kategori eller et underemne af hovedemnet, ortoreksi. Underemnerne kan have følgende overskrifter: virkning af ortoreksi, risikogruppen, udvikling, behandling, andre spiseforstyrrelser. Rækkefølgen af afsnittene i midten er ikke ligegyldig, men fastlægges efter emnet og kategoriernes karakter. Dog kan der normalt flyttes rundt på nogle af afsnittene, uden at det forstyrrer læsningen eller forståelsen. I en faglig artikel er strukturen nemlig centreret om det faglige emne i modsætning til for eksempel en erindring, hvor strukturen er bestemt af tiden, hvorfor de forskellige afsnit/handlingsdele fortælles i en kronologisk rækkefølge. Hvilket underemne fortæller hvert af afsnittene i midten om? Skriv en kort overskrift til hvert afsnit. Som foreslået ovenfor kan underemnerne have følgende overskrifter: virkning af ortoreksi, risikogruppen, udvikling, behandling, andre spiseforstyrrelser. Emnesætninger Skriv emnesætningen fra hvert afsnit i midten. Side 5 / 13
En emnesætning fortæller, hvad man kan læse om i et afsnit. De andre sætninger i afsnittet oplyser flere detaljer om emnesætningen. En emnesætning er oftest den første sætning i et afsnit, men den kan også placeres inde i eller sidst i et afsnit. Emnesætninger virker lidt på samme måde som underrubrikker i en avisartikel, nemlig som en indholdsfortegnelse for læseren og som pejlemærker, der gør det muligt hurtigt at orientere sig i teksten og finde det underemne, man evt. leder efter. I teksten Den 4. spiseforstyrrelse er emnesætningerne i alle 5 afsnit i midten placeret som den første sætning. Emnesætningerne er: 1. En person, der har en sådan livsstil, hvor det at spise sundt er blevet en besættelse, kaldes en ortorektiker. 2. Det er hovedsageligt voksne mænd og kvinder i alderen fra 20 til 40 år, der rammes af ortoreksi. 3. Ortoreksi begynder ofte med en sundhedskur, der tager overhånd. 4. Som for andre spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og overspisning er der også behandlingstilbud for ortoreksi. 5. Selvom ortoreksi er en psykisk lidelse, kan den også medføre fysiske sygdomme på grund af underernæring og fejlernæring. Giv eksempler på detaljer, der uddyber de enkelte emnesætninger. Følgende er eksempler på uddybende detaljer fra midtens første afsnit. 1. Ortorektikeren bruger hele sin tid på at planlægge sine måltider... udtænke sine egne sundhedskure... foretrækker hun at medbringe sin egen mad... vælger hun at blive hjemme... Er detaljerne tilstrækkelige og relevante for modtageren? Begrund dit svar. Om detaljerne er tilstrækkelige, er naturligvis en individuel sag, men de er alle relevante og giver læseren et godt indtryk af, hvad ortoreksi er. Sproget Skriv fagudtryk fra teksten og forklar, hvad de betyder. Teksten er skrevet i et almindeligt og letlæseligt sprog, og der er kun ganske få fagudtryk, der knytter sig til spisning og spiseforstyrrelser. To af fagudtrykkene er forklaret. Ortoreksi: en tilstand, hvor sund livsstil udvikler sig til en besættelse. Anorektiker: en person, som er optaget af mængden af mad, der for anorektikeren skal være så lille som muligt. Side 6 / 13
Ud over de to fagudtryk er også nævnt bulimi, uden at det er forklaret i teksten, men af sammenhængen fremgår det tydeligt, at udtrykket også dækker over en spiseforstyrrelse. Definitionen er, at en person, der lider af bulimi, oplever anfald af overspisning med en efterfølgende sygelig regulering af vægten for at undgå at tage på. Denne regulering kan eksempelvis ske ved fremtvungen opkastning. Giv eksempler på, hvordan teksten definerer og klassificerer ved at sammenligne ligheder og forskelle. I teksten sammenlignes ortorektikeren med anorektikeren. Forskellen på de to forklares sådan: Men ortorektikeren er optaget af kvaliteten af mad og ikke som anorektikeren af mængden, kvantiteten, af mad, der for anorektikeren skal være så lille som muligt. Overgangsordet men signalerer, at det er en kontrast. Der er også ligheder mellem de to spiseforstyrrelser, fx kan ortorektikeren blive meget tynd som anorektikeren, men her kommer kontrasten igen af forskellige årsager. I teksten er der mange ledsætninger, fx De søger kontrol over deres liv ved at opfinde egne diæter, som de skal følge for at få en identitet. Find flere eksempler, og forklar, hvordan de virker. De mange ledsætninger i teksten beskriver og forklarer, fx adjektiviske ledsætninger, der lægger sig til et ord og beskriver det på samme måde som et adjektiv: Ortoreksi er altså en spiseforstyrrelse, der kræver behandling. Men den medfører lige så store problemer for de personer, der lider af den. Den erkendelse er svær for en ortorektiker, der som oftest mener, at hun er en ekspert på området og er stolt af sin viden. Er sproget tilpasset modtageren? Giv en begrundelse for dit svar. Som tidligere nævnt er teksten skrevet i et almindeligt og letlæseligt sprog, som de fleste i modtagergruppen kan læse. Periodelængden er varieret, og der er ikke mange meget lange perioder og ingen med udpræget forvægt. En periode eller sætning med forvægt er vanskelig at læse, fordi der er mange led foran helsætningens verbal/udsagnsled, som betyder, at de centrale oplysninger er placeret til sidst. Slutning Hvordan runder slutningen teksten af? Slutningen i en faglig artikel vil ofte samle op på de vigtigste oplysninger i teksten og samle dem til en afsluttende konklusion. Sådan er det også i Den 4. spiseforstyrrelse, hvor slutningen ikke bringer noget nyt, men samler de vigtigste oplysninger fra teksten: styrer personens liv, sygeligt fokus på sund kost, giver fysiske og psykiske problemer, medfører social isolation og behandling påkrævet. Side 7 / 13
Formål Synes du, at teksten opfylder sit formål? I høj grad, i nogen grad, i ringe grad. Et spørgsmål, som besvares individuelt, men den almindelige læser vil sikkert synes, at teksten i høj grad opfylder sit formål, da man får en grundig indføring i spiseforstyrrelsen ortoreksi. OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Skriv en faglig artikel om skovflåter. Teksten skal henvende sig til en 7. klasse, der skal på en rystesammentur i et skovområde. Du skal layoute teksten som en brochure om skovflåter. Du kan søge oplysninger om skovflåter på internettet. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der blandt andet tales om: Den genre, eleverne skal skrive i. Slå fast over for eleverne, at det er en faglig artikel, de skal skrive, og ikke en instruktion, som opgaveformuleringen måske kunne få dem til at tro. Hvad formålet med teksten er. Tal om, at teksten skal give viden om skovflåter, så eleverne kan undgå at blive syge af skovflåter. Hvem der skal være modtager af teksten. Tal om, hvordan det kan påvirke teksten, at modtageren er elever i 7. klasse. Hvordan eleverne løser kravet om, at teksten skal layoutes som en brochure. Aftal mere præcise krav i klassen, så alle ved, hvad der forventes af dem. Se forslag på siden Skriv under Gode råd til layout. Hvilke illustrationer der kan være i en faglig artikel. Skal illustrationer være et krav? Side 8 / 13
Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde. Skrivemålene for en faglig artikel gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal sætte særligt fokus på. Side 9 / 13
PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres faglige artikel, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en faglig artikel. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres faglige artikel. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en faglig artikel. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en faglig artikel til at planlægge hvad og hvordan, de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres faglige artikel. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Side 10 / 13
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en faglig artikel her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres nyhedsartikler, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden Skriv. EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 11 / 13
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 12 / 13
SKRIVEMÅL faglig artikel Giv din tekst en dækkende og interessant overskrift. Præsenter emnet i begyndelsen. Definer og afgræns emnet. Beskriv emnet. Del i underemner. Del teksten i afsnit. Hvert afsnit skal bestå af en emnesætning og uddybende detaljesætninger. Skriv relevante og korrekte oplysninger. Brug fagudtryk. Slut af med en sammenfatning af indholdet. Skrivemål, du altid skal opfylde: Varier dit ordvalg Varier din sætningsopbygning Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx www.retskrivning.dk Side 13 / 13
INFORMERE Genrekendetegn Faglig artikel KENDETEGN OG OPBYGNING Oplyser generelt om fælles træk ved et bestemt emne, fx hunden som art. At formidle viden om et fagligt emne. Definition og afgrænsning af emnet. Beskrivelse af emnet delt i flere afsnit. Hvert afsnit består af et underemne, der beskriver og giver faktuelle oplysninger om emnet. Et afsnit består af en emnesætning og uddybende detaljesætninger. Afsluttes med en sammenfatning af indholdet. SPROG Fagspecifikke ord og udtryk. Beskrivende ord og udtryk, fx adjektiver, beskrivende ledsætninger. Skrevet i nutid ofte med brug af handleverber. Afgrænser bl.a. ved at sammenligne ligheder og forskelle. Klar besked En faglig artikel definerer og beskriver det emne, som teksten behandler. Den bringer faktuelle oplysninger i et sagligt sprog. Alinea FORMÅL Præsentation af emnet.
FAGLIG ARTIKEL 1:2 Den 4. spiseforstyrrelse Kan sund livsstil være farlig? Ja, når den sunde livsstil udvikler sig til en besættelse, der gør, at man ikke kan føre en normal tilværelse. Man bliver nemlig så optaget af at spise sundt og rigtigt, at det fylder så meget, at man ikke kan have en normal hverdag med venner og fritidsinteresser. Den 4. spiseforstyrrelse eller ortoreksi er betegnelsen for denne livsstil. En person, der har en sådan livsstil, hvor det at spise sundt er blevet en besættelse, kaldes en ortorektiker. Ortorektikeren bruger hele sin tid på at planlægge sine måltider og udtænke sine egne sundhedskure for at kunne spise så sundt som muligt. Ortorektikeren kan derfor kun spise et måltid hos andre, hvis hun har fuld kontrol over, hvad der er i den mad, der bliver serveret. Ofte foretrækker hun at medbringe sin egen mad, eller også vælger hun at blive hjemme for ikke at komme til at spise noget, der ifølge hendes opfattelse er usundt. Det er hovedsageligt voksne mænd og kvinder i alderen fra 20 til 40 år, der rammes af ortoreksi. Ofte er det personer, der føler, at de mangler kontrol over deres liv, føler sig stressede eller har problemer med venner eller familie. De søger kontrol over Alinea
FAGLIG ARTIKEL 2:2 deres liv ved at opfinde egne diæter, som de skal følge for at få en identitet, selvværd eller et formål med livet. Man har ingen undersøgelser, der viser, hvor mange danskere der lider af denne form for spiseforstyrrelse. Ortoreksi begynder ofte med en sundhedskur, der tager overhånd. Ortorektikeren fravælger fx alt fedt fra sin kost, fordi hun har hørt, at fedt er skadeligt. På samme måde fravælges fødevarer, der indeholder andre stoffer, som hun mener, er skadelige for hende. Det kan føre til under- og fejlernæring og vitaminmangel. Tit mister ortorektikeren vægt og bliver tynd og syg, da kosten er mangelfuld og ensidig. Den overdrevne interesse for, hvad den mad, hun skal spise, indeholder, giver også problemer for forholdet til familie og venner, da al hendes tid bruges på at planlægge måltider, så der ikke er tid til venskaber og fritidsinteresser. Ortorektikeren mister sine sociale kontakter og bliver socialt udsat. Som for andre spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og over spisning er der også behandlingstilbud for ortoreksi. Det største problem for et behandlingsforløb er at få ortorektikeren til at erkende, at hun har et problem og har brug for hjælp. Den erkendelse er svær for en ortorektiker, der som oftest mener, at hun er en ekspert på området og er stolt af sin viden. Men hvis det lykkes at få en behandling i stand, består den af information, rådgivning og terapi. Behandlingen er som regel meget langvarig og kan strække sig over flere år. Selvom ortoreksi er en psykisk lidelse, kan den også medføre fysiske sygdomme på grund af underernæring og fejlernæring. Ortorektikeren ender nemlig som regel med at blive meget tynd. Af den grund bliver ortorektikeren ofte fejlagtigt anset for at være anorektiker. Men ortorektikeren er optaget af kvaliteten af mad og ikke som anorektikeren af mængden, kvantiteten, af mad, der for anorektikeren skal være så lille som muligt. Følgerne og behandlingstilbuddene for de to spiseforstyrrelser er dog næsten de samme. Ortoreksi er ikke så almindeligt kendt som de tre andre spiseforstyrrelser, men den medfører lige så store problemer for de personer, der lider af den. Lidelsen styrer i høj grad personernes liv med den sygelige fokus på sund kost, den giver fysiske og psykiske problemer, og fordi ortorektikere vil have kontrol over deres mad, undgår de at spise ude og risikerer derfor at blive socialt isoleret. Ortoreksi er altså en spiseforstyrrelse, der kræver behandling, da risikoen for at udvikle alvorlige følgesygdomme er meget stor. Alinea
VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER 12 10 7 4 2 00/-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.