Informationssøgning på World Wide Web i fritiden

DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Lene Steenbuch Yde Informationssøgning på World Wide Web i fritiden - Et studie i hverdagsinformationsadfærd Speciale i informationsarkitektur og brugerstudier Det Informationsvidenskabelige Akademi Vejleder: Pia Borlund Tegn inkl. mellemrum: 179.781 Den 4. august 2015

ABSTRACT This master thesis is inspired by a study of Rieh (2004) with the objective to characterize web searching in the home environment. Today, new platforms, like smartphones and tablets, means that it is possible to be online everywhere at all times, which means no limitations for when and where information searching on the World Wide Web can be carried out. This raises the question of whether information searching has become more closely integrated into people s everyday lives, which could mean new challenges for webbased information systems. Therefore, this master thesis aims to understand, how the web search of ordinary users are affected by the new technologies and platforms in the context of everyday life information seeking (ELIS), with focus on leisure. This is answered through three research questions, concerned with understanding users experiences and attitudes towards web search engines; the characteristics of different search situations; and the underlying factors that drives users to search on the Web. The study included 16 Danish participants in the age of 23-75, and the data were collected through a combination of semi-structured diaries kept over a 3-5 days period with follow-up interviews which on average lasted 30 minutes. The diaries were to be kept every time a participant searched for information through a web search engine. The diaries were digital and available online. Most of the interviews were carried out by telephone or video calls. The diaries and the transcribed interviews constituted the data which was analyzed with open coding. The main conclusion is that despite the fact that new technologies and platforms means that we can access the Web at all times and everywhere, the home still constitutes the most common framework for ELIS with focus on leisure. However, the mobility of the new platforms has led to that information searching on the Web at home has moved from workrooms to living rooms, and the activity is basically carried out anywhere at home. The platforms act as personal tools that are tightly integrated into everyday life. Outside the home the partipants of this study showed limited search activity. The results are specific to this master thesis, but they show some trends and patterns which future studies can build more specific on. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 1.1 Berettigelse... 6 1.2 Nytteværdi... 8 1.3 Problemformulering... 8 1.4 Afgrænsning... 9 1.5 Struktur... 10 2 TEORETISK RAMME 11 2.1 ELIS... 11 2.1.1 Way of life... 13 2.1.2 Fritid... 14 2.2 Det kognitive synspunkt... 16 2.2.1 Informationsbehov... 17 2.2.2.1 Typer af informationsbehov... 18 2.3 Kontekst i informationssøgning... 19 3 METODE 21 3.1 Studiets teoretiske ramme... 21 3.2 Dagbøger med opfølgende interviews... 22 3.2.1 Dagbogsstudier... 22 3.2.2 Interviews... 23 3.2.3 Metodetriangulering... 24 3.3 Studiet... 25 3.3.1 Deltagere og udvælgelse... 25 3.3.2 Rekruttering... 26 3.3.3 Undersøgelsesdesign... 27 3.3.3.1 Dagbog... 27 3.3.3.2 Opfølgende interview... 28 3.3.4 Dataindsamling... 30 3.3.4.1 Pilottest... 30 3.3.4.2 Hovedstudie... 33 3.3.5 Metode for dataanalyse... 34 3.4 Beslægtet forskning... 36 4 ANALYSE 38 3

4.1 Anvendelse af websøgemaskiner... 39 4.1.1 Søgemaskinernes begrænsning... 41 4.2 Karakteristika af forskellige situationer... 43 4.2.1 Platformene og deres betydning... 43 4.2.2 Steder for informationssøgning... 49 4.2.3 Selskabets betydning... 51 4.3 Bagvedliggende faktorer... 53 4.3.1 Informationsbehov og anledning til websøgning... 57 4.3.2 Begrænsninger og ulemper ved webben... 61 5 DISKUSSION 64 5.1 Diskussion af resultater... 64 5.1.1 Anvendelse af websøgemaskiner... 64 5.1.2 Karakteristika af forskellige situationer... 65 5.1.3 Bagvedliggende faktorer... 69 5.2 Metoderefleksion... 72 5.2.1 Deltagere og gennemførelse af studiet... 72 5.2.2 Dataanalyse... 73 5.2.3 Mulige fejlkilder... 75 5.3 Værdi og anvendelse af resultater... 76 6 KONKLUSION 79 LITTERATURLISTE 83 BILAG 87 1 Oversigt over godkendt petitum... 87 2 Eksaminators godkendelse af petitum... 91 3 Rekrutteringsmail til netværk... 92 4 Dagbog... 93 5 Introduktionsmail... 94 6 Interviewguide... 96 7 Indledende mail... 98 8 Opfølgende interviewmail... 99 9 Afsluttende mail... 100 4

1 INDLEDNING I en ikke alt for fjern fortid var adgangen til information begrænset, og bibliotekerne var blandt de få troværdige kilder til netop information (Connaway, Dickey, & Radford, 2011, s. 179). Traditionelt set har mennesker ligeledes fået adgang til informationssøgesystemer i offentlige rum via bibliotekskataloger og databaser (Rieh, 2004, s. 743). Dette har ændret sig med internettet og særligt World Wide Webs (webbens) fremkomst, der i første omgang gjorde det muligt for almindelige mennesker at søge information i hjemmet. I dag er mængden af tilgængelig information enorm som følge af internettet og dets webbaserede services, der let giver adgang til digitalt indhold (Connaway et al., 2011, s. 179). Brug af webben er ikke begrænset til få specifikke formål, og dens funktioner spreder sig over forskellige aspekter af livet. Blandt alle webbaserede anvendelsesmuligheder er websøgning dog en af de mest almindelige. Websøgning er blevet en uundværlig del af hverdagslivet for forskellige grupper i samfundet (Mansourian, 2008, s. 202-203), og i forlængelse heraf er anvendelsen af blandt andet websøgemaskiner også blevet meget almindelig (Burt & Liew, 2012). Webbens fremkomst har altså ændret vores måde at søge information på, og det er blevet betydeligt lettere at få adgang til information. Den stigende mængde af information på webben har påvirket menneskers informationssøgeadfærd (Rieh, 2004, s. 743) i takt med, at webbaserede services er blevet integreret i menneskers liv og arbejde, hvormed informationsmiljøet bliver mere komplekst (Hsieh-Yee, 2001, s. 167). På baggrund af dette har Rieh (2004, s. 743) påpeget, at det er nødvendigt, at forskere tager højde for, hvordan stigende internetadgang i hjemmet har påvirket almindelige menneskers informationsadfærd i hverdagen. Tidligere var websøgning nemlig forbeholdt arbejdspladsen, men computer- og internetbrug har flyttet sig fra arbejdspladser til hjem, fra økonomiske forhold til fornøjelige formål og fra arbejdsrelateret indhold til personlige interesser (Cummings & Kraut, 2002, s. 222). Websøgning er dermed kommet til at spille en rolle i vores hverdagsliv. I forlængelse af ovenstående skelner Mansourian (2008, s. 210-211) mellem, at en webbaseret søgesituation foregår enten i hjemmet eller på arbejdet. Men teknologiens udvikling de seneste år har medført, at der nu også er en tredje søgesituation, nemlig den søgning, der foregår uden for hjem og arbejde. Denne søge- 5

situation er opstået på baggrund af, at vi som noget relativt nyt kan tilgå webben hele tiden og alle steder fra forskellige platforme, som smartphones og tablets. Digitale medier, herunder webben, har i mere end et årti været en integreret del af hverdagen for de fleste danskere, men den hurtige udvikling af nye services, platforme og teknologier betyder, at måden, hvorpå vi anvender de digitale medier, er under løbende forandring (Kleis Nielsen & Schrøder, 2014, s. 7). De nye platforme betyder blandt andet, at vi kan være online hele tiden, og at webbaseret informationssøgning derfor er blevet mere mobil og kan foregå hvor som helst. Ligesom webbens indtog i hjemmet har haft en betydning for menneskers informationssøgeadfærd, er der derfor grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt informationssøgning er blevet endnu tættere vævet ind i menneskers hverdagsliv, hvilket kan betyde nye udfordringer for webbaseret informationssøgning. I forlængelse heraf er det med baggrund i den teknologiske udvikling interessant at undersøge, hvilken betydning de nye muligheder har for almindelige menneskers informationssøgning i hverdagen. 1.1 Berettigelse Traditionelt set har forskning relateret til biblioteks- og informationsvidenskab (Library and Information Science, herefter LIS) haft fokus på akademiske og arbejdsmæssige sammenhænge (Hartel, 2003, s. 228). En stor del af menneskers informationssøgning sker dog på baggrund af formål, der hverken er arbejds-, forsknings- eller studierelaterede (Agosto & Hughes-Hassell, 2005, s. 143). Som det fremgår af ovenstående har internettet og webben været med til at sætte fokus på almindelige menneskers informationssøgeadfærd, som derfor er blevet genstand for en del LIS-forskning. Tilblivelsen af denne form for forskning inden for LIS hænger også sammen med udviklingen af konceptet og forskningsområdet everyday life information seeking (ELIS), eller på dansk hverdagsinformationsadfærd, der dækker over informationssøgning og -adfærd, der finder sted i en ikke-arbejdsmæssig sammenhæng (Savolainen, 2009, s. 1780). ELIS har været med til at gøre det legitimt at undersøge informationsaktiviteter, der finder sted i hverdagslivet hos forskellige grupper af samfundet. På trods heraf er der ifølge Rieh (2004, s. 743) kun blevet forsket ganske lidt i helt almindelige menneskers informationssøgeadfærd på webben, med få undtagelser (se bl.a. Hektor, 2001; Savolainen, 1999a). 6

Informationssøgning via webben er en mangesidet proces, og mange synlige og ikke-synlige elementer kan påvirke den. Nogle af disse elementer kan støtte processen og assistere webbrugere i at nå deres mål, men nogle af dem kan også skabe problemer for brugerne og forhindre dem i at få tilfredsstillet deres informationsbehov. Alligevel er den nuværende viden omkring kompleksiteten af disse processer stadig begrænset. Især ved vi ikke meget om de menneskelige aspekter ved websøgning under virkelige situationer (Mansourian, 2008, s. 202-203). Mansourian og Madden (2007, s. 98) har gennemgået de metodiske tilgange i tidligere forskning om informationssøgning på webben og konkluderer, at der er behov for mere kvalitativ forskning. En kvalitativ tilgang kan illustrere de aspekter af websøgning, som ikke tilfredsstillende kan undersøges via kvantitative metoder, herunder brugernes følelser og perspektiver under websøgning (Mansourian, 2008, s. 204). I forlængelse heraf har Haythornthwaite og Wellman (2002, s. 7) pointeret, at internettet ikke fungerer i isolation, men er indlejret i menneskers virkelige liv. I stedet for at stille hvad -spørgsmål omkring internetbrug, bør man stille hvordan - og hvorfor -spørgsmål for at forstå menneskers virkelige søgesituationer inden for virkelige rammer. Dette må ske med udgangspunkt i brugeren, som ifølge Mansourian og Madden (2007, s. 98) er den vigtigste del af ethvert websøgesystem, da det er brugeren, der fremsætter motivationen for at indlede og afslutte en søgning. I forlængelse heraf er det vigtigt, at forskning i websøgning sigter mod at forstå brugernes motivation for at søge (Mansourian & Madden, 2007, s. 96). I forhold til informationssystemer, som eksempelvis en websøgemaskine, interagerer folk i stigende grad med nye egenskaber og funktioner. Fremtidig forskning må identificere vigtige elementer ved disse nye situationer i interaktionen med informationssystemer, da de kan spille en rolle for informationssøgning (Cool, 2001, s. 31). I forlængelse af ovenstående er der altså et helt generelt behov for flere studier, der anvender kvalitative metoder til at undersøge almindelige menneskers informationssøgeadfærd på webben med henblik på at forstå den bagvedliggende motivation. Yderligere er der et behov for, at disse studier forholder sig til de nye situationer, der kan opstå for informationssystemer, hvilket er udgangspunktet for dette speciale. I forlængelse heraf, og med baggrund i den teknologiske udvikling, er det med udgangspunkt i brugerne relevant at undersøge, hvordan de nye teknologiske muligheder påvirker deres hverdagsinformationsadfærd på webben. 7

1.2 Nytteværdi Resultaterne af dette speciale kan vise sig at være nyttige i forhold til design af websøgemaskiner, hvis det fx viser sig, at søgesituationen uden for hjem og arbejde er af en særlig karakter. Hvis der eksempelvis er forskel på webbrugernes søgeadfærd, alt efter platform og sted, kan det vise et behov for, at dette bliver tænkt ind i informationssystemers design. Ligeledes kan resultaterne bidrage til at evaluere websøgemaskiner ved at svare på, om webbrugerne får løst de informationsbehov, der opstår i deres hverdag. Hvis deres informationsbehov ikke bliver løst, kan dette speciale bidrage med viden til, hvilke aspekter af processen i informationssøgning, der er med til at forhindre opfyldelsen af informationsbehov i forskellige søgesituationer. Slutteligt er dette speciale med til at give en dybere indsigt i interaktionen mellem slutbrugere og websøgemaskiner i virkelige situationer. 1.3 Problemformulering På baggrund af ovenstående indledning udformes følgende problemformulering. Hvordan bliver almindelige brugeres informationssøgning på World Wide Web påvirket af nye teknologier og platforme i deres hverdagsinformationsadfærd? For at besvare på ovenstående problemformulering, udformes tre undersøgelsesspørgsmål, som specialet specifikt undersøger: 1. Hvilke oplevelser og holdninger har almindelige brugere i forhold til at anvende websøgemaskiner i deres hverdag? 2. Hvad karakteriserer de situationer, som almindelige brugeres websøgning finder sted i? 3. Hvad får almindelige brugere til at søge information på webben, det vil sige, hvilke bagvedliggende faktorer er udgangspunkt for brugernes webbaserede informationssøgning? 8

1.4 Afgrænsning Rammen for dette speciale er informationssøgning på webben, der finder sted i en ELISsammenhæng. Der tages dermed udgangspunkt i menneskers hverdag med særlig fokus på deres fritid. Hartel (2003, s. 229) argumenterer for, at det traditionelle fokus inden for LISforskning er for snævert, da det overser de informationsrelaterede problemer, der opleves af størstedelen af befolkningen. En af livets store glæder er netop fritiden, som overordnet set kun har været genstand for en beskeden del af LIS-forskning. Nogle af de første ELISstudier, der har fokuseret på informationssøgning i fritiden, var banebrydende og indikerede, at oplevelsen med information i fritiden er markant anderledes end i andre sammenhænge. Ud fra Hartels perspektiver positionerer fritiden sig som et udbytterigt fokusområde for LIS-forskning. Som beskrevet tidligere i indledningen er det desuden en del af dette speciales hensigt at undersøge den søgesituation, der finder sted uden for hjem og arbejde, hvilket givetvis må foregå i menneskers fritid. I dette speciale ser jeg primært på de søgeaktiviteter, der foregår via websøgemaskiner, men jeg sigter også mod at forstå det samlede billede af brugernes søgeadfærd på webben. Alt i alt ser jeg dog kun på webben som kilde til information, hvor webben naturligvis kun udgør én kilde blandt flere, hvorigennem mennesker tilegner sig information. Savolainen (1999a, s. 765-766) har undersøgt, hvilken rolle informationssøgning via internettet spiller i forhold til andre kilder og kanaler, hvor resultaterne viser, at internettet komplimenterer frem for erstatter andre kilder og kanaler. Informationssøgning via internettet - og webben - vil derfor ofte foregå i sammenhæng med andre kilder. Det er dog ikke hensigten med dette speciale af afdække, hvilke kilder folk generelt anvender til informationssøgning, og deres præferencer i forhold til valg af kilder. Da dette speciale sigter mod at forstå, hvordan nye teknologier og platforme påvirker informationssøgning på webben i et hverdagsperspektiv, er jeg interesseret i at kende til brugernes oplevelser med websøgning og holdninger hertil; karakteristika af søgesituationen samt de bagvedliggende faktorer for websøgning. Der er her tale om, at jeg tilgår temaer i forhold til informationssøgning på et makroniveau (Savolainen, 1999a, s. 766), og derfor finder jeg det irrelevant i denne henseende at gå i detaljer omkring brugernes søgestrenge, valg af termer, antal søgeord, søgestrategier med mere. 9

1.5 Struktur Specialet er struktureret som følger: - Kapitel 2 udgør specialets teoretiske ramme og giver et grundlag for specialets studie. Det teoretiske udgangspunkt for analysen af specialets resultater vil ligeledes blive præsenteret. - Kapitel 3 giver en præsentation af og argumentation for valgte metoder, herunder fordele og ulemper. Undersøgelsesdesignet og de enkelte dele af studiet vil ligeledes blive gennemgået. Kapitlet afsluttes med en gennemgang af beslægtet forskning, der vil blive anvendt i diskussionen. - Kapitel 4 fremlægger resultaterne fra studiet og er bygget op omkring specialets tre undersøgelsesspørgsmål. - Kapitel 5 opsummerer analysens resultater og sætter dem i forhold til specialets teoretiske udgangspunkt og beslægtet forskning. Kapitlet indeholder også en metoderefleksion, der redegør for mulige fejlkilder og begrænsninger ved studiet. Kapitlet afsluttes med en vurdering af resultaternes værdi og anvendelse. - Kapitel 6 besvarer specialets undersøgelsesspørgsmål og den overordnede problemformulering. Bilag 1 og bilag 2 henviser henholdsvis til oversigten over godkendt petitum samt eksaminators godkendelse heraf, jvf. pensumbestemmelser gældende for Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling (2013-ordningen). De andre bilag vil blive præsenteret løbende. Vedlagt specialet er desuden en USB-nøgle, hvorpå datamaterialet findes sammen med en dertilhørende læsevejledning. Under et af interviewene var der tekniske problemer med lydoptagelsen, hvorfor interviewet ikke er direkte transskriberet. I stedet for er deltagerens svar skrevet ned i notatform umiddelbart efter, at interviewet fandt sted. 10

2 TEORETISK RAMME Dette kapitel har to primære formål. Det første formål er at positionere specialet inden for en teoretisk ramme, samt give et grundlag for specialets studie. Det andet formål er at præsentere det teoretiske udgangspunkt for analysen af specialets resultater. 2.1 ELIS Som tidligere beskrevet (afsnit 1.4) er rammen for dette speciale informationssøgning på webben, der finder sted i en ELIS-sammenhæng, hvor der tages udgangspunkt i menneskers hverdag med særlig fokus på deres fritid. Savolainen (1995, s. 261) introducerede konceptet og forskningsområdet ELIS på baggrund af, at der var behov for et specifikt koncept til at klargøre de særlige egenskaber ved ikke-arbejdsrelateret informationssøgning. ELIS lægger vægt på den egentlige natur ved en ikke-arbejdsrelateret kontekst, hvormed ELIS fremhæver informationsadfærd, der finder sted inden for en hverdagspraksis. Det er dog ikke hensigten, at der skal skelnes skarpt mellem arbejdsrelaterede og andre former for informationssøgning, hvilket skyldes at arbejdsrelateret informationssøgning og ELIS komplimenterer hinanden. Ifølge Savolainen (2009, s. 1780-1781) er nøgleordet everyday life, eller hverdagsliv, der refererer til en række karaktertræk, som karakteriserer relative stabile og tilbagevendende kvaliteter inden for både arbejde og fritid. De mest centrale karaktertræk ved hverdagsliv er, at der er tale om noget, der er familiært, ordinært og rutinepræget. Selv om ELIS kan foregå i arbejdslivet, såvel som i hverdagslivet, er konceptet mere fokuseret på at fremhæve informationsøgning, der foregår i sammenhæng, som er mindre fastlagte end eksempelvis en arbejdssituation. ELIS-forskning fokuserer på, hvordan brugere som individer søger, anvender og deler information som en del af deres hverdagsliv. Studierne handler typisk om, hvordan personer anvender informationskilder med henblik på at opfylde informationsbehov inden for forskellige områder som sundhed, forbrug og fritid. Med forskning i hverdagsliv kan ELIS dermed betragtes som et slags modspil til tidligere forskning, hvor det har været et akademisk eller professionelt arbejdsliv, der har været fokus på. 11

I hovedtræk definerer Savolainen (1995, s. 261-262) ELIS som tilegnelse af forskellige informationsmæssige (både kognitive og emotive) elementer, som mennesker anvender for at orientere sig i hverdagslivet eller for at løse problemer, der ikke er direkte forbundet med udførelsen af erhvervsmæssige opgaver. Sådanne problemer kan være associeret med forskellige områder inden for hverdagslivet. Måderne, hvorpå individerne monitorerer daglige begivenheder og søger information til at løse specifikke problemer, er bestemt af værdier, holdninger og interesser, der er karakteristiske for deres way of life 1, som bliver uddybet senere (afsnit 2.1.1). Det er gennem disse værdier, holdninger og interesser, at ELIS får sin mening. Udviklingen af ELIS er endvidere motiveret af et behov for at uddybe rollen af sociale og kulturelle faktorer, som påvirker individers måde at foretrække og anvende informationskilder på i hverdagen. På baggrund af en antagelse om, at menneskers mønstre i forhold til valg og brug af informationskilder ultimativt er socialt betinget, var det hensigten, at anskue ELIS som en kombination af sociale og psykologiske faktorer (Savolainen, 2005, s. 143). Det er i overensstemmelse med dette speciale, der blandt andet har til hensigt at undersøge de bagvedliggende faktorer, der er udgangspunkt for brugeres webbaserede informationssøgning. Udbredelsen af informationsteknologi har haft en særlig betydning for, at der er opstået en større bevidsthed omkring ELIS. Indtil starten af 1990 erne var anvendelsen af elektroniske netværk begrænset til en mindre gruppe af personer, der arbejdede på universiteter eller særlige virksomheder (Savolainen, 1999b, s. 356). Som det også fremgår af kapitel 1, har internettet og webbens fremkomst siden slutningen af 1990 erne påvirket praksisser inden for ELIS ved at tilbyde hurtige og lettilgængelig kilder (Savolainen, 2009, s. 1786). Dette er sket som følge af, at computere og internetforbindelse i stigende grad begyndte at blive allemandseje (Savolainen, 1999a, s. 766). Især e-mails og webben er blevet accepteret som nye redskaber til kommunikation og informationssøgning. Alt i alt er internettet og webben blevet yderst populære kilder til information, særligt på grund af søgemaskiner som Google (Savolainen, 2009, s. 1782). 1 Way of life kan oversættes til levevis, men jeg vælger at fastholde begrebets engelske betegnelse. 12

2.1.1 Way of life I dette afsnit uddyber jeg Savolainens begreb, way of life, og anvender det til at forklare, hvordan menneskers søgeadfærd er forankret i deres hverdagsliv, hvilket vil blive sat i forhold til specialets resultater. Savolainen ser på informationssøgning i sammenhæng med way of life, der giver en bred ramme til at undersøge individuelle og sociale faktorer, der påvirker ELIS. Way of life udgøres primært af hverdagsaktiviteter og deres gensidige værdier, hvor way of life er koncentreret omkring substansen af de valg, der bliver foretaget i hverdagslivet (Savolainen, 1995, s. 262). Savolainen har defineret way of life som order of things, der er baseret på de valg, som individer foretager sig. Things står for de forskellige aktiviteter, der finder sted i hverdagen, herunder arbejdet og forskellige nødvendige aktiviteter som husholdning og frivillige aktiviteter, fx hobbyer. Order refererer til ens præferencer i forhold til disse aktiviteter. I de fleste tilfælde er order of things en relativ veletableret konstellation af aktiviteter inden for arbejde og ikke-arbejde, der finder sted i løbet af en dag eller en uge. Denne konstellation kan let betragtes til at være den mest naturlige måde at organisere ens hverdagsliv på (Savolainen, 2009, s. 1784). Tilsvarende har folk en kognitiv orden, der indikerer deres forståelse af, hvordan tingene er, når de er normale. Igennem deres valg engagerer individer sig i en særlig order of things, og det er deres interesse at fastholde denne orden, så længe de finder den meningsfuld. Dette er ganske naturligt. Selv om mennesker ofte søger variation i deres liv, især i deres fritid, bliver de fritidsorienterede elementer ofte søgt på en håndteret måde, hvor totalt ukontrolleret adfærd til forveksling er en undtagelse. Derfor set det ud til, i hvert fald implicit, at de fleste mennesker søger efter en indre sammenhæng i deres hverdagsting, fordi det giver dem en bedre chance for at planlægge deres valg og handle meningsfuldt (Savolainen, 1995, s. 263). Den meningsfulde order of things vedligeholder ikke sig selv, og derfor bliver det enkelte individ nødt til at tage sig af det. Denne håndteringsaktivitet bliver defineret som mastery of life, der antyder vigtigheden af, at der er sammenhæng i hverdagslivets projekter. Mastery of life kan være enten passiv eller aktiv. Den er passiv, når folk er tilfredse og ser, at tingene går mere eller mindre som forventet. Aktiv mastery of life er en generel parathed til at tilgå hverdagens problemer på forskellige måder, der er i overensstemmelse med ens værdier. I forhold til mastery of life er informationssøgning en uundværlig del, der sigter mod at 13

undgå en vedvarende disharmoni mellem, hvordan tingene er i øjeblikket, og hvordan de burde være. Hvis der ikke er nogen disharmoni, går mastery of life rutinemæssigt videre, og den tilhørende informationssøgning kan betegnes som en mere passiv monitorering af hverdagens begivenheder. I andre tilfælde kan mastery of life udvides til aktiv problemløsning, hvis hensigt er at genetablere den forstyrrende orden. Her vil det som regel kræve informationssøgning, der aktivt søger praktisk og effektiv information (Savolainen, 2009, s. 1785). Way of life og mastery of life er derfor relevante begreber i forhold dette speciale, der blandt andet undersøger, hvad der får mennesker til at anvende webben til at søge information i deres hverdag. I den forbindelse kan begreberne være med til at forklare deltagernes informationsadfærd. 2.1.2 Fritid I afsnit 1.4 har jeg argumenteret for, hvorfor fritiden udgør et relevant forskningsområde inden for LIS. I dette afsnit vil jeg uddybe fritidsperspektivet inden for LIS, da specialet har fokus på den informationssøgning, der finder sted i menneskers fritid. Elkington og Stebbins (2014, s. 9, 11) inddeler livet i tre domæner. Der er tale om arbejde, fritid og ikke-arbejdsrelaterede forpligtelser. Hvert domæne er meget komplekst, og der er overlap mellem dem. Der skelnes mellem tre former for ikke-arbejdsrelaterede forpligtelser; ulønnet arbejde, utiltalende opgaver og egenomsorg. Fritid finder sted uden for arbejdstiden og bliver defineret som uncoerced activity engaged in during free time, which people want to do and, in either a satisfying or a fulfilling way (or both), use their abilities and resources to succeed at this (Stebbins, 2007, s. 4). Der er altså tale om et frirum i hverdagen, der er fritidsorienteret, og hvor aktiviteterne er lystbetonede og noget, man gør for sin egen skyld. Stebbins (2009, s. 765) har lavet et metodeapparat, the serious leisure perspective, der kan fungere som et slags klassifikationssystem for fritidsaktiviteter. Heri skelner Stebbins mellem tre overordnede former for fritid; serious, casual og project-based. Figur 1, næste side, viser perspektivet og hvilke forskellige undergrupper, der er knyttet til hver af de overordnede former. I perspektivet skelner Stebbins især mellem serious og casual leisure, hvor serious leisure er den form, som han folder mest ud. Denne del af fritiden kan karakteriseres som en systematisk udførelse af en aktivitet, som amatør eller frivillig eller på et hobbyplan. 14

Figur 1. Serious leisure perspektivet (Stebbins, 2009, s. 765). Serious leisure er berigende for udøveren, men kræver tilegnelse af evner og er langsigtet forpligtende. Casual leisure er mindre udviklet end serious leisure og kan karakteriseres som en umiddelbar og forholdvis kortlivet fornøjelig aktivitet, der er belønnende i sig selv, og som kræver få eller ingen særlige forudsætninger for at drage glæde af den (Stebbins, 2009, s. 764). Den er grundlæggende hedonistisk, og tilstræbes for dens betydelige grad af ren fornøjelse. Der findes otte typer af casual leisure, som det fremgår af figur 1. Fælles for de otte typer er, at de giver deltageren en følelse af glæde eller nydelse, hvorimod serious leisure giver berigelse og belønning (Elkington & Stebbins, 2014, s. 27-28). Særligt serious leisure fremhæves som relevant i forhold til LIS af Hartel (2003, s. 230, 236), men nyere studier har dog vist, at der er en berettigelse for studier i casual leisure (se eksempelvis Elsweiler, Wilson, & Lunn, 2011). Ud fra Stebbins perspektiv karakteriserer Hartel (2003, s. 231) fritiden som en afgrænset del af hverdagslivet, der kan være informationsrig, og hvor folk med glæde gør en særlig indsats for at søge information. I dette speciale undersøger jeg netop information, der er ELIS-relateret, og søges i fritiden. Derudover anvender jeg også dele af Stebbins perspektiv til at analysere og inddele deltagernes søgninger. 15

2.2 Det kognitive synspunkt Dette speciale har det kognitive synspunkt som grundlag for undersøgelsen. I dette afsnit vil jeg derfor redegøre for dette. Jeg vil også komme ind på, hvad et informationsbehov er, og hvordan det bliver forstået inden for det kognitive synspunkt. Traditionelt set skelnes der mellem to forskningstraditioner inden for information retrieval (IR), den systemorienterede tradition, kendt fra Cranfield-eksperimenterne, og den bruger-orienterede tradition. Disse to forskningstraditioner kan opfattes som modpoler, hvormed det har været vanskeligt at finde en fælles basis imellem dem (Ingwersen & Järvelin, 2008, s. 18). Det kognitive synspunkt blev introduceret som et alternativ til den etablerede systemorienterede forskningstradition inden for IR (Borlund, 2010, s. 24), og derudover er det kognitive synspunkt et forsøg på at bygge bro imellem de modsatrettede forskningstraditioner til gensidig berettigelse. Noget af det essentielle ved det kognitive synspunkt er, at alle parter er enig om, at det ultimative mål for informationssøgning er at lette adgangen til og interaktionen med information, og dermed til erkendelse og viden. Derudover gælder det også, at jo bedre systemerne er til at samarbejde med brugerne (og omvendt) for at finde den rette information, des bedre bliver den overordnede søgeproces for alle parter (Ingwersen & Järvelin, 2008, s. 18). Det kognitive synspunkt er brugercentreret og anerkender blandt andet brugerens personlige erkendelse af et informationsbehov. Synspunktet anerkender endvidere, at konteksten, der omgiver brugeren, skaber den givne situation og former informationsbehovet. Det kognitive synspunkt er dermed optaget af informationsbehovet og dets tilblivelsesproces, som erkendes og håndteres af brugeren. Kernen i det kognitive synspunkt er centreret omkring brugerens behov for information, og derfor er synspunktet en platform for ægte informationsstudier af brugeres søgeadfærd i processen om at få opfyldt dette behov for information (Borlund, 2010, s. 23-24). Derudover har det kognitive synspunkt til hensigt at fremkomme med bredere, men også mere dybdegående hypoteser og forskningsdesign ved at tilføje kontekst (Ingwersen & Järvelin, 2008, s. 18). Det kognitive synspunkt er dog ikke afgrænset til de bruger-orienterede tilgange til information og informationssøgning. Det favner alle informationsbehandlende aktører og mekanismer skabt af mennesker for mennesker (Ingwersen & Järvelin, 2008, s. 25). 16

2.2.1 Informationsbehov En brugers informationsbehov er måske et af de mest kritiske aspekter inden for IR, da dette behov udgør grundlaget for brugerens søgerelaterede aktiviteter (Kelly, 2009, s. 76). Ud fra det kognitive synspunkt kan et informationsbehov defineres som resultatet af en forandring i brugerens videnstilstand, der resulterer i en uregelmæssighed i videnstilstanden, betegnet anomalous state of knowledge (ASK). Med uregelmæssighed menes der, at brugerens kendskab til et emne er mangelfuldt på en i måde i forhold til at nå et mål. ASK er derfor en forklaring på, hvorfor folk engagerer sig i informationssøgning (Belkin, 2005, s. 44-45), eksempelvis ved at anvende en websøgemaskine. I forlængelse heraf er websøgning helt overordnet en proces, hvor slutbrugeren interagerer med et webbaseret søgeværktøj med henblik på at nå et mål (Mansourian & Madden, 2007, s. 93). ASK foregår således, at et informationsbehov opstår, fordi man bliver opmærksom på en uregelmæssighed i ens videnstilstand. Det kan vedrøre et emne eller en situation, hvor brugeren generelt set ikke er i stand til at specificere, hvad der præcist er brug for for at afklare uregelmæssigheden (Belkin, Oddy, & Brooks, 1982, s. 62). ASK er en konceptuel tilstand, som brugeren bliver bevidst om er mangelfuld og ønsker at korrigere. Dette fører til et behov for information med henblik på at reducere usikkerhed eller løse et problem (Borlund, 2010, s. 26). ASK er altså en kognitiv udvikling, der sker internt i brugeren, mens forandringen, der fører til et informationsbehov, sker på grund af en ekstern faktor. Med andre ord er det altså noget udefrakommende i en situation, der er årsagen til forandringen i videnstilstanden hos brugeren, hvilket fører til ASK (Borlund, 2010, s. 31). Ud fra ASK bliver brugerens informationsbehov set som en refleksion af en uregelmæssighed i videnstilstanden (Borlund, 2010, s. 27). Inden for det kognitive synspunkt bliver informationsbehovet forstået som et dynamisk koncept. Informationsbehovet opstår ud fra en situation og kan forandre sig gennem processen med at opfylde behovene i den givne situation. Brugerens erkendelse af et informationsbehov er derfor udløst af opfattelsen og fortolkningen af en given situation, fx et problem der skal løses, eller en interessetilstand der skal opfyldes, under påvirkelse af brugerens aktuelle kognitive og emotionelle tilstand. Tillstanden er påvirket af den kulturelle og sociale kontekst, som brugeren handler indenfor (Borlund, 2010, s. 31). Denne forståelse af informationsbehovet anerkender derfor 17

konteksten og de forskellige situationer, som informationssøgning finder sted i, hvilket er i overensstemmelse med dette speciale. 2.2.2.1 Typer af informationsbehov Ifølge Ingwersen (1986, s. 223) kan der findes tre forskellige typer af informationsbehov, som afhænger af brugerens kognitive tilstand i den aktuelle problemløsning eller ASKsituation. Der er tale om: 1. Verifikative informationsbehov (VIB) hvor brugeren ønsker at verificere eller lokalisere bestemte enheder, eksempelvis en specifik artikel. I dette tilfælde vil brugeren være bekendt med karakteristiske bibliografiske data som forfatter eller titel. 2. Bevidst emneafgrænsede informationsbehov (BIB) hvor brugeren eksempelvis ønsker at tydeliggøre, gense eller følge op på aspekter inden for et kendt emneområde. 3. Mudrede emneafgrænsede informationsbehov (MIB) hvor brugeren ønsker at udforske nye begreber, som brugeren ikke har et forudgående kendskab til, hvorfor det kan være vanskeligt at formulere informationsbehovet. VIB er karakteriseret ved at være veldefineret og stabilt. Brugerens kognitive tilstand er rig, og brugerens intentionalitet er stærk og smal. Derudover er der en lav grad af nysgerrighed. Søgeadfærden inden for denne type af informationsbehov er karakteriseret ved querying og filtering. På grund af den veldefinerede kognitive tilstand vil brugeren ofte føle sig sikker og i stand til at omformulere søgninger og sortere irrelevant information fra. Det betyder, at der ofte er tale om en fokuseret søgning, der finder sted inden for rimelig kort tid (Ingwersen, refereret af Borlund & Dreier, 2014, s. 495). Ved denne type af informationsbehov er der altså tale om, at brugeren går målrettet efter noget helt bestemt, som brugeren er bevidst om, hvad er. BIB kan også karakteriseres som veldefineret, men er samtidigt mere vekslende af natur. Derfor vil brugeren navigere og engagere sig i mere eksplorativ søgeadfærd, hvor brugeren vil opleve faser af usikkerhed under søgningen. Søgeadfærden kan beskrives som querying, navigation og dynamic interaction. Brugeren er villig, eller tvunget, til at lære undervejs og skifte fokus gennem søgesessionen. Endelig er der MIB, der kan karakteriseres ved at være dårligt defineret i brugerens bevidsthed, hvilket resulterer i en høj grad af usikkerhed. Derfor har søgeadfærden karakter af search loops, 18

browsing og trial & error. Brugerens motivation og nysgerrighed er høj, hvilket kan føre til fremskridt under søgningen (Ingwersen, refereret af Borlund & Dreier, 2014, s. 495-496). BIB og MIB minder om hinanden ved begge at være emneafgrænsede. Det er brugerens forhåndskendskab til emnet, der adskiller, om der er tale om det bevidste eller det mudrede informationsbehov (Borlund & Dreier, 2014, s. 497). 2.3 Kontekst i informationssøgning Dette speciale har til hensigt at undersøge de situationer, hvori informationssøgning finder sted, samt de bagvedliggende faktorer, der ligger til grund for webbaseret informationssøgning. Dette er relateret til konteksten. I dette afsnit vil jeg derfor redegøre for begrebet kontekst, samt hvordan jeg anvender kontekst sammen med situation. Der lægges i stigende grad vægt på, at informationsadfærd finder sted inden for en kontekst (Case, 2012, s. 277). Sammen med det øgede fokus på kontekst, er der også kommet mere fokus på det beslægtede begreb, situation. En fælles forståelsesramme for det øgede fokus på begreberne er, at for bedre at kunne forstå informationssøgeadfærd, er det nødvendigt at sætte fokus på de informationsrum, hvori søgeaktiviteter er indlejret. Både kontekst og situation er kommet i fokus inden for IR s teoretiske og empiriske udvikling i forbindelse med, at informationsvidenskab har bevæget sig fra et system-orienteret til et brugerorienteret felt og endelig til en kognitiv ramme for at forstå menneskers informationsadfærd (Cool, 2001, s. 5, 8). Udviklingen er dermed tæt forbundet med det kognitive synspunkt. Ifølge Dervin (1997, s. 14) finders der ikke noget begreb, der er blevet defineret på lige så mange forskellige måder som kontekst. Der er derfor ikke nogen entydig definition af kontekst, og det samme er tilfældet med situation. Bedre bliver det ikke af, at kontekst og situation ofte anvendes i flæng (Cool, 2001, s. 6-7). På trods af at de ofte er vagt definerede, er både kontekst og situation vigtige koncepter inden for informationssøgning, hvilket hænger sammen med, at informationsbehov ikke opstår i et vakuum. Brugeren, der søger information, er i et miljø, der delvist afgør, indsnævrer og støtter de typer af informationsbehov, der opstår. Derudover har informationssøgeren sin egen hukommelse, disposition og motivation, som påvirker miljøet indefra (Case, 2012, s. 279). Vi har altså at gøre med et komplekst miljø, som informationsbehov opstår i, der både påvirkes af ydre faktorer, men også af indre faktorer fra brugeren selv. 19

For at adskille kontekst og situation tillægger jeg mig forståelsen af Sonnenwald (1999, s. 180), hvor situation er indlejret i konteksten, hvormed kontekst er større end situation. Cool (2001, s. 8) udvider dette synspunkt ved at foreslå, at kontekster er rammer for forståelse, og situationer er dynamiske miljøer heri. Kontekster kan være sociale definerede rammer, hvori brugere af information befinder sig (Allen & Kim, 2001, s. 1). Det kan være en akademisk eller personlig ramme, fx hjemmet (Connaway et al., 2011, s. 179), og der kan også være tale om en arbejdsramme, fx et kontor. Inden for hver af disse brede kontekster, kan forskellige situationer finde sted. Med andre ord kan individer være situeret på forskellige måder inden for konteksten (Allen & Kim, 2001, s. 1-2). Den kontekst, som en person søger information indenfor, består af kognitive, sociale og andre faktorer, der er relaterede til personens opgaver, mål og intentioner, som fremkalder handlinger i form af informationssøgning (Cool & Spink, 2002, s. 605). Måderne, hvorpå folk vælger at få information, afhænger dermed af konteksten for deres informationsbehov. For at tilfredsstille deres informationsbehov, vil brugerne konsultere forskellige kilder, der afhænger af omstændighederne (Connaway et al., 2011, s. 179). Når mennesker interagerer med informationsressourcer, bliver en interaktiv situation konstrueret, indenfor de forskellige kontekster (Cool, 2001, s. 9). Situationen er dermed det dynamiske aspekt ved konteksten, hvor der er rum for interaktion (Cool, 2001, s. 31). I dette speciale kommer det dynamiske aspekt blandt andet til udtryk ved, hvilken platform der bliver anvendt, hvor brugeren er, når der søges information, og hvem brugeren er sammen med. Dette er altså med til at specificere situationen, der finder sted. Situationen finder sted inden for en kontekst, der i dette speciale skal forståes som den overordnede ramme, hvori informationssøgning sker. Informationsadfærden foregår i brugernes fritid, men deres søgninger kan være relateret til forskellige kontekster i deres liv, fx arbejdet og forskellige aspekter relateret til fritiden, herunder husholdning og familie. 20

3 METODE I dette kapitel redegør og argumenterer jeg for metodiske valg. Dernæst præsenterer og gennemgår jeg de enkelte dele af selve studiet. Fordele og ulemper ved de valgte metoder vil blive berørt undervejs. Jeg vil også komme ind på nogle af de refleksioner og erfaringer, jeg har gjort. Kapitlet afsluttes med en gennemgang af beslægtet forskning. 3.1 Studiets teoretiske ramme For at undersøge informationssøgning i kontekst er det nødvendigt med metoder, der adresserer et bredere aspekt af brugeres liv, end hvad der tidligere er blevet accepteret inden for informationsvidenskabelig forskning (Kuhlthau & Vakkari, 1999, s. 723). I overensstemmelse med specialets teoretiske fundament har studier vist, at kvalitative metoder er de mest hensigtsmæssige i forhold til at analysere de komplekse forhold mellem way of life, mastery of life og informationssøgning, hvor det er nødvendigt med nuancerede og kontekstsensitive data (Savolainen, 2005, s. 147). Kvalitativ forsknings primære formål er at hjælpe med at forstå fænomener, der finder sted inden for kontekster i det virkelige liv (Mansourian & Madden, 2007, s. 94), og gennem kvalitativ forskning kan vi udforske en bred vifte af den sociale verdens dimensioner, herunder strukturen og mønsteret af hverdagslivet (Mason, 2002, s. 1), hvilket er essentielt inden for ELIS-rammen. Kvalitativ forskning forekommer særligt egnet til at studere de underliggende behov bag informationssøgeadfærd, da man herved kan afdække de faktiske omstændigheder i hverdagslivet hos de personer, man studerer. Ved at afdække disse omstændigheder, sigtes der mod at forstå de eksisterende behov, der leder individet mod informationssøgning. Ved at forstå disse behov, får vi en indsigt i, hvilken betydning information har for menneskers hverdagsliv (Wilson, 2006, s. 666). En kvalitativ tilgang kan derfor give os en dybere forståelse af den gruppe, vi studerer. Dette kan ske igennem metoder som interviews, observation og dagbøger over søgeaktiviteter (Mansourian & Madden, 2007, s. 97). På baggrund heraf vælges der til dette speciale en kombination af dagbøger og interviews til at besvare undersøgelsesspørgsmålene og dermed problemformuleringen. 21

Jvf. specialets teoretiske fundament designes studiet inden for rammen af det kognitive synspunkt, som involverer inddragelse af rigtige brugere; anvendelse af ægte informationsbehov; fokus på interaktionen i informationssøgning samt en naturlig test-situation (Borlund & Dreier, 2014, s. 496). I forlængelse heraf sætter studier, der er optaget af kontekst, fokus på en bruger-orienteret tilgang inden for informationssøgning, der ligeledes fremhæver ægte brugere og informationsbehov fremkaldt af situationer, som opstår i hverdagslivet. Informationssøgning bliver betragtet på en måde, der anerkender et holistisk syn på informationsbehov (Kuhlthau & Vakkari, 1999, s. 723). 3.2 Dagbøger med opfølgende interviews I det følgende vil jeg præsentere de valgte metoder, herunder fordele og ulemper. 3.2.1 Dagbogsstudier Dagbogsstudier er en metode, der er blevet brugt i mange studier til at undersøge fortløbende oplevelser, og som gør det muligt at undersøge sociale, psykologiske og endda fysiologiske processer inden for hverdagsagtige situationer. Derudover anerkender dagbogsstudier vigtigheden af konteksten, som disse processer udfoldes i (Bolger, Davis, & Rafaeli, 2003, s. 580). Dagbogsstudier adskiller sig fra andre metoder ved at reducere den tid, der går fra en hændelse finder sted, til den bliver registreret som data. Derfor er denne metode i mindre grad betinget af brugernes hukommelse. Ved dagbøger er det deltagerne, der tager initiativ til at indføre data, hvilket tillader dataindsamling i realtid og styrker pålideligheden og fuldstændigheden af data (Sun & Sharples, 2011). Den primære fordel ved dagbøger er netop den korte tid, der går mellem, at hændelsen sker og registreringen af den (Toms & Duff, 2002, s. 1233). Derudover kan dagbøger give relevant og kontekstafhængig data omkring anvendelsen af webben i hverdagen (Hektor, 2001, s. 21). Dagbøger kan være velegnede til at undersøge informationsadfærd, da de kan indfange righoldige detaljer i meget specifikke kontekster i en naturlig undersøgelsesramme (Toms & Duff, 2002, s. 1232). Kvaliteten af dagbøgerne afhænger dog af det engagement, som deltagerne ligger i at udfylde dem (Hektor, 2001, s. 21). For at få pålidelige og sande resultater, kræves der et særligt højt niveau af forpligtelse og dedikation fra deltagernes side (Bolger et al., 2003, s. 591-592). Der stilles altså store krav til deltagerne, som pålægges en signifikant byrde under dagbogsperioden (Sheble & Wildemuth, 2009, s. 213). 22

For at få dagbogsmetoden til at fungere, er det nødvendigt, at datafelterne til indførelse bliver lavet så simple som muligt (Sun & Sharples, 2011). Man må også overveje, hvordan man lettest gør dagbøgerne tilgængelige for sine brugere. Studier med fysiske dagbøger er blevet anvendt effektivt i flere studier, men samtidens informationsadfærd er udfordrende, da de måder, hvorpå vi får fat i information, er dynamiske, varierede og vanskelige for mennesker at observere og nedskrive. Ud fra eksisterende litteratur har Sun og Sharples (2011) samlet begrænsninger ved fysiske dagbøger, der er som følger. Deltagerne må stoppe deres igangværende aktivitet for at lave en indførelse. Det er ikke noget problem, når deltagerne fx arbejder ved et skrivebord, men det bliver problematisk, når de er mobile. Derudover tager det længere tid at nedskrive aktiviteter i hånden. Endelig er der også et større arbejde for tilrettelæggeren af studiet med henblik på at indskrive den indsamlede data. Eksisterende teknologi kan anvendes til at imødekomme disse begrænsninger, hvor især mobilteknologi har skabt nye muligheder for, hvordan vi kan indfange hverdagsaktiviteter på nye måder. Jeg vælger derfor at lave en digital dagbog, der kan tilgås fra forskellige platforme online, så deltagerne altid kan få adgang til dagbogen, når de har udført en søgning. Dagbogens udformning bliver uddybet i afsnit 3.3.3.1. 3.2.2 Interviews At interviewe mennesker om deres oplevelser og holdninger er blevet en udbredt forskningspraksis, og interviewet repræsenterer formentlig den mest udbredte tilgang til kvalitativ forskning. Når interviews udføres kompetent, er det uden tvivl en af de vigtigste og mest effektive måder til at forstå mennesker på. Interviewforskningen er mangeartet. Det almindelige interview er ansigt-til-ansigt mellem to mennesker, men interviews kan eksempelvis også finde sted gennem telefonen (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 29-30). Ansigt-til-ansigt interviewet har længe været den dominerende arena for kvalitative interviews, men gennem de sidste årtier er telefoninterviews blevet mere udbredte (Elmholdt, 2006, s. 70). Tanggaard og Brinkmann (2015, s. 36) påpeger, at man ikke per definition kan sige, at ansigt-til-ansigt interaktion udgør den bedste basis for et interview. Når vi interviewer mennesker, gør vi det typisk for at få adgang til at høre om deres oplevelser af forskellige fænomener i deres livsverden, hvor livsverdenen er den verden, vi kender og møder i hverdagslivet (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 31), hvilket er relevant i forhold til ELIS. Det, som fortælles, vil altid være konstrueret i den samtaleinteraktion, 23

som interviewet udgør. Målet med et interviewstudie er således at komme så tæt som muligt på interviewpersonens oplevelser. Interviewet kan give et indblik i, hvordan specifikke individer forstår bestemte begivenheder og situationer i deres liv, hvormed det kan tilvejebringe en detaljeret og intensiv analyse af en forholdsvis begrænset mængde personers oplevelser. Antallet af deltagere må altid bestemmes i forhold til studiets rammer, varighed og ressourcer. Ideelt set interviewer man, indtil man når et mætningspunkt, hvor yderligere interviews ikke giver flere relevante oplysninger om det, man ønsker at vide noget om. I praksis må man dog foretage en strategisk afvejning af, hvor mange interviews man realistisk set kan nå at gennemføre, eller hvor mange deltagere man kan få adgang til at interviewe (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 31-32). Interviewet i dette studie udføres som et semistruktureret livsverdensinterview, der forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra deltagernes perspektiver. Denne form for interview søger at indhente beskrivelser af deltagernes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de pågældende fænomener. Interviewet nærmer sig en hverdagssamtale, men det har et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik. Det er semistruktureret, hvormed det hverken er en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema. Det udføres i overensstemmelse med en interviewguide, der fokuserer på bestemte emner og rummer forslag til spørgsmål. Interviewet bliver almindeligvis transskriberet, og den skrevne tekst og lydoptagelsen udgør tilsammen det materiale, der gøres til genstand for den efterfølgende analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45-46). Dette studies opfølgende interviewet og interviewguiden uddybes i afsnit 3.3.3.2. 3.2.3 Metodetriangulering Ofte er det en god idé at kombinere interviewforskning med andre undersøgelsesmetoder, der kan give et skarpere blik for, hvad mennesker rent faktisk gør, i modsætning til interviewet, hvor folk primært fortæller, hvad de gør (Tanggaard & Brinkmann, 2015, s. 33). I forlængelse heraf er hensigten med interviewet i dette studie, at det skal fungere som et opfølgende interview for deltagernes dagbogsindførelser. Netop dagbogsinterviewmetoden er meget stærkere end summen af dens dele, fordi interviewet er funderet i og udvider oplysningerne, der indfanges af dagbogen (Sheble & Wildemuth, 2009, s. 216). Interviewene frembringer dermed yderligere afklaring om dagbogsindførelserne, hvormed 24