Formål. Brug. Fremgangsmåde



Relaterede dokumenter
Værktøj 2 - Milepælsplan

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Kursus i projektarbejde

Projekter i UCL. Indholdsfortegnelse. Projekter i UCL

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

At arbejde med projekter 5. semester

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

PROJEKTORIENTERET ARBEJDE I

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

At arbejde med projekter - modul 10

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan

Metodebeskrivelse for værdighedspolitikken. i Solrød Kommune. Bilag 2

Eksempel med målhierarkiet. Anvendelsen. Trin 1

Den gode projektbeskrivelse

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

Håndbog til projektledelse

Vejledning til interessenthåndtering

Håndbog til projektledelse

Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Projektledelse med fokus på risikoanalyse mv.

BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Kundeværdi og værdistrømme

Bibliotekerne som læringsrum. 2. møde den 5. maj 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Udbud af RIPA - Syd. Bilag 1 - Tidsplan

Projektplan Syddjurs Smart Community

Få styr på din projektopgave

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

1. Forord: LivingLean i dagligdagen er LivingLean NCC intro... 4

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Markedsføringsplan værktøj

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Serviceoplevelser i biblioteket

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Projektstyringsværktøjer

Projektets karakteristika

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Anbefalinger til processtøtte og selvevaluering. På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser

Det strategiske mål i centrum

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009

Projekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Systematik og overblik

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Projekthåndbog Marts

Vejledning til opfølgning

PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]

Audit. Kaizenlederens vejledning. DI-version

Projekthåndbogen Ballerup Kommune

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Microsoft Project 2013 DK

Strategisk lederkommunikation

FOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune

Hovedtidsplan og betalingsplan

Viden, værdi og samspil

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

ANMELDELSERNE SAMMENFATTET

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

Microsoft Office Project 2013 DK

Vejledning til ansøgning:

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

DE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018

Visuel Ledelse i udviklingsprojekter

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

10. gode råd til forandringer i virksomheder

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

Projektbeskrivelse. Oprettet den 5. juli 2011 Revideret: den. 1. Projektets titel Den fremtidige organisationsstruktur og budgetmodel for dagplejen

Sæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]

Systematisk problemløsning i operative funktioner

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

Projektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato

INTERESSENTHÅNDTERING

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Transkript:

Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som skal nås i forløbet, er formuleret entydigt og kan kommunikeres til andre. At arbejde med milepæle vil sige at fokusere på målene, dvs. leverancer, frem for på midlerne. I udviklingsprojekter må midlerne ofte vælges undervejs, så milepælene naturligt udgør styringsplanen for arbejdet. I øvrigt er formulering af milepæle som regel mere præcis og entydig end formulering af aktiviteter. Brug af en milepælsplan er derved et nyttigt styrings- og delegeringsmiddel for projektleder. Brug For at sikre kvalitet og accept af milepælsplanen skal den udarbejdes af projektgruppen i fællesskab. Dette sker f.eks. på en planlægningsworkshop, hvor relevante interessenter er samlet. En god milepælsplan bruges til: At skabe fælles forståelse og accept af opgaverne blandt interessenter, særligt deltagerne i projektgruppen. At skabe tempo og intensitet i projektet. At skabe sammenhæng mellem projektmål og -leverancer, den enkeltes indsats og ansvar. Opfølgning og styring, da det af milepælsplanen klart fremgår hvem, der gør hvad, hvornår. Fremgangsmåde Milepælsplanen udarbejdes som sagt af projektgruppen. Der afsættes tid alt efter projektets omfang, lige fra ½ dag til flere dage. Det er en fordel, at deltagerne er forberedte på planlægningsarbejdet f.eks. ved at have forberedt indsatsområder eller milepæle inden mødet. Planen udarbejdes på væggen ved hjælp af papkort eller post-it lapper. Er projektgruppen mindre end 8 deltagere, kan planen udarbejdes i én gruppe. Er projektet stort, kan det være en fordel at opdele i mindre grupper, der tager hvert sit indsatsområde. Milepælsplanlægningen udføres i følgende etaper: 1. Indsatsområder Projektet opdeles i indsatsområder. Indsatsområder kan med fordel defineres ud fra følgende: Delmål eller delprodukt. Fokusområder og kritiske problemstillinger. En hensigtsmæssig ansvarsfordeling i projektet. 1

2. Milepæle delmålene på vejen Nu er hovedvejene, dvs. indsatsområderne, gennem projektforløbet etableret. Næste skridt er at opdele vejen i milepæle, dvs. delleverancer. For enden af hvert indsatsområde findes et projektmål, en slutleverance. Nedbrydes disse slutleverancer, opstår der en række milepæle, som er velegnede til at styre efter. Nedbrydningen foregår, ligesom når man går ned i målhierarkiet ved at spørge "Hvordan?". Når alle milepæle er placeret på væggen, justeres milepælene tidsmæssigt i forhold til hinanden. Dvs. hvilke datoer skal hvilke milepæle være nået, og hvad betyder det for milepæle i de øvrige indsatsområder? Desuden anføres, hvem der har ansvaret for, at de enkelte milepæle nås. 3. Afhængigheder og tidsmæssig rækkefølge Milepælene i de enkelte indsatsområder er placeret i den rigtige rækkefølge. Men der kan være afhængigheder på tværs af indsatsområderne, som medfører at milepælen i et indsatsområde skal være nået, før milepælen i et andet indsatsområde kan færdiggøres. Derfor skal afhængigheder afdækkes, så den rette sekvens kan etableres. 4. Faser og de vigtige beslutninger Når milepælene er defineret for de forskellige indsatsområder, er det muligt at trække nogle tidsmæssige grænser, hvor projektet skifter karakter eller passerer nogle store milepæle. Da projekter er behæftet med stor usikkerhed, kan det være hensigtsmæssigt at opdele projekter i faser, så det er muligt at stoppe op og vurdere, om det stadig er de rigtige mål, vi forfølger. Det er i disse faseovergange og beslutningspunkter, at styregruppen træder til. 5. Aktiviteter Når milepælsplanen er udarbejdet, er det muligt at planlægge de aktiviteter, der skal opfylde de enkelte milepæle. Der er logik i denne rækkefølge først defineres hvad projektgruppen skal nå, derefter vurderes hvordan dette kan gennemføres. Aktivitetsplanen er ofte mere kortsigtet end milepælsplanen, fordi mange aktiviteter ikke kan defineres, før de forudgående milepæle er nået. Milepælsplanen rækker ofte gennem hele projektet, mens aktivitetsplanerne udarbejdes for en fase ad gangen eller rullende f.eks. to måneder frem. Eksempler på milepælsplaner Milepælsplaner kan med fordel udarbejdes i de gængse ITplanlægningsværktøjer f.eks. MS-project. Her er vist nogle eksempler på milepælsplaner, som kan udarbejdes i Word, Excel og PowerPoint. 2

Eksempel 1 Enkel måde at opstille milepælsplan i et Word-dokument. Til venstre angives indsatsområderne. Ud for indsatsområderne noteres milepælene mod højre under de forskellige uger. Opfølgning foretages let under den enkelte uge, f.eks. på det ugentlige projektgruppemøde. Eksempel 2 Enkel måde at opstille milepælsplan i et Word-dokument. Milepælene er noteret under hinanden. Opfølgning foretages let ud for de enkelte datoer. Opstilles milepælsplanen i Excel, kan der sorteres ud fra datoer, indsatsområde eller ansvarlig. Eksempel 3 Svarer til eksempel 2, men her er tilføjet en kolonne til buddet for milepælen. Dette gør det muligt at foretage økonomiopfølgning og optegne fremdriftskurver for resultat og økonomi. Eksempel 4 Opstillingen svarer til eksempel 1, men her er det muligt at vise et tidsmæssigt forløb på flere måneder. Milepæle angives med numre, som så er beskrevet i en liste. Eksempel 5 Svarer til eksempel 4, men er udarbejdet i PowerPoint, sådan at milepælene for et kvartal kan vises på en A4-side. Fordelen ved denne fremstilling er, at den kan tages direkte fra den plan, der er opbygget på væggen med papkort eller posters. Man kan desuden vise afhængigheder med pile i denne udgave. Faldgruber og begrænsninger Milepælsplanen skal udarbejdes i projektgruppen for at skabe kvalitet og accept. En plan udarbejdet af projektlederen alene kan være forkert, og ingen føler sig forpligtet. Milepælene skal være målbare, ligesom detaljeringsniveauet af milepælsplanen skal afstemmes efter, hvor usikkert projektet er. 3

Milepælsplan eksempel 1 Projekt Projektleder Dato Indsatsområde Uge Uge Uge Uge 4

Milepælsplan eksempel 2 Projekt Projektleder Dato Indsatsområde Milepæl Ansvar Termin 5

Milepælsplan eksempel 3 Projekt Ansvarlig/projektleder Nr. Milepæl Dato Omkostningerne ved at nå de pågældende milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 6

Milepælsplan eksempel 4 Ugenummer og milepæl 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Milepælsplan Indsatsområde Indsatsområde Ugenummer og milepæl 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Arbejdsgange 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 IT system 11 12 13 14 15 16 17 Træning 21 22 23 24 25 26 Information 31 32 33 34 35 36 Milepæl 1: Nuværende arbejdsgange kortlagt Milepæl 2: Beskrivelsesmetode valgt Milepæl 3: Forslag til nye arbejdsgange beskrevet Milepæl 4: Høring om nye arbejdsgange gennemført Milepæl 5: Nye arbejdsgange beskrevet Milepæl 6: Pilotarbejde vha. ny arbejdsgang gennemført Milepæl 7: Arbejdsgange indført i afdeling 1 Milepæl 8: Arbejdsgange indført i afdeling 2 Milepæl 9: Arbejdsgange indført i afdeling 3 Milepæl10: Nye arbejdsgange evalueret 7

Milep æ lsplan eksempel 5-1 Beslutning Beslutning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Indsatsområde 1: Milepæl nr.. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Indsatsområde 2: Indsatsområde 3: Indsatsområde 4:

Milep æ lsplan eksempel 5-2 Beslutning Beslutning 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 Indsatsområde 1: Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Milepæl nr. Indsatsområde 2: Indsatsområde 3: Indsatsområde 4: 9