NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
|
|
|
- Cecilie Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
2 ET FÆLLES FUNDAMENT PROJEKTGUIDEN TIL DIG I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes projektlederuddannelse, der blev etableret i 2014, er et eksempel på det arbejde. Vi ønsker at etablere et fælles fundament, fordi projektformen er med til at skabe løsninger af høj kvalitet, og fordi den egner sig til at arbejde på tværs af forvaltninger. Dermed udnytter vi de kompetencer og den viden, vores organisation allerede rummer. Kræfterne skal sættes i spil på tværs i organisationen, og her har projektformen et kæmpe potentiale for at skabe udvikling og innovation indefra. Projektguiden er den fælles ramme, der skal være med til at professionalisere projektarbejdet i Norddjurs Kommune ved at støtte projektleder, projektejer eller andre medarbejdere, der er involveret i projektarbejdet. Den vil i højere grad skabe synlighed om sammenhængene mellem vores projekter og de strategier og visioner, som er vedtaget i kommunen. Derudover skal de fælles skabeloner og værktøjer være med til, at vi i højere grad kan udveksle erfaringer med brugen af projektformen og værktøjerne. Dermed skabes læring i organisationen til gavn for forvaltningernes arbejde, men i sidste ende også for de brugere og borgere, der er afhængige af vores løsninger og tilbud. Vi håber, at alle vil tage godt imod projektguiden og være med til at gøre den levende overalt i vores organisation. Direktionen I DENNE GUIDE FINDER DU: NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTMODEL...4 DEN TRADITIONELLE PROJEKTMODEL...6 LABORATORIEMODELLEN...8 PROJEKTFORLØBET...10 PROJEKTVÆRKTØJSKASSE...12 STARTDOKUMENTET...14 Projektguiden er til dig, der arbejder med projekter eller projektlignende opgaver. Den guider dig igennem de faser, projektet kan opdeles i, og de overvejelser, du skal gøre dig undervejs. Derudover kommer guiden med anbefalinger til værktøjer og skabeloner, som du kan bruge undervejs. I projektguiden kan du også læse om, hvordan vi i Norddjurs Kommune forholder os til organisering, roller og ansvar i projekter. Projektguiden er ikke en opskrift, der skal følges fra start til slut. Du kan plukke i de enkelte værktøjer og bruge dét, som giver mening i forhold til dit projekt. Arbejder du ikke med et decideret projekt, men med en projektlignende opgave, kan du finde inspiration til din opgave og bruge elementer fra projektlederens værktøjskasse og organiseringsformer, som er beskrevet i projektguiden. Find også denne guide på NORDDJURS.DK/ PROJEKTGUIDE Her finder du også de værktøjer og skabeloner der henvises til i guiden Projekter er unikke og relativt komplekse opgaver med et klart og defineret mål, en afgrænset tidsperiode samt et ressourcetræk i form af arbejdstid og udgifter. Projektlignende opgaver kan have flere af de samme kendetegn, men vil ofte være mindre komplekse eller have en mindre klart defineret ramme. 2 3
3 NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTMODEL Norddjurs Kommunes projektmodel giver mulighed for at gribe projektarbejdet an på to forskellige måder. Når du som projektleder påbegynder dit projekt, skal du beslutte dig for, om du vil gennemføre projektet efter en traditionel projektmodel, eller om du vil benytte dig af laboratoriemodellen. Modellerne er uddybet på de følgende sider. Begge modeller opererer med fire faser, som du kan læse mere om på side 10. Vær opmærksom på at du også kan anvende laboratoriemodellen til kortere forløb eller delprojekter i den traditionelle projektmodel. START- DOKUMENT RIEMODELLEN ATO T BORA R LA L DEN TRADITIONELLE PROJEKTMODEL IDÉFASEN PLANLÆGNINGSFASEN GENNEMFØRELSESFASEN AFSLUTNINGSFASEN DRIFT Startdokumentet Startdokumentet er det eneste dokument, der er obligatorisk at udfylde, når du arbejder med projekter i Norddjurs Kommune. Startdokument skal godkendes af projektejer inden gennemførelsesfasen. Ved projektlignende opgaver vurderes det fra gang til gang, hvorvidt startdokumentet skal udfyldes. Læs mere på side 14. RIEMODELLEN ATO T BORA R LA L 4 5
4 DEN TRADITIONELLE PROJEKTMODEL Den traditionelle projektmodel er en velafprøvet og forudsigelig måde at organisere og gennemføre projekter på. Den traditionelle projektmodel er den oftest benyttede projektmodel. Du kan anvende den traditionelle projektmodel, hvis: projektet strækker sig over en længere periode, dine leverancer kan defineres inden projektopstart, og du kan analysere dig til, hvordan projektet skal gennemføres og organiseres, der findes best practice eller good practice på området. Roller og ansvar Et projekt der gennemføres efter en traditionel projektmodel organiseres ofte med en styregruppe, projektejer, projektleder, projektgruppe og eventuelt en referencegruppe og følgegruppe. STYREGRUPPE Er du med i en styregruppe, er du ambassadør for projektet og har ansvar for at sikre rammerne for, at projektet kan leve i organisationen. En styregruppe skal være så lille som mulig. Styregruppen vil ofte bestå af dem, der har bestilt produktet. DEN TRADITIONELLE PROJEKTMODEL at projektet skrider planmæssigt fremad og overholder beskrivelserne i startdokumentet. Det er dig, der sikrer rammerne for, at projektgruppen kan arbejde, og du kommunikerer løbende med projektejer om eventuelle ændringer. PROJEKTGRUPPE Er du medlem af en projektgruppe, er du medansvarlig for, at projektet lykkes. Du leverer arbejdskraften i projektet; det vil sige, at du er med til at udarbejde og kvalificere projektets leverancer. Det aftales hvor meget tid projektgruppemedlemmerne bruger i projektet. I en projektgruppe kan der desuden nedsættes mindre arbejdsgrupper, der arbejder med specifikke opgaver. REFERENCEGRUPPE Er du med i en referencegruppe, er du med til at kvalificere projektet. Du skal levere viden inden for dit fagområde. Referencegruppen kan komme med anbefalinger, men ikke tage beslutninger. PROJEKTEJER STYREGRUPPE Store komplekse projekter vil typisk have en stor organisation, hvor alle grupper og roller er i spil. PROJEKTEJER Formand for styregruppen PROJEKTLEDER PROJEKTGRUPPE REFERENCEGRUPPE PROJEKTEJEREN Som projektejer er det dig, der har ansvaret for projektet, og at projektet giver den forventede effekt. Det er dig, der tager beslutninger vedrørende projektets tidsplan, leverancer og økonomi. Det vil sige, at det er dig, der løbende kan sige ja og nej i dialog med styregruppen. Du er desuden formand for styregruppen. PROJEKTLEDEREN Som projektleder er du projektets kaptajn, og du er leder af projektgruppen. Det er dig, der har ansvaret for, FØLGEGRUPPER Der kan være flere følgegrupper knyttet til et projekt, eller følgegrupper, der kun er knyttet til dele af et projekt. Følgegrupper kan bestå af borgere eller andre relevante interessenter, der skal orienteres og eventuelt høres i løbet af projektperioden. Et politisk udvalg, der løbende orienteres om et projekt, opfattes ligeledes som en følgegruppe. Du kan læse en uddybende beskrivelse af roller og ansvar i projekter på norddjurs.dk/projektguide PROJEKTLEDER REFERENCEGRUPPE FØLGEGRUPPER Mindre projekter eller projektlignende opgaver vil typisk have en mindre organisation, måske kun bestående af projektleder og projektejer. 6 7
5 LABORATORIEMODELLEN Laboratoriemodellen er en fleksibel og tilpasningsdygtig måde at organisere og gennemføre projekter på. Laboratoriemodellen indebærer en kort projektperiode på max 30 dage og har derfor et stort ressourcetræk i en kort periode. Vi bruger betegnelsen laboratorie for at synliggøre, at man i perioden arbejder meget fokuseret og med en vekselvirkning mellem udvikling af ideer og løbende afprøvning af disse. Laboratoriemodellen kan anvendes som ét projektforløb eller indgå som en del af den traditionelle projektmodel. Du kan overveje at anvende denne model, hvis: der ønskes et kort og intensivt forløb og der er brug for hurtig afprøvning, hvis der skal tænkes nyt for at skabe løsninger, hvis de endelige leverancer og effekten ikke er givet på forhånd. Roller og ansvar Gennemføres et projekt efter laboratoriemodellen, vil organisationen bestå af et team, en procesleder, en projektejer og en styregruppe. TEAM Teamet er tværfagligt sammensat ud fra de kompetencer, der er krævet for at kunne udarbejde de ønskede leverancer. Teamet er selvledende og planlægger selv, hvordan de leverancer, der er aftalt med projektejer, opfyldes. Teamets medlemmer leverer nødvendig arbejdskraft og er alle ansvarlige for det samlede produkt, og at det leveres inden for den aftalte tidsramme. PROCESLEDEREN Proceslederen samarbejder med projektejeren om at optimere projektets leverancer. Proceslederen sikrer, at processen følges, at der er optimale arbejdsbetingelser for teamet og at teamet skærmes mod udefrakommende RIEMODELLEN ATO T BORA R LA L forstyrrelser. Proceslederen kan desuden være en del af arbejdskraften i teamet. PROJEKTEJEREN Projektejeren er ansvarlig for, at projektets leverancer lever op til styregruppens krav og er i løbende dialog med styregruppen. Projektejeren er ansvarlig for projektets retning og deltager løbende i teamets arbejdsmøder for at følge projektets fremdrift. Der er som udgangspunkt kun én projektejer, men hvis projektet går på tværs af forvaltninger, kan man med fordel udpege to. STYREGRUPPE I laboratoriemodellen er styregruppen produktbestilleren. Styregruppen definerer rammen for projektet og nedsætter en projektejer. MÅLGRUPPE Målgruppen er omdrejningspunktet for og modtageren af leverancerne. Relevante repræsentanter fra målgruppen bør inddrages til idéudvikling, til at give feedback på den endelige leverance og i kvalitetssikring i en afprøvningsperiode. Du kan læse en uddybende vejledning til laboratoriemodellen på norddjurs.dk/projektguide. RGA OR G ANISA ATION S O O PROJEKTEJER EN E STYREGRUPPE LABORA TEAM ORIE PROCESLEDER MÅLGRUPPE Find vejledningen til laboratoriemodellen på norddjurs.dk/ projektguide Laboratoriemodellen er en intensiv proces, med stort ressourcetræk på teamets medlemmer i en kort periode. 8 9
6 PROJEKTFORLØBET Projekter vil typisk forløbe i fire faser med hver sit indhold og karakteristika. Fasernes varighed og omfang vil variere alt efter, hvilken type projekt, der er tale om. Her kan du læse om fasernes indhold, muligheder og obligatoriske leverancer. Faserne er illustreret i modellen på side 4 og 5. Find relevante dokumenter og uddybende beskrivelser på norddjurs.dk/ projektguide IDÉFASEN PLANLÆGNINGSFASEN GENNEMFØRELSESFASEN AFSLUTNINGSFASEN I denne fase kan du med fordel arbejde med struktureret idéudvikling. I denne fase planlægger du projektets organisering, indhold og omfang. I denne fase skal du have fokus på udførelse af leverancer og opnåelse af succeskriterier. Projektet er afsluttet, når aftalerne fra planlægningsfasen med projektejer er indfriet. Derudover skal du blandt andet have fokus på: om projektet har sammenhæng med strategier, politikker eller andre projekter i Norddjurs Kommune, hvad der er projektets formål, leverancer og succeskriterier, om projektet skal følge en traditionel projektmodel eller om laboratoriemodellen med fordel kan anvendes. Derudover foregår følgende: startdokumentet udfyldes med en klar og tydelig beskrivelse af projektidé og skitsering af projektets forløb, der indgås en klar aftale mellem projektleder og projektejer, om hvornår projektet er afsluttet (en dato, leverance eller succeskriterie der er nået), forventningsafstemning mellem projekt- og/eller referencegruppe og ledelse om ressourceforbrug, tids- og aktivitetsplan udarbejdes, og der laves en kommunikationsplan, interessentanalyse og risikoanalyse, projektejer godkender startdokumentet og afgør, hvem der giver grønt lys til, om projektet kan fortsætte. Derudover foregår følgende: planlagte aktiviteter gennemføres (traditionel projektmodel) eller nye løsninger udvikles og afprøves (laboratoriemodellen), løbende justering af alle elementer i projektet (traditionel projektmodel) eller tilpasning af projektleverancer og afprøvning af løsninger (laboratoriemodellen). Benyt eventuelt statusdokumentet. Derudover skal du blandt andet have fokus på: at der evalueres og drages læring af forløb og leverancer. Evalueringen tager udgangspunkt i startdokumentet med eventuelle godkendte tilpasninger. Benyt eventuelt slutdokumentet, at sikre, at projektet er forberedt til drift, og at eventuelle problemstillinger i den forbindelse er adresseret og løst (det kunne f.eks. være ressourcemæssige problemstillinger). Grundig planlægning baner vejen for en mere effektiv gennemførelse af projektet Tip: Lad projektdeltagere og projektejere være med til at planlægge projektet - det skaber ejerskab og kvalitet. Dokumentér projektet løbende. Du bør som minimum journalisere: Startdokument, mødereferater og aftaler. Husk datoangivelse på alle dokumenter. Et sted at stå... En vej at gå... Et mål at nå... Et resultat at få
7 PROJEKTVÆRKTØJSKASSE I Norddjurs Kommunes projektmodel er startdokumentet det eneste obligatoriske dokument. Du skal udfylde startdokumentet, og det skal godkendes, inden gennemførelsesfasen påbegyndes. Ud over startdokumentet indeholder værktøjskassen en række forslag til værktøjer, som kan hjælpe dig i projektarbejdet. Brug dem der giver mening i dit projekt. IDÉFASEN PLANLÆGNINGSFASEN GENNEMFØRELSESFASEN AFSLUTNINGSFASEN STARTDOKUMENT Kan du bruge i idéfasen for at skabe overblik og struktur. Startdokumentet udfyldes med alle relevante oplysninger om projektet. STARTDOKUMENT Skal du udfylde inden gennemførelsesfasen. Startdokumentet udfyldes med alle relevante oplysninger om projektet. STATUS- OG SLUTDOKUMENT Statusdokumentet kan du bruge til løbende at gøre status på emner der er afgørende for projektet. STATUS- OG SLUTDOKUMENT Kan du bruge til at beskrive, hvordan projektet afleveres, samt hvordan det evalueres. IDÉUDVIKLINGSVÆRKTØJ Kan du bruge til at udvikle og kvalificere projektidéen og skabe nye perspektiver på opgaven. MÅLHIERARKI Kan du bruge til at beskrive formål, resultatmål og succeskriterier. BUDGETMODEL Kan du bruge til beregning af udgifterne, der er forbundet med projektet. TIDS- OG AKTIVITETSPLAN Kan du bruge til at få overblik over projektets tidsforløb, samt aktiviteternes tidsterminer. MILEPÆLSPLAN Kan du bruge til at bryde projektet ned i mindre delmål. KOMMUNIKATIONSPLAN Kan du bruge til at planlægge, hvordan kommunikationen omkring projektet skal foregå. INTERESSENTANALYSE Kan du bruge til at identificere, hvem der har interesse i projektet. RISIKOANALYSE Kan du bruge til at afdække hvilke risici, der er i projektet, prioritere dem og finde mulige løsninger. BUDGETMODEL Kan du bruge til beregning af udgifterne, der er forbundet med projektet. PROJEKTJOURNAL Kan du bruge, til at dokumentere projektets forløb. LABORATORIEMODELLEN Kan du bruge til at organisere hele dit projekt eller som et værktøj i gennemførelsesfasen i en traditionel projektmodel. Find relevante dokumenter og uddybende beskrivelser på norddjurs.dk/ projektguide Det er vigtigt at fejre og formidle succeshistorier. Overvej: Nyhed på norddjurs.dk, afslutningsseminar, pressemeddelelse, nyhedsbrev osv
8 STARTDOKUMENTET Startdokumentet skal altid udfyldes, når du arbejder med projekter i Norddjurs Kommune. Startdokument skal godkendes af projektejer inden gennemførelsesfasen. Ved projektlignende opgaver vurderes det fra gang til gang, hvorvidt startdokumentet skal udfyldes. Startdokumentet hjælper med at skabe overblik tidligt i projektet, ved at projektlederen forholder sig til en række væsentlige emner inden gennemførelsesfasen. Startdokumentet er ligeledes et værktøj til at præsentere og kommunikere essensen i projektet til andre. Startdokumentet udfyldes derfor kort og præcist. På hjemmesiden findes værktøjer, som du kan bruge, når du udfylder startdokumentet, eller når du som projektejer skal tage stilling til, om startdokumentet kan godkendes. Startdokumentet bør løbende opdateres og kan eventuelt erstattes af statusdokumentet, når projektet overgår fra idé-/ planlægningsfasen til gennemførelsesfasen. Projektnavn: Projektejer: (navn) Projektleder/procesleder: (navn) Afdeling: Projektstatus: Acadre nr. Dato: Startdokument Baggrund og formål: (opdateres ved enhver rettelse) Hvordan er projektet opstået, hvad skal der opnås med projektet og hvorfor er projektet vigtigt? Sammenhæng med strategier, politikker eller andre projekter: Beskriv projektets sammenhæng med strategier, politikker, fokusområder eller andre projekter i Norddjurs Kommune. Har projektet relation til fx regionale samarbejder, Business Region Aarhus eller måske EU, så beskriv det også her. Beskriv hvorledes projektet relaterer sig til Norddjurs Kommunes vision. Leverancer: Projektets leverancer er en nøjagtig beskrivelse af, hvad der er leveret, når projektet er slut. Det er de umiddelbare synlige resultater af projektet f.eks. en politik, en lokalplan, et uddannelsesforløb, et it-system eller lignende. Der kan desuden være en række delleverancer i projektforløbet. Succeskriterier: Succeskriterier skal gøre formålet målbart. For at sikre, at succeskriterierne ikke ligger for langt uden for projektets indflydelse, er det vigtigt at definere kriterierne så tæt på projektets leverancer som muligt. Interessenter: Hvem er de primære interessenter i projektet, både internt og eksternt? Overvej i hvilken grad råd og organisationer, medarbejdere, borgergrupper, foreninger m.fl. skal inddrages. Overvej særligt eventuel politisk behandling, inddragelse af det politiske niveau eller andre politiske forhold, der kan gøre sig gældende for projektet. Kommunikationsplan: Hvad, hvordan, hvornår informeres til omverdenen, pressen, ledelsen, det politiske system osv. Kontakt evt. en kommunikationsmedarbejder. Organisering, projektform og eventuelt tværgående snitflader: Forslag til organisering af projektet som kan omfatte projektleder, projektejer, styregruppe og projektgruppe og/eller referencegruppe. Overvej om du vil bruge laboratoriemodellen i dele eller hele projektet. Er der snitflader både i forhold til projektgruppe og styregruppe - til andre forvaltninger, og hvilke konsekvenser har det for organiseringen af projektet? Ressourcer, økonomi og overordnet tidsplan: Det forventede ressourceforbrug i projektet pr. medarbejder/sektion/afdeling, samt estimater på projektets økonomi. Detaljeringsgraden for projektets økonomi aftales mellem projektejer og projektleder. Beskriv projektets aktiviteter og hvornår disse påbegyndes og afsluttes. Vær opmærksom på, at laboratoriemodellen kræver et koncentreret ressourceforbrug i en kortere periode. mplementering mentering og evaluering eskriv hvorledes projektet forventes implementeret. Beskriv også hvorledes projektets formål forventes omsat til ønskede effekter og værdi, herunder rpå åhvil hvilken måde effekterne efterfølgende skal evalueres og dokumenteres. ts afslutning og eventuel entuel overgang til drift: rnår r projektet er afsluttet samt om der er en afledt drift af projektet. Brug også Status/slutdokumentet til løbende at eventuelle ell ændringer og evt. ny viden om konsekvenser for kommende drift. Nej tak! Vi har ikke tid! Projektlederen er ansvarlig for, at startdokumentet er udfyldt. Projektejeren skal godkende startdokumentet, inden et projekt kan gennemføres. Startdokumentet er det eneste obligatoriske dokument i projektguiden
9 Del dine gode projekterfaringer med andre på norddjurs.dk/projektguide Her kan du også komme med input til projektguiden
NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes
Håndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent [email protected] Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent [email protected] Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Værktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
FOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune
FOKUS Projekthåndbog Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune Maj 2017 Indhold Introduktion til projektarbejdet side 3 En fælles projektmodel i Gladsaxe
Vejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Projektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Sådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune
Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune Indhold 4 Indledning 5 Hvad er et projekt i Varde Kommune? 6 Hvordan kan et projekt organiseres? 12 Hvordan starter man et projekt op? 13 Varde Kommunes
Projektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer. Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017
Projektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017 Baggrund Sundheds og Ældreministeriet har ultimo 2016 udbudt pulje til
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Kommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET VALGFRIE MODUL Projekter styring og ledelse ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.
Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer
Projekthåndbog. juni 2012
Projekthåndbog juni 2012 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------- 3 1.1 Hvad er et projekt? -----------------------------------------------------------------------------------------
Få succés med projekter og projektledelse
Få succés med projekter og projektledelse Mikkel Lundstrøm, Unik Consult www.unikconsult.dk [email protected] +(45) 2163 1872 9. oktober 2014 Få succes med projekter og projektledelse 1 Introduktion til
Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Den fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen
Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT
Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...
Strategi for den interne kommunikation
Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som
INTERESSENTHÅNDTERING
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til interessenthåndtering... 2 2.1 Udarbejdelse
Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads
Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.
Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.
Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv
Projektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:
Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre - en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune. Projektejer
Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse
Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2
Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Værktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
Indlæg Konference om Social Innovation. Den 20. februar 2014. Chefkonsulent Jacob Dyppel, COK
Indlæg Konference om Social Innovation Den 20. februar 2014 Chefkonsulent Jacob Dyppel, COK Hvad forstår vi ved innovation? Innovation er en idé, som implementeres, så den skaber merværdi i forhold til
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Kommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen
Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende
Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.
Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet
2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19
2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 1. Opgavens formål og baggrund For at sikre fremtidens velfærdssamfund bevæger Hedensted Kommune sig i 2014 over i en ny politisk struktur og selve organisationen
Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
IT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte
Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Guide for beslutningstagere. Guide for beslutningstagere
Guide for beslutningstagere Guide for beslutningsdeltagere indgår i et totalt koncept for ledelse af alle former for projekter. Konceptet dækker udførligt de fem faser i projektledelse samt deres underliggende
Ny SFO model. 1.2 Kommissorium
Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
At arbejde med projekter 5. semester
At arbejde med projekter 5. semester Efteråret 2017 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På
Få styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne
Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne (Projekthåndbog) 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Indledning 4 3 Vigtige begreber i projektledelse i Varde Kommune 5 3.1 Hvad er et projekt?
Medindflydelse på egne arbejdsopgaver
Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser
M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Bilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud
Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Projekt- og procesbeskrivelse Baggrund Nordsjællands Hospital har til tider haft store udfordringer med overbelægning, mens de tilhørende kommuner
Individuelle samtaler afholdes den 8.-9. oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage).
Projektledelse Et modul i Den offentlige Lederuddannelse Point of View tilbyder en teoretisk funderet og meget praksisnær projektlederuddannelse. For at gøre uddannelsen praksisnær anbefaler vi, at du
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Projektbeskrivelse. Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune
Projektbeskrivelse Projektets navn: Fremtidens behov for boliger til ældre og handicappede i Stevns kommune 1. Baggrund På grund af vigende efterspørgsel på ældre- og handicapboliger i Stevns Kommune er
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Mannaz Projektlederuddannelse
Mannaz Projektlederuddannelse - en praksisorienteret og virkelighedsnær uddannelse Værktøjer til at planlægge, lede og styre dine projekter Mannaz Projektlederuddannelse er Danmarks førende projektlederuddannelse.
[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
