Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset et bud, som er et oplæg til debat. Formålet er at beskrive grundlaget for, at socialrådgiveren kan skabe kvalitet i indsatsen. Rammen skal være klar.
Fokus på forældre og børn Socialrådgiverens vigtigste opgave er at varetage barnets tarv. Det indebærer at få forældre engageret i et samarbejde om at opnå de mål for deres liv, som forældrene og vi er tilfredse med, at de når, for at de kan passe på deres barn. Socialrådgiveren afdækker, om forældre kan magte ansvaret for deres barn og hvad der skal til for at forbedre barnets trivsel. De mest udsatte forældre anser vi for mennesker med ressourcer, der kan udvikles. Alle mennesker har et potentiale til at skabe forandring. Vi ved ikke på det tidspunkt, om det kan lykkes, men vi siger, `jeg kan ikke garantere, at det vil lykkes, men indtil det modsatte har vist sig, tror vi på, at I kan. At skabe kontakt, tillid og at formidle en tiltro til de forældre, vi samarbejder med, er forudsætninger for, at mennesker kan flytte sig.
Fokus på forældre og børn Samtidig har socialrådgiveren et særligt fokus på barnet. Socialrådgiveren anerkender barnet som et selvstændigt individ med egne rettigheder og ikke som et individ, der automatisk hænger sammen med forældre og har samme interesser som forældre. Det er derfor væsentligt, at barnets perspektiv er grundigt afdækket. Socialrådgiveren står fortsat i dette dilemma og skal afdække, hvad der er bedst for barnet og hvad der skal til for, at forældrene kan være ansvarlige for barnets sikkerhed og udvikling.
Socialrådgiverens myndighedsrolle Myndighedssocialrådgiveren agerer først og fremmest myndighed. Myndighedsrollen består i at omsætte lovgivning til handling. Socialrådgiveren vurderer bekymringsgraden i forhold til barnet. Det sker ved at udforske og at beskrive perspektiver rundt om barnets situation. Myndighedssocialrådgiveren tager lederskab. Gennem faglig refleksion analyserer og foretager vi risikovurderinger, som bliver lagt til grund for en strategi, der bliver omsat til handling.
Socialrådgiverens myndighedsrolle Socialrådgiveren står mellem aktører, der ikke har ens behov og interesser; mellem børn, forældre, øvrig familie, netværk og samarbejdspartnere. Vi forlader os ikke for hurtigt på en bestemt position, men tør bære den professionelle tvivl. Socialrådgiveren skal kunne være i det felt, hvor et barn ikke nødvendigvis skal blive i hjemmet, men det skal heller ikke nødvendigvis anbringes. Socialrådgiveren gør det klart, at arbejdet foregår inden for en lovgivningsmæssig ramme og at relationen er asymmetrisk, dvs. den har et ulige magtforhold. Det bliver kommunikeret, så familien forstår processen og deres ansvar i processen.
Socialrådgiverens myndighedsrolle Vi varetager både en hjælpe- og kontrolopgave på samme tid. Det er en dobbeltsidet rolle, hvor evnen til at udvikle forældres kompetencer og at skabe forandring hænger sammen med rollen i som kontrollant at formidle en bekymring, at bane vej for en forandring og om nødvendigt at tage skridt til at beskytte barnet. Vi trækker på forskellige værktøjer og metoder, fx Integrated Childrens System, Signs of Safety, for at skabe forandring, der er tilpasset den konkrete situation, i forhold til at skabe motivation og empowerment.
Relationens karakter til børn og forældre Myndighedsrollen afgrænser relationens karakter. Forudsætningen for forandring er, at der bliver skabt en relation. Vi spørger forældrene, hvad de er bekymret for. Vi spørger, `hvis I var de bedste forældre overfor jeres barn, hvad ville I så ønske, der var anderledes? Vi skaber en relation baseret på tillid og klar kommunikation. I det øjeblik, forældrene oplever, at vi er der for at hjælpe dem, så åbner de op. De begynder at definere mål for dem selv. Vi definerer mål i et samarbejde. De mål tager forældrene ejerskab over. Derefter begynder der at ske en reel forandring, som vi løbende måler på. Det kræver tæt opfølgning.
Relationens karakter til børn og forældre Socialrådgiveren sørger for en klar forventningsafstemning, dvs. hvad forældrene kan forvente. Vi arbejder med 100 procent gennemsigtighed og åbenhed. Alt skal på bordet. Forældre kan forvente, at det som socialrådgiveren tænker, det får de at vide. Når socialrådgiveren ser noget, der er godt, så får de det at vide. Men er der noget, som ikke fungerer, så får forældrene det også at vide. Det er at tage sin faglighed på sig og det gør den store forskel, for det skaber en helt afgørende tryghed hos forældrene. Dvs. der bliver skabt den tryghed, der gør, at de har tillid til socialrådgiveren. Socialrådgiver, kommune og forældre har ansvar for at leve op til det, som er aftalt. Det viser alle parter ikke kun i ord, men også i handlinger.
Organisering af indsatsen Socialrådgivere peger på bestemte kernekomponenter i organiseringen, der skaber kvalitet i indsatsen. Indsatsen og sagsbehandlingen med børnene må ikke reduceres til to børnesamtaler. Socialrådgiverne vil føre løbende samtaler med børn. Relationer skaber forandring. Det kræver en ubrudt dialog med børn og forældre for at skabe kvalitet.
Organisering af indsatsen Dokumentation er afgørende for kvalitet i sagsbehandlingen. Socialrådgivere ønsker at skabe meningsfuld dokumentation. Dvs. det er vigtigt fortsat at opdatere journal og at lave systematisk sagsarbejde i alle faser af sagsbehandlingen; undersøgelse, handleplan, opfølgning. Socialrådgiveren kan også få nyt job eller være på ferie. Derfor er det afgørende, at processen er skriftliggjort.
Organisering af indsatsen Socialrådgivere ser processen med at undersøge og at afklare foranstaltning som én sammenhængende proces. Problemer og ressourcer skal undersøges grundigt, men løbende gennem undersøgelsesprocessen testes forskellige antagelser om indsatstyper. Der er dermed et samspil mellem undersøgelse og foranstaltning gennem undersøgelsesprocessen. Derfor er processen placeret hos den samme socialrådgiver.
Organisering af indsatsen Socialrådgivere lægger vægt på smidige og effektive beslutningsveje, men hvor en beslutning ikke er op til den enkelte socialrådgiver alene. Feedback på vurderinger er afgørende. Socialrådgivere har udvidet beslutningskompetence, men de beslutter i et tæt samarbejde med teamet og inden for en klar ramme, der afspejler kommunens serviceniveauer og børnepolitik. Det gør socialrådgiveren kompetent og virkeliggør en stærk koordinering og helhedsorientering. Socialrådgiverne kan tage myndighedsrollen rigtigt på sig og være et fagligt fyrtårn.
Organisering af indsatsen Endelig må utilsigtede hændelser ikke puttes væk. De skal frem i lyset, så vi kan lære af dem. Fx hvis vi ikke har clearet en vurdering tilstrækkelig af, inden vi handler eller fx hvis vi får en sag retur fra Ankestyrelsen til genbehandling. Myndighedsrollen er et håndværk, man skal lære gennem erfaringer, mesterlære, ekstern supervision og efteruddannelse. Det tager år og det kræver, at man arbejder med sig selv, at der sker utilsigtede hændelser og at man lærer af dem.
Tak for jeres opmærksomhed!