Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Relaterede dokumenter
Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Implementering af Vandrammedirektivet

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Præsentation af en vandplan

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Velkommen til Informationsmøde

Nitrat retentionskortlægningen

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Velkomst og præsentation af projektets mål

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Implementering af vandplanerne

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Muligheder og udfordringer i efter- og

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Vandplanerne den videre proces

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Velkommen til Informationsmøde

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Den forventede udvikling frem til 2015

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Hvordan læses en vandplan?

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

Sammenfatning. Kvælstof

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Bilag 6: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Præsentation af de danske vandplaner

Transkript:

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz

Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner Vådområder Efterafgrøder Jordbearbejdning 10.000 ton N-kvoter og målrettede tiltag? Personligt gæt: Udskydes til næste vandplanperiode

Dansk tradition for vandmiljøplaner VMP I, VMP II, (VMP III) = 47 % kvælstofreduktion Succes med generel regulering Kontrollerbare, topdown -styring Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007 Virkemidler til realisering af målene i EU s Vandrammedirektiv

Udvikling (konstrueret) af kvælstof til danske vandområder NERI Technical Rnport No. 683, 2008 DMU Teknisk rapport No. 683, 2008 (efter Conley et al. 2007)

Vandplaner: Inddeling i vidensområder

Reduktionskrav i vidensområder - for 19.000 ton N V1 områder specifikke reduktionsmål Fra 4,5 til 8,8 kg N /ha / år V2 områder vægtet middel af V1 ~6,9 kg N/ha/år V3 områder som V2 + 30% ~8,9 kg N/ha/år

N tilførsel (i dag) N tilførsel (Mål) = indsatskrav

1. Udkast Vandplaner 48 76 % Kvælstofreduktion Inden 2015

Reduktion fra rodzone til recipient Modelberegnet N-tilbageholdelse i oplandet til Nissum Fjord - 2001 (tons/år) KALIBRERING 269 194 135 57 Omsætning i grundvand Reduktion af nitrat N i vådområder Omsætning af nitrat N i vandløb Omsætning i Indfjord Omsætning i Vandkraftssø 5431

Reduktion i søer

Reduktion fra rodzone til recipient Eksempel: 100 kg N/ha/år ud af rodzonen ~ 25 kg N/ha/år i vandløb ved 75% reduk Eksempel: 6,9 kg N/ha/år i vandløb ~ 14 kg N/ha/år ud af rodzone ved 50% reduk ~ 28 kg N/ha/år ud af rodzone ved 75% reduk

Reduktionsprocenter regionalt Tabel 2. Reduktion af kvælstofindholdet i det afstrømmende vand fra rodzonen inden det når det marine miljø i forskellige regioner i Danmark 4 Region Vest Midt Øst I alt ha 0-50 pct. reduktion 47000 263000 244000 554000 50-75 pct. reduktion 189000 505000 270000 972000 75-100 pct. reduktion 486000 598000 13000 1097000 Gns. reduktionsprocent 78 68 49 67 Den andel af kvælstof udvasket fra rodzonen, der når frem til det marine miljø, pct. 22 32 51 33 Virkemiddelrapport, april 2009

Målt opland Udvask beregning for opland (skep/daisy) Måling i nedstrøms vandløb Retentionsberegning ved at sammenholde data 40 mg/l udvask og 6 mg/l i vandløb = 85% reduktion

Opgørelse i Vandplaner Niveau 1 Målt Overvågningsdata 2001-2005 Umålt Niveau 2 Målinger fra repræsentative andre arealer DMU opgørelser for umålt opland Arealkoefficienter fra beslægtede arealer Målinger fra enkelte år eller tidligere år Repræsentative arealer Niveau 3 Ingen målinger Repræsentative arealer eller indikative beregninger

Målt metode Metoden altid vil beregne gennemsnittet af sårbare og robuste arealer

Forsinkelses-problematikken Reduktionsfaktor Mariager Fjord undersøg 2002: Villestrup Å: 63% Kastbjerg Å: 48 % DMU 2007: Villestrup Å: 79% Kastbjerg Å: 77 % Villestrup Å Kastbjerg Å

Forsinkelses-problematikken 2002 undersøg: Udvaskberegning nudrift konc udvask DMU undersøg: Udvaskberegning 1989 data DMU undersøg 2002 undersøg vandløb tid gammel vand

Forsinkelses-problematikken

Vandplaner og forsinkelse Valgt at bruge belastningdata for 2001-2005 Argumenter: Simpel hurtig Kvælstofkonc i vandløb ligger nogenlunde konstant Undtagelse: Limfjorden og Mariager Fjord Faglig gruppe nedsat som skal kigge på baseline

Dynamisk Model Daisy Geologisk model Grundvandsmodel Vandløbsmodel Udvaskningsmodel Drivdata: klima, landbrugsdata Kalibrering+validering Ny forskning: www.nitrat.dk

Reduktionskort DMU-kort Dynamisk modellering

Kvælstof til Nissum Fjord Fordeling af kvælstoftilførslen til fjorden omfattende alle kilder Naturbidrag 21% Atmosfæren 4% Vesterhavet 3% Punktkilder 11% Landbrug - højrisikoområder 47% Landbrug - lavrisikoområder 7% Landbrug - middelrisikoområder 7%

Reduktionskort Eksempel: Odense Pilot River Basin, Demonstrationsprojekt for Vandplanlægning i Odense Fjordoplandet

Placering af efterafgrøder - vandplaner

Reduktionskort Alternativ: Placering hvor reduktion Vides er lav: - lavbundjord - Tunge lerjorde (JB6 og op)

Referencer Bilag 5. til Vandplan. Fastlæggelse af referenceforhold og miljømål samt beregning af indsatsbehov for de marine områder Bilag 6. til Vandplan. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse til søer, fjorde og kystområder DMU Teknisk rapport No. 683, 2008 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Faglig rapport fra DMU nr. 616. Virkemiddelrapport, april 2009, Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet