FORSKNINGSPROJEKT OG AKADEMISK FORMIDLING 18 FRA BESKRIVELSE TIL ANALYSE
LÆRINGSMÅL Identificere og vælge tidlige dataanalysestrategier Vælge analysestrategier for forskellige typer af data 2
INDHOLD Dataanalysestrategier Hvor findes mine data og hvordan kommer jeg i gang med at analysere dem? Analysestrategier for forskellige datatyper Interviews Feltstudier/etnografier/observationer Transskriptioner (konversationsanalyse, diskursanalyse) Visuelt materiale Andre datatyper? Sammenhold med Creswells strategi 3
The beauty of qualitative research is that it gives you access to the nitty-gritty reality of everyday life viewed through a new analytic lens Silverman s. 223 4
NEW ANALYTIC LENS? Hvordan finder vi ud af hvad vores nye analytiske linse er? 5
Qualitative analysis process Data collection and management Organising and preparing data Coding and describing data Conceptualisation, classifying, categorising, identifying themes Connecting and interrelating data Interpretation, creating explanatory accounts, providing meaning Warwick University: http://www2.warwick.ac.uk/fac/cross_fac/socialsciencesdtc/coretrainingmodules/quals/ og som beskrevet I Creswell, kap 8 6
DATAANALYSESTRATEGIER Kick-start af dataanalyse hvordan? Offentligt tilgængelige data Andre forskeres data Råd fra din vejleder Samtidig indsamling og analyse Stil gode spørgsmål til dine data 7
OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE DATA Start med at analysere de data, som er offentligt tilgængelige! Aviser / TV / Radio Internet Websites Se jer omkring 8
ANDRE FORSKERES DATA Gamle data nye analyser Bed om eller lån andre forskeres data (f.eks. din vejleders) Vær opmærksom på etiske forhold eller andre begrænsninger i forhold til hvad data må bruges til HUSK der er ikke altid brownie points for at have egne data, men snarere i kvaliteten af dataanalysen (undtagen i antropologien, hvor det ligger i selve disciplinen at skaffe sig adgang til vanskeligt tilgængelige data) 9
RÅD FRA DIN VEJLEDER Hvordan man bryder et uoverskueligt datamateriale ned i håndterbare enheder. En forudsætning for at gøre interessante opdagelser, er at man får brudt sine data ned i unit of one : ét emne, én aktivitet, én dag (eller ét minut) Husk også The remarkable in the mundane fra lektion 1 Undgå at over-teoretisere tidligt i dataanalysen 10
SAMTIDIG INDSAMLING OG ANALYSE Vent ikke til alle data er indsamlet med at analysere dine data Vurder straks dine data i lyset af dine forskningsspørgsmål -> revider dataindsamling løbende Brug dine data til løbende at evaluere metoder, findings og begreber -> revider analysemetode løbende Opstår der nye interessante spørgsmål ud af min dataanalyse? Peger data i retning af interessante generaliseringer? Understøttes mine findings af tidligere forskningresultater? Kan jeg bruge mine data til at udvikle tidligere forskningsresultater? Kan begreber fra min teori anvendes på mine data? Hvilke begreber fungerer bedst og bliver derved mest produktive for min analyse? 11
ANALYSE OG SKRIVNING FØLGES AD! SKRIV! Og husk at uanset hvor fantastisk I synes jeres forskningsspørgsmål er endt med at være, vil en god og interessant dataanalyse næsten altid resultere i at jeres forskningsspørgsmål må justeres. 12
STIL GODE SPØRGSMÅL TIL DINE DATA Analyse-enheder og deres indbyrdes relation (articulation) Kategorier anvendt af de mennesker vi studerer (definition) Kontekster for og konsekvenser af vores subjekters brug af kategorier (hows and whats) Modstand i dataindsamlingen (creative use of troubles) 13
ANALYSESTRATEGIER I FORSKELLIGE DATATYPER Interviews Feltnoter/observationer (Transskriptioner (konversationsanalyse, diskursanalyse)) Visuelt materiale Andre datatyper? 14
INTERVIEWS a) Positivistisk (faktuel) tilgang til interviewdata: Respondenters svar beskriver en ekstern realitet (fakta, hændelser) eller intern oplevelse (følelser, holdninger) -> præcision, triangulering b) Konstruktivistisk tilgang til interviewdata: Interviewdata giver adgang til forskellige fortællinger gennem hvilke mennesker beskriver deres verden. Der er ingen sande billeder af virkeligheden. Sammen genererer interviewer og interviewet mulige udlægninger af verden. -> det aktive interview (Holstein & Gubrium) Tænk på flere stemmer som en finding snarere end et problem Identificer spektret af stemmer som dine respondenter bruger ( what ) Undersøg hvordan disse stemmer artikuleres i forhold til hinanden ( how ) 15
PAUSE (10:45 10:55) 16
FELTNOTER/OBSERVATIONER Hvorfor detaljen er vigtig Udvide feltnoterne for at udvikle din forståelse af hvad der foregår Læg mærke til det du ser i lige så høj grad som det du hører Undersøge hvordan interaktioner og hændelser artikuleres eller sammensættes 17
HVORFOR DETALJEN ER VIGTIG Field researchers seek to get close to others in order to understand their way of life. To preserve and convey that closeness, they must describe situations and events of interest in detail. (Emerson et al 1995, 14) Betydning af hændelser er ikke transparente, men konstrueres aktivt af deltagerne. -> observer og optag naturlig tale og samvær interview om begreber man ikke umiddelbart forstår Undersøg hvad deltagere opfatter som almindeligt og usædvanligt som indgang til analyse. 18
SPØRGSMÅL TIL AT KOMME I GANG MED AT ANALYSERE OBSERVATIONER/FELTNOTER 1. Hvad laver folk? Hvad prøver de at udrette? 2. Hvordan gør de det? Hvilke specifikke måder / strategier? 3. Hvordan taler de om, karakteriserer og forstår hvad der foregår? 4. Hvilke antagelser gør de? 5. Hvad ser jeg som det der foregår? Hvad har jeg lært af mine feltnoter? 6. Hvorfor har jeg valgt at inkludere dem? 19
UDVIDE FELTNOTERNE FOR AT UDVIKLE SIN FORSTÅELSE AF HVAD DER FOREGÅR Fire separate sæt feltnoter: 1. Noter taget på stedet 2. Udvidede noter lavet hurtigst muligt efter hvert feltbesøg 3. En feltstudiedagbog, hvor problemer og ideer som opstår efter hvert trin i feltarbejdet registreres. 4. En foreløbig løbende registrering af analyse og fortolkning 20
TÆNK PÅ HVAD MAN SER I LIGE SÅ HØJ GRAD SOM DET MAN HØRER Territorier Rumlig organisering Rummets indvirkning på adfærd Rummets konventioner Materialer, farver, lys Affordance Andet: Lugte, lyde 21
UNDERSØGE HVORDAN INTERAKTIONER OG HÆNDELSER ARTIKULERES ELLER SAMMENSÆTTES Interpretation involves the transcendence of factual data and cautious analysis of what is to be made of them. (Coffey and Atkinson 1996:46) Datareduktion: udvælge, fokusere, forsimple, abstrahere, transformere sine rådata beslutninger om fokus Datavisning: matricer, grafer, netværk, diagrammer som tydeliggør retninger og (manglende) sammenhænge Konklusionsdragning: at begynde at beslutte hvad ting betyder, mønstre, forklaringer, kausalsammenhænge Verifikation: teste foreløbige konklusioner for om de er plausible deres validitet. 22
23
VISUELT MATERIALE Video, fotografi, reklamer, plakater, gadeskilte Igen: pas på ikke at over-teoretisere Fire tilgange til indsamling og analyse: Lad mennesker at producere egen billeder indholdsanalyse Studere kæledyrsfotografier og videooptag hvordan mennesker interagerer med deres kæledyr grounded theory Brug familiefotografier i interview og analyser de fortællinger som genereres narrative approach (Arbejdspladsstudier af hvordan sekvenser af interaktions sammensættes konversationsanalyse) 24
LAD MENNESKER PRODUCERE EGNE BILLEDER - INDHOLDSANALYSE F.eks. cultural probes bruger denne tilgang Spørg f.eks.: Hvad er indholdet af billedet? Er mennesker eller objekter opstillede? Hvem er menneskerne på billedet? Er ovenstående afhængig af fotografens alder? 25
KÆLEDYR GROUNDED THEORY Studie af relationen mellem kæledyr og ejer: Fotografier, der viser hvordan ejeren fremstiller sin relation til sit kæledyr gennem koreografiske arrangementer. Identifikation af kønsforskelle etc. (Kryzysztof Konecki 2005) Senere videoanalyser: Etnografisk registrering: hvem, hvor, hvornår og hvorfor Fire slags berøring: positiv affekt, underholdende, kontrollerende, rituelt 26
FAMILIEFOTOGRAFIER SOM GENERERER FORTÆLLINGER NARRATIV TILGANG En måde at undgå at den interviewede styres af interviewerens kategorier: brug stimuli eller emner som er relevante for den interviewede f.eks. billeder. Udover indholdet af billedet analyseres også den status billedet tillægges, hvilken plads og indramning det har, hvordan det tales om, hvordan det håndteres 27
ANDRE DATATYPER? ANALYSE 28
CRESWELLS FEM TILGANGE Dataorganisering fortolkning repræsentation (visualisering) 29
OPSAMLING PÅ LEKTION 18 FRA BESKRIVELSE TIL ANALYSE En god analyse afhænger først og fremmest af den underliggende teoretisering baseret på en konsistent model af den virkelighed man undersøger teoretisering af data men naturligvis også af metodisk stringens 1. Altid først hvad og hvordan (undgå for hurtigt hvorfor ) 2. Kronologi: timing af adfærd, brug af tid i fremstillinger 3. Kontekst: kontekstualisering af data 4. Sammenligning: sammenhold dine data med andre relevante data 5. Implikationer: betydning af dine dataanalyser ud over dit emne 6. Lateral thinking : tillad dig selv at tænke på tværs af begreber og modeller, teorier og metoder. Dyrk det skæve og usædvanlige! 30