Bilag 7. Eksempel på kodning af interviews

Transkript

1 Bilag 7. Eksempel på kodning af interviews Fokusgruppeinterviewene er analyseret med inspiration fra metoden Grounded Theory (GT). I det følgende gennemgår jeg på baggrund af de konkrete anvisninger fra især den konstruktivistsiek version af GT et eksempel på, hvorledes denne kodning er foregået. Fuldt udfoldet omfatter metoden : a. En parallelt forløbende indsamling og analyse af data b. En to-trins datakodningsproces med brug af bl.a. komparative metoder c. Memoskrivning rettet mod konstruktion af konceptuel analyse. d. Afprøvning for at raffinere de emergerede teoretiske ideer e. Integration af den teoretiske ramme. I det konkrete arbejde har jeg alene arbejdet med trin a., b. og c. mens d. har været en integration af de fund, jeg har gjort i materialet i forhold til det overordnede forskningsspørgsmål, jeg har stillet. Indsamling og analyse af data Som metode for analyse af empirisk materiale foreskriver Grounded Theory ingen bestemt dataindsamlingsmetode, men begreber fra den kvalitative forskningstradition, særligt den etnografisk inspirerede, bliver ofte benyttet: Data skal være rich, beskrivelserne thick i modsætning til den kvantitative forskning, og man stræber som forsker efter at få sit empiriske materiale mættet, lige som man skal gøre sig sensitiv over for sine data, og arbejde med at skærpe sine forklaringer. Men samtidig er der i GT en antagelse om, at data har en objektiv status. Charmaz, 2000, s Et koncept skal i denne sammenhæng forstås som en slags lokalt fænomen, eller som Silverman formulerer det: som klart specificerede ideer, afledt fra en bestemt model (Silverman, 2001, s. 304) Jf. Geertz, 1993, s

2 Efterhånden som forskeren arbejder med sit materiale og fokuserer sin egen opmærksomhed bliver data transperante for forskeren, som igennem respondenternes fortællinger vil kunne se den grundlæggende sociale proces i felten, og hvad der i den forbindelse er signifikant. Denne forestilling hænger sammen med en antagelse om, at det, der er i bevidstheden, kan udtrykkes sprogligt, og at kultur er en mental model i hovedet på respondenterne, som man kunne lave diagrammer af og genskabe gennem at benytte den rette interview-teknik 9. For den konstruktivistiske tilgang kan det, responterne antager eller ikke erkender imidlertid være vigtigere end det, de faktisk taler om. At tale om noget kan samtidig betragtes som narrative konstruktioner af erfaring: Det er ikke den oprindelige erfaring i sig selv. For at komme tæt på, hvad denne erfaring kan indebære, er det nødvendigt at etablere en relation til respondenterne, hvor de kan fortælle deres historier i deres egne termer. Det betyder selvfølgelig, at man lytter til deres historier med åbenhed overfor følelser og erfaring. For at søge respondenternes mening må man søge efter syn og værdier såvel som efter handlinger og fakta, tro og ideologi såvel som situationer og strukturer. I afhandlingen har jeg i denne forbindelse anvendt tekstlæsning og transkriberede fokusgruppeinterviews som datakilder, men andre kilder, f.eks. observationer, samtaler, formelle interviews, autobiografier, offentlige optegnelser, organisatoriske beskrivelser, dagbøger og båndoptagelser af egne refleksioner, havde været alternative eller yderligere muligheder. Datakodning I Grounded Theory kodes data omtrent samtidig med at de indsamles. Man interagerer med sine data og stiller spørgsmål til dem mens de kodes, så i modsætning til kvantitativ forskning, som kræver at data passer ind i forhåndsbestemte standardiserede koder, er det her forskerens tolkning af data, der former koderne. Interaktion med data foregår f.eks. ved at spørge 10 : Hvad udtrykker de data, jeg har her?, eller Hvilken kategori indikerer denne hændelse?, eller mere specifikt Hvilken kategori eller egenskab af en kategori indikerer denne hændels?. Og videre: Hvad er det egentligt som hænder i data?. Hvad er de grundlæggende sociale og psykiske problemer, som aktørerne konfronteres med?. Hvilke er de grundlæggende sociale og strukturelle processer, som gør problemerne synlige?, og Hvad kan forklare de grundlæggende processer og problemer? 358 Dette arbejde er især af komparativ karakter. 9 McGee & Warms, 2000, s. 369 ff. 10 Glaser i følge Starrin, 1991, s. 40 ff.

3 Den første del af kodningsprocessen betegnes en initial eller en åben kodning, og indebærer at man linie-for-linie bygger ideer induktivt og afstår fra at forsøge at knytte ydre teorier eller egne ideer til data. Denne form for kodning skal hjælper forskeren til at blive afstemt med respondenternes syn på deres virkelighed. Eksempler på kodning af interview: I fokusgruppeinterviewet for ingeniørgruppen reflekterer informanterne i deres samtale over, hvad der gør en ingeniør til en ingeniør: Interview: Så hvad er vi...vi er vel ikke engang ingeniører, fordi vi er jo en blanding af administratorer... og teknisk sagkyndige på en eller anden led - generalister.? Og selvfølgelig er der nørder inden for ingeniørverden (men) jeg tror ikke, der er flere nørder end inden for andre fagområder. Åben kode: Hvad er vi egentligt? På et andet tidspunkt drejer samtalen sig om faglig skønhed i modsætning til bare at bruge en masse formler og teori, hvilket en af respondenterne mente, var en forkert måde at angribe en problemstilling på. Respondenten fortæller som eksempel på en veludviklet ingeniørkompetence en historie om en kollega, der skulle gætte højden på en vejbygning: Interview: han følte sig nemlig også ind i, hvad er det her egentlig for et problemkompleks, og følte sådan...som en del af den natur i det der ik... og udtænkte en utrolig enkel måde at...finde denne her dybde til fast bund Åben kode: Som en del af naturen I alt oprettede jeg 199 åbne koder til interviewets første af i alt fire spørgsmål. 359

4 Under arbejdet med kodning er det en meget brugt teknik at arbejde komparativt, således at man inddrager dette element i kodningsprocessen. Man foretager således løbende en intern og konstant sammenligning af de forskellige dele af kodningen og sammenligner f.eks. forskellige mennesker, data fra samme individ men til forskelig tid, hændelse med hændelse, data med kategori og kategori med en anden kategori. Det er også en mulighed at lave hypotetiske sammenligninger for at fremprovokere en forståelse, der kan belyse de konkrete data på en anderledes eller mere generel baggrund. Gennem tiden er der forsøgt at udvikle procedurer, som kunne være til hjælp i det komparative arbejde, og som enten kunne gøre rede for kompleksiteten bag en egenskab eller et fænomens mening, eller mere generelt gøre de emergerende teorier tættere og mere præcise: Således er den såkaldte axiale kodning et forsøg herpå 11. I nærværende arbejde har jeg valgt, inspireret af den axiale kodning, at udvikle kategorier på baggrund af de åbne koder. Således har 1. interviewspørgsmål resulteret i kategori-koder, som er baseret på hovedparten af de frie koder. Desuden kan samme koder forekomme i mere end een kategori: Selvfremstilling (31 koder); Ingeniørfaglighed (58 koder); Arbejdsform (37 koder); Ingeniørens produkt (27 koder); Forhold til omverdenen (16 koder); Natur og teknik (15 koder); Fortælling (16 koder). Et andet centralt arbejdsredskab er den såkaldte memoskrivning. Dette kan ses som et stadium mellem kodning og det første udkast til analyse, og det er gennem memoskrivning man udarbejder vi antagelser om forhold, processer og handlinger som kan forklare koder og kategorier. Man skal dog ikke opfatte memoskrivningen som et bestemt led i en analyse, men som noget, der bør foregå kontinuert gennem hele forskningsprocessen 12, så på den måde handler memoskrivning ikke mindst om at skrive sine ideer og analytiske overvejelser ned. Man skal simpelthen direkte arbejde med at få ideer, og og undgå den forskningens ortodoxi, som ligefrem er hindrende for den kreative proces 13. At få gode ideer kræver, at man som forsker behandler alt sit materiale 11 Strauss & Corbin indtroducerede bl.a. den axiale kodning, som har til formål at forbinde kategorier og underkategorier. Dette betyder eksempelvis, at man i koderne inkluderer de betingelser, hvorunder kategorien forekommer, dens sammenhæng/kontekst, de sociale interaktioner gennem hvilke den håndteres og dens konsekvenser (Strauss & Corbin, 1990). Aksial kodning har imidlertid også vist at kunne føre til akavede scientistiske begreber fordi man ved at indføre en egentlig teknik går udenfor erfaringen og dermed øger eksternaliteten på bekostning af erfaring. 12 Strauss & Corbin, 199, 1998, s På den baggrund giver Starrin helt konkrete ideer til, hvordan man arbejder ideer. Han skriver at man simpelthen skal få ideer og tage imod råd, ligesom man skal arbejde med det, man har og ikke bede om undskyldning for det, man ikke har. Vigtigst er det nok at man skal føle sig

5 som data, uanset om disse er et resultat som f.eks. er en konstateret sammenhæng mellem to variable, andres tolkninger af disse resultater eller ideer, som man har fundet gennem litteraturstudier. Hertil spiller den rette distance en rolle: For meget involvering kan føre til, at man låser sig fast til visse ideer, mens for stor distance kan indebære, at man overser ideernes faktiske fundament. Den kodevej, jeg har fulgt, er således startet med åbne koder, som efterfølgende er organiseret i træer omkring forhold, jeg fandt på en eller anden måde kunne være centrale for at besvare forskningsspørgsmålet. Hvert træ indeholdt mellem 16 og 60 åbne koder, og fokuseringen på memoskrivningen skete især ved gennemlæsning af træernes koder. Memoerne mundede ud i en yderligere ordning af kodematerialet omkring 2 grupper: - Opfattelse af en selv og ens egen gruppe - Opfattelse af omverdenen Denne ordning af kodematerialet kaldes i GT-terminologien for en model. fri til at overskride de traditionelle grænser for analysemetoder, teorier og begreber, men at man til slut alene skal anvende ideer, som passer, fungerer og er praktisk relevante for ens data (Starrin, 1991, s. 36) 361

6 Det var forskelligt fra faggruppe til faggruppe, hvilke træstrukturer, der kom til at indgå i hver gruppe. Et eksempel på ingeniørerne (teknologernes) selvopfattelse og juristernes (administratorernes) selvopfattelse ses her: Figur 7.1: Model af trækoder, der på baggrund af fokusgruppeinterview og åben kodning indgår i model over ingeniørernes/teknologernes selvopfattelse Figur 7.2: Model af trækoder, der på baggrund af fokusgruppeinterview og åben kodning indgår i model over juristernes/administratorernes selvopfattelse 362 I processen åben kodning trækoder memoskrivning model foregår arbejdet iterativt. Undervejs flyttes koder rundt, koder udgår og i et tilfælde gik jeg tilbage til hovedteksten, det transkriberede interview, for at kode med en ny vinkel, jeg ikke havde været opmærksom på i første omgang. Det var i den forbindelse centralt, at interviewene fandt sted med måneders melemrum, og et senere interview

7 kunne føje aspekter til problemstillingen, som jeg ikke havde været opmærksom på tidligere. Det sidste trin i GT er, at kategorierne forfines og udvikles til teoretiske konstruktioner gennem en iterativ proces, hvor man går frem og tilbage mellem de data, man allerede har analyseret frem og den virkelighed, hvorfra det empiriske materiale er hentet. Dette sidste trin kaldes for teoretisk afprøvning og ses som en central del af udviklingen af en formel teori. Forklaringskraften af denne teori anses for at ligge i abstraktionsniveauet, som på tværs af de underliggende substantive ideer gør begreberne abstrakte og generelle: Man definerer kategoriernes egenskaber og identificere den kontekst i hvilken de er relevante, specificerer under hvilke betingelser de opstår, vedligeholdes og varieres og at afdække deres konsekvenser. GT-forskere bruger et kritierium som at kategorierne er mættede til at vurdere hvornår forskningen skal stoppe 14. Herefter genskreives memoerne i en udvidet, mere analytisk form og præsenteres for omverdenen. På den måde fortsætter det analytsiek arbejde i princippet for evigt. Jeg har som nævnt undladt denne teoretiske afprøvning med i stedet, parallelt med at spørgsmålene til spørgeskema, diskuteret modellerne i relation til den relationelle tænkning, der ligger i den bourdieuske sociologi og til forskellige aspekter af feltbegrebet. 14 Hvad betyder det at data er mættede? Er der tale om at man har fundet det bedste, det mest komplette eller det dybe nok? Dette har ikke noget at gøre med mængden af data, som kan variere fra en håndfuld cases til et fuldt gennemført, omhyggeligt feltarbejde. 363

8 364