for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden:

Samspil om kompetenceudvikling»» Forskning: Samspil om kompetenceudvikling Af Bruno Clematide Som afslutning på konsortiets arbejde har Learning Lab og Undervisningsministeriet bedt Kubix om at formidle nogle af resultaterne fra konsortiets arbejde til praktikere i uddannelsesverdenen og på arbejdspladserne. Det sker i form af et formidlingshæfte der udkom kort før jul. Hæftet henvender sig til uddannelsesansvarlige på arbejdspladser, til lærere, konsulenter og ledere i voksenuddannelsessystemet og til andre der arbejder med læring i arbejdslivet. 'Transformation at kunne bruge det man lærer' handler om den altafgørende læreproces der skal til for at deltagere i eksterne kurser formår at omforme læringen på kurserne til ny arbejdspraksis. 'Fra kunde-leverandørforhold til partnerskaber' beskriver hvordan skole og virksomhed kan udvikle deres indbyrdes relationer for i fællesskab at bidrage til kompetenceløft. Pernille Bottrup & Bruno Clematide: Samspil om kompetenceudvikling. Formidlingshæfte fra Learning Lab Denmarks forskningsprogram 'Læring i arbejdslivet'. Undervisningsministeriet og Learning Lab Denmark, 2005. Hvad er de centrale udfordringer i arbejdet med kortuddannedes kompetenceudvikling? Nyt temahæfte formidler de vigtigste resultater fra forskningskonsortiet 'Læring i arbejdslivet'. Sammen med forskere fra DPU, RUC og Aalborg Universitet har Kubix i perioden 2001-2004 deltaget i Learning Lab Denmarks forskningskonsortium 'Læring i arbejdslivet'. Fokus har ligget på at undersøge læreprocesser og kompetenceudvikling i arbejdslivet med særligt henblik på kortuddannede voksne. Konsortiet har både beskæftiget sig med de læreprocesser der foregår på arbejdspladsen, skolebaseret læring og - ikke mindst - samspillet mellem disse to læringstyper. Samspil i fokus Det er netop samspillet mellem skole- og arbejdspladsbaseret læring der er omdrejningspunkt for hæftet. Det stiller skarpt på en række centrale problemstillinger i arbejdet med at skabe kompetenceudvikling for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden: 'Landskabet for samspil' handler om forskellige læringsarenaer og læringsformer. 'God praksis for samspil en case' beskriver et længere forløb hvor virksomhed og skole spiller sammen om kompetenceudvikling på både kortere og længere sigt. 'Læringsmiljøets betydning i praksis' stiller skarpt på organisatoriske, tekniske, politiske, sociale og kulturelle forhold der har betydning for læremulighederne på arbejdspladsen. 'Nye rum i samspillet' beskriver hvordan et eksperimentarium kan være med til at tænke undervisning og arbejde sammen på en ny måde. Hæftet kan købes ved at sende en e-mail til bogsalg@dpu.dk. Prisen er 50,- kr. pr. eksemplar plus forsendelse og 30,- kr. ved bestilling af mere end 20 eksemplarer. Hæftet kan også downloades som pdf-fil >

Analyse: Fælles uddannelse for medicoteknikere Af Kalle Jørgensen, journalist En vigtig personalegruppe på hospitalerne har ingen fælles faglig uddannelse - Det skal et nyt udvalgsarbejde råde bod på - Kubix har kortlagt fremtidens kompetencer blandt medicoteknikere. Medicoteknikerne er blevet en faglig nøglegruppe i sundhedssektoren. Det er dem der sammen med ingeniørerne står for sygehusenes tekniske udstyr. Fra indkøb, registrering og opstilling til service, vedligehold og reparationer - samt rådgivning af det kliniske personale om udstyrets anvendelse. Efterhånden som teknologi er blevet en vigtig del af stort set alle former for behandling og diagnostik, er medicoteknikerne blevet centrale ressourcepersoner for læger og sygeplejersker. Alligevel er der ingen formel ekstern uddannelse på området. Typisk foregår der heller ingen systematisk generel oplæring på jobbet. Learning by doing, sidemandsoplæring og udstyrsspecifikke leverandørkurser er de dominerende former for kompetenceudvikling. Det er langt fra tilstrækkeligt, viser en undersøgelse af medicoteknikernes kompetencer som Kubix har foretaget for UHT-fonden. Se tekstboks næste side. Undersøgelsen peger på at der er behov for en stærkere og langt mere systematisk uddannelsesindsats - først og fremmest i form af en egentlig faglig uddannelse. Derudover er der brug for at styrke den interne oplæring og arbejde med systematisk videnopbygning på tværs af afdelinger og faglige specialer. Ny uddannelse på vej I Dansk Metal der organiserer en stor del af medicoteknikerne, arbejdes der nu på at skrue en medicoteknisk ungdomsuddannelse sammen. Samtidig undersøger man mulighederne på efteruddannelsesområdet. "I den sammenhæng har Kubix-rapporten været et helt nødvendigt værktøj," siger forbundssekretær Per Madsen der har siddet i projektets styregruppe. Kortlægningen af kompetencer og arbejdsopgaver har gjort det tydeligt for os hvad der skal lægges vægt på i den nye uddannelse En stor del af uddannelsen må i sagens natur foregå på hospitalerne. Per Madsen anser det for logisk at de nye sygehusejere i regionerne er med til at løfte uddannelsesopgaven for deres egne medarbejdere. I dag kan medicoteknikerne fx være elektronikfagteknikere, elektrikere eller datateknikere. Men i takt med de stigende krav til jobbet kommer der et behov for en egentlig faglig platform. Ellers får sygehusene rekrutteringsproblemer, siger han. Han oplyser at det udvalgsarbejde der er i gang, også omfatter mulighederne for at 'indkøbe' dele af grund- og efteruddannelse i andre EU-lande. En ny samarbejdskultur Medicoteknikerne arbejder i dag inden for fire hovedområder: Billeddiagnostik, dialyse, anæstesi/operation/patientovervågning samt laboratorium. Men teknologien overskrider i stigende grad faglige og organisatoriske grænser. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt at den enkelte medicotekniker kender sit 'eget' område. På Odense Universitetshospital er man ved samle de medicotekniske funktioner i en egentlig medicoteknisk afdeling. Der bliver ikke tale om en 'fysisk' sammenlægning. Tværtimod er der lagt op til en decentral model hvor medicoteknikerne placeres tæt på de enkelte klinikker. Hensigten er dels at sikre endnu tættere sparring med det kliniske personale, dels at skabe videndeling blandt medicoteknikerne selv. Calle Thøgersen, medicoteknisk chef på Odense Universitetshospital, mener at der er tale om en helt naturlig konsekvens af den teknologiske og organisatoriske udvikling på hospitalerne. Forestillingen om at man bare kan køre apparatur 'på værksted' når det ikke virker, giver ikke længere særlig meget mening. Der er brug for en medicoteknisk funktion der ser udstyret i forhold til den kontekst og situation det bruges i, siger han.

Samspil om kompetenceudvikling»» Fælles uddannelse for sygehusenes teknikere forts Kubix er blevet bedt om at bistå i sammenlægningsprocessen i Odense. Opgaven er først og fremmest at analysere hvordan det påvirker medarbejdernes arbejdsliv og arbejdskultur når de fremover samles i én afdeling. I dag sidder mange som 'ensomme specialister' på hver deres felt på godt og ondt. Fremover skal de være en del af en fagligt samarbejds- og videndelingskultur. For mange vil det være en enorm forandring, både personligt og fagligt. Men gribes processen rigtigt an, vil det både føre til øget kvalitet i arbejdet og styrket motivation blandt medarbejderne, siger Calle Thøgersen. Elin Jørgensen og Thomas Owen Kiernan: Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-fonden. Kubix, september 2005. Om undersøgelsen Kortlægningen er foretaget af Kubix for Uddannelsesfonden for Håndværkere og Teknikere (UHT-fonden). Den omfatter en interviewundersøgelse blandt medicoteknikere, læger, sygeplejersker og ledere på fire hospitaler samt et besøg på en medicoteknisk afdeling. Konklusionerne bygger på diskussioner i en ressourcegruppe af særligt erfarne medicoteknikere. Konklusionerne er præsenteret og videreudviklet på et seminar med deltagelse af medicoteknikere, ledere og fagforeninger. Arbejdet er fulgt af en styregruppe med repræsentanter for bl.a. Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Amtsrådsforeningen. Kan downloades her

Evaluering: Fra udviklingsprojekt til forandring i hverdagen Af Ida Bering Hvad sker der med udviklingsprojekter når konsulenterne har forladt dem? Hvordan fastholder man resultater og engagement? Det har Kubix undersøgt for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Når en arbejdsplads gennemfører et udviklingsprojekt, er det per definition tidsbegrænset. Det samme er projektbevillinger og konsulentstøtte. Men hvordan udvikler aktiviteterne sig egentlig når projektperioden formelt er afsluttet og konsulenterne draget videre? Og hvordan kan det sikres at resultaterne fastholdes og engagementet fortsætter? Det har Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed ønsket at undersøge. Rådet afsluttede i efteråret 2004 et treårigt udviklingsprojekt, 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Det fokuserede på at skabe udvikling i det psykosociale arbejdsmiljø gennem værdsættende samtaler. Tolv arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet deltog i projektet der blev gennemført med konsulentstøtte fra Harbohus og evalueret af Kubix. Ét år efter bad rådet Kubix om at lave en opfølgende erfaringsopsamling. Spredning giver forankring 'Projekt et sundt arbejdsliv' har på flere måder trådt nye stier i arbejdet med psykosocialt arbejdsmiljø. Formålet med opfølgningen har været at undersøge hvilke spor projektet har sat på de deltagende arbejdspladser, og indsamle gode ideer til hvordan engagementet kan fastholdes når et projekt formelt er afsluttet. Opfølgningen peger på flere faktorer der har væsentlig betydning for om de nye udviklingstiltag og metoder slår rod i hverdagen: Faglig udvikling. Et vigtigt redskab har været at knytte arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø til den faglige udvikling. I 'Projekt et sundt arbejdsliv' er det fx sket ved at bruge værdsættende tilgang og fokus på gode oplevelser når der skal laves pædagogiske læreplaner, behandlingsplaner og forældresamtaler - eller når arbejdspladsens kvaliteter skal synliggøres i forbindelse med fusioner og omstruktureringer. Hvis der alene arbejdes med de nye metoder i forhold til arbejdsmiljøet, er de sværere at få inddraget i den travle hverdag. Tovholderfunktion. En værdsættende tilgang er på mange af arbejdspladserne blevet en integreret del af kulturen. Alligevel har det vist sig væsentligt at bevare en tovholdergruppe som er ansvarlig for at fortsætte og videreudvikle aktiviteterne - det sker ikke af sig selv. Tovholderne har fx arbejdet med at (gen)introducere de værdsættende tilgange for både nye og gamle medarbejdere. Erfaringsspredning. Flere deltagere har været ude og præsentere erfaringerne på andre arbejdspladser, i lokale fagforeningsafdelinger eller på konferencer. De oplever at spredning af erfaringerne i sig selv yder et positivt bidrag til at fastholde udviklingen da det giver lejlighed til at overveje om man når sine egne mål. Det illustrerer samtidig at en traditionel tilgang hvor man formidler erfaringer via skriftlige rapporter, med fordel kan suppleres af at deltagerne selv fungerer som ressourcepersoner for andre arbejdspladser. Opfølgningen der omfatter 8 ud af de 12 arbejdspladser, bygger på telefoninterview og en fælles temadag hvor alle arbejdspladserne blev inviteret til at udveksle erfaringer om udviklingen i det forgangne år. Derved blev den i sig selv et redskab til at fastholde engagementet. Ida Bering og Elin Jørgensen: Fra små glæder til store forandringer. Evaluering af 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, januar 2005. Ida Bering: Når udviklingsprojekter bliver hverdag. Opfølgning på 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, december 2005. Rapporterne kan downloades fra BAR Social og Sundhed.

Analyse: Bytrafikkens kaospiloter Af Kalle Jørgensen, journalist Service fylder stadigt mere i buschaufførernes hverdag. Det bør afspejle sig i uddannelsestilbuddene. Kubix har kortlagt uddannelsesbehovene i et fag præget af stigende kompleksitet. Kan du ikke blive andet, kan du altid blive buschauffør. Sådan lyder en udbredt forestilling der bliver stadigt mere misvisende. At være buschauffør er i dag en kompleks opgave der stiller høje og forskelligartede kompetencekrav. Ikke alene skal chaufførerne betjene stadigt mere 'intelligente' busser. Service i bred forstand er også rykket højt op på busselskabernes dagsorden - og forskellige servicemål om kundetilfredshed mv. indgår typisk i udbudskontrakterne. Det øger efterspørgslen på kompetencer som kommunikation, psykologi og konflikthåndtering. Og det skaber behov for at nytænke uddannelsesindsatsen som den ser ud i dag. Det viser en kortlægning af uddannelsesbehovene blandt buschauffører som Kubix har gennemført for Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR). Nye uddannelsesbehov Den grunduddannelse der i dag kræves for at få arbejde som buschauffør, varer blot seks uger og omhandler hovedsagelig de køretekniske aspekter af jobbet. Kurser i kundeservice, billettering, konflikthåndtering mv. er selvstændige uddannelsesmål. Men både chauffører og busselskaber peger på at grunduddannelsen ikke er tilstrækkelig til at blive en god buschauffør. De efterlyser bl.a.: Brush up-kurser. Kortere kurser for at vedligeholde kompetencer som man ikke bruger særlig ofte. Det kan fx dreje sig om kørsel i glat føre eller førstehjælp. Praksisnær uddannelse. Større inddragelse af hverdagserfaringer i grund- og efteruddannelsen samt opprioritering af den interne læring, fx i form af mentorordninger. Systematisk indsats. En mere helhedsorienteret uddannelsesplanlægning, herunder mere koordination mellem skoler og busselskaber. Service er et af de områder der er mest underprioriteret i uddannelsesudbuddet i dag. I realiteten handler chaufførjobbet mindst lige så meget om god service som om rat- og pedalbetjening. Service er helt sikkert rykket højt op på dagsorden. Da man spurgte busselskaberne hvilke kvalifikationer der er vigtige, kom 'servicegenet' ind på en førsteplads tre pladser foran erhvervskørekort til bus. Som én af entreprenørerne sagde: 'Kørekortet kan vi altid give dem, hvis de mangler det. Men servicegenet må de selv have med', siger Preben Mandrup, uddannelseskonsulent i TUR. Denne udvikling afspejler sig også i de konkrete forslag til nye uddannelseselementer. Stresshåndtering. At skulle løse mange forskelligartede opgaver under tidspres er et væsentligt kendetegn ved jobbet. Derfor kan det være relevant med undervisning i hvordan man håndterer pres i hverdagen og fx undgår at ophobede frustrationer udvikler sig til en kronisk stresstilstand. Konflikthåndtering. Konflikter med passagerer og andre trafikanter er en uundgåelig del af hverdagen - og mange steder er der kursustilbud på området i forvejen. Men tit opleves de som lange og teoretiske. Der efterspørges flere korte forløb, gerne med inddragelse af konkrete situationer fra hverdagen. Sprog- og kulturforståelse. Mellem en tredjedel og halvdelen af buschaufførerne er nydanskere. Busselskaberne fremhæver at mange er rigtig gode chauffører og tit er i besiddelse af 'servicegenet'. Men det stiller også nogle særlige krav til uddannelsesudbuddet. Bl.a. efterlyses der kurser i 'trafikdansk'. Ny teknologi. Busserne får mere og mere højteknologisk udstyr. Det er vigtigt at chaufførerne har et dybtgående kendskab til funktionerne også for at kunne yde en god service for kunderne. Sund livsstil. Branchen er præget af højt sygefravær, bl.a. på grund af dårlige arbejdsstillinger, varme- og kuldepåvirkninger, psykosociale belastninger mv. Busselskaberne foreslår et øget fokus på sundhed og forebyggelse i uddannelsen.

Praksisnærhed forudsætning for motivation og kompetenceudvikling Praksisnærhed er en central forudsætning hvis kortuddannede skal have det ønskede udbytte af AMU-uddannelserne. Bytrafikkens kaospiloter forts Bedre rekruttering Et stærkere fokus på service kan også styrke rekrutteringen. Busselskaberne udtrykker et stærkt ønske om at tiltrække medarbejdere med bestemte personlige kompetencer, fx blandt de over 50-årige der har stor livserfaring og menneskeforståelse. Men stillingsopslag lægger oftest vægt på det fundamentale - erhvervskørekort til bus, grundlæggende danskkundskaber og ren straffeattest - for ikke at skræmme nogen væk. Det er med til at opretholde jobbets dårlige image og lave status. Et uddannelsesløft med service som omdrejningspunkt kan gøre det lettere at markedsføre det som et komplekst og udfordrende servicejob. Mangel på chauffører er allerede et reelt problem nogle steder - især i Østdanmark og de store byer hvor der er hård kamp om arbejdskraften. I den konkurrence står branchen ikke med de bedste kort på hånden. Her kan en bedring af arbejdsbetingelserne være en del af løsningen. Jeg tror også at der er perspektiver i at arbejde med hvordan vi kan tiltrække og fastholde nydanskere, siger Preben Mandrup. Per Bruhn og Sofie Saxtoft: Chauffør med hjerte. Fremtidige uddannelsesbehov for rutebuschauffører. Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelsesråd. Kubix, december 2005. Kan downloades fra TURs hjemmeside Nye publikationer Skræddersyning til virksomheder og deltagere Meget få kortuddannede benytter efteruddannelse. Det er baggrunden for et udviklings- og uddannelsesprojekt i Roskilde Amt, 'Arbejdsmarkedsrettet voksenuddannelse til kortuddannede' (AVUK). Projektet har sigtet på at øge de kortuddannedes motivation og muligheder for at deltage i uddannelse. Projektet har givet de involverede uddannelsesinstitutioner og fagforeninger ny viden, udviklet nye metoder og skabt nye relationer. Kubix har evalueret projektet og udarbejdet et notat der generaliserer erfaringerne med at skræddersy forløb for kortuddannede. Notatet henvender sig til aktører som påtænker at efteruddanne kortuddannede. Det udpeger bl.a. de faktorer der befordrer henholdsvis hæmmer skræddersyning af forløb, og giver en række bud på hvilke overvejelser det er vigtigt at tage med i betragtning når man skal skræddersy uddannelse til kortuddannede. Ida Bering og Birgit Hjermov: Skræddersyning til virksomheder og deltagere. Evaluering af socialfondsprojektet AVUK, oktober 2005. Notatet kan downloades her. Sådan lyder konklusionen i et Kubix-notat der har fungeret som indspil i drøftelserne om en VEUreform. Det argumenterer for at AMU-uddannelser kan bidrage til at kortuddannede kan klare sig på et omskifteligt arbejdsmarked. Notatet rummer følgende elementer: En redegørelse for hvilke typer kvalifikationer der efterspørges på det fremtidige arbejdsmarked for kortuddannede. Et historisk tilbageblik på hvorfor der er opstået en form for kløft mellem det der foregår i AMU og i virksomhederne. En kort beskrivelse af hvordan AMU-systemet har forsøgt at bygge bro mellem de to adskilte verdener, først gennem Den Gode Leverance, siden med Praksisnær Kompetenceudvikling. Tre cases der illustrerer hvordan et tæt samspil mellem AMU og arbejdspladsernes ledere og medarbejdere kan bidrage til at udvikle de kompetencer der efterspørges på det moderne arbejdsmarked. Afsluttende betragtninger over forskellige konkrete former for praksisnær kompetenceudvikling. Bruno Clematide: Praksisnærhed - forudsætning for motivation og kompetenceudvikling. Udarbejdet for undervisningsministeriet. Kubix, juni 2005. Notatet kan downloades her.