INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsplan Nordborg Slots Efterskole 2014-15 Skolens formål og værdigrundlag... 4 Om NSE S rødder... 4 NSE S formål og skolesyn... 4 Værdier i hverdagen... 4 Sociale kompetencer... 4 Demokrati... 4 Ansvarlighed... 5 Medmenneskelig respekt... 5 Tolerance... 5 Personlighed & selvværd... 5 Engagement... 5 Skolens fysiske rammer... 6 Elevgruppen... 7 Samværsregler... 8 Skolens pædagogiske linje... 8 Uddannelses- og erhvervsvejledning... 10 Vejledning - Et valg for livet... 10 Brobygning i 10. klasse... 10 Erhvervspraktik... 10 Undervisning... 11 Dansk... 11 Matematik... 11 Engelsk... 12 Tysk... 12 Samfundsfag... 12
Fysik/kemi... 13 Biologi... 13 Geografi... 14 Historie... 14 Kristendomskundskab... 15 Fransk... 15 Idræt... 15 Fællesaktiviteter... 16 Fællesaften den gode oplevelse... 16 Fællessamling og nyheder... 16 Fællessang og musik... 17 Terminsprøver... 17 Mundtlige og skriftlige prøver... 17 Prøvefagene i 9. klasse... 18 Folkeskolens 10.klasse- prøver... 18 Challenge 10... 19 Lektiehjælp... 19 Linjefag... 19 SCIENCE... 19 ART... 20 EXERCISE... 20 EXTREME... 20 Evaluering... 21 Trivselssamtaler... 21 Fagsamtaler... 21 Målsætning og evaluering (MOE)... 21 Løbende evalueringer på medarbejdermøder... 22 Kostskolearbejdets tilrettelæggelse... 22 Kontaktgruppen og forældresamarbejde... 22 Weekender og bliveweekender... 23 Introugen... 24 De 3 rejser... 24 Kultur- og samfundstur... 24
Skituren... 25 Linjefagsturen... 25 Projektuge i innovation... 26 Projektuge i medborgerskab... 27 Obligatorisk selvvalgt opgave (10. Klasse)... 27 Juleafslutning... 28 Afslutningsugen... 28 Vejledende program for kostskolearbejdet... 28 Dagsrytme og tilsynsopgaver på NSE... 29 Arrangementer for elever i hverdage og weekend... 29 Elevråd... 29 Køkkenpraktik... 29 Fælles arbejdstimer... 30 Rengøringstjans... 30 Lærernes tjenesteplan... 31 Godkendt af bestyrelsen: 17/06-2014 Bjarne Kjær Christensen, formand Senest ændret: / - Rune Madsen, forstander
Skolens formål og værdigrundlag Om NSE S rødder Nordborg slots efterskole (herefter NSE) blev oprettet i 1922 af Grosserer Johan Hansen, København, lokale borgere og Hejlsfonden der dannedes i 1920 efter nedlæggelse af Hejls Efterskole. Efterskolens rammer er den gamle slots- ø hvor enkelte dele af Nordborg Slot fra 1678 indgår i bygningerne for en moderne efterskole med ca. 132 elever i alderen 14 til 18 år. Vedtægterne for Nordborg Slots Efterskole Fundatsen er den lovmæssige baggrund for efterskoledriften. NSE S formål og skolesyn NSE bygger på det Grundtvig/Koldske skolesyn, hvor folkeoplysning er kodeordet for oplevelse og engagement i hverdagen. Skolens formål er at lære eleverne frihed under ansvar, medmenneskelig respekt og tolerance for derved at udvikle deres personlighed og medborgerskab, således at der opnås et positivt og aktivt engagement i tilværelsen. Det Grundtvig/Koldske skolesyn betyder i hverdagen, at; NSE bygger på den fælles kristne kulturarv. Fortællingen og samtalen betragtes som hjørnestene i mødet mellem mennesker. Værdier i hverdagen På NSE arbejder vi bevidst med værdier i hverdagen og nedenfor beskrives de grundelementer som vores værdier består af. Sociale kompetencer Sociale kompetencer læres ved hjælp af imitation, indlevelsesevne og handling. På NSE er vi er enige om, at indlevelse forudsætter, at læreren betragter eleven som ligemand ikke med hensyn til viden eller erfaring og i særdeleshed ikke med hensyn til modenhed, men med hensyn til tanker og følelser, der motiverer os alle. Det betyder i hverdagen blandt andet at vi; viser vores holdninger. bruger samtale og aktiv lytning i konfliktløsning. Demokrati Demokrati opfattes på NSE, som demokratisk lederskab hvis kendetegn er at alle på NSE føler frihed og ansvar og skal tage del i beslutninger som drejer sig om skolen og fællesskabets virksomhed. På NSE er vi enige om, at medleven og medindflydelse skaber grobund for erfaringer. Det betyder i hverdagen blandt andet at vi; uddelegerer ansvarsområder. arbejder for at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen og aktiviteter.
Ansvarlighed Ansvarlig opfattes på NSE, som den enkeltes forpligtelse i forbindelse med at bære et ansvar - eller tage et ansvar overfor nogen eller noget. På NSE er vi enige om, at dialogen i hverdagen er betydningsfuld. Det betyder i hverdagen blandt andet at vi; lever op til indgåede aftaler. passer på miljøet. tager hånd om svage og stærke. arbejder med de sociale kompetencer. Medmenneskelig respekt Medmenneskelig respekt opfattes på NSE som at vise hensyn og agtelse overfor enhver anden. På NSE er vi enige om, at alle ser verden forskelligt og derfor er det vigtigt at vi møder hinanden som ligeværdige og viser respekt for forskelligheden. Det betyder i hverdagen blandt andet at vi; ser den unge som person og ikke kun som elev. ser den voksne som person og ikke kun som lærer. Tolerance Tolerance opfattes på NSE, som accept og forståelse af anderledes tænkende, og generel anerkendelse af andres indsats. På NSE er vi enige om, at et menneske der føler sig anerkendt lærer at påskønne andre, samt at det er umuligt at forandre sig når man er defineret negativt. Det betyder i hverdagen blandt andet at vi på NSE arbejder med et normalt udsnit af dansk ungdom med dets fortrin og udfordringer. Personlighed & selvværd På NSE sættes personlighed og selvværd højt og opfattes, som følelsen og oplevelsen af at være værdsat som den man er og at have ret til at være den man er. På NSE er vi er enige om at vi kan få eleven til at gro ved at anerkende frem for at godkende. Det betyder i hverdagen blandt andet at vi; giver mulighed for positive oplevelser. bruger en anerkendende tilgang hvor vi anerkender eleverne for hvad de er og ikke for hvad de kan eller ikke kan. Engagement Engagement opfattes på NSE, som evnen og viljen til at handle i livets mangfoldige situationer. I disse situationer kan man bygge løsninger på sine stærke sider og lære at håndtere sine svage sider. På NSE er vi enige om, at hjernen ikke kun skal være et lager, men også et værksted. Det betyder i hverdagen blandt andet at vi; arbejder med færdigheder, kundskaber, og almen dannelse. vil styrke modet til at tage beslutninger og ansvar for egne handlinger.
Skolens fysiske rammer Skolen ejer ejendommene på matr. nr. 170, 211 og 348 i Nordborg by, beliggende Slotsgrunden 1, samt matr. nr. 56 beliggende Storegade 57 (6430 Nordborg i Sønderborg Kommune). Skolen har til huse på Nordborg Slot som er beliggende på en lille ø i Nordborg sø (Langesø). Bygningerne har bl.a. tidligere fungeret som tysk højskole. Efter efterskolens stiftelse i 1922 er der efterfølgende blevet opført undervisningslokaler, administration og naturfagslokale samt elevfløj på skolens område. Skolens midte udgøres af gårdsplads i umiddelbar tilknytning til et stort parkanlæg og den gamle lindeallé. Udendørsarealerne tjener også som elevopholds- og aktivitetsrum. Skolen har i forbindelse med søen egen bådebro. Skolen rummer forskellige boformer for i alt 136 elever: Sted Værelser Antal ialt Indretninger Slotsfløjen 12 stk. dobbeltværelser 2 stk. tremandsværelser 1 stk. firmandsværelse 34 elever Seperate skabe, køjesenge, fastmonterede arbejdsborde, 5 bade- og toiletrum, egen indgang. Østfløjen 1 stk. firemandsværelse 2 stk. dobbeltværelser 8 elever Seperate skabe, køjesenge, to badeværelser, arbejdsborde, fælles bad og toilet på gangen. Kavalerfløjen 15 stk. dobbeltværelser 30 elever Fløjen er opdelt på midten af en branddør. Hver afdeling består af afsnit af 2 værelser med hver én køjeseng, fastmonterede skabe og arbejdsborde. To værelser deler bad og toilet. Hvert værelse har egen indgang. Kavalerfløjen stuen 4 stk. dobbeltværelser 1 stk. tremandsværelse 2 stk. firemandsværelse 19 elever Et boområde bestående af 7 værelser, fællesbad og toilet. Hver afdeling består af afsnit af 2 værelser med hver én til to køjesenge, skabe samt fastmonteret arbejdsbord. Hvert værelse har egen indgang. Parkfløjen 24 stk. dobbeltværelser 48 elever 2- etagers fløj bestående af 8 sengepladser. Hver afdeling består af afsnit af 2 værelser med hver én køjeseng, skabe samt fastmonteret arbejdsbord. De to værelser deler bad og toilet. Hvert værelse har egen indgang. Elever ialt 139 Den gamle 3- etages hovedbygning er centrum for skolens liv og indeholder de fleste af de lokaler, der anvendes i forbindelse med skolens hverdag herunder foredragssal, spisesal og elevopholdsrum. Der er et
værelse med overnatningsmulighed for vagtlæreren. I forbindelse med overnattende gæstelærer vil et rum på slotsfløjen være i brug. I hovedbygningen ligger også 4 store nyrenoverede undervisningslokaler samt flere mindre lokaler. Skolen har et fast lejemål på 18 ugentlige timer i Nordborg hallen (ved Sønderborg kommune). Der er tale om en kommunalt ejet hal, beliggende mindre end 100 meter fra skolens matrikel. Ydermere har skolen netop renoveret den oprindelige gymnastiksal og ombygget denne således at disse lever op til fremtidens behov for lokaler der tilgodeser nye læringsstile. Det danner ramme for i alt 250m2 undervisningslokaler fordelt på to etager. Administrationen og lærerværelse er beliggende i den nyere bygning i forlængelse af østfløjen og som støder op til det tidligere lærerværelse, som pt. bruges som møderum, IT- arbejdsplads for lærerne samt kontor og arkiv. Under administrationen ligger skolens topmoderne naturfagslokale. Samtlige undervisningslokaler på skolen er udstyret med et Smartboard eller sympodium samt appel- tv, der er koblet på skolens interne netværk, hvortil eleverne har adgang fra hele skolens område via trådløst netværk samt en ipad. Eleverne kan med fordel benytte skolens gode IT faciliteter, men de bedes ved skolestart udfylde en IT kontrakt og læse skolens IT- retningslinier Bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Skolen har eget vaskerum med vaskemaskiner og tørretumbler, som eleverne kan benytte mod betaling. Til skolen hører 2 lærerlejligheder og en forstanderlejlighed, som er beliggende i henholdsvis hovedbygningen, kavalerfløjen og umiddelbart udenfor slottet på Storegade. I gården ligger to bygninger opført i 1980, indeholdende undervisningslokaler, træningsrum og elevværelser. I forlængelse af undervisningslokalerne er der desuden placeret et pedelværksted. Fra Nordborg Slots Efterskole er der gode transportforbindelse til alle dele af DK og til Tyskland m.fl. (bus, tog og fly fra Sønderborg, færgerne Ballebro/Hardeshøj og Fynshav/Bøjden). Skolen arrangerer hver weekend bustransport for elever som skal med færgen Ballebro- Hardeshøj. Herudover er der også gode busforbindelser til togstationen i Sønderborg og færgelejet i Fynshav - hvor vores sjællandske og fynske elever gør brug af overfarten Fynshav- Bøjden. Skulle man hjem lidt hurtigere kan man også benytte sig af lufthavnen i Sønderborg som flyver til København. Elevgruppen Nordborg Slots Efterskole har plads til 139 elever fordelt på to 9. klasser og tre 10. klasser. Af pædagogiske hensyn tilstræbes det at klassekoefficienten ikke overstiger 28 elever. Fordelingen af drenge og piger på skolen kan variere, men tilstræbes at være ligelig dog kan fordelingen på de enkelte linjer være forskellig. Drenge og piger bor adskilt på elevværelserne og har derfor separate toilet- og badefaciliteter. Drenge og piger kan dog have fælles arealer, da de bor blandede på gangene. Eleverne skal som udgangspunkt for optagelsen have besøgt skolen sammen med forældre. Her får de en rundvisning samt samtale med en pædagogisk medarbejder. Her præsenteres skolens undervisningssyn ligesom der foretages en forventningsafklaring mellem skole og familie inden indmeldelse på skolen. Eleven og forældre får et evalueringsskema med hjem som de skal udfylde, dette afleveres inden skolestart.
Samværsregler På Nordborg Slots Efterskole arbejder vi med udgangspunkt i samarbejdets kunst. For at alle kan føle sig trygge, har vi opstillet nogle regler, som skal følges af alle. Derfor indgår vi en samarbejdsaftale med hver enkelt elev om at bære sin del af ansvaret for fællesskabet. Når over 100 unge er sammen, er det vigtigt at opstille nogle regler. Det er ikke regler for reglernes skyld men det er regler, som sikrer, at alle kan føle sig trygge og få det ud af opholdet, som de forventer. Reglerne er klare og kan ikke diskuteres. Eleverne skal derfor være enige i reglerne, inden de bestemmer sig for at komme her: Brug eller besiddelse af øl, spiritus, hash eller andre euforiserende stoffer er ikke tilladt. Tyveri (uanset form) accepteres ikke. Mobning, voldelig eller truende adfærd tolereres ikke. Rygning er ikke tilladt Samarbejde bygger ikke bare på regler. Det følgende kalder vi derfor ikke for regler, men for en samarbejdsaftale, som vi forventer at eleverne overholder. Aftalen går ud på, at eleven: møder til tiden deltager aktivt og konstruktivt i skolens undervisnings- og samværsaktiviteter hjælper til med praktiske gøremål rengøring, madlavning mv. laver lektier er en omgængelig og god kammerat viser respekt for alle skolens elever og medarbejdere passer godt på de fysiske rammer Overtrædelse af skolens regler eller gentagne brud af samarbejdsaftalen kan medføre bortvisning. Skolens pædagogiske linje NSE s pædagogiske linje har bl.a. til formål, at være med til at give eleverne et fantastisk år. Et år på NSE skal være intenst og udfordrende, og dermed sætte sig nogle spor hos den enkelte elev, som strækker sig langt ud over selve opholdet. Samspillet mellem dagligdag, fritid og undervisning skal give eleverne værdier i hverdagen i form af fælles oplevelser og et personligt ansvar for fællesskabet. Det personlige ansvar for fællesskabet skal være med til at give eleven oplevelsen af at være en værdifuld del af en helhed på en måde som forpligter. Eleverne skal indgå i formelle og uformelle sammenhænge med kammerater, personale og det omgivende samfund på en måde, som øger deres sociale-, kommunikative- og følelsesmæssige kompetencer. Med udgangspunkt i et elevgrundlag, som kommer fra flere forskellige lande og regioner i Danmark vil den enkelte elev uundgåelig få flyttet sit verdensbillede og blive en del af et socialt netværk, på en måde som de ikke ville kunne opnå derhjemme. Skolens bygninger danner rammer om kostskoleformen, hvor eleverne både skal se det hele som deres hjem, men samtidig også som noget, de skal give videre til kommende elevhold. Eleverne skal behandle rammerne
med behørig respekt, og noget som de er stolte af at vise frem for skolens mange gæster. Eleverne deltager derfor i den almindelige rengøring og oprydning af egne og fælles arealer, hvilket også ses som en vigtig del af elevernes individuelle udskolingsprojekt. Skolen har mulighed for, at eleverne kan bo på forskellige typer af værelser. Lærerrådet vurderer, hvorvidt eleverne skal have mulighed for at flytte værelser i løbet af skoleåret. Efterskoleformen giver os optimale muligheder for at ændre på dagligdagen, så skellet mellem fritid og undervisning flyder sammen. Dagligdagen er derfor bygget op efter et skema, som ofte bliver brudt op i løbet af skoleåret. I mindre sammenhænge kommer det til udtryk i fortælletimer, fællestimer, aftenforedrag, linjedage og ekskursioner. I større sammenhænge kommer det til udtryk i forbindelse med udlandsrejserne, projektugerne og weekendaktiviteter. Vi ser det som en vigtig kompetence, at eleverne trænes i at kunne omstille sig fra en daglig rytme, men også at kunne genetablere en daglig rytme. Pludselig opståede begivenheder af betydning for samfundet vil også give anledning til en spontan ændring af de planlagte aktiviteter. Efterskolelivet kan virke som en isolation fra resten af verden, men sammen med den daglige tv- avis, er den slags afbrydelser med til at åbne elevernes øjne for en verden udenfor skolen. Vi arbejder bevidst med at øge elevernes forståelse for det omkringliggende samfund og opbygge deres medborgerskab. Se en mere detaljeret beskrivelse af selve skemaformen under afsnittet om undervisning. Elevernes læring er skolens kerneydelse, forstået ud fra et undervisningsbegreb som retter sig mod begge skoleformens dimensioner: Undervisning og samvær. Den intense kombination af samvær og undervisning, giver lærerne gode muligheder for at forstå den enkelte elevs behov og forudsætninger, hvilket er kernen i at arbejde med en undervisning målrettet den enkelte. Vi vil i den forbindelse gerne fremhæve disse punkter som centrale: Læreren fremstår og accepteres som en autoritet. Elev- lærerforhold er asymmetrisk. Dette grundforhold berettiger derfor ikke til stive rollesæt eller udflydende roller. Lærer- og elevkulturerne bringes i samtale. Vi lytter til eleverne og opfordrer dem til argumentation og at se tingene fra andre vinkler. Undervisningen tager højde for forskellige indlæringsveje. Undervisningen kommer i dialog med både elevernes intellekt og følelser. Kombinerer forstand (analyse og forståelse) med følelse (oplevelse og sansning). En del elever står af, når undervisningen bliver abstrakt og begrebslig. Vi forsøger derfor at kombinere den saglige og begrebslige fagkode med en mere konkret og personlig kode. Eleverne forpligtes på et indlæringsansvar. I stedet for at bruge mange kræfter på at motivere eleverne, skal læreren engagere eleverne for at de kan lære de kulturelle færdigheder, som er relevante i dagens samfund. Vi forsøger, dermed at undgå at tage arbejdet fra eleverne ud fra den klassiske tankegang om at den der arbejder lærer. Forudsætningen for at fremme elevernes læring er lærernes læring. Det er derfor vores ambition, at alle skolens medarbejdere hvert år deltager i aktiviteter udenfor skolen i form af kurser, skolesamarbejde o.l. Personalet er nøglen til skolens videre udvikling, men en udvikling som skal ske i respekt og samarbejde med bestyrelsen, elever og forældre. Vi har af hensyn til linjefagenes ønske om en hel rådighedsdag valgt at placere undervisningen i prøvefagene mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Derudover er der flere gange årligt dobbelt linjedage, hvilket vil sige at der inddrages en af de normale undervisningsdage. Disse timer erstattes på et senere tidspunkt.
Der vil i løbet af skoleåret blive tilbudt aftener med valgsfagslignende indhold, dvs. eleverne kan frivilligt deltage i disse aktiviteter. Disse skal give mulighed for både fysisk, faglige og kreative udfoldelser samt give eleverne nogle fælles oplevelser. Linjefagene er tæt knyttet til skolens profil og er et tilbud om ekstra faglige udfordringer i Science, Art, Extreme og Exercise. Fælles for vores fag er, at vi forsøger at integrere IT og praktiske oplevelser, hvor det er muligt. Det sidste tiltag som skolen implementerer i forhold til IT i undervisningen er, at alle skolens elever modtager en IPad i forbindelse med skolestart. Denne vil blive benyttet i skolens undervisning. For at tilgodese de elever, der har dansk som 2. sprog, kan vi tilbyde ekstra undervisning i dansk til disse elever. Men i øvrige sammenhænge tilbyder vi ikke specialundervisning. Lektielæsning er en væsentlig del af det at forberede sig til videregående uddannelse. Her på stedet forsøger vi at tilstræbe færre såkaldte dag til dag lektier. Baggrunden for dette er, at vi i stedet vægter afleveringer og projektopgaver meget højt og ønsker at giver eleverne rig mulighed for at imødekomme dette. I forbindelse med lektietimen tilstræbes det at alle elever får mindst et besøg af en lærer, som tilbyder sin hjælp til lektielæsningen. Eleverne opfordres desuden til selv på forhånd at have aftalt lektiehjælp med bestemte lærere i forbindelse med lærerens tilsyn. Lektietimen giver også mulighed for gruppearbejde om fælles opgaver. I de øvrige kurser med undtagelse af jagttegn, spansk og fransk for begyndere har vi til gengæld et princip om, at eleverne ikke får lektier for. Læs mere om dette under afsnittet omkring lektiehjælp. Læs mere om procedure for stille time i bilag(p:\udveksling\a_bilag til Indholdplaner14-15). Uddannelses- og erhvervsvejledning Vejledning - Et valg for livet I løbet af efteråret og vinteren vil eleven løbende få uddannelses- og erhvervsorientering. Orienteringen foregår både på hold og ved enkeltsamtaler med en af skolevejlederne, inden de skal vælge en videregående ungdomsuddannelse. Skolevejlederne står også for den koordinerede tilmelding til ungdomsuddannelserne, så eleven er sikker på at han/hun har en uddannelsesplads på den anden side af sommerferien. Brobygning i 10. klasse Eleverne i 10. klasse skal også i 1 ugers obligatorisk brobygning på ungdomsuddannelserne i løbet af den første halvdel af skoleåret. Også her vil skolevejlederne stå for registrering af elevernes ønsker samt koordinere tilmeldingen med ungdomsuddannelserne. Erhvervspraktik Skolen tilbyder i udgangspunktet ikke erhvervspraktik. Skolevejlederne står i øvrigt til rådighed for elever og forældre og kan træffes efter aftale. Årsplanen for uddannelses og erhvervsvejledningen er vedlagt som Bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15)
Undervisning For alle de boglige fag gælder det at folkeskolens formål i de enkelte fag også gælder for fagene på NSE. Fagene følger således Fælles Mål 2 og Vejledende forslag til læseplan. Lærerne udarbejder sammen med eleverne en årsplan i henhold til ovenstående. Undervisningen i 9.klasse er rettet mod folkeskolens afgangsprøve (FSA) og undervisningen i 10. klasse er rettet imod folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). De individuelle årsplaner for fagene, som er beskrevet nedenfor, er vedlagt indholdsplanen som bilag P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15) Dansk for faget dansk et med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Matematik for faget matematik et med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.
Engelsk for faget engelsk et med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennemvarierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i Samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Tysk for faget tysk et med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Samfundsfag for faget samfundsfag et med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både
påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Fysik/kemi for faget fysik/kemi et med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi - og forskning i fagene - i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Biologi for faget biologi et med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden omorganismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål ommenneskets samspil med naturen lokalt og globalt.
Geografi for faget geografi et med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Historie for faget historie et med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Kristendomskundskab for faget kristendomskundskab et med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Fransk for faget fransk et med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Idræt med faget et med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et
forpligtende fællesskab. Yderlig forholder det sig sådan at eleverne dyrker morgenmotion hver morgen. De kan også benytte sig af skolens motionsrum, samt udendørs aktiviteterne på søen i de lovgivende måneder. Fællesaktiviteter Fællesaften den gode oplevelse et med dette arrangement er, at eleverne, får oplevelser som rækker udover den normale undervisningsform. Vi tilstræber at præsentere eleverne for nye og måske anderledes perspektiver af livet og at give dem fælles referencer fælles oplevelser, som tager udgangspunkt i relevante samfundskulturelle emner af almendannende karakter. Mål At eleverne opnår sociale kompetencer og lærer at se verden i en større sammenhæng. I de tilfælde hvor det er eleverne som står for arrangementet, lægges der desuden vægt på ansvarlighed og samarbejde. Indhold Aktiviteter arrangeret af kontaktgrupperne, lærerne eller ledelsen. Eksempler på aktiviteter kunne f.eks. være besøg af foredragsholdere, bands, teatergrupper mm. Fællesarrangementerne indgår i skolens undervisning og eleverne følger disse som en obligatorisk aktivitet. Enkelte arrangementer tilrettelægges i samarbejde med lokalområdet og skolens samarbejdspartnere - herunder Nordals Musikfestival. Programmer for fællesaftenerne kan findes som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Fællessamling og nyheder Hver morgen samles eleverne for at se Nyhederne og i fællesskab perspektiveres og belyses nyhedsemnerne. Endvidere gives et historisk og samfundsmæssigt perspektiv for at sikre, at nyhederne kan placeres i korrekt i forhold til den daglige nyhedsstrøm. I forbindelse med fællessamlingerne afvikles desuden fortælletimer, hvor en pædagogisk medarbejder beretter om et valgt emne, der kan relateres til skolens profil eller elevernes dannelsesproces som samfundsborgere. et er at eleverne oplyses i forhold til de værdier og det menneskesyn som står i skolens værdigrundlag, samt at integrere fortælleformen i hverdagen samt at eleverne præsenteres for subjektive oplæg af forskellige faglig karakter fra det pædagogiske personale. Mål I sagens natur møder vore elever op med vidt forskellige menneskelige og værdimæssige forudsætninger, og vores mål er en fælles forståelse af skolens værdigrundlag og menneskesyn i en sådan grad, at eleverne ændrer
adfærd i forhold til fællesskab (kammerater, lærere, aftaler, regler, m.m.) i forhold til samfundsnormer og værdier (den demokratiske proces), samt nok så vigtigt, i forhold til deres egne livsbetingelser. Indhold Indholdet af fortællingen udgør historier fra det virkelige og uvirkelige liv, musik og sang, samfundsmæssig oplysning, samt fortællinger der kan lede tilbage til vores fælles udgangspunkt. Fællessang og musik Fællesang og musik forener og samler fællesskabet på tværs af forskelligheder, og er et vigtigt element i efterskolens hverdag. et er ligeledes at give eleverne kendskab til den danske sangskat samt historier og anekdoter knyttet til sange, viser, komponister og forfattere set i lyset af deres samtid. Alle eleverne synger fra DGI- sangbogen og desuden ejer skolen et sæt højskolesangbøger. Terminsprøver Skolen afholder fire periode med terminsprøver. Disse finder sted fordelt over skoleåret. Tidspunktet for disse prøver kan ses på vores kalender som ligger som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Planen for terminsprøven vil være at se i bilag så snart denne information er tilgængelig. et med terminsprøverne er tredelt: Disse skal forberede eleverne på den afsluttende eksamen Disse skal samtidigt vænne eleverne til at arbejde under pres, koncentrere sig og fordybe sig i et fagligt område Disse skal tælle med som del af de obligatoriske afleveringer, som tæller med i årskarakteren. Samlet set skal dette sikre, at eleverne er klædt på til de krav der ligeledes stilles på ungdomsuddannelser. Mundtlige og skriftlige prøver Skolen afholder mundtlige og skriftlige prøver maj- juni. Når de mundtlige prøver starter i juni, tilbydes eleverne læsedage. Disse adskiller sig fra hverdagens strukturerede undervisning og er et alternativ til læseferie. Dette kan ses detaljeret i vores kalender bilag. Bilag for detaljerede mundtlige og skriftlige prøver er ligeledes at finde: P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). et med de afsluttende mundtlige og skriftlige prøver er at læse i fagenes overordnede mål (se nærmere ovenfor).
Prøvefagene i 9. klasse Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Bundne prøver: Dansk - to prøver Matematik - en prøve Engelsk - en prøve Fysik/kemi - en prøve. Prøver til udtræk Der trækkes en prøve inden for hver af fagblokkene: Naturfag (biologi og geografi, Idræt og mundtlig matematik) Humanistiske fag (engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tilbudsfagene tysk og fransk). Valgfag En elev kan vælge at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 3, og gælder for følgende valgfag: Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab. Folkeskolens 10.klasse- prøver Prøverne i 10. klasse er frivillige. Eleverne kan vælge at indstille sig til at aflægge 10. klasseprøver i et eller flere af fagene: Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Elever i 10. klasse kan også indstille sig til at aflægge folkeskolens bundne afgangsprøver (det vil sige dansk, matematik og engelsk). Det fremgår af folkeskolelovens 19 f, stk. 1. Endelig kan eleverne vælge at kombinere prøverne, således at den enkelte elev vælger at aflægge 10. klasse prøver i et eller flere fag og vælger en eller flere af 9. klasses bundne afgangsprøver i andre fag.
Challenge 10 På NSE startede vi i skoleåret 2011-12 Challenge 10, som medførte at elevernes faglighed styrkedes. Baggrunden er at eleverne herefter ikke længere kunne fravælge de afsluttende eksaminer. Challenge 10 beskrives nærmere i bilagene. Challenge 10 er opbygget i moduler, således at eleverne har en række hovedfag (dansk, matematik og engelsk), to interessefag (vælges inden skolestart) samt studieforberedende aktiviteter såsom studieteknik. Elever i Challenge 10 går til eksamen i slutningen af året i de to interessefag som de har været på hele året. et At sikre en stor faglighed, give eleverne øvelse i at gå til eksamen samt at sikre, at eleverne ikke i slutningen af skoleåret fravælge eksaminer og derved mister fokus. NSE ønsker at forberede eleverne til det videre studieliv. Lektiehjælp I forbindelse med stille- og lektietimen etableres der hver mandag til torsdag en lektiecafé fra 18.15-19.15, som eleverne kan benytte så meget de måtte ønske. Eleverne kan tilmelde sig caféen afhængig af hvilke lærere og hvilke fag, der er repræsenteret den pågældende dag. et er, at skabe en ramme for at elever som måtte have behov for dette kan få større faglig udfordring eller sparring fra det pædagogiske personale. Elever, som har problemer med at få lavet deres lektier, kan blive pålagt at opholde sig i caféen i en periode. NSE tilstræber at begrænse mængde af dag- til- dag lektier. I stedet har skolen et øget fokus på projekter og afleveringer, som eleverne herved får rig mulighed for at imødekomme. Proceduren for stille og lektie timer er vedlagt som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Linjefag SCIENCE Science linjen er til eleven der funderer over forskellige naturfænomener, naturfaglige emner og over fysikkens love. På linjen er der mulighed for at interessere sig for menneskets biologiske funktioner eller LEGO- robotternes muligheder. På linjen tilbydes seks forskellige forløb og eleven kan selv sammensætte sig individuelle forløb ud fra linjens naturvidenskabelige, teknologiske og biologiske indholdsområder. De to forløb er dog obligatoriske for alle elever på linjen, men derudover kan eleven selv vælge yderligere to af de i alt fire valgfri øvrige forløb. Alt dette er mere detaljeret beskrevet på skolens hjemmeside og I årsplanen for linjen. www.nordborg- slot.dk
Årsplanen for Science kan findes som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15) ART ART linjen er for eleven som ønsker at arbejde med digital kunst, klassisk kunst og eksperimentel kunst. Miljøet på ART er kendetegnet ved at der er alverdens kreative udfoldelsesmuligheder og dette kommer bl.a. til udtryk i en del digitalt udstyr som kan understøtte elever i digital kunst. Der er rig mulighed for at eleverne kan samle deres værker i den personlige portefolie som eleven i løbet af skoleåret udvikler og afslutningsvis kan tage med hjem. På ART linjen arbejdes med forskellige emner indenfor kunst og der bliver rig mulighed for at blive inspireret på udflugterne, rejser og med gæstelærere i løbet af skoleåret. På ART linjen arbejder alle elever som udgangspunkt med fælles forløb. Man kan læse mere om ART på hjemmesiden og i linjens årsplan. www.nordborg- slot.dk Årsplanen for Art kan findes som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). EXERCISE EXERCISE linjen er for eleven som ønsker en alternativ idrætslinje, hvor det i høj grad er selve udøvelsen der er i centrum - frem for konkurrenceelementet. Exercise beskæftiger os hovedsagligt med individuelle idrætsgrene der samtidigt rummer et væsentligt socialt element. Du vil således komme til at til at arbejde med forskellige idrætsgrene indenfor bl.a. fitness, dans, gymnastik, vandsport og vintersport. Indholdsområderne Fitness, Moves og Balance. Linjen tilbyder det helt rette læringsmiljø og linjen har professionel undervisning. Linjen laver forløb som alle elever deltager I og tager på en del udflugter, rejser og benytter ligeledes gæstelærere. Man kan læse mere om linjens events og exercise forløb på skolens hjemmeside: www.nordborg- slot.dk Årsplanen for Exercise kan findes som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner 14-15). EXTREME EXTREME linjen er for eleven som har engagement, energi og lyst til det ukendte. Eleven vil opleve helt unikke og grænseoverskridende oplevelser, samtidigt med at de helt sikkert bryde deres personlige grænser. Linjen tilbyder det helt rette læringsmiljø og linjen har professionelt udstyr. Linjens laver forløb som alle elever deltager I og tager på en del udflugter, rejser og benytter ligeledes gæstelærere.
Man kan læse mere om linjens events, extremsport og adventuresport på skolens hjemmeside: www.nordborg- slot.dk Årsplanen for Extreme kan findes som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner 14-15). Evaluering NSE afholder løbende evaluering af skolens aktiviteter, elevernes målsætninger, samarbejde etc. et med dette er, at sikre at vi hele tiden udvikler skolen og modtager konstruktiv feedback. Nogle af vores evalueringsaktiviteter er beskrevet nedenfor. Trivselssamtaler NSE afholder trivselssamtaler, som er kendetegnet ved at de afholdes nogle få måneder efter skolestart. Evalueringen handler primært om hvordan eleven rent socialt befinder sig på skolen. et med denne samtale er, at sikre at kommunikation mellem skolen, eleven og forældrene er til stede, med henblik på at håndtere problemstillinger såsom hjemve, mistrivsel, privat problemer etc. Programmet for trivselssamtalerne er i bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Fagsamtaler NSE afholder fagsamtaler, som er kendetegnet ved at de afholdes cirka midt i skoleåret for primært at evaluere elevernes faglige kvalifikationer med henblik på deres videre uddannelsesvalg. et med denne samtale er, at sikre at kommunikationen mellem skolen, eleven og forældrene er til stede med henblik på at håndtere problemstillinger af mere faglig karakter og i forhold til fremtidens uddannelsessvar. Programmet for fagsamtalerne er i bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Målsætning og evaluering (MOE) NSE har udarbejdet et arbejdsredskab som skal sikre forventningsafstemning mellem forældre, elever og skolen på et tidsligt stadie. I praksis er redskabet et skema, som alle forældre og elever i fællesskab udfylder inden skolestart, typisk i forbindelse med nye elevers dag. Skemaet bruges bl.a. som grundlag for værelsesfordeling, grupperinger og ligeledes i forbindelse med at håndtere problemstillinger med den enkelte. Skemaet indeholder flere typer af spørgsmål og giver NSE et godt indtryk af den enkelte elev. Skemaet vedlægges som bilag (P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15).
Løbende evalueringer på medarbejdermøder NSE afholder ugentlig/månedligt evalueringsmøder for personalet. et med disse møder er; At sikre planlægning, rollefordeling etc. af kommende aktiviteter/arrangementer At sikre evaluering af aktiviteter/arrangementer siden sidst På møderne deltager dele eller hele skolens personale. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse Kontaktgruppen og forældresamarbejde et bag kontaktgrupperne er at skabe trygge rammer i en mindre gruppe, hvor den enkelte bliver i stand til at udvikle sociale kompetencer i samspil med gruppen og kontaktgruppelæreren. Desuden er formålet at lære eleven, at fungere i en mindre gruppe samt, at udføre de til kostskoleformens nødvendige arbejdsopgaver. Mål Kontaktgruppen skal være et sted, hvor problemer forsøges løst med kontaktlæreren eller i gruppen. Kontaktgruppelæreren arbejder i et tillidsfuldt og loyalt samarbejde med eleven i samspil med hjemmet. Indhold Kontaktgruppen er elevens "base" på skolen. Gruppen består af ca. 12 elever og en lærer. Det tilstræbes at lærerne spiser sammen med kontaktgruppen til middag, såfremt vedkommende er på skolen. Gruppen har et fælles ansvar for løsning af forskellige praktiske opgaver, herunder køkkentjanser og aftenarrangementer. Kontaktgruppelæreren er "tæt på" og følger elevens færden på skolen i både undervisning og fritid. Det er kontaktgruppelæreren, der har den primære kontakt til hjemmet. Ligeledes har kontaktgruppelæreren kontakten til eventuelle kommunale/sociale myndigheder. Der vil f.eks. blive taget kontakt til hjemmet hvis: eleven ikke er på skolen, og der ikke foreligger aftale herom eleven har mange sygedage eleven udebliver fra undervisningen gentagne gange uden aftale eller gyldig grund eleven ikke trives på skolen Kontaktgruppelæreren er særlig opmærksom på, om kontaktgruppeeleverne trives og har det godt. Kontaktgruppelæreren vil aktivt og vedholdende i samarbejde med eleven forfølge løsninger og resultater, hvis eleven har problemer eller er part i konflikter. Kontaktgruppelæreren deltager i forældresamtalerne fagsamtalen (tidspunkt kan ses i årsplan). Her har forældrene mulighed for at få en snak om, hvordan eleven trives på skolen, både socialt og fagligt. Såfremt læreren skønner dette, kan denne gøre krav på en fagsamtale med den enkelte elev og dens forældre. Kontaktgruppelæreren er ansvarlig for afvikling af det på skemaet fastsatte ugentligt gruppemøde. På møderne diskuteres store og små problemer i forbindelse med elevernes trivsel og ansvarlighed på skolen. I forlængelse
af dette vil kontaktlæreren afholde to årlige samtaler med den enkelte elev, hvor der er fokus på trivsel og faglighed. Kontaktgruppelæreren informeres af faglæreren/teamet, hvis der er faglige eller disciplinære problemer. Kontaktgruppelærer og faglærer finder i fællesskab ud af, hvad der skal gøres, - og om hjemmet skal inddrages. Liste over kontaktgrupper vedlægges som bilag: P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15) Weekender og bliveweekender På NSE ser vi gerne, at eleverne bliver på skolen i weekenderne, da dette ligeledes er en vigtig del af det samlede efterskoleophold. Der lægges et program, som også tager hensyn til, at eleverne i løbet af weekenden skal have mulighed for at restituere efter ugens strabadser, så det er klar til den kommende uge. Weekend er fritid - men det skal være fritid med indhold. Derfor lægges der altid et program for weekenden. Programmet rummer fælles aktiviteter, der bryder hverdagens rytme og kan ryste weekendholdet sammen. De elever, der vælger at tilbringe weekender på skolen, er forpligtede til at deltage i det program, som tilrettelægges af eleverne og weekendlærerne i samarbejde. De elever som vælger at blive i weekenden skal meddele dette tirsdagen inden den kommende weekend. Her vil de blive opfordret til at tilmelde sig weekenden. Weekendvagten vil ligeledes fortælle hvad der vil være som tilbud den kommende weekend. Derfor er det vigtig at eleven allerede ved 100 % om han eller hun bliver i weekenden når de skriver sig på mandag (første hverdag i ugen). Dette er også vigtig at vide for køkkenpersonalet mht. bestilling af mad. På NSE har eleverne desuden følgende obligatoriske bliveweekender. Skoleårets første weekend er altid en bliveweekend. et er, at elevholdet lærer hinanden bedre at kende. Der vil blive planlagt aktiviteter i weekenden. " Efterskolernes Dag" - På Efterskolernes Dag står eleverne for en præsentation af skolen, herunder rundvisninger, optræden og aktiviteter. Programmet for Efterskolernes dag er vedlagt som bilag - P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Desuden kan der i forbindelse med rejserne forekomme weekender, hvor eleverne ikke har mulighed for at tage hjem på weekend af hensyn til afrejsetidspunktet (mere herom vil fremgå af kalenderen, som er vedlagt som bilag) Her er yderligere nogle eksempler på weekender hvor eleverne kan deltage, men det er ikke obligatoriske bliveweekender. "Nye elevers dag " - Eleverne kan deltage i planlægning og afholdelse af en dag med aktiviteter for kommende elever. Eleverne er med til at præsentere skolens linjefag for de nye. Programmet for Nye elevers dag er vedlagt som bilag - P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Gamle elevers dag Eleverne kan deltage i planlægning og afholdelse af en dag med aktiviteter og foredrag for de gamle elever. Eleverne er med til at præsentere skolen for de gamle elever. Programmet for Gamle elevers dag er vedlagt som bilag - P:\Udveksling\A_Bilag til Indholdplaner14-15). Nord- Als Musikfestival - Eleverne kan deltage i planlægning og afvikling af forskellige aktiviteter i forbindelse med musikfestivalen.