Gennem tiden helt tilbage fra Vikingetiden og op til i dag - har der været behov for transport mellem Aarhus, Mols, Samsø og Tunø. Transporten sker via landevejen eller vandvejen, og de politiske visioner om en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland over Samsø vil i bedste fald ligge 15 20 år fremme i tiden. De eksisterende forbindelser er tidskrævende, og det tiltagende pres på indfaldsvejene til Århus - med kilometerlange køer i myldretiden - forstærker behovet for en hurtig og bekvem transportforbindelse til og fra Aarhus fra de tre destinationer: Syddjursland (Skødshoved), Samsø ( Maarup) og Tunø. 3 Fra Syddjursland til Aarhus At køre fra Syddjursland til Aarhus via Rønde tager ca 50 minutter i bil og endnu længere i myldretiden, hvor Grenåvej er den mest trafikerede indfaldsvej til Århus. (bilag 1). Det er lang tid sammenlignet med en overfartstid på 20 minutter for en ny hurtigfærge mellem Skødshoved og Aarhus Toldbod. Til gengæld har der historisk ikke været en sådan færgerute de sidste 30 år, hvorfor der er lavet markedsanalyser der påviser, at fastboende, sommerhusejere og turister i et meget betydeligt omfang har lyst til at anvende en sådan ny rute. I undersøgelsen påvises et behov for minimum 200.000 passager pr. år. Et behov der er så stort, at det i sig selv kunne bære en passagerfærge. Derfor henvendte undersøgelsesudvalget sig til reder Povl Feddersen, om han ikke kunne etablere en sådan færgerute. Denne henvendelse er resulteret i dette initiativ. Da Povl Feddersen er opmærksom på, at det kræver en vis tilvænningsperiode at få antallet af faste brugere af en sådan færgerute op på et langtidsholdbart niveau, undersøgte han mulighederne for supplerende aktiviteter ved besejling af Samsø.
4
Fra Samsø til Aarhus Turen fra Samsø til Aarhus Domkirke tager over to timer (Bilag 2) og det gør det vanskeligt at pendle til og fra arbejde eller skole. Så lange transporttider har fået den historiske konsekvens, at antallet af fastboende på Samsø er reduceret til 3.900 personer (Bilag 4). Derfor vil der være et behov for en direkte færgeforbindelse fra Samsø til Aarhus centrum, som gør det muligt at bo på Samsø og arbejde eller gå i skole i Aarhus. Fra Tunø til Aarhus Efter Povl Feddersen havde fået henvendelsen fra Samsø og planerne om den nye rute var blevet kendt, kom der tilsvarende henvendelse fra Tunø, som også gerne ville linkes op på den direkte færgeforbindelse til Aarhus centrum. Tunø ønskede samme fordel og muligheder som Samsø af denne forbindelse. Det er relativt enkelt at anløbe Tunø Havn, når færgen alligevel sejler fra Mårup til Aarhus. 5 En sådan færgerute vil også åbne nye perspektiver for aarhusianere, der allerede har eller ønsker at få et sommerhus på Samsø, hvor man fredag aften kan pakke cyklen, tage færgen og nyde weekenden i det idylliske ø-miljø, for så at tage færgen tilbage til storbyen søndag aften. Dagsturister og golfspillere vil ligeledes med stor fordel kunne benytte denne rute. I dette oplæg er der en sejlplan, der viser en overfartstid på 55 minutter fra Mårup og 45 minutter fra Tunø til Aarhus. Den nuværende rute fra Sælvig til Hou transporterer ca. 355.000 passagerer årligt, hvoraf 75% er turister og 25% fastboende. Der er 118 fastboende på Tunø jævnfør bilag 5. Ruten fra Tunø til Hou transporterer ca. 43.000 passagerer årligt hvoraf 90% er turister og kun 10% fastboende øboere iflg. Ernst Hornslet, der er kasserer i M/S Tunø s venner Der er ikke lavet markedsanalyser på, hvor mange af de fastboende der vil benytte en ny direkte færgerute mellem Aarhus og Samsø/Tunø, men i det kommende afsnit vil der blive estimeret nogle forsigtige passagertal. Fuld uddybning af potentialet findes ved at gennemlæse hele bilag 6 eller blot opsummeringen på side 4 og 5.
6
Passagerantal Fra Aarhus til Mols t/r Der bor iflg Business Aarhus og Danmarks Statistik 314.000 indbyggere i Aarhus Kommune. Ifølge Epinion undersøgelsen (Bilag 6 side 13) vil 6% +13% af indbyggerne (59.660 passagerer) benytte forbindelsen i høj eller meget høj grad. Hertil kan lægges 26% af ca 400.000 turister, der årligt gæster Aarhus svarende til 104.000 færgepassagerer. Der er også stor interesse for ruten blandt institutioner (Bilag 6 side 18). En anden undersøgelse fra Capacent (Bilag 7, side 12) påpeger, at der er 630 borgere fra postnumrene 8420 Knebel, 8410 Rønde og 8400 Ebeltoft, som er pendlere. Af disse viser undersøgelsen, at 210 vil benytte ruten dagligt. Det giver (210 pers x 220 arbejdsdage) 46.000 passagerer. Samme undersøgelse bringer endnu flere indikationer på rutens eksistensberettigelse, hvilket kan uddybes ved at læse bilaget. Men vil ikke blive behandlet yderligere her. Lægger vi disse få tal sammen indikeres et passerantal på strækning Aarhus/Mols at være på (59.600 + 104.000 + 46.000 + ikke indregnet potentiale) minimum 200.000 passagerer årligt. I de følgende budgettal regnes med 25 33% af dette i forvejen forsigtige skøn hhv 50.000, 55.000 og 65.000 passagerer årligt som tre alternative budgettal. Vi gør det meget forsigtigt/konservativt, fordi der som sagt ikke har været tradition for en rute mellem Aarhus og Skødshoved. 7
8
Fra Samsø til Aarhus t/r Af de 355.000 der årligt benytter den nuværende rute til Hou, vil der i budgettet blive beregnet at 3% svarende til 12.000 passagerer vil benytte den nye hurtigrute. Skønnet er ekstremt forsigtigt, men den påtænkte færge kan ikke medtage biler, og derfor kan den kun kompensere en del af trafikken, der ikke har behov for at medbringe bil. Men op til 30.000 passagerer vil absolut være realistisk. Vi har slet ikke taget hensyn til, at en ny hurtigrute fra centrum af Aarhus i sig selv vil give en stor turisttrafik. Fra Tunø til Aarhus t/r Af de 43.000 forventer vi, at 25% vil skifte den nuværende rute til Hou ud med den nye færge. Den større procent i forhold til Samsø - tager afsæt i, at Tunøboere ikke har behov for at få bil med færgen, og derfor er denne færge et alternativ og en direkte konkurrent til Tunø/Hou Linien. Budgettet regner med 10.000-15.000 passagerer årligt på ruten Tunø/Aarhus. 9 Reder Povl Feddersen drev i ti år (fra 2001 til 2011) Livø-ruten. På Livø er der kun 9 fastboende, men alligevel sejlede Povl Feddersen 25.000 passagerer primært turister og institutioner til og fra Livø årligt. Vel at mærke selv om denne ruten kun var åben 6 måneder om året. En tilsvarende effekt med dagsbesøg på Samsø forventes at blive en stor succes med tilhørende ændrede udbud af serviceydelser på Samsø f.eks. bil- og scooterudlejning. Vi fastholder - uanset potentialet - et ekstremt forsigtigt budget på 12.000-20.000 passagerer årligt på ruten Mårup/Aarhus.
10
Total passagerantal Sammenregner vi passagerantallet fra de tre ruter, får vi følgende belægning: Der er udarbejdet 3 scenarier med følgende passagerantal: 11 Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Århus Skødshoved t/r 50.000 55.000 65.000 Århus Mårup t/r 12.000 17.000 20.000 Århus Tunø t/r 10.000 12.000 15.000 Pax I alt 72.000 84.000 100.000
12
Billetpriser Samsø/Tunø Aarhus t/r I det fremtidige budget regnes med billetpriser på niveau med dem, der gælder for de to eksisterende ruter, idet det må forudsættes, at det er mere attraktivt at komme hurtigere frem til samme pris. For begge ruter gælder, at en t/r billet koster ca. 170,- kr. for voksne og 85,- kr. for børn mellem 4 og 15 år. Med et ti-turs kort kommer prisen ned på ca. 140,- kr t/r. Der findes diverse Ø-kortordniger (økonomisk kompenseret af hhv Samsø og Tunø/Odder kommune) der ventes at kunne overføres til den nye rute. Skødshoved- Aarhus t/r To undersøgelser (bilag 6 og 7) har konkluderet, at en billetpris t/r på 100,- fra Aarhus/Mols er et acceptabelt prisniveau. Derfor lægger vi igen forsigtigt et budget ind på 90,- kr. t/r. 13 Det giver billetindtægter på: Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Pax I alt 72.000 84.000 100.000 Billetindtægter tkr. 7.050 8.175 10.125
Politisk velvilje Én ting er, at beboere, turister og andre er interesseret i en ny færgerute, men som bekendt kræver det politisk velvilje, hvis det skal blive en succes og kunne gennemføres inden for en overskuelig fremtid. Initiativtagerne har været i meget positive dialog med samtlige tre involverede kommuner. 15 Syddjurs Kommune Her ser man en markant fordel i den nye rute. Den vil i givet fald kunne ændre væsentlige dele af infrastrukturen på Mols og gøre Syddjursland til en attraktiv forstad til Aarhus, når forbindelsestiden reduceres fra én time til 20 minutter. Helt konkret har kommunen på byrådsmødet den 24. november 2011 afsat 200.000,- DKK til teknisk rådgivning i forbindelse med en foreløbig tillægsbevilling på 1.500.000 DKK til ombygning af havnen på Skødshoved (Bilag 7). Havnen ventes at stå færdig 1. juni 2012. Samsø Også Samsø ser meget positivt på den kommende færgerute. Således har kommunalbestyrelsen på et møde den 23. august 2011 besluttet at gå ind for projektet, og angiver i deres skrivelse (Bilag 8), at færgen kan lægge til i Mårup havn ved det blå flag. Tunø Øen hører ind under Odder Kommune, og Odders kommunaldirektør Jesper Hjort er orienteret om planerne.
Politisk velvilje Aarhus Byen har netop fået ny borgmester Jacob Bundsgaard (S), som endnu ikke har været forelagt planerne. Til gengæld har havnedirektør Bjarne Mathiesen allerede vist sig velvillig overfor CarbonCat og har dels anvist en anløbskaj tæt ved Aarhus Toldbod og indikeret en særdeles rimelig havneleje. I projektforløbet har Ole Paaske fra Tirstrup Lufthavn været deltager og katalysator i Tænketanken og etableret kontakten med kommuner og myndigheder. Da hele Aarhus Havn er under ombygning til erhvervsformål er det muligt at den nye færge vil blive flyttet lidt rundt indtil byggerierne er færdige. Men det klare mål er en anløbsplads mellem Nørreport/Bestseller og Urban Mediaspace. Denne anløbsplads er samtidig direkte forbindelsesled til diverse by- og X-buslinier, Grenåbanen (til Lystrup Hornslet m.) samt den kommende letbane. Det betyder, at passagerer der anløber Aarhus med denne færge, IKKE har behov for bil, men nemt og bekvemt kan gå eller på anden måde transporteres videre til arbejde, indkøb eller besøg i Aarhus Kommune. Dette bilfrie, grønne tiltag er i sig selv helt i takt med tiden. Har passagerer reelt behov for en bil til videre transport, vil det kommende Urbanmediaspace rumme P-anlæg til 1.000 biler. Derfor kan pendlere parkere deres bil her (Bilag 10). 17 Der er pt. en ledig anløbsplads ved siden af Pakhus 13. Her disponerer kommunen over en pavillon det pt. er udlånt til sekretariat for Classic Car Race. Stedet vil være ideelt for denne færge - både på kort og lang sigt.
18
CarbonCat CarbonCat er valgt som arbejdstitel i dette prospekt. Vi er bekendt med at et finsk selskab har registreret navnet, og det muligvis skal ændres eller justeres senere. Men foreløbig fastholder vi CarbonCat som arbejdstitel. Navnet er sammensat af det engelske carbon for kulfiber, som er det materiale skroget bygges af. Ordet cat refererer til, at det er en catamaran, men i realiteten betyder det også, at den besejler Kattegat, og så kunne navnet finjusteres til CarbonKat. Bagerst i dette prospekt findes logoforslag samt andre, mulige navne herunder SeaCat. Da behovet for en færgeforbindelse nu er dokumenteret, og der ligeledes er indikeret billetindtægter fra 7-10 mio DKK samt politisk velvilje til at modtage færgen i samtlige tre involverede kommuner, er næste opgave at finde et skib, der kan løse opgaven. 19 Konstruktionstegninger til CarbonCat udarbejdet af Borghegn Yachtdesign, november 2011.
Initiativet Reder Povl Feddersen har spurgt på færger fra flere rederier i Australien og Norge, og det bedste tilbud var en norsk færge, der kunne medtage 100 passagerer til en pris af 35 mio DKK. Med det som udgangspunkt bad reder Povl Feddersen skibsdesigner Arne Borghegn om at gå i gang med at konstruere en færge, der kan løse opgaven. Resultatet er en 24 meter kulfiberopbygget katamaran med plads til 118 passagerer, 25 cykler og en ganske lille mængde fragt. Samtidig henvendte han sig til Tuco Marine Group i Fåborg, der er specialiseret i at bygge sådanne færger i kulfiber. Valget af kulfiber skrog skal ses ud fra et ønske om lav vægt og dermed reduceret forbrug af diesel. Færgen udstyres med 2x500 HK motorer, der vil give en servicefart på 20 knob/time og de overfartstider der er skitseret først i prospektet samt nedenfor. Et kulfiber skrog vejer kun ca. 50% af et tilsvarende skrog i aluminium. Et kulfiber skrog vejer kun ca. 50% af et tilsvarende skrog i aluminium. Det reducerer behovet for motorkraft og samtidig reduceres brændstofforbruget til ca. 40%. Der bliver således tale om en endda særdeles miljøvenlig transportform. Reder Povl Feddersens forslag til en sommerfartsplan er angivet i bilag 11. 21
22 Tuco Marine er specialiseret i at bygge både og skibe i high tech materialer. CarbonCat Aarhus 24 meter lang og 8 meter bred - med plads til 118 passagerer, bliver bygget i kulfiber. Der bruges langt mindre materiale til at bygge et skib i kulfiber sammenlignet med glasfiber.
Brændstofsøkonomi Dieselforbruget er kun 100-135 ltr/time ved 20 knob og effektiv drift. En daglig sejlplan på 12 timer kræver kun 8 timer for fuld fart. Det samlede årlige dieselforbrug kan dermed ret præcist fastlægges til 320.000 ltr. Diesel købes excl. afgift men incl. moms. I budgettallene er regnet en pris på 7,50 kr/ltr. Tuco Marine Group ApS Tuco Marine er specialiseret i at bygge både og skibe i high tech materialer. Senest har sejlerfolket i Danmark bemærket Tucos kulfibertrimaran Carbon3, der den 7. oktober 2011 erobrede Sølvspileren ved at sejle rundt om Sjælland for sejl på 14 timer og 50 minutter - næsten 3 timer hurtigere end den tidligere rekord. Besætning Besætningen forventes normeret til to personer, og sikkerhedsmæssigt udstyres CarbonCat med to redningsflåder med hver 150 personers kapacitet. Denne redningsmæssige overkapacitet i forhold til det maksimale passagerantal på 118 gør, at der ikke skal yderligere personale ombord af sikkerhedsmæssige grunde. I budgettallene kalkuleres med 5 ansatte, for at driften kan afvikles med de påtænkte sejlplaner og gældende arbejds- og hviletidsregler. Skibsfinansiering Investorer 7 mio DKK (10 andele à 700.000 DKK) Banklån 5% pa. 10 mio DKK 23 Tuco Marine har de seneste to år leveret 4 tilsvarende passagerfærger, der bl. a besejler øer ud for Tromsø i Nordnorge. Dermed regnes Tuco Marine blandt de mest erfarne værfter i Nordeuropa indenfor bygning af sådanne letvægts passagerfærger i hightech materialer. Reder Povl Feddersen vil stå som bygherre, han vil selv kontrahere de forskellige fagentrepriser samt indkøbe udstyr og motorer. Derved regner PF med at kunne bygge færgen for ca. 17 mio kr., hvilket er 5 10 mio kr. under markedsprisen. I alt CarbonCat 17 mio DKK Initiativtagerne vil søge om forhåndstilsagn på bankfinansieringen i en af de største danske banker. Banken tager dog forbehold for endeligt tilsagn, indtil investorgruppen er samlet. Endelig kan investorgruppen vælge at sammensætte finansieringen anderledes end skitseret her.
24
Øvrige anlægsudgifter Som udgangspunkt skal der ikke ofres penge på kajanlæg eller andet i forbindelsen med de fire anløbssteder. Man slår en trosse om en pullert ved anløb og bruger i bedste fald en løs trappe. Når konsortiet er sammensat, skal det dog vurderes, om der er behov for ventesale, shelters eller andet, der kræver yderligere anlægsinvesteringer. Samtidig skal konsortiet vurdere, hvilken selskabsform man vil operere i. Man kan vælge at lægge færgen i ét selskab f.eks et K/S som udcharterer færgen til et driftselskab. Således vil der ikke blive ansat kioskpersonale eller billetsælgere. Et forventet kiosksalg vil blive baseret på automatsalg og automaterne vil typisk blive stillet til rådighed af leverandørerne. Billetsalg og reservation skal udelukkende ske over nettet og via mobiltelefoner. Derfor skal der etableres hjemmeside og laves applikationer til hhv. Android og iphone. Man slipper nok heller ikke uden om at lave brochurer og fartplaner i hardcopy. Initiativgruppen anslår 1. års udgifter til markedsføring og etablering af hjemmeside, bookingsystem m.m. til kr 600.000,-. 25 Kiosksalg og markedsføring Hele vejen igennem har det været ønsket at holde omkostninger nede. Men selvfølgelig skal CarbonCat markedsføres i alle fire kommuner og ved turistindfaldsvejene. Det er initiativtagerens ønske at personalemængden indskrænkes til kun at omfatte personer, der varetager driften.
26 positiv afkast selv ved de mest pessimistiske passagertal fra første dag.
Positiv drift fra første dag Som det fremgår af budgettet for 2012 i bilag 12, er der positiv afkast selv ved de mest pessimistiske passagertal fra første dag. Der er initiativgruppens klare intention at arbejde på at passagerantallet bliver 10.000 (alternativ 3) og ikke nulpunktet på 7.000 årligt (alternativ 1). Men det er samtidig initiativgruppens klare forventning, at der vil ske en forskydning i passagerantallet fra de forskellige destinationer, når ruten bliver kendt og anderkendt. 27 Best case scenario Budgettet i dette prospekt er meget konservativt, så hvis de indikerede passagertal fra rapporterne viser sig at slå igennem, kan CarbonCat slet ikke klare passagermængden med en kapacitet på 118 passagerer. Der vil så enten blive tale om indkøb og bygning af endnu en færge eller indchartring af en leje-færge i spidsbelastningsperioder. Worst case scenario Det må anstændighedsvis høre med i et prospekt som dette, der kun henvender sig til at yderst begrænset kreds af borgere i og omkring Aarhus, også at redegøre for worst case scenario. Hvis det viser sig, at driften ikke bliver rentabel som initiativgruppen forventer, er der ikke andet at gøre end at lukke ruten. Det afføder et begrænset underskud som investorkredsen kan definere upfront som et hvilket som helst andet stop loss. Investorkredsen står så tilbage med en passagerfærge, der er bygget på yderst favorable vilkår. Her har initiativgruppen en klar forventning om, at det skib som CarbonCat vil kunne sælges med fortjeneste eller charteres ud til andre færgeruter. Tidsplan Initiativtagerne ser gerne, at investorkredsen er samlet i januar 2012, så færgen CarbonCat Aarhus kan ordres og igangsættes på Tuco Marine i Faaborg. Værftet beregner minimum fire måneders leveringstid og med yderligere en måned til aptering, prøvesejlads og sikkerhedsgodkendelser, vil driften kunne igangsættes i sommeren 2012. CarbonCat vil naturligt have den bedste belægning i sommermånederne. Derfor er det vigtigt at sikre at færgen vil kunne bygges og sættes i drift så hurtigt som muligt.
28 mulighed for at være med til en virkelig nyskabelse for Aarhus.
Enestående mulighed Her er en enestående mulighed for en lille, eksklusiv kreds af investorer at være med til en virkelig nyskabelse for Aarhus. Nemlig at forbedre persontransportforholdene til og fra Samsø og Tunø markant. Men det mest nyskabende er nok, at den samme rute vil skabe nærkontakt mellem Aarhus og det sydlige Djursland. Et område, der gennem generationer har været hensat til en lang og besværlig transport ad landevejen, men som nu kan komme direkte til Aarhus city på kun 20 minutter. Det vil med sikkerhed ændre infrastrukturen. Det vil blive mere attraktivt at bo på Djursland eller Samsø og samtidig arbejde i Aarhus. Det vil betyde, at der kan sælges flere sommerhus- og helårsgrunde i Syddjurs kommune til beboere, der fremadrettet vil kunne tage arbejde i Aarhus - med kort transporttid mellem hjem og arbejde. På Samsø kommer man til at opleve et boom af turister, der ankommer uden bil direkte fra Aarhus: Det vil medføre yderligere liv i sommermånederne, øget udlejning af sommerhuse og teltpladser, ekstra pres på golfbanen m.m. Der vil sikkert blive behov for bil- og scooterudlejning i højere grad end tilfældet er i dag. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan en hurtig transport til og fra Aarhus centrum kan være med til at udvikle Djursland, Samsø og Tunø i fremtiden. Derfor er det en enstående mulighed - med en begrænset investering og risiko - der her præsenteres. Alle undersøgelser og budgetter peger på, at der vil blive positivt driftoverskud fra første dag. Der er fremlagt tre forsigtige budgetter (Alternativ 1, 2 og 3), og alle viser overskud på driften. Hvis de passagertal, der indikeres i markedsanalyserne realiseres, skal der bygges - eller inchartres - yderligere færgekapacitet, hvorefter der vil komme yderligere overskud på driften. CarbonCat færgen kræver en egenfinansiering på 7 mio DKK. Øvrige anlægsudgifter - herunder venterum og markedsførings opstart - anslås til 1,5 mio DKK. Derfor skal der erlægges sammenlagt 8,5 mio DKK af investorkredsen. Fordeles dette på 10 deltagere kræver en ejerandel på 1/10 et kontant indskud på 850.000 DKK. Initiativtageren til dette setup: Reder Povl Feddersen og Tuco Marine Group tror så meget på projektet, at de straks melder sig som medinvestorer med hver 1/10. Der skal således kun findes yderligere investorer for et samlet beløb på 6,8 mio DKK. Om den post skal fordeles på otte eller færre investorer er ikke afgørende. Det er vigtigt at understrege, at såfremt man vil have en kickstart af driften, skal færgen indsættes inden turisterne kommer i sommeren 2012. Det kræver, at værftet kan komme i gang med nybygningen allerede i januar 2012. Derfor skal investorkredsens så vidt muligt findes rimeligt hurtigt omkring årsskiftet 2011/2012. 29
30
Next step Har du lyst til en uddybning af dette projekt eller mangler du oplysninger i dette prospekt bedes du rette henvendelse til initiativtagerne: Reder Povl Feddersen Rødhøj 41 4550 Asnæs T: +45 7550 3037 M: +45 2068 3037 M: povl.feddersen@gmail.com eller... Bestyrelsesformand i Tuco Marine Group Aps Johan Blach Petersen Strandvejen 112 8000 Aarhus C T: +45 86 11 33 55 M: +45 40 72 40 44 M: jbp@jbp.dk 31
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Fastboende på Samsø Bilag 4
Bilag 5 Fastboende på Tunø
Bilag Bilag 6, 7, 8 og 9 Disse forefindes i form af PDF-dokumenter, henholdsvis: Bilag 6 - Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse_rapport_epinion.pdf Bilag 7 - Syddjurs Kommune og Erhvervstænketank - Markedsanalyse af færgeforbindelse - Capacent 21-10-2009.pdf Bilag 8 - Dagsorden_ShowAgendaDocument.pdf Bilag 9 - Brev - 15-09-11 Ole Påske KB beslutning vedr færgerute.pdf
Bilag 10
Bilag 11 Forslag til sommerfartplan Hverdage Afgang Ankomst Mårup Kl. 6.05 Tunø Kl. 6.15 Tunø Kl. 6.20 Aarhus Kl. 7.00 Aarhus Kl. 7.05 Skødshoved Kl. 7.25 Skødshoved Kl. 7.30 Aarhus Kl. 7.50 Aarhus Kl. 8.00 Skødshoved Kl. 8.20 Skødshoved Kl. 8.25 Aarhus Kl. 8.45 Aarhus Kl. 9.00 Skødshoved Kl. 9.20 Skødshoved Kl. 9.30 Tunø Kl. 10.10 Tunø Kl. 10.15 Mårup Kl. 10.25 Mårup Kl. 11.15 Tunø Kl. 11.25 Tunø Kl. 11.30 Skødshoved Kl. 12.10 Skødshoved Kl. 12.20 Aarhus Kl. 12.40 Aarhus Kl. 14.00 Skødshoved Kl. 13.20 Skødshoved Kl. 13.30 Tunø Kl. 14.10 Tunø Kl. 14.15 Mårup Kl. 14.25 Mårup Kl. 14.35 Tunø Kl. 14.45 Tunø Kl. 14.50 Skødshoved Kl. 15.30 Skødshoved Kl. 15.40 Aarhus Kl. 16.00 Aarhus Kl. 16.30 Skødshoved Kl. 16.50 Skødshoved Kl. 17.00 Tunø Kl. 17.45 Tunø Kl. 17.50 Mårup Kl. 18.00 Mårup Kl. 18.10 Aarhus Kl. 19.10 kun fredag, lørdag og hverdage før helligdage.
Logoer
RedaktionsGruppen.dk