14. Redegørelse for amtets gældssituation



Relaterede dokumenter
Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Region Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Frederiksberg Kommune

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Balanceforskydninger Afdrag på lån Optagelse af lån Øvrige balanceforskydninger Beholdningsbevægelse

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Tillægs bevilling Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden

Frederiksberg Kommune

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Lån, renter og balanceforskydninger

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Lån, renter og balanceforskydninger

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Frederiksberg Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Finansiering. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og

Frederiksberg Kommune

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Finansiel politik for Region Syddanmark

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Faaborg-Midtfyn Kommune

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013

Kommunens samlede langfristede gæld udgør pr. 31. juli 2016 i alt 1.230,8 mio. kr. fordelt således: Færge lån 12,9 514,3 25,0 199,6 479,0 1.

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget

Frederiksberg Kommune

Balanceforskydninger

Økonomiudvalget til orientering

Bornholms Regionskommune

Låneoptagelse og langfristet gæld I den forventede lånoptagelse er der kun indlagt lån til de projekter, der kendes på nuværende tidspunkt.

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 7 Finansielle poster og brugerfinansieret område

Til Økonomiudvalget Sagsnr ØU Budgetbidrag finansposter

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Finansposter budgetbidrag 2013

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Lån, renter og balanceforskydninger

genn Notat om tilpasning af budget til lån, afdrag og renter

Strategi for lån A/B Lindstrand. Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Der har i 2017 været afholdt anlægsudgifter højere end 28,117 mio. kr., og denne lånedispensation på 6,466 mio. kr. kan derfor disponeres fuldt ud.

Finansrapport. pr. 1. april 2015

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Godkendelse af lånoptagelse for 2018 og tillægsbevillinger for anlæg og finansiering i 2018 og 2019

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. oktober 2010.

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Regnskab Vedtaget budget 2011

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Økonomiudvalget til orientering

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Balanceforskydninger

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

I den forventede lånoptagelse er der kun indlagt lån til de projekter, der kendes på nuværende tidspunkt. Kor. budget

Budgetforslag SOLT

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

Hvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit

Finansierings- og rentemøde

Mio. kr Ultimo Gennemsnitlige likvide aktiver 645,3 Gennemsnitlige deponerede midler 331,1 I alt gennemsnitlig likviditet 976,4

Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Godkendelse af lånoptagelse vedrørende lånerammen for 2017, ny strategi for sammensætning af kommunens låneportefølje Tillægsbevilling 2017

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Frederiksberg Kommune

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2

Til Københavns Fondsbørs. 20. september Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Transkript:

14. Redegørelse for amtets gældssituation 14.1 Typer af lån... 2 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld... 3 14.3 Gældens sammensætning i 2005... 4 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-08... 6 Socialudvalget 14 1 14

14. Redegørelse for amtets gældssituation Indledningsvis beskrives de forskellige typer lån, som Amtet har optaget. Dernæst beskrives udviklingen i Københavns Amts langfristede gæld i et historisk perspektiv. 14.1 Typer af lån Amtets langfristede gæld er sammensat af følgende låntyper: Udlandslån Anlægslån Stats- og Hypotekbanklån Særlån angående maj-afregningen 1995 Pensionistlån Metrolån Lån til almene boliger Leasingforpligtelser (kan sidestilles med gældsmæssige forpligtelser) 14.1.1 Udlandslån Den del af Amtets gæld, der omtales som udlandsgæld, stammer fra tiden før midten af 1980 erne, hvor Amtet blev anmodet om at foretage lånoptagelsen i udlandet. Lånene er optaget i både udenlandsk valuta og danske kroner. 14.1.2 Anlægslån Anlægslånene omfatter de lån, som Amtet siden 1995 har haft automatisk adgang til at optage i forbindelse med anlægsinvesteringer og omfatter desuden lån optaget i forbindelse med opførelsen af Arken og overtagelsen af Geelsgårdskolen samt andre realkreditlån o.l. Ifølge lånebekendtgørelsen har amterne en automatisk adgang til at optage anlægslån svarende til 25 % af de budgetterede nettoanlægsudgifter (dog 40 % i 1995). I forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om amternes økonomi i 2001, blev denne lånemulighed udvidet til at udgøre 30 % af nettoanlægsudgifterne i 2001 og 2002. Som en del af økonomiaftalerne for 2003 og 2004 har amterne i 2003 fået mulighed for at lånefinansiere 50 % af anlægsinvesteringerne på sygehusområdet, mens den sædvanlige låneadgang til anlægsinvesteringer på 25 % er gældende på de øvrige aktivitetsområder. I forbindelse med økonomiaftalen for 2005 er den udvidede låneadgang på sygehusområdet også gældende i 2005. 14.1.3 Lån forårsaget af økonomiaftalerne mellem amterne og regeringen (Statsgæld og Hypotekbanklån) Gælden til staten består af udskudte novemberafregninger på i alt 597,7 mio. kr., der kan henføres til den endelige afregning af indkomstskatterne for årene 1989 og 1990. Disse afregninger blev udskudt, idet amternes økonomi var stram på dette tidspunkt. I 1999 påbegyndte Amtet tilbagebetalingen med i alt 124,5 mio. kr. Hypotekbanklånene er givet i forbindelse med økonomiaftalerne og omfatter altovervejende lån til dækning af den manglende besparelse på medicinudgiften (1993), finansieringsgarantien om den kommunale økonomi i årene 1992-94, udvidelse af operationskapaciteten (1994), arbejdsmarkedsreformen (1994) og udbygning af tilbud til sindslidende (1998). Der er normalt tale om såkaldte stående lån, der er afdragsfri til lånet forfalder i sin helhed på et af staten fastsat tidspunkt. Der er aktuelt kun fastsat et indfrielsestidspunktet for lånet, der blev givet til amterne i forbindelse med udbygningen af tilbud til sindslidende. Dette lån forfaldt i 2003. Som et led i økonomiaftalen for 2003, blev der givet adgang til at lånet kunne refinansieres på markedsvilkår. Lånet er refinansieret på markedsvilkår i Kommunekredit, og renten anslås til 2,65 % p.a. i 2005. 14.1.4 Særlån angående maj-afregning 1995 Amtet modtog i 1997 et særlån vedrørende finansieringsgarantien i forbindelse med 1995-indkomsterne (maj-afregningen). 14.1.5 Pensionistlån Som følge af en generelt stigende tendens blandt pensionister i kommuner og amter mht. til at indefryse ejendomsskatterne er det nu tilladt at optage lån svarende til tilvæksten i indefrosne ejendomsskatter. Det administrative budgetforslag for 2005 er baseret på, at der både i 2004 og 2005 optages lån i denne sammenhæng på 60 mio. kr. årligt. Samlet gæld ultimo 2005 skønnes at andrage 170 mio. kr. 14.1.6 Metrolån Københavns Amtsråd har den 25. marts 2004 taget stilling til finansiering af Amtets bidrag til Metroens 3. etape i anlægsperioden. Amtsrådet har besluttet, at Amtet i anlægsperioden 2004-2007 finansierer sin andel af omkostningerne til 3. etape via kontante indskud finansieret af lån, som Amtet selv optager. Der er p.t. optaget et samlet lån på 412 mio. kr. i 2004. 2 ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG 2005-2008

I budgetforslaget er der kun budgetteret med lån til renteudgiften. Den fremtidige lånoptagelse til finansiering af anlægsbidrag til Metroen, tages der stilling til senere, når det konkrete lånebehov kendes. 14.1.7 Lån til almene boliger Der er optaget et midlertidigt byggelån på 60,3 mio. kr. vedrørende erstatningsbyggeri for Taxhuset i Høje Tåstrup. Lånet løber frem til udgangen af 2005, hvorefter at der vil ske en endelig finansiering, når byggeriet er færdigt. 14.1.8 Leasing Leasing er et finansieringsmæssigt instrument, som pålægger amtet en økonomisk forpligtelse over en længere årrække. Der kan ikke anvendes leasing ved anskaffelser af kapitalgoder, som er opført på anlægsbudgettet, idet dette i henhold til lånebekendtgørelsen betyder, at der skal foretages en tilsvarende deponering. Omkring anvendelse af leasing som finansielt instrument gælder følgende generelle bestemmelse, at beslutning om større anskaffelser eller rammen herfor, som kan finansieres via leasing træffes af Amtsrådet i forbindelse med budgetbehandlingen af det samlede budgetforslag. Forslag om leasingfinansiering, som ikke er medtaget i budgettet, kræver ligeledes Amtsrådets godkendelse. Kun i mindre omfang kan indgås leasingaftaler i forbindelse med den "almindelige" drift og at dette under alle omstændigheder kræver den pågældende forvaltningsdirektørs godkendelse. Beløbsgrænsen for disse administrative godkendelser fastlægges i de administrative retningslinier vedrørende leasing. Beløbet reguleres årligt. I budget 2004 er grænsen 1,0 mio. kr. Beløb over denne grænse skal godkendes i Amtsrådet. Leasingperioden som hovedregel maksimalt kan andrage 4 år svarende til amtets budgetlægningsperiode. Hvis leasingperioden strækkes ud over denne tidshorisont kræver det en nærmere redegørelse, hvor begrundelsen udelukkende kan henføres til at driftsaktivet har en længere levetid. Samtidig skal det vurderes/sikres, at driftsaktivet også er teknologisk anvendeligt for den angivne leasingperiode. Der skal årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen udarbejdes en oversigt over amtets samlede leasingforpligtelser til brug for årsregnskabets oversigt over Amtets garanti- og eventualforpligtelser. 14.2 Den historiske Udvikling i amtets gæld Amtets gæld udgjorde i 2000 2.461 mio. kr. ekskl. leasing, og skønnes at udgøre 3.373 mio. kr. ultimo 2008, svarende til en forøgelse på 37 %. Forøgelsen dækker især over Metrolån, lån til pensionister samt fortsat nye anlægslån. Amtets samlede gæld ultimo 2004 forventes at udgøre 3226,8 mio. kr. - inkl. leasing restgæld. I 2005 forventes ultimogælden at stige med 165 mio. kr. inkl. 50 mio. kr. i leasing gæld. Efter en stigning i gælden i 2005 og 2006 forventes gælden i 2008 at falde til et niveau som ligger ca. 200 mio. kr. over 2004-niveauet. Københavns Amts langfristede gæld ultimo 2000-2008 Mio. kr., løbende priser 2000 2001 2002 2003 FR2004 B2005 B2006 B2007 B2008 Gæld inkl. leasing 2.523,3 2.549,6 2.606,3 2.576,7 3.226,8 3.393,0 3.488,8 3.380,5 3.424,2 Indeks (2000=100) 100 101 103 102 128 134 138 134 136 I 2007 forfalder nogle større lån, og der skal derfor, specielt i dette år, optages lån af en betydelig størrelse. Budgetforslaget for 2005-2008 forudsætter en fortsat lav lånerente på den variable gæld svarende til refinansieringsrente på variable vilkår på 2,65 %. p.a. svarende til en lånerente som er ca. 0,5 % højere end den nuværende variable rentesats for lån i danske kroner. Desuden er der forudsat uændret valutakurs på euro og schweizerfranc. I efterfølgende afsnit vurderes risikoen forbundet med en ændring i renteudvikling samt risikoen forbundet med en valutakursændring. ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG 2005-2008 Redegørelse for amtets gældssituation 14 3 14

14.3 Gældens sammensætning i 2005 Nedenfor beskrives mere detaljeret, hvordan Amtets restgæld forventes at være sammensat ved udgangen af 2005. Gæld samt renter og afdrag på lån i 2005, ekskl. leasing 1.000 kr., 2005-priser Hovedstol Restgæld Renter Afdrag Restgæld i DKK Primo Ultimo INDENLANDSKE LÅN: Selvej. institutioner med overensk. i alt 770 47 224 546 Hypotekbanklån: Øvrige hypotekbanklån 2.694 1.403 17 58 1.344 Hypotekbanklån i alt 2.694 1.403 17 58 1.344 Statsgæld: Novemberrater 597.700 473.230 0 0 473.230 Statsgæld i alt 597.700 473.230 0 0 473.230 Andre kommuner og amtskommuner i alt 11.033 2.788 251 215 2.573 Nykredit 1,1 mio 1.100 510 25 29 481 Nykredit 2,6 mio 2.660 1.807 85 47 1.760 Nykredit 2,1 mio 2.132 1.568 74 32 1.536 Nykredit 0,6 mio 616 462 28 12 450 BRF 4,8 mio 4.770 2.922 120 94 2.828 Realkredit Danmark 1,0 mio 1.045 280 14 38 242 Realkredit Danmark 0,2 mio 200 56 3 11 46 Realkredit Danmark 0,07 mio 75 38 3 3 34 Realkredit i alt * 12.598 7.642 351 267 7.375 INDENLANDSKE LÅN I ALT 624.025 485.832 666 764 485.068 UDENLANDSKE LÅN: KommuneKredit: CHF 160,5 mio. 807.315 766.227 22.635 0 766.227 EUR 16,9 mio. 125.900 125.985 5.327 125.985 0 DKK 486,5 mio. 486.500 486.500 17.830 0 486.500 DKK 70,0 mio. pensionistlån 2003 70.000 70.000 1.855 0 70.000 DKK 40,0 pensionistlån 2004 40.000 40.000 1.060 0 40.000 DKK 109,5 mio. 109.543 102.633 4.054 7.189 95.444 DKK 19,9 mio. 19.926 18.669 737 1.307 17.362 DKK 310,4 mio.kr. 310.400 310.400 8.226 0 310.400 DKK 283,2 mio.kr. (gl.hypolån) 283.225 283.225 7.505 0 283.225 DKK 412,0 mio.kr. (Metro) 412.000 412.000 10.550 0 412.000 Taxhussag 2004 60.300 60.300 0 0 60.300 DKK 13,6 Metro nyt lån rentebetaling 2005 13.600 360 0 13.600 Lånoptagelse refinansiering 2005 125.985 0 0 125.985 Lånoptagelse anlæg 2005 116.800 0 0 116.800 Pensionistlån 2005 60.000 795 0 60.000 KommuneKredit i alt 3.041.494 2.675.939 80.935 134.481 2.857.843 LANGFRISTET GÆLD I ALT 3.665.519 3.161.771 81.601 135.245 3.342.911 LANGFRISTET GÆLD I ALT, EXCL. NOVEMBERRATER 3.067.819 2.688.541 81.601 135.245 2.869.681 * Der kan forekomme afrundinger 4 ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG 2005-2008

Fordeling af gæld på lånetyper: Mio. kr. Restgæld Renter Afdrag Lån Gæld primo 2005 optagelse Ultimo Udenlandslån 475.013 14.032 475.013 Anlægslån 909.063 29.773 50.758 158.200 1.016.505 Hypotekbanklån 468.366 14.256 58 468.308 Statslån 473.230 473.230 særlån 253.801 8.919 84.484 84.600 253.917 Pensionistlån 110.000 3.710 60.000 170.000 Metro-lån 412.000 10.910 13.600 425.600 Lov- om almene boliger 60.300 60.300 I alt 3.161.773 81.600 135.300 316.400 3.342.873 Anm.: Der kan forekomme afrundinger. Fordeling af gæld på lånetyper i 2005 13% 2% 5% 8% 14% 14% 14% 30% Udenlandslån Udenlandslån Anlægslån Anlægslån Hypotekbanklån Hypotekbanklån Statslån Statslån særlån særlån Pensionsintlån Pensionsintlån Metro-lån Metro-lån Lov- om almene bologer Lov- om almene bologer 14.3.1 Udlandslån Ultimo 2005 forventes udlandsgælden at udgøre 475,0 mio. kr. Lånebekendtgørelsen giver amtet mulighed for at refinansiere disse lån, men der skal foretages et netto-afdrag, der svarer til 1,5 o /oo af amtets udskrivningsgrundlag. På grund af, at afdraget stort set svarer til 1,5 o /oo af udskrivningsgrundlaget, er der derfor ikke mulighed for refinansiering. Der betales 14,0 mio. kr. i renter på udlandsgælden i 2004. 14.3.2 Anlægslån Amtets gæld i tilknytning til anlægslån forventes ved udgangen af 2004 at udgøre 1.016,5 mio. kr. Der optages i 2004 anlægslån for netto 107 mio. kr. Rentebetalingerne på anlægslån forventes i 2004 at udgøre 29,7 mio. kr. 14.3.3 Stats- og Hypotekbanklån Gælden til staten og Hypotekbanken sker der ingen ændring af i løbet af 2004. Den udgør ved årets udgang 941,5 mio. kr. Der betales i 2005 14,3 mio. kr. i rente på denne lånetype. Disse lån er alle omlagt til lån på markedsvilkår via Kommunekredit. 14.3.4 Særlån angående maj-afregning 1995 I 2005 betales afdrag på den gæld, der oprindeligt stammer fra særlånet vedrørende finansieringsgarantien i forbindelse med 1995-indkomsterne (maj-afregningen), svarende til 84,5 mio. kr. Rentebetalingen i 2005 på dette lån udgør 8,9 mio. kr. Disse lån er alle omlagt til lån på markedsvilkår via Kommunekredit. 14.3.5 Pensionistlån I aftalen om amternes økonomi 2004 blev der åbnet for at der kunne optages lån, svarende til det beløb pensionisterne i Amtet vil indefryse i ejendomsskatter. I 2004 udgør denne lånoptagelse 40 mio. kr. og skønnes til 60 mio. kr. i 2005. Ultimogæld skønnes at udgøre 170 mio. kr. Der betales i 2005 3,7 mio. kr. i rente på denne lånetype. 14.3.6 Metrolån Københavns Amtsråd har den 25. marts 2004 taget stilling til finansiering af Amtets bidrag til Metroens 3. etape i anlægsperioden. Amtsrådet har besluttet, at Amtet i anlægsperioden 2004-2007 finansierer sin andel af omkostningerne til 3. etape via kontante indskud finansieret af lån, som Amtet selv optager. Der er p.t. optaget et samlet lån på 412 mio. kr. i 2004. I budgetforslaget er der kun budgetteret med lån til renteudgiften. Den fremtidige lånoptagelse til finansiering af anlægsbidrag til Metroen, tages der stilling til senere, når det konkrete lånebehov kendes. ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG 2005-2008 Redegørelse for amtets gældssituation 14 5 14

14.3.7 Lån til almene boliger Der er optaget et midlertidigt byggelån på 60,3 mio. kr. vedrørende erstatningsbyggeri for Taxhuset i Høje Tåstrup. Lånet løber frem til udgangen af 2005, hvorefter at der vil ske en endelig finansiering, når byggeriet er færdigt. 14.3.8 Leasingforpligtelser Det administrative budgetforslag forudsætter, at der i budgetperioden løbende indgås nye leasingarrangementer, så leasingrestgælden har et niveau på 50 mio. kr. ultimo de enkelte år i perioden 2005-2008. Dette skal ses i sammenhæng med, at det også i fremtiden vil være hensigtsmæssigt at kunne anvende leasing som finansieringsform, bl.a. i forbindelse med de reinvesteringsbehov, der vil opstå, når eksisterende IThardware og -software samt sygehusapparatur m.v. er blevet forældet og skal erstattes. 14.4 Risikovurdering af gælden 2005-2008 I forbindelse med Amtets langfristede lån forventes renteudgifterne i perioden 2005-2008 at ligge i størrelsesordenen 80 mio. kr. stigende til 86 mio. kr. i 2007. Der er ikke indregnet renteudgifter af nye lån i 2005 og 2006 vedrørende metroens 3. etape. I budgetoverslagsårene er forudsat en stabil renteudvikling på nyoptagede lån. Renteudviklingen er imidlertid en usikkerhedsfaktor, som hurtigt vil kunne betyde stigende rentebetalinger for Amtet. Renten har gennem den senere tid være svagt stigende, men ligger fortsat på et meget lavt niveau. Det vurderes at være marginalt, hvad Amtet fremover vil kunne spare ved et fortsat rentefald, idet renten må forventes at være tæt på et minimum. Derimod vil der på sigt være mulighed for, at der kommer gang i den økonomiske udvikling og for en potentiel rentestigning. et ekstraordinært stort lån på 776 mio. kr. Effekten af en eventuel rentestigning fra dette lån vil derfor først slå fuldt igennem i 2008. Det skal bemærkes, at Amtet har en samlet obligationsbeholdning, inkl. deponeret midler, som er af nogenlunde samme størrelse som de variabelt forrentede lån. En stigende renteudgift på gælden vil derfor i en stor udstrækning blive modsvaret af stigende renteindtægter fra obligationer m.m. Beløbsmæssigt er der imidlertid en langt større risiko forbundet med fremtidige valutakursudsving. Lånoptagelse i udenlandsk valuta betyder, at der på papiret og ved indfrielse af gælden, kan opstå tab eller gevinster på baggrund af ændringer i valutakurserne. Amtet pådrager sig således en risiko ved at optage lån i udenlandsk valuta til gengæld kan kursrisikoen være ledsaget af fordelen ved, at lånet forrentes til en lavere rente end et lån i danske kroner. Primo 2005 forventes godt 25 % af den rentebærende gæld at være optaget i udenlandsk valuta. (CHF), som historisk har udvist betydelige udsving. Kursen har gennem den seneste tid været stigende. Gæld og renter er udarbejdet under forudsætning af, at kursen svarer til regnskab 2003. Det vil sige en CHF kurs på 4,774 kr. Stiger kursen på CHF inden indfrielsen i 2007, vil den nuværende gæld i CHF stige og betyde at Amtets lånoptagelse samt renteudgifter fra og med 2007 vil ændre sig tilsvarende. En stigende rente vil umiddelbart slå igennem på renteudgifterne på de variabelt forrentede lån, som udgør ca. 50 % af amtets langfristede gæld ultimo 2004. inkl. lån til metroens 3. etape. De fastforrentede lån vil blive påvirket i forbindelse med afdrag og efterfølgende behov for ny lånoptagelse. Stiger renten primo 2005 med 1 pct. i forhold til den forventede udvikling, vil det betyde en stigende renteudgift på 16 mio. kr. i 2005, mens effekten i 2006 vil beløbe sig til 19 mio. kr. Skulle renten stige med 2 % vil effekten fordobles. I beregningerne er antaget, at de fastforrentede lån forfalder medio året, således at den stigende rente slår halvt igennem i det aktuelle år. I 2007 skal der optages 6 ADMINISTRATIVT BUDGETFORSLAG 2005-2008