Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne for en fremadrettet videnskabelig, koordineret og dokumenteret udvikling (1). En udvikling, der skal bidrage til at virkeliggøre visionen: - at patienter indlagt på Århus Sygehus til enhver tid modtager den bedst tilgængelige pleje og behandling - at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Organisationsmodellen er opbygget som en paraplyorganisation med en overordnet sundhedsfaglig styregruppe og tre nedsatte følgegrupper for henholdsvis - forskning, evidensbasering og monitorering samt dokumentation (figur 1). Modellen er forankret i sygehusledelsen og har chefsygeplejersken som formand for den sundhedsfaglige styregruppe. Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Grundtanken i modellen er at viden, udvikling og initiativer i de enkelte følgegrupper udveksles og koordineres i den centrale styregruppe med henblik på at skabe synergi og sammenhæng mellem følgegruppernes fremadrettede arbejde - til gavn for den enkelte patient. 1
I det følgende benævnes følgegruppen for evidensbasering og monitorering som følgegruppen. Baggrund Evidensbasering af pleje og behandling betyder, at de handlinger, der iværksættes overfor patienter, er baseret på den bedst tilgængelige viden hentet fra klinisk relevant forskning. I en evidensbaseret praksis integreres det kliniske skøn med den bedst tilgængelige evidensbaserede viden og patientens præferencer. En evidensbaseret praksis er derfor ikke statisk ud fra definerede "kliniske opskrifter", men en dynamisk proces, der stiller krav til klinisk beslutningstagning i de enkelte patientforløb. Udvikling af en evidensbaseret praksis på terapeut- og plejeområdet involverer alle niveauer. Personale med kompetencer indenfor forskningsmetoder og implementering har en særlig rolle ved udarbejdelse af kliniske retningslinier, mens øvrigt personale bærer et stort ansvar for, at de kliniske retningslinier anvendes i daglig praksis ud fra tankegangen i en evidensbaseret praksis. Box 1: Formål Følgegruppens hovedformål er at sikre, at der skabes rammer og forudsætninger for udvikling af en evidensbaseret praksis, der løbende kan monitoreres og udvikles. Herudover er det en central opgave for følgegruppen at etablere et tæt samarbejde med de øvrige følgegrupper således, at det kontinuerligt er muligt at: - dokumentere og indsamle data til monitorering af den faglige kvalitet (dokumentationsgruppen) - anvende eksisterende forskningsresultater og bidrage til at der udvikles ny viden inden for det kliniske felt (forskningsgruppen) Følgegruppens kommissorium Følgegruppen har til opgave at skabe betingelser og rammer, der understøtter: - etablering af projektgrupper i alle kliniske- og tværgående kliniske afdelinger - projektgrupperne i processen med identificering af problemområder, udarbejdelse af kliniske retningslinier og indikatorer, der kan monitoreres - projektgruppernes behov for relevant undervisning - projektgruppernes behov for ekstern vejledning til projektgrupper 2
Følgegruppen har endvidere til opgave at udbrede kendskab til metoden i evidensbasering og monitorering af den sundhedsfaglige kvalitet blandt de involverede faggrupper. Endelig skal følgegruppen etablere et miljø, hvor viden deles på tværs af afdelinger og faggrupper gennem bl.a. afholdelse af årlige temamøder/netværksmøder. Organisering Modellen omfatter sundhedsprofessionerne - sygepleje, ergoterapi og fysioterapi, herunder sygeplejersker, radiografer, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Oversygeplejersker og ledende terapeuter er som udgangspunkt formænd for projektgrupperne. Derudover sammensættes projektgrupperne monofagligt eller tværfagligt afhængig af den konkrete problemstilling. Eksempelvis kan en projektgruppe bestå af afdelingssygeplejersker/ledende terapeuter, kliniske sygeplejespecialister, udviklingsansvarlige sygeplejersker, specialeansvarlige terapeuter og andre terapeuter/sygeplejersker/ radiografer med kompetencer indenfor såvel det valgte problemområde som implementeringsstrategier. 5. Mission Forankring af en evidensbaseret kvalitetskultur i de sundhedsprofessionelles udvikling af de faglige kerneydelser, der kan aflæses i resultaterne af patientbehandlingen. 6. Vision At ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus er kendt for et højt fagligt kvalitetsniveau, der sikrer patienter optimal pleje, behandling, genoptræning, rehabilitering og forebyggelse. 7. Strategi Strategi- og handleplan for følgegruppen tager afsæt i de erfaringer, der er indhentet gennem projektet Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet, Århus Kommunehospital ligesom elementer fra den kommende Danske Kvalitetsmodel vil blive inddraget. Herudover tilstræbes det at anvende et fælles sprog med konsistent brug af sundhedsvæsnet definitioner og begreber indenfor: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsnet (DSKS) International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF) Minimum Nursing Data Set (MNDS) 3
Strategi for følgegruppen for evidenbasering og monitorering er vist i box 2. 4
Box 2: Strategi for følgegruppen for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Evidensbaserede kliniske retningslinier udarbejdes og implementeres i den enkelte afdeling, på udvalgte områder indenfor ergoterapi, fysioterapi og sygepleje. Klinisk praksis vurderes, fastholdes og udvikles ud fra monitorering af de indikatorer, der er udarbejdet i relation til de kliniske retningslinier. Dataindsamling til monitorering af indikatorer tager afsæt i de begreber og termer der anvendes til dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje. Evidensbasering og monitorering af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje ses i sammenhæng med den kommende Danske Kvalitetsmodel og anvender terminologien fra publikationen Sundhedsvæsnets kvalitetsbegreber. Evidensbasering og monitorering af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje forankres i det lokale ledelsessystem og blandt de sundhedsprofessionelle, så der udvikles ejerskab, kompetencer og medansvar. Evidensbasering og monitorering af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje bygger på resultater fra national og international forskning og initierer nye forskningsområder. Data fra monitorering registreres i lokale eller tværgående kliniske kvalitetsdatabaser. Involveret sundhedspersonale skal sikres mulighed for at erhverve de nødvendige kompetencer til at kunne evidensbasere og monitorere ergoterapi, fysioterapi og sygepleje. Projektgrupperne formidler viden, erfaringer og resultater i relevante fora lokalt, nationalt og internationalt. Tværorganisatoriske netværksmiljøer fremmes med henblik på idéudvikling og erfaringsudveksling på tværs af sygehusets kliniske og tværgående kliniske afdelinger. Metode Evidensbasering og monitorering af klinisk praksis er en dynamisk og kontinuerlig proces, der tager udgangspunkt i et problemområde fra aktuelle praksis indenfor pleje, behandling, genoptræning, rehabilitering og forebyggelse. Gennem systematisk søgning og vurdering af litteratur udarbejdes kliniske retningslinjer med angivelse af evidensniveau. Standarder og indikatorer udvikles i relation til den kliniske retningslinje med henblik på dataindsamling til monitorering og vurdering af kliniske praksis. På områder, hvor kvaliteten ikke vurderes tilfredsstillen- 5
de, udarbejdes årsagsanalyse med forbedringstiltag, som implementeres, og der monitoreres på ny. Der er i relation til metoden udarbejdet en arbejdsmanual, med beskrivelse af de enkelte arbejdsprocesser. Ligeledes anbefales det at anvende AGRRE instrumentet som guide ved udvikling af kliniske retningslinier. Fra januar 2006 kan kliniske retningslinier, der er godkendt af afdelingsledelserne sendes til AGREE vurdering i Århus Amts gruppe for godkendelse af kliniske retningslinier. Godkendte retningslinier vil herefter blive offentliggjort på Sundhedsportalen med henblik på videndeling med andre sygehuse, institutioner og sektorer på regional og national plan. Implementering Kliniske retningslinier har først værdi, når de afspejles i den kliniske praksis. En strategi for hvordan ny viden skal implementeres i afdelingen, er derfor lige så vigtig som udvikling af ny viden og skal tænkes med allerede, når en projektgruppe vælger problemområde. Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for implementering af ny viden, og deres engagement og efterspørgsel af resultater har stor betydning for at skabe den nødvendige struktur samtidig med, at der fokuseres på kulturændringer. En metode til at fremme implementering af kliniske retningslinier og gennemførelse af kontinuerlige målinger er at udarbejde registreringssystemer, hvor anvendelse eller fravælgelse af centrale anbefalinger i en klinisk retningslinie kan dokumenteres. Registreringssystemer kan være kliniske kvalitetsdatabaser, papirsystemer eller indarbejdede felter i det nuværende dokumentationssystem. Yderligere information Interesserede der ønsker at vide om evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus er velkommen til at kontakte Afdeling for Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, Århus Sygehus på tlf.: 8949-1653 eller mail:lisby@as.aaa.dk 6
Anvendt litteratur (Notat vedrørende organisering af forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation sygepleje, fysioterapi og ergoterapi 2004 2008. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, 2004. Mainz H. Manual for evidensbasering og kvalitetsudvikling af de sundhedsfaglige kerneydelser. Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, 2005. Ikke publiceret udgave. Monitorering af den sundhedsfaglige kvalitet i Århus Amt, Januar 1999. Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet i Århus Amt, September 2000. Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet 2000-2004, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. Red. Bruun, Kirsten. Trykkeriet DeFacto 2004. Det National Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser, samarbejdsaftale for projekt-organisation, februar 2000. Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsnet - Modelbeskrivelse. Sundhedsstyrelsen. Version 1.3. København 20. december 2004. Sundhedsvæsnets kvalitetsbegreber og definitioner. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Januar 2003. Schiøler G, Dahl T. International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen. Munksgaard, Danmark, 2003. ICF den danske vejledning og eksempler fra praksis. Marselisborg Centret. Sundhedsstyrelsen. Version 1.0. København, april 2005. Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Dansk Sygeplejeråd 2004. 1. oplag januar 2004. Panorama Media A/S. København. Sackett et al. Evidence based medicine: What it is and what it isn't. BMJ 1996; 312: 71-72. Red. Hamer, S.; Collinson, G. Oversat til dansk af Bydam, J. 7
Evidensbaseret praksis - grundbog for sundhedspersonale.1. udgave, 1. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 2003. Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet en lærebog. København: Munksgaard, 2001. Herbert R, Jamtved G, Mead J, Hagen KB. Outcome measures measure outcomes, not effects of intervention. Australian Journal of Physiotherapy 2005(51):1-4. 8