Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1. Hold 4106. Folkeuniversitetet København



Relaterede dokumenter
Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Om motivation. Motivation. ADHDforeningen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Introduktion til KAT-kassen

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Emotionel modtagelighedsanalyse

Autisme, motivation og skolevegring

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Eksamensangst Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Følelser og mentaliserende samspil

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Simon Bendfeldt

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

PSYKOLOGISK ENTERTAINER NIELS KRØJGAARD

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Psykisk førstehjælp til din kollega

Kort samtale En transteoretisk model

HVAD ER VREDE? NØDVENDIG VREDE? LIVSFARE INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

Anerkendende, understøttende

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Håndtering af den svære samtale

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center

Pædagogisk dag på Djurslandsskolen den 21. januar 2012

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

LÆR AT TOLKE DIN KROP ANDRES KAN KROPSSPROG

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Emotion. Motorik. Kognition

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning

VEJLE den 6. november 2014

Sansepåvirkning, der kan stresse

Kapitel 1: Begyndelsen

Angst. Er en følelse

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

Samarbejd med din hjerne...

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet Baggrund Master opgave Perspektivering

Kommunikationskursus

Intro Den kognitive Børnesamtale

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Vores tilgang til tanker... 6 Indledning... 7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...

SIKON Workshop 43 Social Træning

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

1. december 2011 v. Britt Riber

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Undervisningsbeskrivelse

Stress - definition og behandling

Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Kognitiv miljøterapi

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

Bogens indhold.

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Integrationsnets erfaringer med at arbejde med vold i flygtningefamilier

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni

Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

EMOTIONEL INTELLIGENS

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Undervisningsbeskrivelse

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

MILEPÆLE I NEUROPÆDAGOGIKKEN. Neuropædagogisk Kompetencecenter 5 års fødselsdag

BUSØVELSE. Giv eleverne transporttiden til at lave øvelsen, eller hvis I skal langt 15 min. Mind dem om at være diskrete når de iagttager.

Social færdigheds test.

Kærlighed og selvbeskyttelse

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

Undervisningsbeskrivelse

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Velkommen. Hvad er forandring?

Stress og kriser i livet

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Forsøg: GSR Galvanic Skin Response

Nærvær, tilknytning og relationer

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Epilepsi, angst og depression

Fra Hjerneskade til Social Engagement

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Transkript:

Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1

Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september Hjernen og metoder 3) 24. september Historie og problemløsning 4) 1. oktober Problemløsning og skemata 5) 8. oktober Opmærksomhed 15. oktober Efterårsferie 6) 22. oktober Neglekt og Transmitterstoffer 7) 29. oktober Hukommelse 8) 5. november Lateralisering i hjernen 9) 12. november Frontallapperne og styringsfunktioner 10) 19. november Emotioner 11) 26. november Affektive lidelser 12) 3. december Bevidsthed

Emotioner (følelser) Hvad er emotioner? Hvad betyder det, når vi siger, at vi har følelser? Har emotioner en funktion? Hvordan opstår emotioner i hjernen? Føler alle mennesker de samme ting? Har alle de samme ansigtsudtryk, når de oplever følelser?

Kognition og emotion Kognitionspsykologien domineret af computeranalogien fokus på informationsprocesseringsmodeller Fleste kognitionspsykologer har valgt at ignorere emotioner - holder fp s emotioner konstante (?) Gardner (1985): emotioner er en faktor, som may be important but whose inclusion would unnecessarily complicate the cognitive-scientific efterprise Men pga. konstant interaktion ml. emotioner og kognition voksende opmærksomhed på emotioner

Har emotioner en funktion? Det traditionelle syn Emotioner har en negativ funktion De forstyrrer den rationelle tanke Det moderne syn Emotioner spiller en vigtig rolle i tankeprocesser Fx problemløsning Jf. Phineas Gage og EVR

Somatiske markører gut feeling (Damasio, 1994) Tænkning og emotion kan ikke skilles ad Emotionel evaluering af handlingers konsekvenser bestemmende for beslutninger Somatiske markører = kropslige fornemmelser der afspejler de følelsesmæssige konsekvenser af handlemuligheder, og dermed hjælper os til at vælge uden (tidskrævende) rationel overvejelse

Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

Hvad er emotioner?

Definition af emotioner en akut ændret tilstand som har sin oprindelse i en psykologisk situation, som sætter begivenheder i relation til det som er vigtigt for os, som får os til at handle og giver os en struktur for vores omgang med andre personer og som giver sig til kende dels i vores egen oplevelse, dels i kropslige ændringer (Oatley & Jenkins 1996) En relativt kortvarig, men intens oplevelse (modsat humør, som varer længere og er mindre intens)

Grundlæggende emotioner 6 grundlæggende emotioner som oprindeligt tjente til individets og artens overlevelse: Glæde: motiverer os til at opsøge den Frygt: motiverer os til at undgå/ flygte fra trusler Vrede: når vi forhindres i at opnå et mål/ hvis andre overtræder normer Sorg: pga. ufrivillig, vedvarende adskillelse. Mildere form (ked af det) når vi begår fejl/ tvinges til at gøre noget mod vores vilje Afsky: får os til at fjerne os fra fordærvet mad Overraskelse: hvor vi møder noget uventet

Komplekse (sammensatte) emotioner Tjente ikke i deres oprindelse til overlevelse men omfatter selvet i relation til social sammenhæng Oprindelse hos højere aber (Oatley & Jenkins 1996) 2 grupperinger baseret på: Taknemmelighed: fremmer andres ønske om at gengælde, grundlag for fællesskab og venskab = prototype samfund er baseret på Skam, skyld, generthed: oprindelse i underkastelse, tjener til fredelig sameksistens i den sociale gruppe

Kan vi måle emotioner? Emotioner er umiddelbare Men som vi så ved fra definitionen, er det ret svært at måle direkte Vi kan dog måle det indirekte gennem arousal

Fysiologisk aktivering af kroppen Arousal Afspejles i ændring i ion-balancen i svedsekretionen GSR apparatet

GSR og gambling Bechara et al 1997

Løgndetektoren GSR-apparatet/ løgndetektoren kan ikke måle selve løgnen men kan afsløre emotionel arousal ved kritiske spørgsmål Hvis en mistænkt præsenteres for kritiske spørgsmål, vil den uskyldige have samme GSR respons som ved harmløse spørgsmål - men den skyldige vise større respons Med mindre den skyldige er psykopat...

Et lille forsøg 2 personer: 1 forsøgsleder og 1 løgner Løgner: elektroder på håndflade, tænk på tal mellem 1-10, skriv det ned uden at vise det til andre Forsøgsleder: siger tal 1-10 og noterer GSR udsving gentag tal, som førte til største udsving og noter igen udsving... Og afslør løgneren!

Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

Emotioners 3 komponenter 1. Fysiologisk arousal 2. Motorisk aktivitet 3. Subjektiv oplevelse Forskellige teorier om emotioners natur afviger især fra hinanden ved hvordan de beskriver forholdet ml. de tre komponenter

Emotionsteorier Folkepsykologi James-Lange (1884/1885) Cannon-Bard (1927) Schachter-Singer (1962)

Folkepsykologisk forklaring Stimulus EmotionArousal Fight Flight Freeze Stimulus Flygt Frygt!!!

James-Lange Stimulus Arousal Emotion Stimulus Flygt Frygt!!!

Problemer ved James-Lange Hvordan kan samme arousal give anledning til specifikke emotioner? Mit hjerte banker & jeg sveder i håndfladerne En tiger FARE!!! Løb!!! En afgrund FARE!!! Stop!!! En pige Kærlighed? Motion Emotion??? Forsøg med adrenalin kolde følelser (Marañon 1924) Kropslige reaktion altså ikke nok i sig selv Cannon (1927): nerve og kirtelsekretion for langsom til at forklare emotioners umiddelbarhed

Cannon-Bard Stimulus Arousal Emotion Flygt Stimulus & Frygt!!!

Problemer ved Cannon-Bard Kan ikke forklare kun beskrive: korrelation fremfor kausalitet Dualismen problematisk, da emotioner dermed ikke spiller nogen rolle (emotion som epifænomen) men kritikken af James-Lange kan ikke afvises

Schachter-Singer Stimulus Arousal Tolkning Emotion Stimulus Appraisal Flygt Frygt!!!

Schachter-Singer: empirisk støtte Forsøgspersoner (fp) fik adrenalin intravenøst 1/2 fik korrekt info om effekten og anden 1/2 at det var vitaminer Fp ventede i venteværelse før synstest 1. Vred skuespiller i venteværelset 2. Euforisk skuespiller i venteværelset De korrekt informerede: fik mindre emotionel reaktion de tilskrev kropslige reaktioner adrenalinen De misinformerede blev hhv. mere vrede og mere glade de tilskrev kropslige reaktioner de eksterne faktorer

Schachter-Singer: empirisk støtte Fp på konditionscykel Fp skulle derefter diskutere nogle emner med anden fp (skuespiller) i andet rum over højtaler. Den anden fp gav milde elektriske stød for at angive uenighed i holdninger 1/2 skulle diskutere kun få min efter træning (høj puls) og 1/2 længere tid efter (puls nede) Fp med høj puls mest aggressive i deres respons (gav højere stød tilbage) dvs. øget arousal tolkes som reaktion på stød vrede

Rosenzweig et al. (2002)

Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

Neuropsykologisk forklaringer Papez (1937) MacLean (1949, 1952) Zajonc (1980, 1984) Lazarus (1981, 1984) Le Doux (1996) Damasio (1999)

Gamle ideer Papez (1937): stimuli transmitteres samtidigt gennem thalamus til cortex og gennem den limbiske ring og derfra til cortex, hvilket giver den emotionelle farvning MacLean (1949, 1952): 3 hierarkiske niv. i hjernen: de nyere øver indflydelse over ældre dele, men disse er stadig grundlag for de artsspecifikke adfærdsformer, de blev udviklet til

Zajonc (1980) Affective primacy hypothesis Affektiv bearbejdning af stimuli kan ske uafhængigt af/ uden kognitive processer Affektiv processering hurtigere end kognitiv processering Den første affektive processering af stimulus anderledes end senere kognitiv bearbejdning (positiv affektiv reaktion på tidligere præsenterede stimuli) Forsøg: kort (ubevidst) præsentation af stimuli mens fp udførte en opgave bagefter genkendte fp ikke disse stimuli men foretrak dem alligevel fremfor nye stimuli mere exposure effect

Lazarus Kognitiv Vurdering Førsteordensvurdering - om situationen (fx positiv, stressende, irrelevant) Andenordensvurdering - om individets ressourcer til at cope med situationen Revurdering - om individet i situationen (monitorering af situationen og coping strategier) Emotioner ikke bare rationelle men nødvendige for vores overlevelse Forsøg: film om smertefuld operation kognitiv vurdering påvirkede emotioner (fx benægtelse af smerter, intellektualisering mindre emotionel reaktion)

Le Doux Laver en syntese af Zajonc og Lazarus Der er ganske simpelt to ruter Low road & High road Info direkte til amygdala som forbereder organismen til handling på mere detaljeret info via langsom rute gennem cortex

Le Doux fortsat Et hurtigt kredsløb: thalamus amygdala uden om cortex Analyse baseret på simple aspekter ved stimulus (1) Et langsomt kredsløb: thalamus cortex amygdala Omfattende analyse af sensorisk info (2, 3, 4)

Aftenens program Hvad er emotioner og kan de måles? Emotionsteorier Hvordan producerer hjernen emotioner? Emotionelle ansigtsudtryk Universelle eller kulturspecifikke Ansigtsudtryk og løgne

Er emotionelle udtryk universelle?

Darwins universalitets-hypotese Interesse i ansigtsudtryk har rødder i Darwins hypotese: alle menn. har ét sæt ansigtsudtryk som afspejler vores forfædres tilpasningsmønstre Darwin lavede et af de første tværkulturelle studier: sendte spørgeskemaer til kolleger i Europa og missionærer i Fjernøsten de gav i deres svar mange eksempler, der tydede på nogle universelle ansigtsudtryk Disse beviser dog kun af anekdotisk værdi indtil metodologisk stærkere eksperimenter i 1960erne

Ekman og kollegers tværkulturelle forskning Billeder af amerikanske skuespillere som udtrykte glæde, sorg, vrede og frygt vist til stammefolk i Ny Guinea Stammefolk blev bedt om at bestemme emotionerne De var ret gode til at genkende amerikanernes emotionelle udtryk

Ansigtsudtryk

Ekman fortsat Stammefolk bedt om at vise ansigtsudtryk passende til prototypiske situationer (glæde ved en vens tilbagevenden, sorg ved et barns død...) Fotografier vist til amerikanere som skulle bestemme emotionerne Amerikanerne var også ret gode til at identificere de emotionelle udtryk

Ny Guinea (1967)

Kulturelt universelle?

Paul Ekman Universelle emotioner Glæde Sorg Vrede Væmmelse Frygt Overraskelse 43 muskler kan kombineres til over 10000 forskellige udtryk

Kulturelle variationer i ansigtsudtryk Der er kulturforskelle i forhold til hvilke ansigtsudtryk vi viser i sociale sammenhænge Forsøg: amerikanske og japanske fp ser dokumentarfilm med grusomme scener (Ekman 1972, 1977) Alene: samme ansigtsudtryk (væmmelse) Interviewet bagefter: samme ansigtsudtryk Interview under film: japanere mere høfligt smilende end amerikanere Vi søger ubevidst at leve op til kulturelle regler for, hvilke følelser vi giver udtryk for i sociale sammenhænge kan i en vis grad kontrollere dette (japansk høflighed værdi om interpersonel harmoni i japansk kultur)

Hvorfor vi smiler når vi er glade... Kommunikation: ansigtsudtryk = beskeder til andre om, hvilke handlinger vi vil udføre eller ønsker andre udfører Fx er ansigtsudtryk ikke uundgåelige resultater af en bestemt emotion: fx olympiade guldmedaljevindere Flest ansigtsudtryk når vi er sammen med andre, især ved øjenkontakt Fx video alene eller med anden (eller når man tror, der er en anden der ser samme video i andet rum) højere grad af ansigtsudtryk (Fridlund 1991) - tilskuer effekt

Ægte og falske smil Forskellige neurale mekanismer for ægte vs. påtagede smil: limbisk-cortikal vs. blot cortikal aktivitet Patienter med blodprop som har givet infarkt i ansigtets repræsentation i motor cortex - halvsidig lammelse i underansigt: Bed pt om at smile: kun halvt smil (kommando til villet smil fra motor cortex) Sig vittighed: helt smil (spontant smil aktiveres af evolutionært mere primitivt system via limbisk system og basalganglierne)

Ekman og løgnens psykologi Vi har ikke meget kontrol over vores arousal men hvad med resten af kroppen Vi kan godt vise ansigtsudtryk, der vidner om andre følelser end dem vi virkeligt har... Mikro-udtryk: hints om skjulte emotioner - udtryk der kortvarigt bryder gennem facaden, men som de fleste ikke bemærker pga. kort varighed ¼ s Kan vi fange en løgner? Nogle er gode til at spotte mikro-udtryk 80% agenter i CIA kan skelne ml. en løgner og sandfærdig person Tip: se efter lille muskelbevægelse ved øjnene!

Opsummering Hvad er emotioner? Korte, intense adfærdsmæssige og kropslige reaktioner på forhold som bedømmes som positivt el. negativt Influerer næsten konstant vores kognitive processer 6 grundlæggende og mange komplekse emotioner Emotionsteorier: forskellige forhold ml. de 3 komponenter: fysiologisk arousal, subjektiv oplevelse, motorisk aktivitet Det neurale grundlag for emotioner Emotionelle ansigtsudtryk: universalitet, ægte vs. falske udtryk og hvordan vi kan afsløre en løgner

Emotioners universalitet?

Tak for denne gang! Næste gang ser vi på affektive lidelser ud fra kognitionspsykologiske og neurobiologiske perspektiver