Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Relaterede dokumenter
Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Forskere og praktikere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Tilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Om sygefravær Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær m.m. Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. orskning.

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

MSB og Intelligent motion

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Tilbage Til Arbejdet med MSB

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

DI s Arbejdsmiljøkonference 25 Januar 2011 Palle Ørbæk poe@arbejdsmiljoforskning.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Hvordan sikre et godt, sundt og produktivt arbejdsliv for alle aldre i mejeribranchen? Andreas Holtermann, Professor, PhD

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Hvordan er danskernes arbejdsmiljø?

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Arbejdsmiljøkonference

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Ergonomi i frisørarbejdet

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Retningslinjer for sygefravær

Risikostyringskonference Struer Kommune,

Kort om AT s Call center

Urban Svensson Medical Director

Skabelon for fastholdelsesplan

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Samarbejdet mellem kommuner og pensions- og forsikringsselskaber

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

DET SUNDE ARBEJDSLIV Muskelsmerter og psykosocialt arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø og sygefravær

Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED

Arbejdsmiljøredegørelse 2011

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Forebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Information til sygemeldte

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Workshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Borgervendte indsatsområder:

Arbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær.

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

AM2018. Et nyt perspektiv på forebyggelse af smerter på arbejdspladsen Workshop 217

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

Regeringens Handlingsplan

Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med.

Flerstrenget forebyggelsesstrategi af MSB blandt SOSU er

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Transkript:

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk

Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver dag bliver 150.000 mennesker hjemme, fordi de er syge. Siden 2005 er sygeforløb, der varer minimum tre måneder, steget med 25 pct. Antallet af personer på sygedagpenge i over et år er vokset med en tredjedel. Efter et år på sygedagpenge ender knap hver femte på førtidspension. Sygefravær koster hvert år mindst 37 milliarder kroner.

Sygefravær en fælles udfordring Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender på førtidspension, fordelt på hvor længe modtagere har fået sygedagpenge, 2006. 35 35 30 30 25 25 20 15 20 15 10 5 0 0-7 dage 8-14 dage 3-4 uger 5-8 uger 9-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger 53-79 uger 80-104 uger 105 uger og derover Procent Procent 10 5 0

Arbejdsmiljøet og arbejdsfastholdelse Samfundet: Politiske, Økonomiske, Juridiske og Sociale forhold Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Interventioner 6 2 1 3 4 5 Helbred Fravær Iarbejde Interventioner Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid personlighed Interventioner Samfundet: Sundhedsvæsen, Rehabilitering

Arbejdsevne

Forløb med og uden ekstra indsats Signifikant forskel efter 4 måneder

En mere aktiv tilgang til rehabilitering Livsstilsfaktorer Psykosocial støtte Fysisk aktivitet Træning Accelererede patientforløb Fokus på ressourcer

Evidens for grunde til sygefravær og førtidspensionering Høj indflydelse på arbejde, lavt sygefravær. Mulighed for kompensation, højt fravær. Lav socioøkonomisk status, øget risiko for FØP. Skilsmisse, øget fravær. Tungt fysisk arbejde, øget fravær. Høj arbejdsløshed - lavt sygefravær og viceversa.

Evidens 2 Bevægeapparat og psykiatri højt fravær. Hjertesyge kommer tilbage i arbejde. Kvinder højere fravær. Lægeerklæringer af dårlig kvalitet medfører øget fravær. Læger finder bedømmelsen af arbejdsevne vanskelig.

Generelle anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde anses for terapeutisk At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet

To væsensforskellige situationer Besvær Smerter Frygt Erhvervsevne Nedslidning Fravær Vi har viden, som kan mindske problemerne men behøver: Bedre interventionsmetoder Test af udenlandske erfaringer Hård generel fysisk aktivitet Specifik styrketræning Participatorisk ergonomi Kognitiv adfærdspsykologi Sygdomme, fx: diskusprolaps med nervepåvirkning traumatisk skade Kroniske smerter Diagnose Behandling Rehabilitering Erhvervsevne Tilbage til arbejde Mange (de fleste) efterbehandlinger er ikke evidensbaserede Sammenhæng mellem systemerne savnes

Et svensk eksempel, brug af tilpasset arbejde ved langtidssygefravær Mulighed for ved sygdom at vælge mellem arbejdsopgaver udføre det mest nødvendige, og udsætte resten få hjælp af kolleger arbejde langsommere holde længere pauser forkorte arbejdsdagen gå hjem, og udføre arbejdet senere arbejde uden at blive forstyrret på arbejdspladsen arbejde hjemme Baseret på Johansson, 2004

Arbejdsmarkedsstatus ved opfølgning og antal tilpasningsmuligheder - kvinder % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 I arbejde Sygemeldt Baseret på Johansson, 2004 Antal tilpasningsmuligheder

Health, work & well-being The beneficial effects of work on physical and mental health and well-being generally outweigh the risks of work and the harmful effects of worklessness. Gordon Waddell

Shifting attitudes to work & health Current: Work is a risk and (potentially) harmful to physical and mental health. Shift to: Work is healthy, therapeutic & the best form of rehab. vs. Risks of long-term sickness absence therefore Advice to stay off / sickness absence / sick certification protects from work therefore Advice and support to remain in or (early) return to work Gordon Waddell

Sygefravær en fælles udfordring Sygefravær en fælles udfordring Regeringens Regeringens handlingsplan handlingsplan for for at nedbringe at nedbringe sygefraværet sygefraværet Pressemøde 10. juni 2008 30 forslag fordelt på fire indsatsområder Vi skal forebygge sygefravær. Vi skal fremme en tidlig indsats. Vi skal have fokus på, at syge skal være aktive under sygemeldingen. Vi skal arbejde for, at sundheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller bedre sammen.