Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted Institutionsnummer:565401 Journalnr.: 089.88K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Kent Christensen Bestyrelsesformand Link til skolens handlingsplan 2015 http://www.eggrindsted.dk/files/pdf/erhvervsgymnasiet_grindsted_-_eud-handlingsplan_2015.pdf
1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014 er ligeledes indsat i skabelonen Med udgangspunkt i vores analyse af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2014 - jvf. afsnit 2 og 3 - har vi estimeret de fremtidige måltal for 2016. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling 2012 2013 2014 Mål og resultat 2014 2015 Fremtidige mål 2015 2016 måltal Resultat måltal evt. rev. måltal måltal Grundforløb under ét 10,8 5,4 10,0 15,6 10,0 15,5 15,5 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2015 Vi har med baggrund i vores viden revideret måltallet for 2015. Årsagen er, at vi i indeværende skoleår har måttet konstatere, at nogle få elever er stoppet grundet årsager, som vil kunne forekomme trods de bedste anstrengelser og tiltag for øget gennemførelse. Af årsager kan blandt andet anføres graviditetsproblemer, svær sygdom og et par elever, som har vist sig uden for rækkevidde, hvad angår tilstedeværelse. Når vi sammenholder dette med et lavere elevoptag på uddannelsen - som vi har haft i skoleåret 2014-2015 - vil det uundgåeligt få indflydelse på afbruds-procenten uden omvalg. Ligeledes kan vi på nuværende tidspunkt desværre konstatere, at tilmeldingstallene til de merkantile EUD/EUX grundforløb til det kommende skoleår 2015-2016 ligger under de seneste år. Det er et billede, vi hører også fra mange andre skoler, og der skal derfor ikke ske mange afbrud, uden at det straks påvirker afbruds-procenten uden omvalg. Vi har derfor fastholdt måltallet 15,5 % også for 2016. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har ingen indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. Se kommentar over tabellen - - - 2
Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 74 77 64 46 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Når man sammenholder måltallet og resultatet (tabel 1.1) for 2014, er det isoleret set ikke tilfredsstillende, idet måltallet var 10 % og resultatet blev 15,6 %. Imidlertid kan stigningen forklares ud fra nedenstående tabel, hvor antal elever og afbrudsårsager fremgår. Det er vores erfaring - og opfattelse i øvrigt - at afbrud indenfor sådanne kategorier er vanskelige at undgå, på trods af indsatsområder og pædagogiske/didaktiske tiltag. Desværre er der 4 elever, som afbryder med begrundelsen personlige forhold, uden at skolen får mulighed for at tilbyde sit beredskab. Vi må konstatere, at afbrudsårsager fra det ene år til det andet er præget af en række tilfældigheder. Således ses, at vi i 2013 havde et fantastisk godt resultat. Tilgangen og indsatsområderne har været af samme art begge år, men elevsammensætningen og tilfældighedernes spil de enkelte år giver forskelligt resultater. Vi kan derfor ikke konkludere, at andre indsatsområder eller et andet FPDG ville have betydet færre afbrud. Forklaring/årsag/baggrund Antal Bortvist med baggrund i særdeles ubehagelig og uacceptabel adfærd 1 Bortvist p.g.a SU rytteri - ingen intentioner om at ændre massivt fravær 4 Alvorlig sygdom (dødsfald) 1 Anden uddannelse 2 Personlige forhold (skolen fik ingen mulighed for at tilbyde hjælp) 4 Tabel 2.0 Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har ingen indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. - - - - 3
Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG Skolen arbejder løbende - på alle sine uddannelser - med at styrke FPDG. udfoldet i skolens Således har der i indeværende skoleår været sat flere konkrete tiltag i værk strategi, målsætning med det formål at styrke det pædagogiske og didaktiske arbejde. Særlig opmærksomhed har været tildelt variation i undervisningen, hvor følgende og undervisning? emner var i spil: bevægelse, it- redskaber, flipped classroom og cooperative learning. Næste tiltag har fokus på klasserumsledelse. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Bestyrelsen bliver holdt løbende orienteret på bestyrelsesmøderne hen over skoleåret. Emnet har generel stor bevågenhed på de pædagogiske rådsmøder, hvor et pædagogisk udvalg initierer og igangsætter de forskellige tiltag. Vi tilstræber i vores kommunikationsmaterialer rettet mod kommende og nuværende elever at beskrive - på en let og forståelig måde - skolens pædagogiske og didaktiske tilgange. Hvad har evalueringen vist? De igangsatte udviklingsinitiativer er blevet mundtligt evalueret på møder med og blandt de involverede kolleger, ligesom gennemførte forløbstiltag er blevet evalueret mundtligt med de enkelte elevgrupper. Der er ikke herudover foretaget systematiske opfølgningsanalyser på de igangsatte tiltag. Imidlertid har underviserne typisk en god mavefornemmelse af, om ændrede undervisningsmetoder har den ønskede effekt såvel læringsmæssigt som i socialt henseende Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Hvis der i det samlede korps af undervisere hersker en god opfattelse af afprøvede FPDG tiltag, vil disse naturligvis blive intensiveret og forfinet i det videre arbejde. Modsat vil tiltag, som ikke har den ønskede virkning i forhold til eleverne ikke blive en fast del af FDPG arbejdet. Helt konkret har erfaringerne givet anledning til, at pædagogisk udvalg har taget initiativ til igangsætning af udviklingsaktiviteter, hvor der er fokus på kollegial supervision som et vigtigt redskab. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Vi igangsatte sidste skoleår et par differentieringsprojekter, som netop hvilke metoder differentierer havde til formål at udfordre såvel den svageste del som den bedste del skolen undervisningen? af eleverne i en klasse på hver deres måde. Projekt 1 var opgave- 4
differentiering og det andet projekt var elevbaseret undervisning i workshops. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Tilbagemeldingerne fra de undervisere, som har afprøvet et eller begge projekter på en eller flere klasser er overvejende positive. Netop fordi man på den måde har mulighed for at nå ud over den store midtergruppe, som undervisningen i almindelighed let vil ramme. Tilfredsheden blandt eleverne bliver større, hvilket typisk har en afsmittende effekt på elevernes præstationer. Fra ETU en (elevtrivselsundersøgelsen) 2013 kan vi også se, at elevernes tilfredshed med undervisningen overordnet set er forbedret siden forrige ETU. Imidlertid kan vi ikke konkludere - som anført i afsnit 2 - at dette arbejde ville have haft direkte indflydelse på gennemførelsen. Hvad har virket / ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Se ovenfor Hvis der i det samlede korps af undervisere hersker en god opfattelse af afprøvede FPDG tiltag, vil disse naturligvis blive intensiveret og forfinet i det videre arbejde. Modsat vil tiltag, som ikke har den ønskede virkning i forhold til eleverne ikke blive en fast del af FDPG arbejdet. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, Vi har i dette skoleår relanceret projekt Min Butik. Et særde- Projekt Min Butik virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles forskellig vis involveret i projektet. Vi lejer et rigtigt butiksloles praksisnært projekt for vore HG 1 ere. Alle HG lærere er på uddannelsesansvar over for den kale - med en god placering i byen og med rigtige åbningstider enkelte elev? og alm. kunder fra gaden. Eleverne deltager i vareindkøb, priskalkulation, merchandising, salg og kundebetjening o. m. m. En del af projektet er i samarbejde med kommunens detailhandlere. Innovation og iværksætteri På Erhvervsgymnasiet Grindsted har vi over en årrække anvendt megen energi på at udvikle et særdeles unikt projekt, hvor HG 2 eleverne i en ugentlig blokdag over en 3 måneders periode arbejder med at etablere og drive deres egne små virksomheder. Projektet er samtidig forløber til elevernes afsluttende grundforløbsprojekt. Afviklingen foregår i lejede lokaler på et forretningsstrøg. 5
Forældrearrangement Et aften-arrangement med mødepligt for alle HG elever og med invitation til deres familier. Eleverne laver flotte udstillinger med og om deres projekter, lige fra kultur/samfundsprojekter til innovation og iværksætteri tiltag. Da skolen ikke har hovedforløb, begrænser koblingsaktiviteterne sig til ovenstående. Det er vores vurdering, at aktiviteterrne har stor betydning for elevernes indsigt i hovedforløbets praktikdel, og samtidig er aktiviteterne også en god mulighed for at eksponere eleverne over for potentielle praktikvirksomheder. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Elever, lærere og censorer er meget begejstrede for disse virkelighedsnære projekter. Vi tror meget på, at det har betydning for fastholdelse på trods af de frafalds-fluktuationer, vi kan opleve fra det ene år til det andet. Se ovenfor Den nye EUD reform og de store ændringer for den merkantile indgang betyder, at også tiltag som ovenstående skal revideres. Skema 2.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Stærkt og integreret samspil med Stifinder og Psykologisk Pædagogisk rådgivning (PPR) i Billund Kommune. Beskrivelse af indsatsen Tidlig indgriben overfor de elever, der forholdsvis tidligt i forløbet skiller sig ud med enten personlige, faglige og/eller sociale problemstillinger. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Der er ingen tvivl om, at indsatsen har positiv effekt på fastholdelsen. Det kan således med baggrund i PPR s årlige statistik dokumenteres, at elever, som visiteres til et samtaleforløb med PPR, i altovervejende grad fastholdes. Heldigvis lykkes det ofte at få frafaldstruede elever tilbage på sporet. Og her er netop en sidegevinst, idet det så også typisk forbedrer trivslen blandt de elever i klasserne, som er mere målrettede med deres uddannelse. Hvad har virket / ikke virket? Se ovenfor. 6
Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Vi viderefører indsatsen med uformindsket styrke i årene fremover. Indsatsen følger skoleåret. Indsatsområde nr. 2 Optimering af kontaktlærer- og mentorfunktion Beskrivelse af indsatsen Vi indlægger kontaktlærer-tid i kontaktlærernes skemaer, således de løbende er bevidste om kontaktarbejdet, ligesom de har mulighed for at forberede sig til de enkelte samtaler med eleverne. Vi har lavet en fællesaftale i lærerkredsen om, at det altid er OK at kontaktlærerne kan banke på og hente de elever, som de ønsker at tale med. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? For den daglige trivsel er det vigtigt, at elever og kontaktlærere kan sætte sig sammen i et lille helle - hvor der er plads til at tale om andre ting end præcis de faglige. Hvad har virket / ikke virket? Hyppige samtaler og gode relationer - elev og kontaktlærer imellem - har klart en positiv effekt på langt de fleste frafaldstruede elever. Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Indsatsen er afgørende. Den vil klart blive fortsat og følge skoleåret. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen. I afsnit 2 anfører vi, at frafaldet skyldes faktorer, som synes vanskelige at undgå på trods af en stor indsats. Samtidig er det vores erfaring, at tendensen med svage elever med særligt mange problemstillinger i rygsækken har været stigende de senere år. Og der synes at være en klar sammenhæng mellem sociale faktorer og gennemførelsesprocenten på erhvervsuddannelserne. På trods af det, viser vore gennemførelsestal fra de sidste par år, at en given elevmasse i et givent år er et sammentræf af mange omstændigheder, og i 2012 og i særdeleshed i 2013 ramte vi nogle gode årgange med lavt frafald til 7
følge. I 2014 var billedet så lidt anderledes, hvor vi jvf. tabel 2.0 havde et frafald på 12 elever, og en deraf følgende større afbrudsprocent. Den nye EUD reform, som træder i kraft den 01. august 2015, kræver et gennemsnit i dansk og matematik på 02. Hvorvidt dette krav over tid vil have indflydelse på gennemførelsen er vanskelig at spå om. På den ene side skulle det faglige niveau - alt andet lige - gerne blive hævet, således de elever som starter på en erhvervsuddannelse er bedre rustet, og derfor måske har lettere ved at klare det. Imidlertid kan det også gå den anden vej, idet netop de hårde overgangskrav til hovedforløb på den merkantile indgang - endog med et halveret grundforløb - kan betyde, at flere elever falder fra. Ifølge undervisningsminister Christine Antorini (DEL s årsmøde, Nyborg 23. april 2015) vil regeringen følge denne udvikling tæt. Samtidig møder vi en stor udfordring i den omkalfatring, som er i fuld gang inden for detailhandelsområdet, og som vi ser det, vil fortsætte med uformindsket styrke de kommende år. Færre detailhandelsbutikker, koncentration i større byer, udpræget brug af ungarbejdere og stærk stigning i e-handel er faktorer, som gør, at det er en vedvarende udfordring at finde elevpladser. Dermed bliver den merkantile indgang mindre interessant, og rekruttering til EUD Merkantil bliver en stor udfordring. Vi kan håbe, at ovenstående antagelser om højere fagligt niveau, og dermed øget chance for gennemførelse, vil ækvivalere med det forventede mindre optag på grundforløbene. Vi vil naturligvis fortsætte med at anvende og justere såvel de obligatoriske som de valgfrie indsatsområder. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Herunder ses fordelingen af elever optaget i skoleåret 2013/14 opdelt på køn. Fordeling af elever på køn Køn Total i % 2011/12 Total i % 2012/13 Total i % 2013/14 Antal elever i alt Kvinde Mand 66 % 34 % 74 % 26 % 61 % 39 % 47 30 Tabel 3.2.1 Det ses af tabel 3.2.1, at der har været en stigning i tilgangen af mænd i forhold til de foregående år. Imidlertid er det overordnede billede af den merkantile indgang fortsat den, at kvinder udgør den højeste andel. 8
Fordeling af elever på alder Alder påbegyndt Total i % 2011/12 Total i % 2012/13 Total i % 2013/14 Antal i alt 2013/14-17 år 51 % 43 % 33 % 25 18-19 år 19 % 16 % 19 % 15 20-24 år 18 % 18 % 19 % 15 25+ 12 % 23 % 29 % 22 TOTAL 100 % 100 % 100 % 77 Tabel 3.2.2 I lighed med sidste år ser vi, at antallet af helt unge op til 17 år falder, hvorimod 25+ kategorien stiger. Årsagerne hertil kan være mange, men vi tror, at den generelle afmatning i økonomien de senere år kombineret med, at flere ønsker at skifte spor og tage en ny uddannelse spiller ind. Ovenstående mønster er bestemt også en udfordring i forhold til den nye EUD reform, hvor man jo netop håber, at få mange til at starte på erhvervsuddannelserne direkte efter folkeskolen. Krydsning mellem alder og køn 2011/12-2013/14 År Køn Alder 17 år 18-19 20-24 25 + Køn I alt Total 2011/12 Kvinde Mand 23 15 6 8 12 1 8 1 49 25 74 2012/13 Kvinde Mand 24 8 7 5 9 4 15 2 55 19 74 2013/14 Kvinde Mand 15 10 6 9 7 8 19 3 47 30 74 Tabel 3.2.3 I lighed med de sidste par år ser vi tydeligt en større og større andel af kvinder i alderen 25+. Ved samtaler med kvinderne er forklaringen ofte, at de ønsker at omskole sig til kontoruddannelsen. I lyset af den nye EUD reform er det vores vurdering, at det vil blive noget sværere for denne gruppe, idet de faglige krav til kontoruddannelsen er hævet betydeligt. 9
Frafald fordelt på alder og køn År Køn Alder 17 år 18-19 20-24 25 + Køn I alt Total 2013/14 Kvinde Mand 1 2 2 1 2 1 3 8 4 12 Tabel 3.2.4 Det ses af tabel 3.2.4, at det er blandt kvinderne 25+ det største frafald er. Samtidig er det også i denne alderskategori, at vi har den største numeriske tilgang. Det er vort indtryk, at frafaldet ofte skyldes, at sværhedsgraden er højere end forventet. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Da vi på Erhvervsgymnasiet Grindsted kun har grundforløbet er vores tal med udgangspunkt i dette. Ovenstående tabeller er med udgangspunkt i den merkantile indgang. Se tabel 2.0 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? I såvel skolens ledergruppe som blandt EUD lærerne er der til stadighed bevågenhed omkring reformens mange facetter, og hvordan vi bedst får tingene implementeret. Vi har nedsat flere arbejdsgrupper, herunder 1 gruppe blandt EUD lærerne, flere grupper i SYNERGIskolerne - hvor skolen er medlem - og endelig er skolen også del af et GF 1 netværk. Den helt store udfordring er, at reformen bestemt ikke gør det let at være en mindre erhvervsuddannelsesudbyder. Grundforløbet for den merkantile indgang er reduceret fra 80 til 40/20 uger, og samtidig fragmenteret ud i EUD, EUX og EUV hver med et GF 1 og/eller GF 2 forløb. Det gør det ualmindeligt svært at etablere selvstændige hold, hvorfor vi må forsøge at samlæse i stor udstrækning. 10
4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Allerede i 2013 tog vi afsæt til at igangsætte nedenstående FPDG punkter. De 3 første punkter blev der arbejdet med i 2013 og 2014 og vi har netop her i 2015 taget fat på det sidste punkt omkring klasseledelse. Variation i undervisningen Differentiering i undervisningen Motivation i undervisningen Klasseledelse På bestyrelsesmøderne får bestyrelsen en opdatering på igangværende tiltag, ligesom den får en orientering om de projekter, vi planlægger at implementere. Vi etablerede i 2013 et pædagogisk udvalg, som havde til formål at initiere, planlægge og orientere hele underviserkorpset om de FPDG tiltag, som anført ovenfor. Således har samtlige skolens undervisere praktiseret de 3 første FPDG tiltag og er i dette semester i gang med det sidste tiltag omkring klasseledelse. Evaluering foregår løbende. Således går lærerne på tværs af vores uddannelsesretninger sammen parvis og besøger hinanden i undervisningen for dels at suge til sig, og dernæst giver råd og vejledning til en kollega. Der er oprettet en særlig facebook-gruppe, hvor underviserne lægger deres erfaringer ind. 4.3. Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Vi fortsætter det igangværende arbejde. Se skema 2.3 Vi anvender differentieringsbegrebet generelt på skolen. Ikke mindst på vores EUD Merkantil, men også på vore 2 erhvervsgymnasiale uddannelser, HHX og HTX Se skema 2.3 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Da skolen alene er grundforløbsskole, koncentrerer koblingsindsatsen sig om at gøre skoleundervisningen så praksisnær som muligt (projektforløb, virksomhedsbesøg, virksomhedsopgaver, gæsteundervisere m.v.). 11
Halvering af grundforløbet i forhold til tidligere udfordrer bestemt denne indsats. Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål 0 Vi har ikke p.t besluttet, om - og i givet fald hvor mange - lærere der skal deltage i virksomhedsforløb. Det store fokus er lige nu på, at få de mange nye tiltag i EUD reformen implementeret. Sker efter hver gennemført aktivitet i EUD-teamet. Evaluering inddrager såvel elever som undervisere og evt. eksterne bidragydere. 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? RKV vil foregå under inddragelse af relevante faglærere og studievejleder, idet den ansvarsmæssigt er placeret hos den pædagogiske afdelingsleder. Skolen er sig bevidst, at omfanget vil kunne tiltage i konsekvens af kontanthjælps- og arbejdsmarkedsreform, hvorfor der er indledt en tættere dialog med Kompetencecenter Billund om indsatsen og hvordan opgaverne praktisk kan gribes an. I kraft af, at skolen gennem en del år tilbagevendende som en del af AMU-efterudannelsesindsatsen har forestået såvel IKA som RKV, er der allerede opbygget kompetencer på området, som også kan indtænkes i opgavevaretagelsen fremover. Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Skolen har hele tiden fokus på, hvordan der kan tages særlige understøttende hensyn til den voksne målgruppe, såvel hvad angår pædagogik som undervisnings- og opholdsmiljø. De erfaringer, som er gjort gennem mange års inklusion af voksne elever i det merkantile grundforløb, vil danne grundlag for evt. særlige nye tiltag - idet vort udgangspunkt stadig vil være, at skolens eud-afdeling i samme fysiske miljø skal kunne rumme de forskellige målgrupper. 12
B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter Etablering af flere opholdsarealer, som også kan indgå i konkrete læringsaktiviteter. vil skolen sætte i gang? Skolen er gennem de seneste 4 år blevet totalrenoveret, og i den forbindelse er der etableret en lang række opholdsarealer med nye afslapningsmøbler, bordfodboldspil m.v. Disse etableringsaktiviteter vil blive fortsat, men nu også med fokus på indretning af faciliteter, som understøtter forskellige læringsstile, stillerum o. lign. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål I arbejdet med planlægning af nye tiltag er skolens elevråd naturligvis inddraget. Evalueringen foregår i direkte forlængelse af faciliteternes etablering og i tilknytning til de tilbagevendende UME og ETU. C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med Vi søger gennem brede tværfaglige projekter at udøve helhedsorienteret undervisning. Således har vi det seneste år gennemført helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? et stort avisprojekt omkring miljø, hvor samtlige grundfag har været inddraget. Arbejdet planlægges på teammøder mellem EUD underviserne og udøves så at de enkelte faglærere i deres lektioner. Ligeledes rummer vores innovation- og iværksætteri undervisning i høj grad helhedsorienteret undervisning. Se skema 2.4. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Se ovenfor. Aktiviteterne bliver evalueret mundtligt dels mellem EUD underviserne, og dels af de enkelte faglærere sammen med eleverne. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det erskoler, idet samarbejdet har et ønske om at kunne etablere forløb i Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med de øvrige SYNERGIhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? at få etableret forløb, som tilgodeser samarbejdets særlige ønsker - fællesskab. Der er dialog med forskellige udbydere med det formål og som kan sikre efterlevelse af den pålagte færdiggørelseshorisont. Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? 5 13
4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2. del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen Supplerende kommentarer I mindre grad X X X X I nogen grad X X X I høj grad Udført 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde 44 35 33 35 Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler 0 0 0 0 Restuddannelsesaftaler 0 0 0 0 Korte uddannelsesaftaler 0 0 0 0 Ny mesterlæreaftaler 1 1 0 0 Delaftaler under skolepraktik 0 0 0 0 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet 0 0 0 0 VFU for elever i skolepraktik 0 0 0 0 Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt. 2014 fakt. 2015 mål 2016 mål Praktik i udlandet 0 0 0 0 VFU for elever i skolepraktik 0 0 0 0 14
Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt. 2014 fakt. 3 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt 25 Skolen udfylder 25 25 45 40 40 40 5 Skolen udfylder 10 10 5 16 15 15 0 Skolen udfylder 10 10 5 12 15 15 2016 mål Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel 4.1 4.4) Det opsøgende arbejde udføres primært i starten af kalenderåret. Arbejdet udføres i tilknytning til: HG 2 elevernes praktikophold af én uges varighed. Job Speed Dating for hhv. detailvirk. og kontor-/handelsvirk. Der foregår dog også opsøgende arbejde i forbindelse med HG 2 elevernes praktikophold af én uges varighed i efteråret. Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? 2014 kr. 35.581,00 til opsøgende arbej- Opgjort i lønkroner afsatte skolen i de Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Virksomheder med ophørende aftaler kontaktes. Der følges løbende med i erhvervsudviklingen - nye virksomheder kontaktes Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Vi har aftaler (i visse tilfælde stiltiende) med de øvrige skoler om grænsedragning. Det lokale uddannelsesudvalg er involveret i udvælgelsen af de virksomheder der kontaktes ved Job 15
Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Speed Dating arrangementerne Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Vi har ingen problemer hvad angår koordineringen Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter X 16