Inklusionsstrategi for Taps Skole



Relaterede dokumenter
Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Kvalitetsrapport 2012

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Ledelse i en inkluderende skole

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Uddannelsesplan for pædagogstuderende på Langagerskolen

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Inklusionsstrategi Oplæg ved skoleleder Annika Bramming 16. januar 2017

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Inklusionsstrategi 2017

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Kvalitetsrapport 2012

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Kvalitetsrapport 2010

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Inkluderende pædagogik

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Inklusion i klassens fællesskab

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP. Institutionens navn: Specialcenter Vonsild Hoppesvej Kolding

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Århus Kommune. Organisering af inkluderende læringsfællesskaber

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Inklusion en fortsat proces

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Sjørring skoles inklusionsindsats

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Inklusionspolitik på Nordfyn

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Kontaktklasserne. Arden Skole

FÆLLESSKABER FOR ALLE

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Skolereform. Bolderslev Skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Videnscenteret. Vejen Kommune. Foreløbig folder

Kommunikation, trivsel og læring

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Inklusion på Skibet Skole

Strategi for Folkeskole

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

AKTUEL TILSYNSRAPPORT. Konklusionen på tilsynet. Uddannelse og beskæftigelse

SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

PPR Aalborgs organisering og opgaver

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Inklusionsstrategi

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Åbningstid: Mandag og onsdag Tirsdag og Torsdag (klub tilbud) Fredag

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Transkript:

Inklusionsstrategi for Taps Skole Inklusion: På mange måder omhandler inklusion, hvordan vi som skole møder eleverne og hvordan vi skaber og sikrer en inkluderende praksis, så eleverne efter endt skolegang får de bedst mulige vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen af elever på Taps Skole er noget særligt Taps Skole er et specialtilbud. Alle elever har en diagnose indenfor autismespekteret og alle elever er henvist til skolen via BUF på baggrund af indstilling fra skoleledere og vurdering fra PPR Med andre ord, har vi som opgave at inkludere de ellers ekskluderede, at have en særlig forståelse og tilgang pædagogisk til eleverne, at sikre faglig progression og ikke mindst at give eleverne de bedst mulige vilkår for at begå sig i samfundet: Som medmennesker har vi en pligt til at tage ordentligt hånd om dem, hvis sårbarhed gør det vanskeligt at leve på det eksisterende samfunds præmisser. Og vi skal huske, at vi lever i et samfund, som ikke er lige hensigtsmæssigt indrettet for os alle 1 Overordnet formål: Netop derfor, har vi bevidst valgt, at skolens overordnede formål er forankret i FN s standardregler for Lige Muligheder for Handicappede 2. Det overordnede formål med helhedstilbuddet er på den baggrund: At modvirke at elevernes forstyrrelse fører til handicap og dermed skabe forudsætning for ligebehandling af mennesker med funktionsforstyrrelse. Formålsbeskrivelsen, der har udgangspunkt i lovgivningen og ud fra et helhedssyn, er derfor, at udvikle livskompetencer hos den enkelte elev. Med det menes de handlekompetencer den enkelte elev mestrer ud fra sin sociale -, følelsesmæssige -, kundskabs- og færdigheds - samt kulturelle kompetence. Udviklingen af disse kompetencer står som noget helt centralt i helhedstilbuddet, hvor tilegnelsen af større individuel kompetence ikke alene er noget, der læres indenfor Folkeskolens vejledende timetal, men muliggøres i et større og bredere læringsrum. Helhedstilbud et større og bredere læringsrum: På Taps Skole tilbyder vi et specialpædagogisk miljø, der er tilpasset elevernes kompetencer og funktionsmåder, gennem hele dagen. Ved at tilpasse det pædagogiske miljø og kravene til elevernes færdigheder/kompetencer minimeres deres funktionsmæssige begrænsninger. Ved at træne udvikle 1 Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje og Henning Beier. P.10 2 http://pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf

og sætte fokus på elevernes styrkeområder, udvikler de sig bedst også indenfor de områder hvor de har størst udfordringer. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at eleverne har behov for målrettet træning indenfor færdighedsområder, der ellers kan blokere for deres fremtidige uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, trivselsmæssige og sociale muligheder. Vi har derfor som mål at fokusere på ressourcer og potentialer uden at tabe problemerne af syne. For at muliggøre såvel faglig læring som specialpædagogisk indsats i et hele, i en hverdag, fordrer det derfor, at der til stadighed er fokus på professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger 3. Det kan siges så enkelt, at det næsten bliver en kliché: For at inkludere, skal vi selv være inkluderende Med dette udgangspunkt er helhedstilbuddet defineret som et tilbud, hvor: der er en samlet overordnet ledelse af tilbuddet de forskellige personalegrupper indgår i det daglige arbejde på en måde som bestemmes af det overordnede formål de forskellige basisteams omkring eleverne sammensættes af såvel lærere som pædagoger eleverne i hele tilbuddet får en samlet plan som indeholder mulighed for læring og træning i forskelligartede færdigheder i forskellige læringsrum (- ikke nødvendigvis forstået som fysiske rammer) den enkelte elevs kompetencer er udgangspunktet for den individuelle elevplan fællesskabet, gruppen og skolen er middel og mål til opnåelse af handlekompetence. PPR og UU indgår som naturlige samarbejdspartnere omkring eleverne. inklusion hvor det er muligt af elever til almenområdet. der til stadighed tilbydes sparring med almenområdet. eleven oplever og ser sig selv, som ligeværdig del af et fællesskab Strategi for inklusion en 5 års plan: Inklusion er ikke et statisk fænomen. At nedskrive en 5 års plan, kan derfor kun være et pejlemærke for, i hvilken retning en skole skal bevæge sig. Det er et dokument der kræver vedligehold af alle skolens medarbejdere uanset niveau, for til stadighed at have den nødvendige effekt som fælles afsæt for udvikling og forandring. Rammerne/valget af fokusområder, står dog ikke til ændring. 3 Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger af Poul Rask Nielsen

De fire nedskrevne fokuspunkter danner rammerne for inklusionsstrategien. Skemaet er i den kontekst ikke mulig at færdiggøre fra opstart. Dette, da de årlige resultater nødvendigvis må danne baggrund, for kommende års strategier/praksis. 1. Fokus på teamsamarbejdet/professionssamarbejdet. 2. Fokus på fælles praksis herunder sprog, metode, didaktik, videndeling samt evaluering 3. Fokus på fælles viden ift. diagnose og pædagogiske tilgange 4. Fokus på udvikling af elevplaner ( Skema frit efter Camilla Brørup Dyssegaard : Inkluderende pædagogik p.85. Dafolo 2011) Årstal Fokusområde: Strategi: Praksis: Evaluering: Resultat Jan 2011 Teamsamarbejde Basisteam Overordnet juli 2012 skemalagt. på PR: Step 1 Lærere/pædagoger professionssamarbejde fra 08.00-16.00. Helhedstanken omdannes til praksis. Fra undervisning/sfo til et hele, få skift af personale gennem dagen, struktur og forudsigelighed for elever. Fælles oplæg v. Georg Ørskov, Henrik Simmelkjær samt Bog af Poul Rask Nielsen 4. teammøder Efterår 2011 Model efter Poul Rask Nielsen. Forår 2012 Model fra Simmelkjær og Dyssegaard. År 1: Struktur ønskes fremover. Teamniveau/sam arbejde er afhæng af team. Forståelse afhæng af afsæt. 2012-2013 Step 2 Lærere/pædagoger professionssamarbejde fra 08.00-16.00. Helhedstanken omdannet til praksis. Årsplan for teamet Videreudvikling af færdigheder, sprog, samarbejde. Fælles dagsorden. Udvikling af harmoni, tillid, støtte og gensidig respekt 2013-2014 Professionssamarbejde Praksis udviklet. Fra jeg til os / vi. Basisteam skemalagt. Fælles dag den 15/9-12 for hele specialområdet Model fra 15/9 anvendes i basisteam. teammøder. Basisteam skemalagt ønske om Efterår 2012: År 2: Forår 2013: Efterår 2013: År 3: 4 Ibid.

2014-2015 2015-2016 Step 3 Step 4 Step 5 Ansvar deles. Team også som organisation og en del af Kolding Kommune Begyndende selvstyrende teams. Fælles afsæt, begejstring og styrke i teams og organisatorisk. Selvstyrende teams. Højt ydelsesniveau. Teams deles om lederskab. Øget kvalitetskrav deltagelse i team på tværs teammøder Basisteam skemalagt. Begyndende deltagelse i team på tværs teammøder ad hoc Basisteam, storteam og tværteam Forår 2014: Efterår 2014: Forår 2015: Efterår 2014: Forår 2015: År 4: År 5: teammøder ad hoc Årstal: Fokusområde Strategi: Praksis: Evaluering: Resultat: 2011-2012 Fælles praksis Indhold/dagsorden og fælles udgangspunkt på PR Ramme for mødstruktur Videndeling med almenområdet. 2012-2013 Fælles PR med afd. nk/overgang. Basisteam og PR Oplæg fra H. Simmelkjær. Personale giver sparring. Dato planlagt til: 7/11-12 Med BUF År 1: Stadig forskelligt i teams og på PR afhæng af indhold. År 2: Udvikling af læringscenter som pædagogisk kraftcentrum. Ny indretning samt ansættelse af uddannet bibliotekar. og PR

2013-2014 Fælles PR med afd. nk/overgang 2014-2015 Fælles PR med afd. nk/overgang 2015-2016 Fælles PR med afd. nk/overgang Dato:? År 3: Dato:? År 4: Dato:? År 5: Årstal: Fokusområde: Strategi: Praksis: Evaluering: Resultat Jan. 2011- Viden ASF Peter Thybo juli 2012 Fælles kursus internt: Neuropædagogik i et salutogenetisk perspektiv Basisviden nødvendig Katrine Wiese AnneMette Rosendahl Rasmussen Ønske om kursus både i fællesskab og År 1: Større afsæt ift. neuropædagogik. Stadig mangel på fælles viden/sprog. 2012-2013 Fælles kursus internt: KAT-kassen i teori og praksis deltagelse tilbudt andre specialenheder Oplæg v. Kirsten Callesen 9/8-12 År 2: Viden om eksekutive funktioner. Pige/forældreklub ASF - et muligt tilbud til projekt, PR- tema Sagsfremstille i samarbejde med PPR.

hvor Taps faciliteter m. lokaler/viden 2013-2014 Fælles kursus internt: Neuropædagogik ver. 2.0. Deltagelse tilbydes andre specialenheder Oplæg v. Peter Thybo om muligt. ( dato??) År 3: 2014-2015 Fælles kursus internt:?? Oplæg v.?? År 4: 2015-2016 Fælles kursus internt:???? Oplæg v.?? År 5: Årstal Fokusområder Strategi Praksis Evaluering Resultat: 2012-2013 Elevplaner Udvikling af ny model 5. -7. årgang Inddragelse af UU mhp. fælles elevplan fra 8. -10. klasse Tovholder: (-LM) Ny model pr. 1/8-2012 fra UU. Indhentes til Med team og PR Fælles plan samt indhold skolen 2013-2014 Ny elevplan indføres Tovholder: (-LM) På team og på PR

Maj 2012 Mette Dybdal Møller Skoleleder Litteratur: Veje til inklusion af Joy Beaney og Penny Kershaw. Videnscenter for Autisme Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis af Camilla Dyssegaard. Dafolo 2011 Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed af Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje og Henning Beier. Dansk Psykologisk Forlag 2011 Inklusion i klassens fællesskab Red: Evy Stokholm, Bjarne Nielsen og Signe Holm-Larsen. Dafolo 2011 i en inkluderende skole Red: Evy Stokholm, Bjarne Nielsen og Signe Holm Larsen. Dafolo 2011 Professionsssamarbejdet mellem lærere og pædagoger viden og værktøj Poul Rask Nielsen. Dafolo 2010 Vision Plads til alle Kolding Kommune 2011