Kvalitetsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i Fælles mål, der justeres i forhold til den enkelte elevs behov, udviklingspotentialer og kompetencer. En stor del af det specialpædagogiske arbejde på Grønnebakken erofteat motivere eleverne til at tilegne sig nyt stof grundet målgruppens udviklingsproblematikker. Eleverne inddrages i snakke om egen læring, udviklingsmål mv. Der arbejdes med overordende og konkrete mål i forbindelse med halvårlige elevplanerogelevkonferencer, hvor der evalueres og nye indsatsområder/mål vurderes og fastsættes. Disse justeres i det daglige ud fra aktualitet og udviklingsbehov. Det er centralt, at udvikling affaglige kompetencer såvel somsociale/personligekompetencer som fx selvstændighed, selforståelse, forståelse for fællesskaber/sociale sammenhænge indgår i elevens skolegang gennem undervisningen og fritidsaktiviteternei et helhedsperspektiv. Grønne-bakkens elever testes i dansk /matematik samt i nationale test. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes med elevernes trivsel, social træning og handicapforståelse, hvilket indgår i skolehjemsamarbejdet. Det kommende skoleår har Grønnebakken "helhedstilbud " som indsatsområde i relation til krav og mål fra specialsektionen/buf. Ud af dette vil Grønnebakkens pæd. grundlag samt beskrivelse af professionssamarbejde blive videreudviklet. Grønnebakken har stærk tradition for pædagogisk helhedstænkning i arbejdet. Grønnebakken arbejder dagligt med konfliktforebyggelseset i lyset af målgruppen. Feed Forward, guidning, visualisering, tilpasning af det specialpædagogiske miljø, social træning (fx social stories ogtegneseriesamtaler), handicapforståelse mv. er vigtige elementer i den forebyggende/konkrete konflikthåndtering. Deter ønsket, at der afholdes et fælles kursus i specialregi mhp. på opgradering af viden/værktøjer i praksis. Grønnebakken har det sidste år haft "Smartboard" samt indhentning af viden om kompenserende læseundervisning som to af flere indsatsområder. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Flere af Grønnebakkens medarbejdere indgår i faglig sparringskorps v/ BUF. Grønnebakken oplever stor efterspørgsel på specialcentrets viden og ekspertise og har flere sager "kørende" ad gangen i samarbejde med almenområdet og BUF. Krav og forventninger til designtænkning og -processer i forbindelse med aktiviteter i alle fag tilpasses og justeres i forhold til den enkeltes grad af forstyrrelse inden for triaden (herunder forestillingsevne/evne til abstrakt tænkning). SFO har haft et særligt fokus på designprocesser og - aktiviteter, hvor eleverne hver især har bidraget til egne såvel som fælles kreative temaer. Der arbejdes med læseudvikling på alle årgange, herunder evalueres elevens udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de mål/indsatser der er formuleret dels i Fælles mål, dels i forbindelse med elevplaner og elevkonferencer. Eleverne testes hvert år internt på skolen samt de nationale test bringes i anvendelse. LOKALE MÅL OG TILTAG Grønnebakken har haft teamudvikling som indsats gn. de sidste to år på baggrund af ny trindelt organisering. Det er målet, at de tre trinteams på Grønnebakken hver især besidder fagfaglig såvel som specialpædagogisk viden og kompetencer, der kan imødekomme opgaveløsningen og bringes i anvendelse i praksis omkring det enkelte barn i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Ovenstående videreudvikles det kommende skoleår med udgangspunkt i rammer og indhold til det overordnede tema "Teamudvikling og professionssamarbejde" for alle i specialregi under BUF. Grønnebakken har afholdt kursus i samarbejde med psykolog Kirsten Callesen vedr. det internationalt anerkendte værktøj KAT-kassen (kognitiv, affektiv træning) samt sociale historier mhp. fælles afsæt og forståelse i praksis.

3 Gennem de sidste par år har fritidsdelen haft stort fokus på videreudvikling og implementering af ny læreplan, hvori design indgår. I samarbejde med skolebestyrelse og den samlede skole udarbejdes der nyt værdisæt/-grundlag for skolen, herunder Grønnebakken. Grønnebakken har haft indsatsarbejde omkring smartsboards i undervisningen samt indhentning af viden om kompensenrende læseundervisning (et fortsat indsatsområde).

4 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde med og om eleven 10 Ønsket Opnået 8 6 Elevens personlige udvikling 4 2 Undervisning 0 Fagligt niveau Målsætningsarbejdet VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde og målsætning Enstor del af det specialpædagogiske arbejde på Grønnebakken kan ofte være at motivere eleverne til at tilegne sig nyt stof (bl.a. grundet nedsat forestillingsevne). Derfor inddrages eleverne i snakke om egen læring, udviklingsmål mv. Det kan være meget forskelligt, hvor konkret dette tilknytter sig direkte til målene i elevplanen under snakken/evalueringen med eleven. Der arbejdes med overordende såvel som konkrete mål ikke kun i forbindelse med elevplanerne (2 gange årligt), men ligeledes i forbindelse med halvårlige elevkonferencer, hvor der evalueres og nye indsatsområder og konkrete mål vurderes og fastsættes. Disse justeres og tilpasses i det daglige ud fra aktualitet og elevens udviklingsbehov gennem skoleåret. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i Fælles mål, der tilpasses og justeres i forhold til den enkelte elevs behov, udviklingspotentialer og kompetencer. Det betyder, at løbende evaluering er en vigtig del af Grønnebakkens arbejde. Det betyder også, at elever i perioder kan have brug for særlig støtte grundet deres handicap, hvilket kan indebære behovet for mere struktur, forudsigelighed, højere grad af konkretisering, visualisering, mindre støj, mere afskærmning, guidning, feed forward og/el. lign., hvorfor mål og praksis løbende justeres og tilpasses gennem skoleåret. Undervisning, fagligt niveau og personlig udvikling Som nævnt ovenfor er en stor del af arbejdet med eleverne at skabe motivation for læring af nyt (i videste begreb både når det gælder faglig, social og personlig udvikling). Grønnebakken har gennem mange år anvendt og udviklet diverse metoder og værktøjer, hvis formål er at skabe motivation og lyst til læring og udvikling for den enkelte elev. Motivations-og belønningssystemer, formidle viden og indsigt om det at skulle gøre noget ukendt mhp. at opnå noget "bedre eller mere" for den enkelte er dagligt i fokus på Grønnebakken. Konkrete belønningssystemer (stjernesystem, klistermærker, krydser, glaskugler og lign.) kan omsættes til tilbud om tid til, at eleven kan beskæftige sig med noget meget motiverende for den enkelte (som f.eks. pause-/legeaktiviteter for sig selv eller med andre mv.)

5 Endvidere skal det nævnes, at undervisningen nødvendigvis må tilpasses til enhver tid i forhold til den enkelte elevs udviklingspotentiale, kompetencer og forståelse. Som udgangspunkt er eleverne inden for normalområdet i forhold til begavelse. I takt med at fagligt stof i stigende grad over år bliver mere abstrakt, procesorienteret og kreativt problemløsende stiller det store krav til Grønnebakkens målgruppe af elever, hvor udfordringer ofte ses på baggrund af bl.a. nedsat forestillingsevne. Dertil kommer den spirende pubertet, der stiller øget krav om selvforståelse og forståelse for social samspil og fællesskaber mv. Disse to forhold kan få direkte indflydelse på den enkeltes udvikling og læringsmuligheder. Det er derfor helt centralt for Grønnebakken, at udvikling af den enkeltes faglige kompetencer såvel som personalige/socaile kompetencer fx selvstændighed, selverkendelse og forståelse for fællesskaber/sociale sammenhænge indgår i elevens skolegang gennem undervisningen og fritidsaktiviteterne. Mere om dette kan læses i afsnittet "Værktøjer -Social træning" under "Rapport for lokale mål". Det skal tilføjes, at der opstilles konkrete mål samt finder overordnet såvel som løbende, konkret evaluering sted i forbindelse med den enkelte elevs faglig e, sociale og personlige udvikling -bl.a. gennem de halvårlige individuelle elevplaner og elevkonferencer. Grønnebakkens elever testes årligt i dansk og matematik, samt nationale test. Løbende evaluering, revisitation På baggrund af grunding evaluering, herunder teamets daglige evaluering såvel som evaluering i mødesammenhæng hen over skoleåret, i forbindelse med arbejdet omkring elevkonferencer, elevplaner, prøver og test, handleplaner i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, den tætte dialog og samarbejdet med forældrene samt ikke mindst evaluering i samråd med PPR, hvor den enkelte elevs udbytte af den specifikke undervisning såvel som det overordnede skoletilbud vurderes, foretages den årlige revisitation på et solidt og fagligt velfunderet grundlag. Grønnebakkenhar en stærk evalueringskultur, hvor udvikling, konkrete udviklingsmål samt muligheden for inklusion internt såvel som eksternt vurderes nøje.

6 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Antal elever pr. klasse 5,4 7,1 7 Antal elever pr. lærer-pe 3,5 3,9 3,8 Andelen af elever i specialpædagogisk tilbud uden for 10000% undervisningen Gennemsnitligt elevfravær i dage 9,6 10,7 9,6 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer 2,3 2,3 2,3 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med specialpædagogiske kompetencer Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i fagene (eller tilsvarende kompetence) 8000% 9090% 10000% 0% 0% 7500% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere Andelen af elever der gennemførte de nationale test 88,9% Andelsen af elever der fuldt ud gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse Andelsen af elever der delvis gennemførte folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse #DIV/0! #DIV/0! Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Trivsel Grønnebakken har ikke udarbejdet en egentligt undervisningsmiljøvurdering. Grønnebakken har tidligere indgivet ønske til specialsektionen/buf mhp. præcisering af krav/forventninger samt vejledning i gennemførelse af undervisningsmiljøvurdering. Det er ikke muligt at give en vurdering af værktøjets anvendelighed på Grønnebakken, eller resultat af brugen. Der arbejdes dagligt med elevernes trivsel -hvilket er nødvendigt set i lyset af elevernes udviklingsproblematik (sociale vanskeligheder samt nedsatte forestillingsevne, der ofte påvirker motivationen samt kan medføre rigiditet i forskellige sammenhænge). Der arbejdes fx med social træning, egen handicapforståelse samt forståelse for og indflydelse på egen og andres trivsel m.m. Trivsel er et meget vigtigt fokuspunkt i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet. Fokus på elevernes trivsel indgår derudover på fx elevkonferencer, teammøder, netværks-og handleplanmøder m.m.

7 IT Grønnebakken har det sidste år haft "Smartboard" samt indhentningaf viden om kompenserende læseundervisning som to af flere indsatsområder. Vedr. kompenserende læseundervisning har specialcentret afholdt et internt kursus-/temaforløb (it, læseteknologi og læring) dels i samarbejde med pædagogisk center dels ved læsekonsulent ved PPR, hvor teori omkring kompenserende læseundervisning er præsenteret, ligesom der er givet introduktion til de tilgængelige it-skolepakker samt deres anvendelighed i praksis i forbindelse med kompenserende læseundervisning. Det er ønsket nu fra uv.teamet at opnå mere faglig sparring/konkret erfaringsudveksling med andet personale fra andre skoler/centre sammenlignelige med Grønnebakkens målgruppe mhp. videre udvikling i praksis, hvorfor dette vil være et fokuspunkt i skoleåret Der er afholdt kursusforløb omkring smartboards anvendelighed i undervisningen i samarbejde med BUF/Atea, herunder dels en overordnet introduktion, dels en konkret indføring i fagrelaterede emner (DA/MAT). Kurset har været forbeholdt lærerne (i specialregi). Grønnebakken giver udtryk for ønsket om og behovet for, at også pædagogerne tilbydes et sådan forløb set i lyset af helhedstænkningen og Grønnebakken som helhedstilbud, hvor pædagoger dels indgår i undervisningen, dels ønsker at undersøge de anvendelsesmuligheder, der er i værktøjet i en specialpædagogisk sammenhæng. Grønnebakken har investeret i 2 i-pads, hvor det er målet at undersøge værktøjets anvendelighed inden for det specialpædagogiske felt (muligheden er til stede for både UV/SFO på to af tre trin). Det er ønsket, at der tilbydes kursusmulighed, fx via Pædagogisk Central. Derudover indkøbes/serviceres specialcentrets pc'ere. Det er et ønske at kunne tilbyde alle elever digitaliserede hjælpemidler i det omfang, der er behov for det. Konflikthåndtering Grønnebakken arbejder dagligt med konflikthåndtering set i lyset af målgruppen, herunder triaden af forstyrrelser (nedsat forestillingsevne, sociale og kommunikative vanskeligheder). Feed Forward, tydelig guidning, visualisering, tilpasning af det specialpædagogiske/fysiske miljø, social træning som fx social historier (forventet adfærd), tegneseriesamtaler (opklaring af sociale situationer), handicapforståelse mv. er vigtige elementer i den forebyggende/konkrete konflikthåndtering. Det har været nødvendigt at afvikle et konkret kursus i frigørelses-/fastholdelsesteknikker samt opnå viden om lovgivningen på området i forbindelse med arbejdet på et af trinnene. Internt planlægges ovenstående kursus omkring frigørelses/fastholdelsesteknikker for de to øvrige trin på Grønnebakken med ønsket om afvikling i efteråret '12. Det er endvidere ønsket at afholde et kursus i konflikthåndtering for alt personale på Grønnebakken, meget gerne i samarbejde med øvrige centre i specialregi som overordnet tema. Helhedstænkning/helhedstilbud For det kommende skoleår har Grønnebakken "helhedstilbud " som indsatsområde i relation til krav og mål fra specialsektionen/buf. Ud af dette arbejde vil Grønnebakkens pædagogiske grundlag samt beskrivelse af professionssamarbejde blive videreudviklet/afstemt herefter. Grønnebakken har en stærk tradition for pædagogisk helhedstænkning i det specialpædagogiske arbejde. Faglige, personlige og sociale mål for elevens udvikling vurderes, diskuteres og evalueres i et tæt samarbejde mellem dels lærere og pædagoger i teams, dels mellem teams og eksterne samarbejdspartnere. Det er altid et mål, at der skabes en rød tråd i alle overgange; fra UV-tid til fritidstid, fra overlevering fra et trin til et andet, fra Grønnebakken til fx Taps skole osv. De fysiske rammer er bygget til "helhedstænkning i praksis", hvor undervisnings-og fritidsaktiviteter foregår i samme lokaler. Endvidere har tilegnelse af ny specialpædagogisk viden/værktøjer samt erfaringsudveksling, organisationsudvikling mv. som oftest taget afsæt i den samlede afdeling. Særligt de sidste to år har Grønnebakken haft stort fokus på indsatsen organisering og videreudvikling af den trindelte skole med trinteams bestående af lærere og pædagoger, der samarbejder tæt mhp. helhedstænkning i den specialpædagogiske praksis (se evt. tidligere rapporter om organisering af specialcentret).

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kvalitetsrapporten Videnspredning og faglig sparring Ønsket Opnået Designpædagogik De naturvidenskabelige fag Samarbejde specialcentrets faggrupper imellem Læseresultater i 8. klasse VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Videndeling og faglig sparring Flereaf Grønnebakkens medarbejdere indgår i faglig sparringskorps v/ BUF. Grønnebakken oplever stor efterspørgsel på specialcentrets viden og ekspertise og har flere sager "kørende" ad gangen i samarbejde med almenområdet og BUF. Det er vigtigt, at indsatsen (faglig sparring i et inklusionsperspektiv) fortsat videreudvikles til gavn for både almen-såvel som specialområdet. Grønnebakken selv får det udbytte at reflektere over og vurdere egen viden, og evnen til videreformidling styrkes samt ikke mindst videreudvikler det specialcentret som vidensbase inden for sit felt. Det er et stort ønske fortsat at bibringe til den faglige, eksterne sparring. Kort om intern videndeling, faglig sparring og erfaringsudveksling indgår dette i forbindelse med specialcentrets diverse mødefora. Endvidere suppleres med tilbud om ekstern supervision til alle medarbejdere mhp. læring af egen praksis. Design Spindets udfald er forventeligt og skal læses ud fra nedenstående: SpecialcenterGrønnebakkens målgruppe ligger alle inden for autismespektret, hvilket i større eller mindre omfang indebærer triade af forstyrrelserne kommunikation, socialt samspil samt nedsat forestillingsevne, hvorunder/hvorfor abstraktionsevne, abstrakt/kreativ problemløsning kan være vanskeligt for Grønnebakkens elever. Det betyder, at undervisningen ofte tilrettelægges ud fra konkrete anvisninger og tager udgangspunkt i et konkret indhold. Mht. problemløsende og abstrakt tænkning udfordres eleverne i forhold til deres forestillingevne, hvorfor det er nødvendigt med specialpædagogisk støtte. Det er væsentligt på den ene side at tage højde for/kompensere for elevernes vanskeligheder og på den anden side at støtte og opøve de færdigheder, der kræver ovenstående, også når det gælder designtænkning og designprocesser i undervisningen og i fritidsaktiviteter. Derfor må krav og forventninger til designtænkning og -processer i forbindelse med aktiviteter i alle fag tilpasses og justeres i forhold til den enkeltes grad af forstyrrelse inden for triaden. Fritidsdelen har haft et særligt fokus på designprocesser og -aktiviteter, hvor eleverne hver især har bidraget til egne såvel som fælles kreative temaer.

9 Internt opleves en progression i kreative processer og produktion i takt med elevernes modning, om end den ikke kan sammenlignes med almenområdets forventelige niveau. Læseresultater Der arbejdes med læseudvikling på alle årgange, herunder evalueres elevens udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de mål/indsatser der er formuleret dels i Fælles mål, dels i forbindelse med elevplaner og elevkonferencer. Om læsekompenserende undervisning se afsnittet "IT" under "Rammen for elevernes udbytte af undervisningen". Eleverne testes hvert år internt på skolen samt de nationale test bringes i anvendelse, hvori læseresultater på specifikke klassetrin også indgår. Naturvidenskabelige fag Elevernes undervisning i de naturvidenskabelige fag tager afsæt i Fælles mål samt tilpasses i forhold til den enkelte elevs læringspotentiale. Ofte har elever på Grønnebakken særlige interessefelter inden for det naturvidenskabelige om end det kan være meget forskelligt, om der er tale om en snæver eller bred naturvidenskabelig interesse. Denne interesse kan bringes i spil i en specialpædagogisk sammenhæng i forhold til elevens motivation for undervisningen. Generelt om linjefagsdækning sikres dette inden for teamsammensætningen, fordeling af kompetencer for det enkelte trin samt teamets interne fordeling og samarbejde omkring ansvarsopgaver i undervisningen. Fysik/kemi varetages af ældste trinteam, hvori linjefagsdækning sikres. Der er ikke fundet en opgradering sted mhp. på fremtidige undervisningsopgaver i fysik/kemi, i det Grønnebakken ikke har elever på disse årgange det kommende skoleår.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Diverse Teamsamarbejde- og udvikling Lokale mål og tiltag Individuelle læreplaner Værktøjer - social træning Skolens arbejde med egne mål Specialcentret har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 2 Specialcentret har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne 2 2 og/eller eleverne Specialcentrets mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 2 Specialcentret har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 2 De opnåede resultater indgår som grundlag i specialcentrets videre udvikling 2 2 Teamsamarbejde- og udvikling Videreudvikling af trinorganiseringen, herunder kompetencefordeling 2 2 Videreudvikling af de enkelte trinteams evne til kommunikation og samarbejde 2 1 Støtte teamudviklingen-/samarbejdet gennem teamaktiviteter som TUS, pædagogiske dage, 2 2 teambuilding og lign. Skriftlig beskrivelse af teamindsatsen og rammerne herfor Værktøjer - social træning Alle GB's medarbejdere opnår viden om KAT-kassen 2 2 Alle GB's medarbejdere opnår viden om social træning 2 2 Kursusafvikling med Kirsten Callensen i forbindelse med ovenstående 2 2 Inddrage værktøjerne i praksis Individuelle læreplaner Videreudvikling af skabelon 2 2 Inddrage design i forbindelse med læreplaner 2 1 Implementering af skabelon i praksis 2 1 Anvende læreplaner i forbindelse med målsætning for og evaluering af elevens udvikling i SFO 2 1 Diverse Bidrage til oplæg til fælles værdisæt for SHF 2 2 Opnå indsigt og viden om Smartboards anvendelighed i undervisningen 2 1 Opnå indsigt og viden om kompenserende læseundervisning, herunder KK skolepakker/it-rygsæk 2 1 Højere grad af kommunikation (information) via forældreintra

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Teamudvikling og -samarbejde Grønnebakken har haft teamudvikling som fortsat indsatsområde (gennem de sidste to år på baggrund af ny trindelt organisering). Det er målet, at de tre trinteams på Grønnebakken hver især besidder fagfaglig såvel som specialpædagogisk viden og kompetencer, der kan imødekomme opgaveløsningen og bringes i anvendelse i praksis omkring det enkelte barn på Grønnebakken.Ved den årlige teamsammensætning tages der udgangspunkt i de formulerede beskrivelser for rammer og mål, der skal sikre ovenstående. Formålet med teamindsatsen skal dels overordnet ses i relation til ledelsens og medarbejdernes fokus på trivsels-og kompetenceudvikling på Grønnebakken, dels specifikt ses som en forlængelse af den teamudviklingsindsats og trinteamets efterfølgende tiltag, der har fundet sted i skoleåret I forbindelse med indsatsen sidste skoleår har trinteamet kunnet fokusere på teamets evne og kompetence til samarbejde eller teamets specialpædagogiske kompetencer. Der er udarbejdet en beskrivelse af rammer for teamindsatser.det enkelte team har valgt et overordnet indsatspunkt/tema samt formuleret konkrete mål og handleplan for processen. Teamudviklingssamtaler (TUS), teambuilding, kursus/videndeling har været elementer i denne proces. Ovenstående videreudvikles kommende skoleår med udgangspunkt i rammer og indhold til det overordnede tema "Teamudvikling og professionssamarbejde" under BUF. Værktøjer - social træning Det har været et stort ønske gennem flere år at skabe muligheden for at opnå fælles viden og undervisning i anvendelsen af KAT-kassen udarbejdet af bl.a. psykolog Kirsten Callesen, et anderkendt værktøj i ind-og udland til brug i forbindelse med social træning, personlig udvikling og selv-/handicapforståelse. Endvidere har det været ønsket at få (mere) viden om og undervisning i udarbejdelsen af sociale historier, således at der skabes en fælles forståelse i praksis. Kurset er arrangeret og afviklet til stor inspiration for Grønnebakken. Ovenstående kursus afvikles i august '12 på Taps skole, hvilket giver gode muligheder for fortsat "rød tråd" i det specialpædagogiske arbejde, også når det gælder social træning. Endvidere har fritidsdelen haft endnu et værktøj i fokus, "Asperger, hvad betyder det for mig...", mhp. at skabe fælles viden og forståelse for værktøjets anvendelsesmuligheder i forbindelse med arbejdet omkring børnenes handicapforståelse og personlige udvikling. Ligesom KAT-kassen, sociale historier og tegneseriesamtaler mv. kan dette værktøj bringes i anvendelse ved en individuel vurdering og indsats. Individuelle læreplaner Gennem de sidste par år har fritidsdelen haft stort fokus på videreudvikling og implementering af ny læreplan (skabelon herfor). Læreplaner er et vigtigt redskab på Grønnebakken. Der udarbejdes dels en overordnet læreplan, der er fælles for hele fritidsdelen, dels udarbejdes der individuel læreplan for hvert enkelt barn. Den overordnede læreplan er fritidsdelenes "styreredskab" i forhold til værdier, mål og metoder. Den individuelle læreplan udspringer af den fælles overordnede læreplan. Gennem den individuelle læreplan omsættes overordnede mål, således at de bliver relevante og vedkommende for det enkelte barn. Den indeholder status på foregående periodes mål samt konkrete nye mål for den kommende periode, således at der sker en kontinuerlig målsætning og evaluering halvårligt. Endvidere er læreplanens skabelon udarbejdet i lighed med de individuelle elevplaner, således at der er skabt helhed omkring det samlede tilbud. Læreplanerne er dels personalets værktøj i praksis, dels hjemmets mulighed for et tydeligt billede af den enkelte barns udvikling indenfor de forskellige kompetenceområder. De individuelle læreplaner er et vigtigt omdrejningspunkt i samarbejdet mellem hjem og fritidsdelen på Grønnebakken. Læreplanen udleveres til barnets forældre for på den måde at have et fælles udgangspunkt i forbindelse med drøftelse og evaluering af barnets udvikling. Diverse Grønnebakken har haft flere indsatsområder, end der er plads til at angive i denne rapport, hvorfor enkelte her blot er nævnt som temaer uden delmål. Værdisæt: Det har været et indsatspunkt for skolebestyrelsen at udarbejde et fælles værdisæt for den samlede skole. Grønnebakken har på baggrund af oplæg og introduktion til værdiforståelse samt procesarbejde udarbejdet oplæg til skolebestyrelsens videre arbejde. Værdisættet forventes færdigbearbejdet det kommende skoleår. Om smartboard og kompenserende læseundervisning henvises til afsnittet "IT" under rammen for elevens udbytte af undervisningen.

12 Forældreintra anvendes som et af flere mulige kommunikationskanaler mellem Grønnebakken og hjemmet. Erfaringen er, at særligt overordnet information gives på forældreintra samt at der i flere tilfælde er lavet aftale om at anvende forældreintra som kommunikationskanal i forbindelse med aftaler, opfølgning mv. omkring det enkelte barns dagligdag/udvikling. Hovedsageligt anvendes kontaktbøger som primær kommunikationskanal, da denne form er lettilgængelig. I det tilfælde hvor kontaktbogen kan være kilde til frustration hos en elev, vil forældreintra eller mobil (SMS) bliver anvendt. Generelt er der en megettæt dialog mellem skolen og hjemmet, hvorfor der ofte tages kontakt pr. telefon også. Endvidere styrkes skolehjemsamarbejdet gennem møder hen over året. Det er et klart mål for Grønnebakken at sikre en så høj grad af kommunikation/dialog og godt samarbejde mellem hjemmet og skolen til gavn for elevens udvikling og læring, hvilket også efterleves.

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Grønnebakken ved Cindy Martin/Dorthe Ulstrup/Lene Brandt KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Taps Skole ved Mette Dybdal Møller KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevplanen er IKKE statisk, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Vamdrup Specialcenter ved Skoleleder Per Rudbæk KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SpecialcenterVamdrup

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Vonsild ved Jacob Skou KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Hver elev har en kontaktlærer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Grønnebakken ved Skanderup Hjarup Forbundsskole KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE For at sikre elevernes

Læs mere

Inklusionsstrategi for Taps Skole

Inklusionsstrategi for Taps Skole Inklusionsstrategi for Taps Skole Inklusion: På mange måder omhandler inklusion, hvordan vi som skole møder eleverne og hvordan vi skaber og sikrer en inkluderende praksis, så eleverne efter endt skolegang

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Rådhusskolen ved Henrik Balle Lauridsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Ved at se på vore elevers

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Gruppeordning på Gadstrup Skole Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter

Læs mere

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Udviklingsmål. [Eltang Skole og Børnehave]

Udviklingsmål. [Eltang Skole og Børnehave] Udviklingsmål [Eltang Skole og Børnehave] Spørgsmål til overvejelse, når I arbejder med skemaet: Udviklingsmål: Hvad vil vi gerne opnå? Kan målet opdeles i flere og måske mere konkrete og lettere målbare

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Kvalitetsudvikling på skoleområdet Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere