Brug af bøger i Børnehaven Projekt ved Børnekulturelt Netværk, Kolding Kommune 2009 Læs den igen! Fra logbog 18/9 Vitello går med kniv. A spørger, om jeg vil læse Alfons. Jeg spørger, om han har lyst til at høre en historie om en anden dreng. Det har han. Jeg spørger ud fra forsiden, hvad han tror den handler om. Jeg vælger bare at læse bogen og lægge overdreven lyd på. Én af de ældre drenge, som næsten aldrig be r om at få læst eller sætter sig og for at høre bøger, står opludselig bag sofaen og lytter. Henter en taburet og sætter sig. Pludselig siger han Ved du godt at du faktisk ikke må sige de dér ord?. Stopper op i læsningen og får en snak om hvilke ord, og hvilke andre ord, de kender. Hvornår læser du videre? spørger én. Læs den igen siger A, da vi er færdige. Utrolig nem at læse, ordene flyder. Nem at lægge betoninger og lyde på. Længe siden jeg har læst en bog, som har fanget børnene så meget. Børnekulturelt Netværk i Kolding igangsatte projekt Brug af bøger i børnehaven på baggrund af Anne Petersens nedslående forskningsresultater om børnehavers brug af billedbogen ( Den tilsidesattebog, Klim 2007). Efter inspiration fra projekt Den levende bog (Center for Børnelitteratur, 2008) havde netværket ambitioner om at sætte billedbogen på dagsordenen i Koldings børnehaver. Formmæssigt valgte netværket at læne sig op af en tidligere afprøvet model for kulturprojekter, først en fælles workshop for alle involverede pædagoger, derefter besøg af kunstneren i den enkelte institution.
Indholdsmæssigt gik projektet på to ben, idet billedbogen ikke blot skulle bruges som instrument til sprogstimulering og anden målopfyldelse, men også som et oplevelses-medium i egen ret. Lille pakke Alle kommunens børnehaver, børnebibliotekarer, sprogfolk m.fl. fik tilbud om at deltage i den lille pakke, som bestod af et oplæg af Lotte Salling om dialogisk læsning samt erfaringsudveksling i grupper om udvælgelse af bøger, om gode læsesteder og rutiner og om aktiv inddragelse af børnene. Lotte Sallings sigte er primært at sætte børnene i centrum ved læsningen. Børnene kan f.eks. være aktive ved at digte med eller digte om på historien, ved at gætte rim og ved at svare på åbne hv-spørgsmål. Børnene kan også lave bevægelser til ordene, de kan selv læse bogen højt, de kan dramatisere historierne eller give dem fysisk udtryk i tegninger og hjemmelavede bøger. Efter oplægget udtrykte nogle af pædagogerne frygt for at metoden kunne ødelægge oplevelsen af en helstøbt billedbog. Løsningen kan være, at det selvfølgelig også er i orden at sige I dag læser jeg bogen uden afbrydelser, bagefter snakker vi om den. Blandt de 60 tilstedeværende var der mange gode ideer at hente til at få bøger og fortælling ind i børnehavens travle hverdag: Nogle børnehaver har indrettet læserum, andre fortæller historier ud fra 5 ting fra en hemmelig kuffert. Bagefter skrives historien ned, og børnene laver tegninger til den. I andre børnehaver skriver man bøger med indsatte fotos af børnene.
Flere pædagoger udtrykte ønske om kæmpestore papbøger, så alle børn kan se illustrationerne. Og der skal ikke være for meget tekst, der er ikke tid. En bog om Peter Pedal på akvarium kan give ideer til 14 dages aktiviteter med f.eks. besøg hos fiskehandleren og hjemmelavede fiskespil. Husk også fagbilledbøgerne, en bog om korsedderkopper kan fænge lige så meget som en fiktiv historie. Mange børnehaver har problemer med ødelagte bøger, hvis bøgerne ligger frit fremme, så det kan være en god ide at lave en stemning omkring et særligt læsested en læsetipi måske. Eller styrk koncentrationen ved at udstyre børnene med pandelamper og lade dem læse i et mørklagt rum. Store pakke Ti børnehaver fik tilbud om at deltage i den store pakke. Formålet var at afprøve en litteraturpædagogisk metode i praksis og at udfordre pædagogernes traditionelle bogvalg for at løfte boglæsningen fra pause-aktivitet til en pædagogisk aktivitet med bevidst formål og metode. Formiddagen med Lotte Salling for i de alt 60 pædagoger og børnebibliotekarer sluttede med at de 10 institutioner blev kaldt frem og fik overrakt hver en rød læsekuffert på hjul med bøger, legetøj, læsekappe m.m. De ti pædagoger fortsatte derefter dagen med introduktion til resten af projektforløbet sammen med Lotte Salling, pædagogisk udviklingschef Suzan Werther Andersen og børnebibliotekar Bente Bruun, netværkets tovholder i projektet.
De følgende uger besøgte Lotte Salling alle ti børnehaver og viste dialogisk læsning i praksis, så der blev en fælles viden i institutionen om det litteraturpædagogiske værktøj. Derefter var opgaven at afprøve de 12 bøger i læsekufferten. Indholdet i kufferterne varierede, men alle fik rim-bøger af Lotte Salling, et traditionelt eventyr, en bog uden tekst, en bog om døden samt billedbøger med udfordrende tekst og /eller illustrationer. Undervejs blev der skrevet logbog over hvilke bøger, der blev læst og hvordan. Logbog 23/9 Bagefter læste vi Løvesult igen. De kan huske alle dyrene og er meget aktive i oplæsningen, hvilket gør at jeg også selv bliver revet med og giver den en ekstra tand. Logbog 24/9 I dag pakkede vi madkasserne i rygsækken sammen med 3 bøger og en presenning under armen. Vi skulle ud for at finde et godt sted, hvor vi kunne lave en løve-læsehygge-hule. Vi fandt et dejligt solbeskinnet sted oppe på en skråning under nogle store hængetræer. Vi lavede en hule, hvorfra vi kunne se ud over løvens jagtmarker. Vi brølede meget højt til Løvesulten (Fra Aktive fortællinger, rim og remser red.).vi læste Hvad brugte vi ilden til. Meget koncentrerede børn trods de nye omgivelser. Mange gæt allerede på forsiden, hvad bogen kunne indeholde. Virkelig meget at snakke om på hver side. En bog vi helt sikkert vil tage frem igen og gå mere i dybden med. Lille frø må vente til en anden dag. Vi skulle også lige nå at lege, inden vi gik hjemad igen. På hjemvejen fandt vi en død mus på grusvejen. Én af drengene sagde: løven kunne ikke lide den alligevel To af de deltagende børnehaver tog imod bibliotekets tilbud om at komme ud og holde oplæg på et forældremøde. Det blev gode aftener med mange smagsprøver på nye og anderledes billedbøger og diskussioner om hvad der er god, og hvordan man læser bedst. Alle forældre fik en folder med tips og tricks til læsning for 3-6 årige. Efter 2 måneder mødtes de 10 børnehaver igen på Kolding Bibliotek for at udveksle erfaringer og evaluere forløbet. Erfaringsopsamling og projektevaluering Projektets vigtigste resultat er flere pædagogers udsagn om, at de ikke længere er så bange for at afprøve ukendte og sære billedbøger: Nu er vi mere åbne overfor andre bøger end dem, vi kender også dem uden tekst Pædagogernes egne forbehold ved bestemte bøger viste sig ubegrundede, idet børnene var bedre til at kapere både vanskelige temaer og eksperimenterende illustrationer, end pædagogerne regnede med. Troede ikke det var noget for børnene, men de fangede den med det samme. Selv den bog, som nogen syntes var den mest forfærdelige bog om døden, viste sig at udløse en fantastisk dialog med børnene, som selv kom på banen med deres erfaringer.
Dialogisk læsning har betydet, at nye børn er blevet interesserede i højtlæsning. Den nye læsemetode med aktiv deltagelse har givet rum til børn, der ikke normalt har interesseret sig for højtlæsning. Pædagogerne har fået nogle litteraturpædagogiske redskaber, som også giver mening i relation til læreplaner. Alle udtrykte stor begejstring for Lotte Sallings bog Aktive fortællinger, rim og remser, fordi den er så nem at gå til. Der har ligefrem være kamp om bogen ude i institutionerne. Pædagogerne udtrykte stor tilfredshed med forløbet, både kursus, besøg i institutionen og kuffertens indhold. Det fremgik tydeligt af pædagogernes entusiasme på mødet, at de havde glæde af projektet, som også var en personlig udviklingsproces for flere. Som det fremgår af en intern undersøgelse i én af de deltagende børnehaver, har de voksne brugt sig selv mere i højtlæsningen. Alt i alt må projektet siges at have opfyldt sit formål, idet der sat fokus på læsningen i de deltagende institutioner i projektperioden. Der er læst mere, der er læst anderledes, og der er læst andre bøger end sædvanligt. Fremtiden Flere instutioner har efterfølgende tilmeldt sig folkebibliotekets depotordning, som tilbyder depoter 4 gange årligt, udbringningen betales af Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Andre institutioner giver udtryk for, at de oftere vil gå på biblioteket og hente nye bøger, fordi interessen fra børnene tydeligvis er størst i ugen efter, at der kommet nye bøger i børnehaven. Der skal findes en måde, hvorpå biblioteket fremover kan inspirere pædagogerne og forsyne dem med med viden om nye billedbøger. For tiden har børnehaverne har ikke ressourcer til at sende pædagogerne på flere møder og kurser, de foreslår at børnebiblioteket i stedet kommer ud i institutionerne til forældre- og eller personalemøder. Koldingbibliotekerne har efterfølgende besluttet, at man vil tilbyde oplæg ved forældremøder fremover, så langt ressourcerne rækker. Bente Bruun Koldingbibliotekerne 2010