Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2 Undervisningstemaer side 3 Sprog og udtryksformer side 3 Naturen og naturfaglige fænomener side 4 Det praktisk musiske side 4 Bevægelse og motorik side 4 Sociale færdigheder side 5 Samvær og samarbejde side 5 Etablering af skole-hjem-samarbejdet side 6 Fortsættelse i 1. klasse side 6 Sådan kan jeg hjælpe mit barn til en god skolestart side 7

Til forældrene Når jeres barn begynder i børnehaveklassen, indleder det en periode på mindst 10 år, hvor det er en del af den danske grundskole. I mødet med det danske uddannelsessystem er det af stor betydning, at jeres barn får en god og tryg skolestart, da det har indflydelse på barnets videre udvikling. Derfor her nogle gode råd til, hvordan man som forældre kan give sit barn en god begyndelse på skolelivet. I børnehaveklassen grundlægges samarbejdet mellem skole og forældre, et samarbejde, der også vil bestå i de næste mange år. Derfor belyses her nogle centrale elementer i skole-hjem-samarbejdet. I tilknytning til jeres barns skolestart opstår ofte en række praktiske problemer. Det gælder fx pasning før og efter skoletid og barnets befordring til og fra skole. Der er store forskelle på, hvordan sådanne spørgsmål løses rundt om på landets skoler. I får det bedste svar ved at henvende jer til skolens kontor. 1

Folkeskoleloven om børnehaveklassen I folkeskolelovens 11 står følgende om undervisningen i børnehaveklassen og målet hermed: Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Leg er altså et centralt element i undervisningen. Der lægges vægt på legens egenværdi, og læring sker gennem leg og legelignende aktiviteter. Denne bestemmelse er udmøntet i tre overordnede mål. Børnehaveklassens overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gøre barnet fortroligt med skolen. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og fritidshjem/dagtilbud. En af børnehaveklassens vigtigste opgaver er således at indføre barnet i meningen med at gå i skolen og skolens kultur. Det skal lære, hvordan det er at være elev, og dermed blive bedre til at møde de udfordringer, undervisningen på de efterfølgende klassetrin rummer. Samtidig skal det lære at handle og fungere i klassens fællesskab. Undervisningen i børnehaveklassen Kravet om, at undervisningen i børnehaveklassen først og fremmest skal gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter bevirker, at der i børnehaveklassen tages udgangspunkt i de færdigheder, den viden og de erfaringer, som barnet allerede har erhvervet sig i familie, dagtilbud og fritid, før det begynder i børnehaveklassen. Aktiviteterne tilrettelægges på en sådan måde, at børnene i løbet af børnehaveklassen bliver fortrolige med skolens daglige liv. Undervisningen 2

i børnehaveklassen er ikke opdelt i fag, men i alle undervisningsforløb medtænkes elementer fra skolens fagrække. Undervisningen i børnehaveklassen forestås af børnehaveklasselederen. Børnehaveklasselederen skal ifølge folkeskolelovens 29 være pædagoguddannet og ikke læreruddannet. Børnehaveklasselederen, der er en del af skolens lærergruppe, har klassen i hovedparten af timerne og bliver hermed det trygge og faste midtpunkt i den nye verden, som skolen er for børnene. Undervisningstemaer Undervisningen i børnehaveklassen skal ifølge læreplanen mindst omfatte følgende seks temaer: Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige fænomener Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde De enkelte temaer kommenteres i det følgende. Sprog og udtryksformer Arbejdet med sprog i børnehaveklassen skal støtte barnets sproglige udvikling, således at det får udvidet sin forståelse for sprogets indre struktur, herunder sætningsdannelse orddannelse, bøjningsformer samt sprogets rytme og udtale, ifølge læreplanen skal der endnu ikke foregå struktureret, formel undervisning i læsning og skrivning. Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver. 3

Naturen og naturfaglig fænomener Børnene skal gennem konkrete oplevelser gøre erfaringer med naturen. Arbejdet med det naturfaglige område lægger især vægt på førstehåndsoplevelser. Børnene skal fx opleve naturindtryk, som de kan møde i skolens nære omgivelser. Emner om krop, kost og sundhed kan også inddrages. Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder være i stand til at reflektere over, stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser. Tage hensyn til og vise respekt for naturen. Have kendskab til tal og tælleremser Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt. Det praktisk musiske I undervisningen skal børnenes sanser stimuleres, og undervisningen indeholder derfor en mangfoldighed af indtryk, fx billeder, lyde og dufte. Gennem skabende aktiviteter, fx dans, musik, digtning og tegning, skal de lære brugen af forskellige redskaber og materialer, der knytter sig til det praktisk musiske område. Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder. Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker. Bevægelse og motorik I undervisningen vil der blive opøvet mange forskellige bevægelsesmønstre, så den kropslige udfoldelse udvikles, bl.a. styrke, balance og retningssans. Samtidig skal krops- og sansebevidstheden styrkes. Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Beherske finmotoriske bevægelser. 4

Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. Sociale færdigheder Børnene skal få forståelse for, at de selv har et ansvar i forhold til at udvikle og vedligeholde relationer til andre. De skal lære sociale spilleregler og lære, hvad det vil sige at have medbestemmelse og medansvar. De skal endvidere lære, at de i klassen er del af en større helhed, og at de har et socialt ansvar. Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og regler. Medvirke til at opbygge klassens normer og regler. Tage del i ansvaret overfor fællesskabet. Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion. Samvær og samarbejde Gennem undervisningen skal børnene udvikle en færdighed i at fastholde opmærksomheden på de mål, de har opstillet. De skal endvidere introduceres til forskellige organisations- og samarbejdsformer. Det betragtes som en vigtig del af læreprocessen, at barnet evaluerer sin egen indsats. Barnet bør aktivt forholde sig til bl.a. følgende spørgsmål: Nåede du dine mål? Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt? Hvorfor gik det sådan? Kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde. Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde. Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget. Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper. Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål. 5

Etablering af skole-hjem-samarbejdet I børnehaveklassen lægges grunden til det skole-hjem-samarbejde, der har til formål at understøtte jeres barns læring og udvikling. Det fortsætter i hele barnets skoletid. Samarbejdet skal dels give forældrene en forståelse for skolens arbejde, og for hvordan det er at være elev, dels give mulighed for, at skolen får indsigt i forældrenes oplevelse af barnets behov. Ved et godt samarbejde mellem skole og forældre kan der i fællesskab udvikles de bedst mulige rammer for barnets personlige og faglige udvikling. Skole-hjem-samarbejdet kan bl.a. antage følgende former: Forældremøder. Der afholdes som regel et klasseforældremøde i løbet af hvert skoleår. I børnehaveklassen er børnehaveklasselederen både indkalder og mødeleder. Her kan konkrete opgaver i klassen blive behandlet, og børnehaveklasselederen kan fortælle om dagligdagen i børnehaveklassen. Skole-hjem-samtaler. I børnehaveklassen foregår de imellem børnehaveklasselederen og jer forældre og drejer sig om det enkelte barns udvikling. Her vil børnehaveklasselederen som regel være interesseret i at få oplysninger fra jer om barnets tidligere udvikling, oplevelse af børnehaveklassens hverdag, og om dets relationer til kammeraterne. Klasseforældreråd. På de fleste skoler er både skolebestyrelsen, skoleledelsen og lærerne interesserede i, at klassernes forældregrupper vælger to eller flere repræsentanter til et klasseforældreråd, der kan fungere som kontakt til skolebestyrelsen og medvirke til at gennemføre sociale arrangementer for klassens børn og forældre, Fortsættelse i 1. klasse Ifølge folkeskolelovens 34, stk. 1, begynder et barn i 1. klasse i august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Det er hovedreglen, men der er mulighed for både at fremskynde og at udsætte skolegangen med et år, når det er begrundet i barnets udvikling. Føroptagelse finder sted efter folkeskolelovens 38, der giver forældre adgang til at få barnet optaget i 1. klasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 6 år. Bestemmelsen har imidlertid følgende væsentlige tilføjelse: hvis det må antages at kunne følge undervisningen i klassen. Og det er af hensyn til barnets udbytte af skolegangen som helhed af stor betydning. Det er skolelederen, der har den endelige afgørelse, om føroptagelse skal finde sted. Beslutningen tages efter samråd med jer som forældre og ud fra en skolemodenhedsundersøgelse 6

eller en udtalelse fra børnehaveklasselederen. Skoleudsættelse, dvs. at jeres barn fx går to år i børnehaveklasse eller vender tilbage til børnehaven, foregår efter samme retningslinjer. Det betyder, at børnehaveklasselederen i sin undervisning af børnene skal være opmærksom på dette forhold og rådgive jer som forældre om en evt. udsættelse af skolegangen for barnet. Sådan kan jeg hjælpe mit barn til en god skolestart Det er af stor betydning, at dit barn allerede fra begyndelsen kan få gode skolevaner. Som forældre kan du hjælpe dit barn med praktiske ting som at huske, at skoletasken altid er pakket, og at blyanterne i penalhuset er spidset. Det er også en god idé jævnligt at tjekke skoletaskens indhold sammen. Dels kan der være meddelelser fra skolen, som er tiltænkt jer som forældre, dels er der ingen grund til at have alting med hver dag, men kun hvad dit barn skal bruge. Det tager toppen af taskens vægt, og den kan være tung nok endda. Det er af stor betydning for dit barns læring og trivsel i skolen, at det møder udhvilet op om morgenen. Du kan hjælpe dit barn med at fastholde gode sovevaner. Det er erfaringsmæssigt ikke alle børn, der når at få morgenmad hver dag. Og det er svært at koncentrere sig om at lære på tom mave. I skolen vil der sandsynligvis blive talt om betydningen af sunde spisevaner. Du kan bakke skolens arbejde op ved at forkæle dit barn lidt både med god tid ved morgenbordet og med en godbid i madpakken. Men vigtigst af alt i denne skolestartfase er, at dit barn bliver glad for at gå i skole. Hvis dit barn derfor udviser tegn på bekymring eller ængstelse, uanset om det er på grund af kammeraterne eller de voksne i skolen, må du tage kontakt til børnehaveklasselederen omgående. Børns adfærd er ikke altid ens ude og hjemme, og jo før der kan gøres noget ved årsagerne til dit barns eventuelle utryghed, jo bedre. Som forælder skal du vide, at din bekymring på dit barns vegne, altid er grund nok til at kontakte skolen. I er fælles om at have interesse i, at dit barn føler sig set og værdsat i skolen. 7