Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital



Relaterede dokumenter
Faglige visioner Palliation

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Få mere livskvalitet med palliation

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

En værdig død - hvad er det?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Status for palliativ indsats i Danmark

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Basal palliation på et stort hospital

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Palliativ indsats i kommunerne

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Temadag: En værdig død

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv

Dansk Palliativ Database

Palliativ indsats i DK

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Palliativ indsats til børn og unge i Danmark

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

National klinisk retningslinje

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Samordnet Pleje og Omsorg

invitation til Palliationskurset 2015.

PRÆSENTATION PROJEKT PALLIATION RANDERS KOMMUNE

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Styrket palliativ indsats til børn med livstruende sygdom

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Sygeplejen i fremtiden?

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Notat. Udmøntning af midler til styrkelse af den palliative indsats

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Palliative tilbud til personer med ALS

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Samarbejdsaftale den terminale patient

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Transkript:

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010

Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til den ideelle palliative enhed Definition af/ hensigt med palliativ enhed Funktioner Personale Fysiske rammer Afsluttende bemærkninger

Den palliative indsats har til formål at forbedre livskvaliteten hos patienter og pårørende, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig identifikation/diagnosticering og omhyggelig vurdering og behandling af smerter og andre problemer, af fysisk, psykisk, social og åndelig art. World Health Organization. National Cancer Control Programmes. Policies and mangerial guidelines. 2end ed. Geneva: World Health Organization, 2002:83.

Der er dokumenteret international evidens for at specialiseret palliativ indsats: Forbedrer de uhelbredeligt syge patienters livskvalitet Hjælper patienter til at dø hjemme, hvis de ønsker det Har besparende sundhedsøkonomisk effekt M.Grønvold, nov. 2007 & White paper, 2009, EAPC

Palliativ enhed tilbyder specialiseret behandling, pleje og omsorg til patienter med komplekse palliative problemstillinger, og hvor indsatsen ikke kan gives af basisniveauet i primær og sekundær sektor Enheden: Er en selvstændig afdeling med egen ledelse og egen økonomi Har egne - og et begrænset antal senge Har egnede lokaler til øvrige funktioner

At lindre sygdoms-og behandlings -relateret ubehag Hvis muligt stabilisere patientens funktionelle status Tilbyde patient og plejere psykologisk og social støtte Således, at den videre indsats kan foregå, hvor patienten måtte ønske det (f.eks. oftere i hjemmet) Inspireret af White paper, 2010. EAPC

Hovedårsagen til indlæggelse skal være, at patienten har behov for palliativ indsats på specialiseret niveau Patienter kan indlægges til få dages palliativ indsats eller til flere ugers indsats Den palliative patient skal symptomscreenes med et valideret screenings instrument som EORTC-C15-PAL eller ESAS

EORTC: vurderes af det tværfaglige team udgør en del af basisinformationer for at sætte patienten i palliativ behandling anvendes løbende til vurdering af patienten den palliative indsats tilpasses ud fra resultatet i dialog med patienten

Håndtering og dokumentation af patientens sociale, psykologiske og åndeligt/eksistentielle palliativ behov gennemføres løbende Liverpool Care Pathway for dying people anvendes

Tilsyn på øvrige afdelinger Ambulant funktion Ude-funktion til hjemmeværende patienter Dagcenter funktion Telefonkonsultation/rådgivning Støtte til patienter på f.eks. plejehjem Støtte til pårørende under forløb /efter dødsfald

Undervisning/uddannelse af samarbejdspartnere i primær og sekundær sektor Nøglepersoner Forskning og udvikling. Fungerende som lokomotiv for udvikling i regionen

24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.. Mulighed for indlæggelse Hjemmebesøg Rådgivning for ambulante patienter og deres pårørende Telefonrådgivning af sundhedspersonale

Tværfaglig teambaseret tilgang Mindst 4 relevante faggrupper, der alle er uddannet i palliation og som har dette som deres eneste opgave Overlæger Sygeplejersker Fysioterapeut Psykolog Præst Socialrådgiver Diætist. (WHO, kræftplan II, SST, White paper 2009/2010)

Da de komplekse problemstillinger løses ved kontinuerlig kommunikation og kontinuert samarbejde i det specialiserede palliative team Skal teamets medlemmer ofte mødes, også udover planlagte tværfaglig konference Teamet: Læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere, præster, diætister, sekretærer..

De fysiske rammer skal sikre: Kvalitet Sikkerhed Tryghed Komfort Og mulighed for at bevare privatsfæren og intimitet Desuden skal omgivelserne være Hjemlige Og med adgang til udenoms-arealer

Ordentlighed Ansvarlighed Kvalitet Nationalt DSPAM DMCG-PAL Dansk Palliativ Database Regionalt Grænseløs tilhørsforhold Hospicer/palliative teams/enheder Fælles uddannelse Tværsektorielt Praktiserende læger Hjemmeplejen Kommunen Internationalt Sygehusafdelinger EAPC EPCRC Interregionalt Hospicer/palliative teams/enheder Den ideelle Palliative Enhed Fælles retningslinjer Fælles forståelse Fælles mål Samarbejde nødvendigt

Patienterne har komplekse problemstillinger, der tager tid at håndtere eller løse Vi kommer ikke udenom, at denne indsats udelukkende kan gives, hvis der er tilstrækkelig tid og ressourcer tilgængelig

Læge Sygeplejersker Fysioterapeut Psykolog Præst Socialrådgiver Sekretær Tilsyn på afdelinger Ambulant funktion Hjemmebesøg Rådgivning Undervisning Uddannelse (Udvikling & forskning)