Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler 76 71 67 i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler 11 8 12 pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik 12 9 18 i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 10 12 11 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 35 30 Fuldførelsesprocent ** 77 60 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2011, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 2009 2010 2011 Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,77 0,6 0,64 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,1 0,12 0,24 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007, frekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, og frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå:
- Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Branchen er fortsat i stigende grad under øget indflydelse af internationale tendenser. Branchen oplever stigende import og priskonkurrence fra verdensmarkedet især inden for planteskole- og grønsagsområdet samt frugt- og bæravl. Virksomhederne konkurrerer således i stigende grad mod udenlandske virksomheder, som på grund af færre produktionsomkostninger og evt. produktionsrestriktioner er i stand til at eksportere planter, grøntsager m.m. til Danmark til priser som i høj grad udfordrer de danske planteskoler og producenter af grøntsager m.m. De danske virksomheder tilpasser produktionsomkostningerne og/eller indtjeningen ved øget fokus på driftsledelse, effektivisering, mekanisering og specialisering, reduktion i energiomkostninger, produktion af niceprodukter eller produkter med høj værdi og kvalitet, outsourcing, udlicitering af opgaver til entreprenører, sæsonproduktion, øget markedsføring, nye afsætningskanaler m.v. Branchen står i dag og fremover således overfor udfordringer, som kræver langt flere kompetencer hos virksomhedsejerne og medarbejderne end man tidligere har set. Udover kompetencer inden for plantedyrkning og dyrkningsmetoder skal virksomhedsejerne og medarbejdere i højere grad nu også have elementære kompetencer inden for strategi og målsætning, innovation, planlægning, økonomi og budgetstyring, organisering, personaleledelse, kommunikation og samarbejde, ressourceoptimering, teknologi, markedsføring, afsætning m.v. Der er således et øget behov for at få elementer af disse kompetencer ind i målene for uddannelsen til gartner. Havecentrerne omsætter i dag i stigende grad varer som er indkøbt i hele verdenen. Samtidig har nogle af havecentrene udvidet deres varesortiment betydeligt og sat øget fokus på markedsføringskampagner. Samhandel med virksomheder i forskellige lande og kontinenter har sat fokus på international handel og de muligheder og udfordringer det giver. Det er derfor også vigtigt at uddannelsen i højere grad udover almindelig plantekendskab fremover indeholder uddannelsesmål omkring internationalt handel, sprog, fremmed kultur, varekendskab, markedsføring m.m. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Øget specialisering, øget fokus på anvendelse af hjælpestoffer og ressourcer samt optimering af omkostningerne i branchen generelt er især medvirkende til, at branchen oplever en øget anvendelse af ny teknologi. Inden for planteskole og frilandsproduktion er det især anvendelsen af komplicerede specialmaskiner der har størst indvirkning på udviklingen. Det er derfor forsat vigtigt at der er mål i uddannelsen om anvendelse og betjening af avancerede maskiner og teknisk udstyr. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Skærpede krav til anvendelse af pesticider og næringsstoffer, miljøkrav og naturhensyn har stor indflydelse på plante- og afgrødevalg, dyrkningsmetoder m.m. De skærpede krav gør plantedyrkning i planteskole, på friland m.m. mere kompliceret, hvilket medfører at der i uddannelsen forsat er behov for fag inden for plantedyrkningen. Den øgede kompleksitet kan endog medføre behov for yderlige mål omkring dette i uddannelsen. Offentlige reguleringer og restriktioner for planteproduktionen øger kravet til producenternes viden herom, der er derfor behov for uddannelsesmål i uddannelsen omkring love og regler på området.
Øget konkurrence, behov for mere teknologi, skærpede krav til plandyrkning m.v. har udover en øget specialisering medført at strukturudviklingen i branchen er gået mod større enheder og i visse tilfælde væk fra enkeltmandsejede virksomheder. Virksomhederne drives nu i højere grad i en eller anden form for selskab. Der kan derfor være behov for at få uddannelsens mål tilpasset, hvad angår iværksætteri, finansiering m.m. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Branchen vurderer at der trods øget outsourcing, udlicitering af opgaver til entreprenører m.m. fortsat vil være behov for en kerne af faglærte gartnere som har elementær viden om plantedyrkning og kompetencer inden for drift af gartnerivirksomhed. Ved sæsonproduktion vil der derudover være behov for yderligere medarbejdere med kendskab til og evt. spidskompetencer inden for planteproduktion i planteskoler og gartnerier. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Arbejdsmarkedsmarkedsprofilen for gartnere er i de senere år forandret. Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug vurderer derfor at der er behov for at få udviklet en ny gartneruddannelse med en grundlæggende og faglig bred trin 1 og med mulighed for specialisering på trin 2 med direkte adgang til Landbrugets Lederuddannelse trin 3, 4 og 5. Uddannelsen skal erstatte de 2 væksthus- og produktionsgartneruddannelser. En ny uddannelse skal sikre en bedre beskæftigelsesfrekvens for uddannede gartnere og øget fastholdelse af de uddannede gartnere i gartneribranchen. Uddannelsen skal tillige give elever i uddannelsens trin 1 muligheder for beskæftigelse i et bredere felt, det vil sige beskæftigelse i både væksthusgartnerier, planteskoler, frilandsgartnerier, frugtplantager m.m. Det vil sige at eleverne i trin 1 skal have grundlæggende viden om plantekendskab, plantedyrkning, dyrkningsmetoder og betjening af teknisk udstyr. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Tilgangen til uddannelsen har i de seneste år ligget nogenlunde konstant. Der er efter udvalgets opfattelse et behov for at få øget tilgangen til uddannelsen, idet der fremover fortsat vil være behov for faglærte gartnere til at videreføre produktionen. Med den nuværende tilgang og fuldførelsesprocent vil der ikke være tilstrækkelige faglærte til at tage over i de kommende år. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug har vurderet at der er behov for at få etableret en ny gartneruddannelse med specialer inden for planteproduktion væksthus/friland, planteskole og plantehandel. Den nye uddannelse skal som nævnt erstatte de 2 nuværende gartneruddannelser til væksthusgartner og produktionsgartner. Udvalget ønsker hermed at få uddannelsen til gartner tilpasset de krav der i dag stilles til faglærte gartnere beskæftiget i væksthuse, planteskoler, frugt og bæravl, frilandsgartnerier, havecentre m.m. Samtidig
er der et ønske om at gøre uddannelsen til gartner mere attraktiv for elever der ønsker uddannelse inden for området dyr, planter og natur. I forhold til de 2 nuværende uddannelser skal skoleundervisningen i den nye gartneruddannelse forlænges med 5 6 uger. En længere skoleperiode skal sikre, at eleverne får en grundlæggende og faglig bred gartneruddannelse og samtidig hermed mulighed for specialisering inden for et af uddannelsens specialer. En længere skoleperiode skal tilligemed sikre at der udover mål omkring plantedyrkning bliver plads til elementære mål omkring innovation og produktudvikling, økonomi, ressourceoptimering, miljøhensyn, bæredygtighed, teknologi, international handel, markedsføring, afsætning m.v. Endvidere skal der mere fokus på almene fag, især dansk og matematik. Den samlede uddannelseslængde skal være på min. 3 år og 8 måneder. Udvikling af en ny gartneruddannelse forudsætter således, at ministeriet kan godkende at skoleundervisningen i en ny uddannelse forlænges med 5 6 uger. Kompetencemålene i en ny uddannelse skal have øget fokus på at gøre eleverne parate til at arbejde i en virksomhed. De skal tidligt i uddannelsen være rimelig afklaret m.h.t., hvilken gren i uddannelsen de ønsker. Eleverne skal således tidligt i uddannelsesforløbet præsenteres for jobfunktioner og kompetencemål indenfor både væksthus, planteskole og plantehandel. Eleverne skal tidligt i uddannelsen forberedes til at deltage aktivt i oplæringen og kende betydningen af at være motiveret, udvise selvstændighed m.m. og hvad det vil sige at samarbejde på en arbejdsplads og hvad det kræver. Eleverne skal ligeledes kende betydning af netværk. Eleverne skal have større viden om værdikæder i gartnerivirksomheder, hvilke aktiviteter, der skaber værdi og merværdi for gartnerivirksomheders produkter set i forhold til ressourceforbruget. Der skal desuden mere fokus på købmandsskab i uddannelsen. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Uddannelsesbeviser udstedes af det faglige udvalg. Udvalget har planer om, at uddannelsesbeviser fremover skal udstedes af skolen, dette kan ske gennem ændring af bekendtgørelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Uddannelsen til produktionsgartner ønskes nedlagt, såfremt udvalget efter ansøgning til ministeriet får godkendt en ny gartneruddannelse med 30 31 ugers skoleundervisning, jf. punkt 2. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for 2012. (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget overvejerede ved udviklingsredegørelsen for 2012, at lægge uddannelsen sammen med væksthusgartneruddannelsen og indarbejde uddannelsesmål omkring innovative kompetencer. Der bliver nu
fulgt op på begge planer ved etablering af ny uddannelse, hvor varigheden af skoleundervisningen forlænges med 5 6 uger. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. www.fagligeudvalg.dk. Det er udvalgets opfattelse at konklusionerne og anbefalingerne fra rapporten Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse fra de centrale analyse- og prognoseprojekter til en vis grad kan henføres til gartnerområdet. Det er således udvalgets opfattelse at behovet for medarbejdere med kompetencer inden for bl.a. produktionsstyring, økonomi og personaleledelse m.m. kan dækkes ved at flere med erhvervsuddannelsen fortsætter i videregående uddannelser, eksempelvis teknologuddannelse. Udvalget har i relation til videreuddannelsesmuligheder et ønske om at adgangen til landbrugets lederuddannelse ændres så det bliver muligt for faglærte gartnere at gennemføre lederuddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Den nye gartneruddannelse som Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug ønsker at udvikle skal indeholde 2 trin. Udvalget vurdere at der vil være behov for et trin 1 for elever, som ikke ønsker eller ikke har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen. Uddannelsens trin 1 skal give eleverne elementære færdigheder i produktion af planter, som gør dem i stand til at varetage arbejdsopgaver omkring planteproduktion i alle former for gartnerivirksomheder. Det er udvalget opfattelse at der vil være beskæftigelsesmuligheder for elever der afslutter uddannelsen efter trin 1. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. Udvalget forventer med den nye uddannelse at praktikpladsudviklingen vil gå i positiv retning. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2 1. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
Udvalget vil informere praktikvirksomhederne om udvikling af den nye uddannelse og de muligheder det giver for at have elever i praktikuddannelse. Udvalget forventer især at praktikpladsmulighederne for elever på trin 1 i den nye uddannelse vil blive bedre, idet de fleste gartnerivirksomheder og havecentre forventes at blive godkendt til elever på trin 1. Der kan blive behov for at få sat kraftig fokus på rekruttering af flere elever til gartneribranchen og dermed få skabt flere aktive praktikpladser. Dels ved at få øget fokus på karrieremuligheder i branchen og dels ved at få de enkelte gartnerivirksomheder til at interessere sig mere for uddannelse og de muligheder der ligger heri for virksomhederne og branchen. Gartnerierhvervet skal gøres mere synligt og attraktivt i forhold til at rekruttere flere elever til branchen. Der skal skabes et moderne billede af det at være gartner ved at rette fokus på teknologien, innovationen, afsætning, kunder, mode, trends m.m. Samtidig skal der gøres opmærksom på, at gartneruddannelsen bl.a. er en procesteknologisk uddannelse, som kræver stor viden, initiativ og praktisk kunnen og med gode karrieremuligheder. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Udvalget vil fortsætte et tæt samarbejde med skolerne omkring aktiviteter som styrker elevernes muligheder for at finde praktikpladser og fremmer virksomhedernes indstilling til at indgå flere uddannelsesaftaler. Udvalget har i 2012 som i tidligere år søgt om midler til disse aktiviteter fra AER. Aktiviteterne vil omfatte information til virksomheder om, hvordan de selv kan indgå aktivt i arbejdet med at skaffe flere elever. Aktiviteterne skal tillige give virksomhederne oplysninger om uddannelsesaftaler, AER-tilskudsmuligheder, elevplan samt praktikpladsen.dk som muligt mødested for virksomhed og elev. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 21. september 2012 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk