Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, skoleår, 12/13 Frederikshavn handelsskole Hhx Samtidshistorie B Elo Bargholz Fhh13c312 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 0 Historisk metode Titel 1 Europas historie 1900-1919 Titel 2 Danmark i mellemkrigstiden Titel 3 Den kolde krig 1945-1991 Titel 4 Danmark i 1970 erne og 1980 erne Titel 5 Palæstina konflikten Titel 6 Afrika 1973-2012 Side 1 af 15
Beskrivelse af undervisningsforløb: Historisk metode Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleven skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Udviklingen i det danske demokratiske system siden 1848 Centrale perioder i Danmarks politiske og økonomiske historie. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Historie - hvorfor Forelæsning / diskussion om: Præsentation af faget (PowerPoint) Hvad skal vi med historie Historiske årsagsforklaringer Historie - hvordan Forelæsning / diskussion om: Historisk metode / kildekritik Øvelse i kildekritik og Internet Læsning af kildetekster Dansk - Historie opgaven Synopsis skrivning i historiefaget Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Litteratur: Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til historie, Forlaget Systime DK 2005. Side 6 27. Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne via primært deduktiv undervisning bringes frem til målet. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Løbende evaluering Omfang 8 lektioner a 45 minutter Side 2 af 15
Beskrivelse af undervisningsforløb 1: Europas historie 1900 1919. Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring første verdenskrig og dennes betydning for den politiske udvikling i tiden efter, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til at forbedre forståelsen af nutidige og fremtidige konflikter. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Hovedpunkter i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen heraf for forholdene i Danmark. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Indledning Film: Joyeux Noel, Future film 2006. Europa ved begyndelsen af det 20. årh. Europas dominans og selvforståelse Europa og imperialismen Europa og industrialisering Danmark i Europa Krig og i Europa 1914-1918 Konflikter i Europa Hvorfor kom krigen? Hvordan forløb krigen? Fredens vilkår Fredskonferencen i Versailles 1919 Film: Lad tyskerne betale (20 min.) Nationalitet og Folkeforbund Versaillestraktaten og eftertiden Hvorfor beskæftige sig med 1. verdenskrig i dag? Side 3 af 15
Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Litteratur: Carl-Johan Bryld; Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Forlaget Systime 2006. Kapitel 1 + 2. Side 9 55. Film: Joyeux Noel, Future film 2006 Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter idet eleverne via det indlagte gruppearbejde udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion Omfang 17 lektioner a 45 minutter Beskrivelse af undervisningsforløb 2: Danmark i mellemkrigstiden Formål Mål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring Danmarks historie i tiden før og under anden verdenskrig, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer. Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sir reflekterende til periodeopdelingen af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Eleverne skal kunne dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces. Eleverne skal kunne demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Side 4 af 15
Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie Forløbet kan bidrage til at sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie Forløbet kan bidrage til at udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Udviklingen i det danske demokratiske system siden 1848. Centrale perioder i Danmarks økonomiske historie set i et internationalt perspektiv. Hovedpunkter i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen heraf for forholdene i Danmark. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder. Indhold Hvad handler forløbet om? Materialer Metode Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Tredivernes kriseår Fra USA til Europa De nye ideologier Udviklingen i Italien Antidemokratiske strømninger Udviklingen i resten af Europa Den spanske borgerkrig i kunsten Danmark i 1930 erne Krise i 1930 erne, Kanslergadeforliget, Den politiske polarisering Optakten til 2. Verdenskrig Europa på vej til krig Danmark besat Weserûbung Besættelsen i hovedlinjer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Litteratur: Camilla Skovbjerg Paldam mf.: Mellemkrigstiden, Forlaget Systime DK 2008, Del III. Siderne 146 171 + 196 206 + 226 229. Flemming Olsen: Der er ikke andet at gøre, Forlaget Rahelt, DK 2000. Besættelsen: Hovedlinjer, side 47-62 Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter, idet eleverne via de indlagte plenumdiskussioner udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Side 5 af 15
Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion oplæg til dansk/historieopgave Omfang 19 lektioner a 45 minutter Beskrivelse af undervisningsforløb 3: Den kolde krig 1945 1991 Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring den kolde krig og dennes betydning for den politiske udvikling i tiden efter, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer. Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sir reflekterende til periodeopdelingen af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år. Eleverne skal kunne dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces. Eleverne skal kunne demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til at forbedre forståelsen af nutidige og fremtidige konflikter. Forløbet kan bidrage til diskussionen om det nutidige og fremtidige forhold i en globaliseret verden. Forløbet kan bidrage til at gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie Forløbet kan bidrage til at sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie Forløbet kan bidrage til at udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Hovedperioder i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen. Side 6 af 15
Indhold Materialer Udviklingen i europæisk integration siden 1945. Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Indledning: Film: The Wall Kap. 1. den kolde krig Nyordningen efter 1945 Deduktiv Undervisning: Kap. 2. Optakten til den kolde krig Kildegennemgang: Tekst 1. Churchill: Jerntæppetale Tekst 2. Stalin: Sovjetunionens ret, 1946 Tekst 3. Truman: Truman-doktrinen, 1947 Tekst 4. George Marshall: Marshall-planen, 1947 Tekst 5. Vyshinsky: Om Marshall-planen, 1947 Fronterne fryser fast Tyskland - Europa 1945 1949 Verden og Den kolde krig 1945 1953 Testopgave: Nyordningen i Europa /Verden efter 2. Verdenskrig. Den anden kolde krig Kap. 10. Konfrontation og stjernekrig Polen og solidaritet USSR i 1980 erne USA i 1980 erne NATO s dobbeltbeslutning Folkelige bevægelser og alternativt flertal i sikkerhedspolitikken Østblokkens sammenbrud Kap. 11. Murens fald Opgaver til Berlinmurens fald (http://viden.jp.dk/undervisning/sites/muren) Tysklands samling Film: Jo, vi har ingen bananer Diskussion omkring filmens tema Afrunding En ny verdensorden Kap. 12 Hvem vandt den kolde krig? Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Litteratur: Kai Otto von Barner: Den Kolde Krig, Systime 2011. Kap. 1. Den kolde krig kamp uden krudt og kugler, side 11 16. Kap. 2. Optakten til den kolde krig, side 17 24. Kap. 3. Fronterne fryser fast, side 31 43. Side 7 af 15
Kap. 10. Konfrontation og stjernekrig, side 133 143. Kap. 11. Murens fald, side 149 158. Kap. 12. Hvem vandt den kolde krig? Side 163 170. Film: The Wall The making and breaking of the Berlin wall. 1995. Wolfgang Ettlich, Jo, vi har ingen bananer. WDR/BR 1991. Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter, idet eleverne via de indlagte plenumdiskussioner udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion Omfang 16 lektioner a 60 minutter Beskrivelse af undervisningsforløb 4: Danmark fra 1950 til 1993 Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring den danske velfærdsstats identitet, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder. Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere og egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til diskussionen om det nutidige og fremtidige velfærdssamfund. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Udviklingen i det danske demokratiske system siden 1848 Centrale perioder i Danmarks politiske og økonomiske historie. Indhold Hvad handler forløbet om? Side 8 af 15
En gennemgang af det danske velfærdssamfund, med speciel opmærksomhed på 1980 erne. Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Etableringen af velfærdsstaten 1950 1973 Litteratur: Danmarks historie i grundtræk, kap. 24 Ny grundlov i 1953, side 385 387 Historisk vue ved Anette Warring (DR2 3,02 min.) Artikel: Velfærdspolitikkens fortalere i socialdemokratiet, Det politiske opbrud i tresserne, side 387 391 Kvindebevægelsen, side 391 392 Kildegennemgang: "Den dag vi gik på Strøget med balloner i brystholderen". (Kvinfo) Danmark medlem af EF, side 393 395 Velfærdsstaten etableres De unge og kulturrevolution Kildegennemgang: Velfærdsstatens fortalere i socialdemokratiet, 1961 (Systime. dk) Det store opbrud dansk politik fra 1973 1993. Økonomisk krise, side 399 401 Kilde: Ole Thyssen - Velfærd i krise (Systime.dk) Da partipolitikken blev møbleret om, side 401 403 Begyndende miljødebat, side 403 405 Grønland, side 405 407 Nye realiteter 1982-1993 Nye økonomiske ideer, side 408 414 Fodnote politik, side 414 416 EF-pakken, side 416 417 Efter den kolde krig, side 418 422 Tamilsagen, side 422 423 Test opgaver side 408 423. Et andet Danmark ungdomskulturer i 1980 erne Johannes Andersen: På sporet af nutidens unge Kildegennemgang: Punk-bevægelsen i 1970 erne og 1980 erne o Information: hippierne var noget sjask o Information, 8.3.2002: 25 år med punk: No future i dag o Sex Pistols: http://www.youtube.com/watch?v=wixg9kuiy00 o Sort Sol Film glimt (DVD kulturkanon) Ungdommen demonstrerer: Uge 19 går vi te den? http: //wwyoutube.com/watch?v=n58uzik_fxc&feature=bfa&list=pl5762a0c2dfc9ee36 Side 9 af 15
BZ bevægelsen 1981-2008 Film: Helle Hansens dokumentarfilm om BZ bevægelsen fra 2006 Plenum diskussion omkring BZ bevægelsen og de unge autonome i dag TV Stop http://www.youtube.com/watch?v=onclsvhpsd4 Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Litteratur: Steen Busck & Henning Poulsen red: Danmarks historie i grundtræk, Aarhus Universitetsforlag 20002, Kapitel 24 26. Kilde: Ole Thyssen - Velfærd i krise fra Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Forlaget Systime DK 2006. Information 8.3.2002 25 år med punk: No future i dag Information 22.5.2008 hippierne var noget sjask Film: Helle Hansen: BZ, Danmark 2006 Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter idet eleverne via det indlagte gruppearbejde udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Synopsis selvvalgt emne indenfor området Omfang 26 lektioner a 60 minutter Beskrivelse af undervisningsforløb 5: Palæstina konflikten. Formål Mål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring en konflikt der har varet i over 60 år og dennes betydning for den politiske udvikling i mellemøsten, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år Demonstrere indsigt i de grundlæggende styreformer, politiske ideologier og Side 10 af 15
menneskerettigheder samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering Anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Nutidsperspektivet Med udgangspunkt i en aktuel konfliktsituation arbejdes der med staten Israels historie og den mellemøstlig fredsproces mellem Israel og palæstinenserne siden FN s delingsplan for området (resolution 181, 1947) og sikkerhedsrådets resolution 242 (1967). Undervisningen skulle gerne føre til, at eleverne bliver i stand til at analysere og vurdere mulighederne for fred mellem Israel og palæstinenserne i fremtiden. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Hovedperioder i verdenshistorien med vægt på den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling og betydningen heraf for Danmark Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede Den internationale udvikling af demokrati og menneskerettigheder Kulturmødet mellem europæisk og ikke-europæisk kultur og udviklingen heri. Forløbet indgår som et forløb med hovedvægten på perioden efter 1990. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Israel et moderne demokrati i den arabiske verden Zionisme og staten Israel foredrag ved EB Palæstinas religioner foredrag ved EB CL Flashcard Fra Statens Israels oprettelse til år 2000 Kildegennemgang Israels Uafhængighedserklæring, 14. maj 1948 Den Arabiske Ligas Erklæring, 15. maj 1948 FN-resolution 242, 22. november 1967 Antisemitisme Film: Defamation ( ærekrænkelse ) Er antisemitisme en reel trussel i dag? Eller er det Snarere et skræmmeværktøj for israelske høge? Diskussion: Kvinder i Israel Weekendavisen 16.12.2011: Til kvindernes bedste Kristeligt Dagblad 19.12.2011: Israel kønsopdeler flere skoler Palæstina konflikten Side 11 af 15
Film: De besatte - med efterfølgende diskussion Udsigt til fred Apartheid muren Fredsprocessen går i baglås Israelske bosættelser Intifada 1987 + 2. Intifada 2000 Kilder: Ingeniøren 24.05.202: Palæstina-konflikten handler om vand Information 04.11.11: Med ryggen mod muren af Jørgen Flint Pedersen Information 22.01.12: Antallet af overgreb på palæstinensere stiger Krigen mod Hizbollah og Hamas Film klip: Occupation 101, del 1-7 Perspektivering: Politiken 22.12.2010, Sammenbrud. Tostatsløsningen er helt død Materialer Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Litteratur: Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid, Forlaget Systime 2008. Side 59 82. Kilder: Hentik Wiwe Mortensen: Israel en stat i mellemøsten, Forlaget Systime 2011 Film: Defamation af Yoav Shamir, 2011. De besatte af Jørgen Flindt Pedersen, Danmark 2003. DR/gymnasium diverse filmklip Sufyan Omerish; Occopation 101 del 1-7. 2006 Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via deduktiv undervisning for skabt et overblik over væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter, idet eleverne via de indlagte plenumdiskussioner udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at arbejde med selvvalgte problemstillinger. Undervisningen afsluttes med en synopsis tilrettelagt som eksamenstræning. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Synopsis Gaza (Prøveeksamen) Artiklerne: Information 15.11.12: Missilet i Gaza Information 23.11.12: Palæstinenserne har ret til at forsvare sig selv Information 23.11.12: Vores missiler har ændret den militære balance BBC News 30.11.13: Israel to build 3.000 settler after UN vote Omfang 20 lektioner a 60 minutter Side 12 af 15
Beskrivelse af undervisningsforløb 6: Afrika 1973 2012. Formål Hvad skal eleverne kunne når de har gennemløbet forløbet? Undervisningen har som formål at: Udvikle elevernes historiske bevidsthed omkring Afrika og den ulandenes betydning for den politiske udvikling globalt, samt udvikle deres lyst til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå ny erkendelse af deres samtid. Styrke elevernes evner til aktivt, at deltage i samfundet, nationalt og globalt. Udvikle elevernes evne til, gennem indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund, at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer styrkes. Udvikle elevernes evne til at vurdere og strukturere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling, så deres evne til at tage stilling til nationale og internationale historiske og aktuelle problemstillinger styrkes. Mål Hvilke faglige mål skal eleverne opnå gennem forløbet? Eleverne skal kunne demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer. Eleverne skal kunne analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund med henblik på at forholde sig til samfundenes udviklingsmuligheder. Eleverne skal kunne redegøre for center-periferi problemet og forholde sig til visioner for udviklingen i den globale velstand. Eleverne skal kunne anvende kulturteorier i en analyse af kulturmøder inden for og mellem forskellige samfundsformer i tid og rum, herunder forholde sig til dansk og europæisk kultur og tankegang i relation til ikke-europæisk kultur og tankegang. Eleverne skal kunne anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie. Nutidsperspektivet Forløbet kan bidrage til at forbedre elevernes forståelse af, hvilke faktorer der medvirkende til vækst henholdsvis stilstand/tilbagegang og hvorfor der er og har været forskellige vækstcentre i forskellige perioder og hvordan forholdet mellem center og periferi vil udvikle sig i fremtiden. Kernestof Hvilket kernestof skal forløbet dække? Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede. Forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling. Indhold Hvad handler forløbet om? Undervisningen har fokuseret på følgende temaer: Indledning Afrikas historie før og under koloniseringen, foredrag ved EB Film: Jonathan Dimbleby; An Afrika Journey episode 2. BBC Afkolonisering Afkoloniseringen efter 1950 Økonomisk stagnation og tilbageslag Side 13 af 15
Materialer Økonomisk historie- Økonomer og økonomisk teori Udviklingsteoriøkonomi W. Rostows faseteori Samir Amins afhængighedsteori Tanzania et fejlslagent socialistisk eksperiment Zaire ledvogterstaten Udviklingsbistandens rolle i udviklingen efter 1980 Strukturtilpasning, bæredygtig udvikling Film: EU og Afrika med efterfølgende diskussion i plenum. Afrika katastrofernes kontinent En bid af kagen hvad er korruption? Film: HIV (DR horisont) Sult Film: DR Horisont, 25 år efter Folkemord Rwanda og Dafur Spillefilmen: Hotel Rwanda Udviklingshjælp i det 21. Århundrede Demokrati og udviklingshjælp Fæstning Europa FN 2015-målene De fem strategier Danmark og Afrika Den danske regerings plan for Afrika Afslutning Hvad har vi lært plenumdiskussion. Hvilke bøger, tekster, opgaver er anvendt i forløbet? Litteratur: Hans Torben Gilkær; Afrikas historie efter 1890. Forlaget Systime 2007. Side 49 82 Jens Lohmann; Noget for noget, MS s forlag 2005. Side 24 46. Thomas Brudholm; Efter folkedrab, DIS 2007. Side 17-23. Film: Film: Jonathan Dimbleby; An Afrika Journey episode 2. BBC MS/DR Undervisning EU s landbrug DR Horisont: 25 år efter Hotel Rwanda, 2004, 124 min. Artikler: MS revy 4/91; Afkoloniser den afrikanske sjæl Læger uden grænser 03.06.2011; Ingen undskyldning for at svigte 10 millioner mennesker med hiv. Information 15.11.2011; Landtyveri er nykolonialisme Side 14 af 15
The Washington Post 15.08.2006; Africa Gives ABC Mixed Grades Information 31.08.2012; Slut med aids? Information 02.03.2012; To billeder af det same menneske Information 06.07.2011, Værste tørke i 60 år hærger Afrikas horn Politiken 17.03.2012; Massiv EU hjælp skal forebygge hungersnød Politiken 14.09.2010; Bøtten vendt, det går rigtig godt i Afrika Politiken 14.09.2011; Afrika har en enestående chance for at blive rigt Politiken 31.08.2012; EPA Liberalisering gavner ikke de fattigste lande Information 09.09.2011; Danmark tjener kassen. Information 17.01.2013; Afrikas vækst kræver nytænkning.. Metode Hvordan er eleverne bragt frem til målet? Forløbet planlægges således, at eleverne indledningsvis via primært deduktiv undervisning skaber sig et overblik over forløbets væsentligste problemstillinger. Herefter vil undervisningen primært have induktiv karakter idet eleverne via det indlagte gruppearbejde udstyres med redskaber, der sætter dem i stand til at lave såvel politiske som samfundsøkonomiske analyser. Evaluering Hvordan tjekkes at målet er nået? Plenumdiskussion Omfang 16 lektioner a 60 minutter. Side 15 af 15