En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune



Relaterede dokumenter
Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

24. marts Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Projekt Lev livet.. længere.

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Projektbeskrivelse light

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse.

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Horsens Kommune - 83a rehabilitering

Hverdagstræning for ældre

Årsrapport For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Længst Muligt i Eget Liv

Integreret pleje - ændring i servicenivau SSU : Anbefales til prioritering.

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Rehabilitering Personlig pleje

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Vi træner mere end vi plejer

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Rehabilitering Praktisk hjælp

Generelle oplysninger

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Organisatoriske udfordringer i Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Hverdagsrehabilitering

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Midler til løft af ældreområdet

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen april 2016

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Generelle oplysninger

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

DATO: SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

De fremtidige udfordringer på ældreområdet Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Center for Omsorg

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 10. december Fremtidens hjemmehjælp udrednings- og rehabiliteringsforløb

Kvalitetsstandard Generel Information

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Drømmen er gået i opfyldelse

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Dagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Center for Sundhed og Ældre. Team Afklaring og Rehabilitering. Team Omsorg og Rehabilitering

Transkript:

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi

1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet antal unge i Plejen, hvis samme andel af unge som i dag, søger ind på områdets uddannelser. 1.000 950 900 850 800 750 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kilde: Fredericia Kommunes befolkningsprognose Udarbejdet 2008

Et paradigmeskifte Pleje og omsorg og Mere træning Mere forebyggelse Flere tidlige indsatser Tidlig opsporing

Rehabilitering som den faglige grundsten i paradigmeskiftet Aktiv hele livet Borger Forebyggelse Sundhedsfremme Rehabilitering Træning Kompensation Hjælpemidler Civilsamfund Pleje Socialområdet Sygehuse Klient Frivillige Foreninger

Typisk forløb for en borger 700.000 600.000 500.000 Kr. pr. år 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2000 Rengøring 2002 Personlig pleje 2004 Mere personlig pleje 2006 Plejehjem 2008 Demensplads

700.000 Forløb for en borger fra rengøringshjælp til plejehjemsplads 600.000 500.000 Kr. pr. år 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Typisk forløb Rehabiliteringsforløb

Hvad siger forskningen om effekten af træning af ældre? Fysisk aktivitet er den vigtigste prædiktor for succesfuld aldring (Sundhedsstyrelsen) 3 ugers sengeleje giver samme tab i konditionen som 30 års aldring, muskelstyrken reduceres op til 20 % på en uge (Puggård) Der opnås størst effekt af træning af ældre, hvis træningen sker systematisk med en vis hyppighed og intensitet (Hansen) Træning forebygger og udskyder funktionstab (Christensen, Støvring og Schultz-Larsen) Muskelstyrke kan forbedres op til 134 % hos ældre (Kryger)

Hvad siger forskningen om effekten af træning hos ældre Muskelstyren har betydning for aktive leveår Der er evidens for, at rehabilitering af ældre nedsætter plejebehovet (DSI) Fysisk aktivitet nedsætter sygeligheden, dødeligheden og forebygger risikoen for at blive skrøbelig (Sundhedsstyrelsen) Fysisk inaktive kan forvente 8-10 år flere år med funktionsnedsættelser med behov for hjælpemidler og pleje (Statens Institut for Folkesundhed) Ældre, der kan klare sig selv, er gladere med en højere livskvalitet (Johannesen)

Projekt Længst muligt i eget liv Længst muligt i eget liv Borgergruppe Følgegruppe Hverdagsrehabilitering og trænende hjemmehjælp Tidlig opsporing af akut sygdom Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Ny teknologi Forebyggelse og sundhedsfremme til + 65-årige

Tidlig opsporing af akut sygdom Starter efteråret 2010 Fokus på opblussen af KOL Fokus på fald med knoglebrud til følge Der udvikles kliniske retningslinjer for den forebyggende indsats

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra sygehus Der er udført 50 besøg Borgere i distrikt 1, 2 og 3 får besøg, hvis læge og sygeplejerske vurderer det er relevant og hvis borgeren ønsker besøget. Endnu ingen sikker evaluering af indsatsen

Ny teknologi Teknologi, der understøtter borgerens funktionsevne med henblik på at øge borgernes funktionsevne og forebygge akut sygdom Fx medicinadministration, selvskyllende toilet, intelligent ble, elektrisk strømpeaftager, sensorer. Bruge hjælpemidler mere rehabiliterende. Fælles projekt med det nationale hjælpemiddelinstitut. Projektstart 2010

Forebyggelse og sundhedsfremme til + 65-årige Seniorkurser med ca. 1000 deltagere/år Omlægning af de forebyggende besøg Tidlig opsporing af kronisk sygdom (30%) Samarbejde med UCL om sundhedscheck af ældre på de forebyggende besøg

Delprojekt 1: Hverdagsrehabilitering Hvad er hverdagsrehabilitering? Hjælp til selvhjælp Hænderne på ryggen på de rigtige tidspunkter Aktiviteter i hverdagen Se borgerens ressourcer Pleje på en trænende måde

Delprojekt 1: Hverdagsrehabilitering Pilotprojekt 1 - modellen: 15 hjemmetrænere 1 leder Et tværfagligt team 3 terapeuter, 1 sygeplejerske, 2 visitatorer Borgerens plan

Hverdagsrehabilitering i drift 1. feb. 2010 300 borgere er afsluttede siden nov. 2008 Succes: 42,8 % afsluttes som helt selvhjulpne 29,3 % afsluttes til lettere hjælp end efterspurgt 13,3 % profiterer ikke af hverdagsrehabilitering 6,3 % døde pga alderssvækkelse og sygdom 8,3 % mangler afslutning i visitationen Tilfredse borgere med øget livskvalitet. Stolte medarbejdere med mindre sygefravær. Økonomisk gevinst for Kommunens økonomi

Trænende hjemmehjælp i resten af plejen Starter 1. marts 2010 2 distrikter (hjemmepleje og center) Medarbejdere uddannes Borgere revisiteres Borgerens plan

Status Trænende hjemmehjælp Pleje distrikt 1 (city) 139 borgere er revisiteret Ud af 139 er 47 borgere blevet visiteret med udviklingsmål og en ny udviklings plejepakke (34 % har udviklingspotentiale) 20 borgere er afsluttet med deres udviklingspakke

Status Trænende hjemmehjælp Pleje distrikt 1 (city) Foreløbige resultater på 20 borgere afsluttet med udviklingspakker 5 borgere er afsluttet som helt selvhjulpne (pleje) 9 borgere afsluttet med væsentligt mindre hjælp 4 borgere øget hjælp pga alkohol, depression 4 ekskluderede: 1 aflastningsophold, 2 uklare disponeringer, mangler før-data. Beregninger viser, at vi ikke har ekstra udgifter ved ny U-pakke. Den rehabiliterende indsats har allerede effektiviseret forløbene.

Fra plejer til selvhjulpen Fru Hansen ansøger om personlig og praktisk hjælp + sår-pleje Får intensiv træning i 31 dage i alt 72,3 timer Ville normalt have været visiteret til 9,3 timer/uge (483 timer/år) Bliver selvhjulpen og glad! Investeringen er tjent hjem efter ca. 2 mdr. Årlig besparelse:145.500 kr. og 822 personaletimer

Aktiv hverdag Hr. Jensen ansøger om hjælp til rengøring Får træning i 3 uger, i alt 15 timer Ville normalt have været visiteret til rengøring 25 min./uge, men bliver selvhjulpen (og glad?) Besparelse 25 min./uge =21,7 time/år Investeringen er tjent hjem efter ca. ¾ år. Årlig besparelse : 6.500 kr. og 17 personaletimer

Resultater: Hverdagsrehabilitering: Eksempel 3 Hr. Madsen ansøger om personlig og praktisk hjælp + hjælp til medicindosering efter indlæggelse. Får visiteret intensiv træning i 12 uger, i alt 190 timer Ville normalt have været visiteret til 12,1 time/uge.

Fra iltapparat til Føtex-shopper (Trænende hjemmehjælp) 80 årig fru Olsen med svær KOL Hjælp 1 uge før revisitering til U pakke: 290 min/uge til personlig og praktisk hjælp. Begrænset gangevne med iltapparat. Hjælp 1 uge efter afslutning af U pakke: 35 min/uge (aftenhjælp (støttestrømper + rengøring) Fru Olsen kan nu gå 1.200 meter til Føtex, selvhjulpenklare ved lettere indkøb, tage bad, let rengøring. Forskel i hjælp før/efter Trænende Hjemmehjælp: 255 min. pr. uge. Omregnet til besparede timer pr. år: 221 timer. Årlig besparelse på pleje: ca. 70.000 kr. (ved timeløn på 300 kr.)

Medarbejder perspektiv: Hvad siger kollegerne? Spændende at arbejde på en ny måde Trækplaster ved rekruttering Mulighed for specialisering og dygtiggørelse Sætter pris på tværfagligheden Lavere korttids fravær end andre grupper

Resursebehov som følge af demografi før projekt "Længst muligt i eget liv" 50.000.000 40.000.000 30.000.000 20.000.000 10.000.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Resursebehov som følge af demografi

Se mere på www.egetliv.dk