Indhold Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter... 1 Lav en strategi for beboerinddragelsen... 2 Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau... 2 Skab klare rammer for inddragelsen... 3 Bottom-up eller top-down indsatser... 4 Formål og fordele ved beboerinddragelse... 5 Udfordringer i inddragelsen af beboere... 5 Hvem skal inddrages, hvorfor og hvordan?... 6 Deltagelsesstigen... 7 BEBOERINDDRAGELSE Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter Inddragelsen af beboerne spiller en væsentlig rolle for gennemførelsen af en helhedsplan. Dels er beboerne målgruppen for de boligsociale indsatser, og dels udgør de en afgørende ressource i forhold til at kunne skabe en langsigtet positiv udvikling af boligområdet. Allerede under helhedsplanens udarbejdelse bør man overveje, hvordan man bedst muligt inddrager beboerne i helhedsplanens organisering og aktiviteter. Der kan være mange forskellige formål med at inddrage beboerne, og udfordringerne varierer fra boligområde til boligområde og fra helhedsplan til helhedsplan. Så udarbejd derfor en beboerinddragelsesstrategi, der tager udgangspunkt i den lokale situation.
De følgende beskriver en række overvejelser og forhold, som kan være gode at være opmærksomme på i inddragelsen af beboerne. Lav en strategi for beboerinddragelsen Udarbejd jeres egen beboerinddragelsesstrategi, hvor I beskriver, hvordan beboerne inddrages i gennemførelsen af helhedsplanen. Vi har her samlet en række centrale spørgsmål og anbefalinger, som kan være gavnlige, når I skal overveje, hvordan I inddrager jeres beboere mest hensigtsmæssigt. Lav en køreplan for beboernes deltagelse i både helhedsplanen generelt og dens konkrete indsatser. I køreplanen bør det fremgå, hvem der skal deltage, hvornår og hvorfor? Tænk forløbet for helhedsplanen/indsatsen igennem og overvej, om der er tidspunkter, hvor det er særligt vigtig at involvere beboerne. Overvej hvilke beboere der er målgrupper for indsatserne, og hvilke beboere der kan udgøre væsentlige ressourcer i indsatserne/helhedsplanen. Hvorfor skal beboerne deltage? Hvad er formålet med at inddrage dem? Hvad skal de kunne bidrage med, og hvor meget forventer I af deres deltagelse? Overvej også, what's in it for them? Hvad kan motivere/demotivere beboerne til/fra at deltage. Undgå skuffede forventninger - vær afklarede omkring rolle- og ansvarsfordeling og hvor meget beslutningskompetence beboerne skal have. Hvordan skal beboerne deltage? Skal de deltage på strategisk og/eller praktisk niveau i helhedsplanen? Hvilke inddragelsesmetoder er særligt velegnede i forhold til at nå indsatsens mål og målgruppe? Beboerne er ikke ens, så overvej hvilke deltagelsesmetoder, der passer bedst til jeres målgrupper. Husk, at mens nogle beboere har det fint med møder, milepælsplaner og projektbeskrivelser, så er andre beboere mere interesserede i at deltage i korte og konkrete forløb. Opstil nogle klare succeskriterier for jeres beboerinddragelse. Bliv klogere på, hvad I ønsker at opnå med beboerinddragelsen, og hvornår I synes den har været en succes. Det kan være med til at sikre retning på jeres involvering af beboerne. Saml løbende op på jeres erfaringer, evaluer på deltagelsen og reflekter over processen. Er der inddragelsesmetoder, der har virket særligt godt eller skidt? Er I blevet opmærksomme på andre måder at inddrage beboerne på? Juster løbende jeres beboerinddragelsesstrategi, så den passer til jeres projekt. Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau Helhedsplaner arbejder typisk med forskellige former for beboerinvolvering på tværs af forskellige beboergrupper, med forskellige formål og gør brug af flere forskellige metoder.
Beboerinddragelsen kan være mere eller mindre formaliseret og vil ofte foregå på både et strategisk og et praktisk niveau i helhedsplanen. Det strategiske niveau, hvor der arbejdes med helhedsplanens overordnede vision, kurs og fremdrift, varetages primært af helhedsplanens styregruppe. Det vil typisk være enkelte medlemmer af boligområdets afdelingsbestyrelse(r), der repræsenterer beboerne i styregruppen. På det praktiske niveau, hvor der arbejdes med gennemførelsen af helhedsplanens konkrete boligsociale aktiviteter, vil der typisk være mulighed for at benytte sig af flere forskellige former for beboerinddragelse og involvere en bredere skare af beboere i helhedsplanen. Overvej, i forbindelse med udformningen af jeres organisering, hvad beboerne kan bidrage med både på det strategiske og det praktiske niveau i helhedsplanen. Vær særligt opmærksom på, at beboerne både er målgruppe og potentielt en afgørende ressource for selve gennemførelsen af de boligsociale indsatser. Skab klare rammer for inddragelsen Vær fra start god til at kommunikere ud til beboerne, hvilke rammer der er for deltagelsen. Det kan f.eks. være, hvad der er formålet med deltagelsen i det pågældende arbejds-/beslutningsforum, hvad der forventes af deltagerne i forhold til arbejdsindsats, hvor meget indflydelse de har, og hvad de har indflydelse på. Erfaring viser, at man ved at være 'klar i mælet' fra begyndelsen nemmere kan få skabt et konstruktivt samarbejde og få taget de værste konflikter og uforløste forventninger i opløbet. Start eventuelt samarbejdet i styregruppen/projektgruppen/arbejds-gruppen med en forventningsafstemning, hvor I præsenterer jeres forventninger til samarbejdet. Men giv også beboerne mulighed for at komme med deres ønsker til samarbejdet og motivation for at deltage. Tilpas så vidt muligt rammerne i forhold hertil og udform et kommissorium (se mere under Kommissorier og forretningsordener - to nyttige værktøjer). Strategisk niveau - Styregruppen Vær klar på rammerne og formålet med styregruppen. Husk at styregruppen er et strategisk organ, som ikke skal detailstyre enkelte aktiviteter, men skal sikre den overordnede kurs og fremdrift for helhedsplanens arbejde. Erfaringen viser, at de beboere, som engagerer sig i afdelingsbestyrelsen og sidder med i helhedsplanernes styregruppe, ofte også engagerer sig som frivillige på anden vis i boligafdelingen. Det kan til tider være svært at bevare fokus på helhedsplanens strategiske niveau, når man som beboer samtidig lægger meget tid og mange kræfter i det daglige/frivillige liv i boligområdet. Brug tid på dialogen med de beboervalgte - både i starten af processen og løbende - og gør det klart, hvilke rammer helhedsplanen arbejder indenfor (målstyring, støttevilkår, lovgivning mm), og hvad formålet med styregruppens arbejde er.
Praktisk niveau - frivillige beboere Rammerne for beboernes deltagelse på det praktiske niveau, hvor det handler om at få gennemført helhedsplanens indsatser og aktiviteter, vil naturligvis variere. Beboerne kan både indgå i mere formaliserede arbejdsgrupper under helhedsplanen eller i mere løst organiserede aktiviteter med tilknytning til helhedsplanen. Selvom rammerne for de forskellige deltagelsesformer kan variere meget, er det stadig fornuftigt at gøre sig klart, hvad der forventes af beboernes deltagelse. Se mere om de forskellige former for inddragelse i afsnittet Deltagelsesstigen Bottom-up eller top-down indsatser I en helhedsplan kan der både være behov for at benytte sig af 'top-down' og 'bottom-up' indsatser for at løfte de udfordringer, boligområdet står med. Gør jer klart, hvorvidt der i de enkelte indsatser arbejdes ud fra princippet om 'bottom-up' eller 'topdown'. Det kan have stor betydning for, hvordan den enkelte indsats og helhedsplanen organiseres mest hensigtsmæssigt - og herunder også, hvordan beboerne inddrages mest hensigtsmæssigt i helhedsplanen. En 'bottom-up' indsats/aktivitet vil typisk være karakteriseret ved, at den bygger på beboernes egne ønsker, samt at beboerne har medansvar og indflydelse på udformningen, gennemførelsen og på sigt videreførelsen (forankringen) af aktiviteten. Beboeren er således initiativtager og (med)skaber af aktiviteten. I modsætning hertil vil en 'top-down' indsats/aktivitet i helhedsplanen ofte blive igangsat på initiativ fra boligorganisationen og/eller kommunen. Indsatsen skal f.eks. imødekomme nogle dokumenterede problemstillinger i boligområdet, som kræver inddragelse og gennemførelse af relevante fagfolk. Sådanne tiltag kan bygge på evidensbaseret viden eller være inspireret af best practice eksempler fra andre boligområder. I 'top-down' indsatser har beboeren derfor ikke så stor indflydelse på udformningen eller gennemførelsen af aktiviteten. Aktiviteten er i højere grad et tilbud, som beboeren kan vælge at gøre brug af. En 'top-down' indsats kan f.eks. være en beskæftigelsesindsats eller en sundhedsindsats. Det kan også handle om en indsats overfor psykisk sårbare beboere, der præger boligområdet. I så fald kan der i helhedsplanen f.eks. være behov for at trække på de faglige kompetencer, som et tæt samarbejde med den kommunale socialforvaltning, distriktspsykiatrien m.fl. vil kunne bidrage med. Har helhedsplanen mange 'top-down' indsatser, som kan kræve fagligt svære diskussioner og beslutninger, og hvor personfølsomme oplysninger og tavshedspligten eventuelt er i spil, er det ikke hensigtsmæssigt, at beboerne har beslutningskompetence i forhold til de enkelte indsatser og måske heller ikke på helhedsplanens strategiske niveau. Derimod giver det mere mening, at beboerne - frem for f.eks. forvaltningsdirektører - har stor indflydelse på de projekter i helhedsplanen, der skal bygge på beboernes egne ønsker til deres boligområde og gennemføres i kraft af deres engagement og ressourcer - og på sigt skal forankres hos dem i boligafdelingen. I helhedsplaner med mange 'bottom-up' projekter, kan det være gavnligt at inddrage beboerrepræsentanter både på det praktiske og strategiske niveau.
Formål og fordele ved beboerinddragelse Der kan være mange forskellige formål og fordele ved at inddrage beboerne i helhedsplanen. Beboerne har ofte et godt kendskab til lokalområdet og ønsker til boligområdets udvikling. De vil derfor kunne bidrage med nye perspektiver på boligområdets udviklingspotentialer, ressourcer og problemstillinger og kan dermed være med til at kvalificere helhedsplanens indsatser. Beboerinddragelsen kan også bygge på en demokratiserings-tankegang og et ønske om empowerment af beboerne. Ud fra denne tankegang får beboerne igennem deres deltagelse i helhedsplanen indflydelse på boligområdets udvikling og udvikler samtidig deres kompetencer. Dels i forhold til at kunne handle på deres egen livssituation og dels i forhold til selv at kunne igangsætte og drive aktiviteter til glæde for de øvrige beboere i boligområdet. Ud fra den tankegang vil beboerinddragelsen ideelt set også være med til at styrke beboernes lokale netværk, tilhørsforhold og ansvarsfølelse overfor boligområdet. Erfaringer fra helhedsplaner viser, at beboerinddragelsen er vigtig for at styrke medejerskab og forankring af helhedsplanens indsatser. Sandsynligheden for at aktiviteter videreføres efter helhedsplanens afslutning er større, når beboerne undervejs har haft indflydelse på og fået ejerskab til aktiviteten. I mange boligområder vil der være beboere, som har ressourcer, lyst og kompetencer til at lægge et stykke arbejde i helhedsplanens aktiviteter. Især i forhold til beboerdrevne aktiviteter, traditioner og netværk, som kan gøre boligområdet til et mere rart, trygt og attraktivt sted at bo. En del af disse beboere vil sikkert allerede inden helhedsplanens igangsættelse være engageret som frivillige i boligafdelingens klubber, arrangementer mm. Det kan være en god hjælp for helhedsplanen fra starten at 'alliere' sig med de allerede aktive beboere og frivillige foreninger, som findes i boligområdet. Først og fremmest kan de vise sig at være en væsentlig ressource. Men de har som regel også et bredt netværk i boligområdet, som kan være guld værd i forhold til at få udbredt kendskabet til helhedsplanens aktiviteter og tilbud til resten af beboerne. Udfordringer i inddragelsen af beboere Mange helhedsplaner oplever at komme ud i situationer, hvor der opstår konflikter eller udfordringer i beboerinddragelsen, eller at den ganske enkelt ikke forløber som forventet. Vær forberedt på, at der vil opstå udfordringer i samarbejdet omkring helhedsplanen - også i forbindelse med inddragelsen af beboerne. Konflikterne bunder ofte i interessemodsætninger - enten internt beboerne imellem, eller mellem beboerne og helhedsplanens øvrige samarbejdspartnere. Det kan f.eks. opleves, at beboerrepræsentanter har for meget fokus på egne interesser fremfor at repræsentere beboerne som helhed. En helhedsplan involverer mange forskellige mennesker med hver deres baggrunde - og dermed også forskellige perspektiver på tingene. Så forvent ikke, at de er enige om alt! Forhold jer til uenigheden, prøv at se situationen fra de forskellige perspektiver, men vær også klar til at tage ubehagelige beslutninger, når det er nødvendigt. I så fald er det meget vigtigt at have argumenterne
på plads. Undgå at beboerne går frustrerede derfra med en følelse af, at der ikke bliver lyttet til dem. Forklar, hvorfor I har valgt, som I har. Sørg oså for kun at lægge spørgsmål ud til diskussion, som I reelt ønsker skal diskuteres. En anden udfordring i helhedsplanerne er, at man ofte når ud til den samme lille gruppe af beboere - nemlig dem, der allerede er aktive i boligområdets afdelingsbestyrelse, klubber mm. Det kan være en meget ressourcekrævende opgave også at nå ud til beboere, som ikke tidligere har været engageret. Nogle beboere har måske ikke overskuddet og ressourcerne til at deltage, andre er ikke motiverede for at deltage. Sæt pris på de beboere, som er villige til at lægge kræfter i arbejdet med helhedsplanen. Og husk, at I ved at gøre brug af flere forskellige inddragelsesmetoder, kan nå en bredere del af beboerne. Man må forberede sig på, at man ikke altid kan styre fremdriften i et projekt, der skal bygge på beboernes frivillige arbejde og hvor de skal være med til at definere, udvikle, planlægge og gennemføre projektet, Beboerne 'glemmer' måske aftaler, har i perioder ikke det nødvendige overskud eller motivation. Beboerne har måske brug for mere tid for at kunne løse opgaverne. Processen kan ikke nødvendigvis være lige så målrettet, som hvis helhedsplanens medarbejdere er ansvarlige for den. Hvem skal inddrages, hvorfor og hvordan? Man bør som den professionelle part gøre sig klart, hvilke kriterier der ligger til grund for ønsket om at inddrage beboerne. Hvilke beboere skal inddrages i helhedsplanen? Er det særligt vigtigt at få et godt samarbejde med helhedsplanens afdelingsbestyrelse(r)? Eller er det vigtigere at få inddraget en bred skare af beboerne? Er der særlige målgrupper for helhedsplanens indsatser, som det er særligt vigtigt at få skabt kontakt til? Er der grupper af beboere, som typisk ikke deltager, men som kunne være gavnlige at have med? Kriterierne, for hvem der skal deltage, kan være kvantitative, f.eks. at nå ud til så mange beboere som muligt med en indsats eller en information. Men kriterierne for beboerinddragelsen kan også være kvalitative, f.eks. at deltagerne udvikler bestemte kompetencer. Man bør med andre ord ikke blot overveje, hvem der skal inddrages, men også hvorfor de skal inddrages og hvordan de skal inddrages. Hvad er forventninger til dem? Hvad de skal kunne bidrage med? Hvad skal deres udbytte være? Og hvor meget indflydelse skal de så have? Hvordan beboerne inddrages handler både om, hvordan man indledningsvist får skabt kontakt til pågældende beboere, og hvordan de derefter skal indgå i samarbejdet. Erfaringen viser, at der er visse grupper, der kan være svært at få engageret i helhedsplanarbejdet - på den ene side de socialt mest marginaliserede grupper og på den anden side de mest ressource-stærke familier. Ønsker man en bred repræsentation af beboere i helhedsplanens indsatser, bør man overveje, hvordan man kan benytte forskellige deltagelsesformer. Generelt bør man være opmærksom på, at de traditionelle demokratiske mødeformer fordrer bestemte kompetencer og ressourcer, f.eks. at man kan følge en mødeorden, læse en
projektbeskrivelse og har tid til at mødes (ofte på hverdagsaftener). De retter sig dermed mod nogle beboere, mens de afholder andre beboere fra at deltage. Vær bevidst om, at de metoder, I vælger for inddragelsen af beboerne, har betydning for, hvem I får engageret. En beboerinddragelse, hvor man gør brug af flere forskellige metoder, vil ofte øge muligheden for at få forskellige beboergrupper med. Hent inspiration til hvordan man kan engagere flere som frivillige i boligafdelingen i Boligkontoret Danmarks redskab "Frivillighedscirklen" Deltagelsesstigen Man kan skelne mellem forskellige niveauer i beboerinddragelsen, hvor beboerne har forskellige grader af indflydelse og initiativret (selvbestemmelse/medbestemmelse) samt ansvar og ressourcer (krav til deltagelse og kompetencer). Med inspiration fra den klassiske 'deltagelsesstige', kan man opstille nogle typiske kategorier for de forskellige inddragelsesniveauer i helhedsplaner. Beboerdrevet initiativ, hvor beboerne er initiativtagere, selvbestemmende og selvkørende - men har brug for økonomisk støtte fra helhedsplanen for at igangsætte aktiviteten. Beboerdrevet initiativ, hvor beboerne er initiativtagere og selvbestemmende - men har brug for personalemæssig/praktisk støtte fra helhedsplanen for at igangsætte aktiviteten. Beboerdrevet initiativ med helhedsplanen som projektkoordinator, hvor endemålet er, at beboerne skal overtage projektkoordinationen. Helhedsplanen som initiativtager og projektleder, hvor beboerne medinddrages i udviklingen af aktiviteter enten via arbejdsgrupper eller ad hoc i forbindelse med arrangementer mm. Helhedsplanen som initiativtager til dialogskabende aktiviteter, hvor beboerne inviteres til at give deres mening eller input til helhedsplanen, f.eks. i forbindelse med workshops, beboermøder, baselineundersøgelser, daglig tilstedeværelse mm. Helhedsplanens som initiativtager og projektleder, hvor beboerne medinddrages i begrænset omfang, f.eks. 'top-down' indsatser rettet mod specifikke beboergrupper. Helhedsplanen informerer beboerne om helhedsplanens aktiviteter f.eks. via nyhedsbreve, hjemmeside, lokalaviser, beboerblade mm. Ingen inddragelse: Beboerne deltager ikke og modtager ingen informationer. Deltagelsesstigen er her omskrevet med inspiration fra publikationen "Resultater & erfaringer" fra helhedsplanen i Sønderborg og beskrivelsen af deltagelsesstigen i "Borgerne på banen". De fleste helhedsplaner har et ønske om at styrke beboernes kompetencer, så de på sigt selv kan handle og igangsætte og drive bæredygtige aktiviteter i boligområdet. Men det er vigtigt, at helhedsplanens medarbejdere er opmærksomme på, at beboerne træder ind i det frivillige arbejde med forskellige forudsætninger. Vurdér derfor, hvor meget eller hvor lidt styring og støtte et projekt har behov for fra helhedsplanen. Styrer man for lidt, risikerer man at projektet bliver uoverskueligt for beboerne. Styrer man for meget, risikerer man at de mister ejerskab og engagement i projektet.