Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense Baggrund for kurset Kurset er en mulighed for interesserede undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen for at få en indføring i at arbejde i sokratiske dialoggrupper. Implementering af sokratiske dialoggrupper i sygeplejerskeuddannelsen er et led i at arbejde med udvikling af de studerendes personlige professionskompetence. Siden 2002 har enkelte undervisere på sygeplejerskeuddannelsen afprøvet forskellige former for sokratiske dialoggrupper flere steder i sygeplejerskeuddannelsen og har erfaret, at deltagelse i en sokratisk dialoggruppe kan udvikle de studerendes personlige kompetence ved: at give de studerende en mulighed for eksistentiel afklaring af betydningsfulde værdier i sygeplejen. at danne basis for oplevelse af sammenhæng mellem teoriernes verden og egen refleksiv praksis. at bidrage til at skabe et rum baseret på respekt og åbenhed. Hvad en sokratisk dialoggruppe er, kan du se i det vedhæftede materiale. Kursus 1 vil blive fulgt op af tilbud om hjælp til implementering af sokratiske dialoggrupper i egen undervisning samt et opfølgningskursus med fokus på facilitering af sokratiske dialoggrupper. Mål for kurset: At deltagerne kan indgå i sokratiske dialoggrupper, herunder få et kendskab til facilitators rolle i dialogen. At deltagerne får en indsigt i sokratiske dialoggruppers relevans for udviklingen af den personlige professionskompetence i sygeplejerskeuddannelsen. At deltagerne formulerer ideer til implementering af sokratiske dialoggrupper/filosofisk praksis i sygeplejerskeuddannelsen Indhold: Kurset vil foregå som en veksling mellem en teoretisk indføring i den sokratiske dialoggruppe, deltagelse i en sokratisk dialoggruppe samt praktiske øvelser, der fremmer en eksistentiel dialogisk tænkning. Der vil ligeledes blive mulighed for at diskutere og komme med forslag til dialogformens implementering i sygeplejerskeuddannelsen. Kurset vil finde sted i uformelle og dejlige rammer, der giver rum til tænkning.
Forudsætning for deltagelse: Nysgerrighed og interesse for at undersøge eget og andres syn på den gode undervisning En interesse i udvikling af en dialogisk samtalekultur Interesse for udvikling af de studerendes personlige kompetence i sygeplejerskeuddannelsen. Kursusansvarlig og primære underviser: Vibeke Graven Baggrund for at undervise i kursusforløbet: Cand. Mag. i samfundsfag og filosofi. Gennemført kursus A, B og C i sokratiske dialoggrupper ved DPU v. Finn Thorbjørn Hansen 5 års erfaring med facilitering af sokratiske dialoggrupper og filosofisk vejledning ved bl.a. sygeplejerskeuddannelsen, EVU og personaleafdelinger ved OUH. Undervisning på kursus A i sokratiske dialoggrupper ved DPU 2008 Tilmelding indføring i den sokratiske dialoggruppe Jeg vil gerne deltage i kurset Indføring i den sokratiske dialoggruppe 16-17. maj 2011 Jeg kan ikke den 16-17. maj, men vil gerne deltage den 24-25 marts, hvis der bliver plads. Navn Der er plads til 7-10 undervisere.
Kursusforløb Tre timers introduktion til kursusforløbet. Herunder kort introduktion til den filosofiske praksis og perspektiver på anvendelsesområder i sygeplejerskeuddannelsen. Øvelse i at bevæge sig fra problemorienteret tænkning til eksistentiel værens opmærksomhed. Valg af et værdimæssigt spørgsmål, gruppen ønsker at afklare. Introduktion til valgkriterier for egen oplevelse, der medbringes til kursusdagene. To dages kursus 8-9 april 2010 Foreløbigt program Dag 1 Ankomst Introduktion til forløbet Oplæg: Hvad vil det sige at filosofere sammen? processen i den sokratiske dialoggruppe gennemgås, herunder facilitators rolle. Pause Oplæg: Praktisk kundskab og at tænke ud fra det, vi har kært (at finde det almene i det konkrete - udkig til Anders Lindsett og Finn Thorbjørn Hansen). Frokost og filosofisk vandring Præsentation af de medbragte oplevelser Eftermiddagskaffe Valg af eksempel og arbejde med formulering af hovedudsagn. Aftensmad Filosofisk øvelse: at tale i forlængelse af hinanden Festligt samvær Dag 2 Oplæg og diskussion: Væren og tænkning i professionsuddannelserne - om at forholde sig til sin væren i praksis, autenticitet i professionsudøvelsen. (Udkig til Kierkegaard, Heidegger, Arendt samt erfaringer med brug af sokratiske dialoggrupper i sygeplejerskeuddannelsen)
Kort oplæg: Den sokratiske proces fra det fænomenologiske til det hermeneutiske perspektiv Pause Udarbejdelse af hovedudsagn Frokost og filosofisk vandring Formulering af hovedudsagn og spørgsmål til hovedudsagnet Eftermiddagskaffe Afrunding af den sokratiske dialoggruppe herunder drøftelse af facilitators rolle. Hvad kan den sokratiske dialoggruppe anvendes til i sygeplejerskeuddannelsen? Diskussion ud fra deltagernes oplevelse af forløbet samt erfaringer med brug af metoden i den gamle sygeplejerskeuddannelse. Antal deltagere 7-10 undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen
Hvorfor sokratiske dialoggrupper i sygeplejerskeuddannelsen? Sygepleje er en måde at være menneske på, og måske er det slet ikke så tosset at kigge nærmere på, hvilke værensformer, vi ønsker og forbinder med god sygepleje. I den sammenhæng kan vi lære fra gode eksempler fra vores egen praksis. Tanken bag sokratiske dialoggrupper er, at det er gennem en undren over og undersøgelse af vores egne levede erfaringer, at vi på autentisk vis kan genkende og sætte ord på de idealer, vi gerne vil leve og arbejde ud fra. Sokratiske dialoggrupper er oplagte at bruge som et led i sygeplejerskeuddannelsen, hvis man ønsker at tænke sygeplejen som en praksis, den studerende (og man selv) kan blive klogere på ved at tænke ud fra sygeplejerskestuderendes egne livserfaringer. Sokratiske dialoggrupper kan ses som de studerendes mulighed for at lære at definere sig selv i sygeplejefaget ved sammen med andre at undersøge og sætte ord på det faglige værdimæssige fællesskab, man som sygeplejerske er en del af. Gennem en dialog om værdimæssige eksistentielle spørgsmål opstår muligheden for en forståelse af, at den anden kan lægge en anden betydning i de begreber, man selv ser som selvfølgelige eller måske ikke umiddelbart har forholdt sig til. Tanken er således, at den værdiafklarende proces, den sokratiske dialoggruppe har som sit fokus, vil kunne udgøre et vigtigt led i den proces, der handler om at udvikle de studerendes personlige kompetence i sygeplejefaget, så faget og dets værdier fremstår som meningsfulde for de studerende. I forhold til udøvelsen af sygepleje tænkes en sådan værdiafklaringsproces at kunne bidrage til udvikling af den studerendes evne til at agere autentisk i mødet med patienter og kolleger i en værdibaseret relationel omsorgspraksis. Hvad er en sokratisk dialoggruppe? At filosofere kan også være en praksis. Den sokratiske dialoggruppe er en form for filosofisk praksis, hvor fokus er et ønske fra deltagerne om at nå til en forståelse af et værdimæssigt spørgsmål. Den sokratiske dialoggruppe er ikke en egentlig metode. Den er forbundet med en måde at være på og kan ses som eksistentielt rum, hvor der gives plads til det, som vil betænkes. Hvis man som professionel vil gøre sig håb om at træde ind i dette rum, så må man lade sig lede af en berørt ikke-viden. Man må lade den andens udtryk gøre indtryk på en. Man må sætte sin forforståelse og sikre viden i parentes for i stedet at lytte fra den undren og interesse, som den andens udtryk umiddelbart bringer os i (Hansen, 2008). Den sokratiske dialoggruppe er en mulig måde at træne sig i at blive mere bevidst om de værdier og livsmeninger, man måtte have som enkelt person eller som gruppe, samtidig med at det opøver deltagernes evne til at stå i det åbne. Målet for den sokratiske dialoggruppe er at skabe et undringsfællesskab, hvor intet fra starten bliver taget for givet, men hvor man gennem en eksperimenterende, spørgende, famlende og filosoferende samtaleproces, bliver mere afklaret på egne livsværdier og ens fagprofessions begreber og værdier samt ikke mindst en større bevidstgørelse om de mange forskellige tolkninger og værdier, som ens kollegaer måtte have om det undersøgte begreb eller spørgsmål.
I sin grundstruktur er metoden bag den sokratiske dialoggruppe meget enkel. Ud fra et overordnet tema vælges et nøglebegreb og et nøglespørgsmål, som man vil fordybe sig i. (Fx. Hvad er dannelse? ). Dernæst skal deltagerne hver især finde et selvoplevet eksempel eller begivenhed fra deres liv, som de mener (intuitivt) kan besvare dette spørgsmål og fortælle det til gruppen (F.eks. En gang havde jeg en studerende, der tit var sur og negativ og havde svært ved at komme i gruppe efter at have haft orlov. En dag skulle der dannes grupper og vi brugte filosofitimerne på at undersøge, hvilke dyder en sygeplejerske skal have og derefter brugte de studerende dyderne i gruppedannelsen. Efter timerne skrev den studerende et brev, og fortalte, at hun aldrig ville glemme, hvad dydsetik er og at hun var meget glad for at blive taget alvorligt måske har situationen noget med dannelse at gøre? ). Gruppen skal da i fællesskab reflektere over, hvilket af disse eksempler, der er det bedste/mest inspirerende til at illustrere/arbejde videre med nøglespørgsmålet. Derved opstår der flere perspektiver og synsvinkler på det pågældende spørgsmål, men da målet er at nå frem til en enighed om, hvilket af de givne eksempler, der skal bruges, fremmer det også et undersøgende fællesskab og en etisk samtalekultur, der når videre end den blotte meningsudveksling og meningsmarkering (og kreativ brainstormning og åben associationstænkning!). Når eksemplet er valgt, er næste fase at finde frem til et fælles hovedudsagn (en mere generel almen definition), der besvarer nøglespørgsmålet. Når hovedudsagnet er formuleret, er det dernæst gruppens opgave at forholde sig kritisk og filosoferende i forhold til den argumentation og de begreber, selvfølgeligheder og præmisser, der forudsættes i argumentationen om f.eks. ( dannelse ). Ved denne filosoferen blotlægges skridt for skridt deltagernes mere grundlæggende antagelser (menneskesyn, virkelighedsopfattelse), hvad man kort kunne kalde deltagernes værdigrundlag. Den sokratiske dialoggruppe ender da processen ved at forholde sig kritisk spørgende til disse grundantagelser og derfra at revidere og videreudvikle hovedudsagnet. Som med Sokrates er det ofte her, at der opstår en forvirring på et højere niveau, hvor man grundlæggende undres, og som ægger til nye spørgsmål, til ny filosoferen. I sin grundstruktur er metoden altså enkel, men udførelsen kræver, at man overholder visse sokratiske dyder og regler og kan benytte sig af forskellige sokratiske spørgeteknikker, som man må tilegne sig med tålmodighed og gennem praksis. Sokratiske spilleregler: En tommelfingerregel for den sokratiske dialoggruppe kunne kort beskrives vha. følgende syv punkter: 1. Tænk selv! - Hver deltager må kun fremlægge sin egne overvejelser. Det er forbudt at henvise til autoriteter på området eller til såkaldt empiri og statistikker.
2. Tænk åbent og eksistentielt! - Temaet skal hentes fra det konkrete liv og derefter undersøges ud fra et almenmenneskeligt abstraktionsniveau. Og det skal stamme fra deltagernes eget liv og være eksistentielt vedrørende for deltagerne. Spørgsmålet skal være af fundamental karakter og sætte noget på spil for deltagerne. 3. Tænk sammen og i forlængelse af hinanden! - Processen forløber skridt for skridt og logisk fremadskridende med deltagelse af flest mulige deltagere. 4. Hjælp hinanden til at holde den røde tråd! - Den egentlige forståelse og dialog mellem deltagerne omkring sagen har større prioritet end at nå hurtigst muligt frem til et resultat. Alle deltagerne bestræber sig på begrundelser, som alle kan være enige i. 5. Lyt, vis tillid og vær tålmodig! - Lyt efter, hvad der ikke er blevet sagt. Pas på nonverbale såvel som verbale udtryk, der kan forstyrre eller forhindre en åben og uddybende samtale (fx. hovedrysten, etc. og udtryk som fx. Jamen Bente du kan da vel nok se, at..., Det er sådan, at... ) 6. Sæt dig selv på spil - Spørg hele tiden til dine egne grundantagelser og selvfølgeligheder. (Den nok vigtigste evne til at kunne filosofere og undre sig!) 7. Stræb efter konsensus men begrundet uenighed er i sidste instans også i orden. (Jvf. K.E. Løgstrups udsagn om At affinde sig med pluralisme er åndelig dovenskab! ) Efter en sokratisk dialoggruppe vil deltagerne have fået: a) en dybere indsigt i det valgte spørgsmål b) indsigt i kollegaernes grundlæggende syn på emnet og de værdier og antagelser, som de tænker ud fra c) en oplevelse af hvad det vil sige at filosofere og stå i det åbne samt at tænke sammen på en kvalificeret måde (skabelsen af en etisk samtalekultur for værdiafklaring) d) nået frem til en større konsensus og afklaring omkring, hvilke værdier og nøglebegreber de i deres profession ønsker at have som fælles grundlag - hvilket bl.a. er en forudsætning for teambuilding og opbyggelse af fælles værdiprofil e) forbedret evne til formidling fordi man nu har lært et større antal betydninger og tolkninger i forbindelse med undersøgelsen af et bestemt begreb/emne og dermed også en forståelse for andre tilgange og måder at forstå dette begreb eller emne på. f) en fornemmelse og sans for, hvad dannelse er, og hvad det vil sige at stræbe efter visdom og ikke blot viden og kompetenceudvikling (www.detfilosofiskeliv.dk). Litteratur: Hansen, Finn Thorbjørn. www.detfilosofiskeliv.dk (hjemmeside)
Hansen, Finn Thorbjørn. 2008. At stå I det åbne Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Hans Reitzel. Andet relevant læsestof: Graven, Vibeke (2008). Sokrates skaber forståelse for god sygepleje in Udvikling på tværs professionspædagogik i sundhedsuddannelserne. (hæfte udgivet i UCL) Rasmussen, Inge og Graven, Vibeke (2007) Personlig professionskompetence i sygeplejerskeuddannelsen. (Internt dokument ligger på hylden i nichen) Graven, Vibeke. (2006) Sygeplejen og mig personlige professionskompetencer i sygeplejerskeuddannelsen. (Projektrapport ligger på hylden i nichen)
Tilmelding til indføring i den sokratiske dialoggruppe Kursustidspunkt 8.-9. april 2010 samt en forudgående eftermiddag af tre lektioner.