ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER?



Relaterede dokumenter
Kritisk diskursanalyse

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Fremstillingsformer i historie

Akademisk tænkning en introduktion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

At the Moment I Belong to Australia

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Søren Gyring-Nielsen Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Projektarbejde vejledningspapir

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14

Vidensmedier på nettet

Videnskabsteoretiske dimensioner

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET

Indledning. Ole Michael Spaten

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv Aalborg. 9. semester, Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

Workshop i mundtlig retorik

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Uddannelse under naturlig forandring

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Store skriftlige opgaver

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

Lynkursus i problemformulering

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Innovations- og forandringsledelse

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Dialektik og politisk praksis

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Læseplan for faget samfundsfag

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

En analyse af den danske borgerlønsdebat Oversigt over den danske borgerlønsdebat

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Projekt. X-fag. X-fag. X-fag. Grundkursus. Projekt. VT mv. Metodik. projekt. projekt. projekt. projekt

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg Gabriele Wolf

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Forløbsplan til. til undervisere i gymnasiet

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Transkript:

ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? - En diskursiv analyse af bibliotekarfagets indhold og forandring gennem 15 år Ursula Constantin Andersen Speciale i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole, maj 2009 Vejleder: Hans Elbeshausen Antal ord: 27976

ABSTRACT This master s thesis One Profession More Professionals? investigates the notion of professionalism in the field of librarians and librarianship. Norman Fairclough s critical discourse analysis is used as a theoretical basis for a discourse analysis of 104 articles from Bibliotekspressen, the journal of the Librarians Union. The thesis objective is to explore whether the library profession has a consistant core of professional competencies and qualifications, or if the title Librarian addresses too many different notions of professionalism to be united in one profession. Through a macro analysis, discourses are identified which approaches the subject in various ways, where competencies, function, identification and status are seen as the four main discourses of the field. A microanalysis is carried out to identify values and positions in one article which is compared to the identified discourses. Two basically different positions are identified. Finally the analysis is compared to relevant sociological practices which concentrate on the changes of the society and social institutions from modernity to radicalised modernity. The thesis concludes that the dominant position of the traditional librarian has a common concept of core values, identities and competencies. But a large group of library professionals has objectives that are incompatible with this position. The profession must therefore either open up to a broader definition of professionalism, or define a more consistent profile. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 Problemformulering... 7 SPECIALETS STRUKTUR... 8 1. TEORI OG METODE... 10 1.1 Diskursanalyse... 10 1.1.2 Faircloughs kritiske diskursanalyse som teoretisk ramme... 12 1.2 Metodiske overvejelser og undersøgelsesdesign... 16 1.2.1 Roy Langers diskursive medieanalyse... 16 1.2.2 Analysestrategi... 18 1.2.3 Udvælgelse og bearbejdelse af empirisk materiale... 19 1.3 Kritik og konsekvenser af teori og metodevalg... 21 1.3.1 Analytikerens position... 23 2. HISTORIK: UDVIKLINGSHISTORIE OG SPÆNDINGSFELTER... 24 2.1 Bibliotekernes og bibliotekarprofessionens opståen og udvikling... 24 2.1.1 Udvikling af bibliotekarprofessionen... 25 2.1.2 Forskningsbibliotekaren, skolebibliotekaren og de andre bibliotekarer... 29 2.2 Bibliotekaruddannelsen... 30 2.3 Bibliotekaren i permanent identitetskrise?... 32 3. MAKROANALYSE... 34 3.1 Tematisering... 34 3.2 Produktion og konsumption... 36 3.2.1 Genrer... 36 3.2.2 Aktører... 36 3.3 Intertekstuel og interdiskursiv analyse... 37 3.3.1 Kompetencediskursen... 37 3.3.2 Funktionsdiskursen... 41 3.3.3 Identifikationsdiskursen... 44 3.3.4 Statusdiskursen... 47 3.3.5 Analyse af tekstkorpus på tværs af temaer:... 49 4. MIKROANALYSE... 53 4.1 Diskursknudepunkter... 53 4.2 Mikroanalyse af: Fører holdningsskrift til holdningsskift?... 54 3

4.3 Værdier og positioner i tekstmaterialet... 58 4.3.1 Tradition... 58 4.3.2 Forandring, udvikling og fremtiden... 59 4.3.3 Teori, praksis og specialisering... 59 4.3.4 Bibliotekarrollen og bibliotekaridentiteten... 60 4.3.5 Positioneringer... 60 5. ANALYSE AF SOCIAL PRAKSIS... 63 5.1 Forklaringsramme: Fra det moderne til det senmoderne samfund... 63 5.1.1 Professionalisering som reaktion på forandringer... 66 5.1.2 Fokus på viden, læring og kompetencer som social praksis... 68 6. KONKLUSION... 70 6.1 Opsummerende diskussion... 70 6.2 Konklusion... 72 6.3 Perspektivering... 74 LITTERATURLISTE... 76 Det empiriske tekstkorpus... 78 BILAGSOVERSIGT... 83 4

INDLEDNING Dette speciale tog egentligt sit udgangspunkt i et andet men tilgrænsende emnefelt, omhandlende bibliotekarernes faglighed. Med intentionen om at skrive om emnet interkulturel kommunikation, læste jeg flere artikler om bibliotekarernes rolle i integration og interkulturel formidling. Men jo mere jeg læste, jo mere begyndte jeg undre mig over, hvorvidt bibliotekarerne overhovedet er uddannede til at varetage de opgaver, de står overfor i dette arbejdsområde. Det arbejdsindhold, som mange af disse integrationsbibliotekarer beskrev, ligger således uden for det, man sædvanligvis forbinder med faget. I tillæg hertil oplevede jeg, at det fra flere sider (politisk og fra institutioner, der relaterer sig til emnet) blev efterspurgt, at bibliotekarerne kunne indtage endnu mere specialiserede roller i forbindelse med dette arbejdsområde, f.eks. med at formidle sundheds- og sygdomsinformation til indvandrere, fordi disse rent faktisk kommer på biblioteket og måske ikke der, hvor denne information ellers er. Således efterspørges bibliotekarer altså som arbejdskraft på et område, som kræver en mere specialiseret viden om et domæne, end bibliotekarer almindeligvis får gennem deres uddannelse. Det ser for mig ud som om, at det primært er biblioteket som offentligt rum, der efterspørges i disse tilfælde og måske slet ikke så meget de kompetencer og kvalifikationer, som bibliotekarerne som faggruppe kan tilbyde. På baggrund af denne undren, er interessen for at skrive dette speciale om bibliotekarfaglighed opstået. I lighed med integrationsbibliotekarerne, ser jeg mange andre beskæftigelsesområder og bibliotekarroller, som ligger langt væk fra den gængse opfattelse af, hvad en bibliotekar er og kan, og hvor de kompetencer, der skal bruges for at varetage disse opgaver, grænser tæt op til eller overlapper andre fag og professioner. Og derfor fattede jeg interesse for at undersøge, hvad bibliotekarfaglighed egentligt består af. Kan man identificere én bibliotekarfaglighed, eller er der tale om flere? Og har de i så fald et fælles udgangspunkt, eller er det eneste de forskellige fagligheder har tilfælles bibliotekartitlen? Kan man identificere en almindelig eller typisk bibliotekar og hvordan adskiller dennes faglige identitet, værdier og opfattelse af faget fra en ualmindelig bibliotekars? Bibliotekssektoren har i flere år syntes at befinde sig i en identitetskrise. Fra forudsigelser om bibliotekarfagets snarlige død og snak om bibliotekarløse biblioteker, til biblioteket udråbt som det tredje sted og bibliotekaren som den, der skaber orden i kaos. Der er mange og meget modsatrettede indlæg i denne debat. Og det er en debat, som tilsyneladende har været aktuel i 5

mange år. Er der da sket en udvikling og forandring af faget? Eller er der blot tale om de samme gamle diskussioner i nye rammer? At emnet om bibliotekarernes fælles faglighed er højaktuelt, kan bl.a. illustreres ved to begivenheder inden for biblioteksverdenen i det sidste år. Bibliotekarernes fagforening har just afholdt en afstemning om navneforandring og i samme ånd tog Biblioteksskolens forrige rektor skolens navn op til diskussion, begge under forudsætning af, at prædikatet bibliotekar ikke er et tilstrækkeligt begreb til at rumme alle de funktioner og kompetencer, som de fagligheder, der går under denne titel, rummer. Den anden begivenhed er oprettelsen af en ny (konkurrerende) bibliotekaruddannelse ved Syddansk Universitet, med den begrundelse, at der er brug for en anden type bibliotekar samt at bibliotekarer fra henholdsvist den ene og den anden uddannelse vil kunne supplere hinanden. Dette udsagn tyder på, at bibliotekarer fra Danmarks Biblioteksskole netop er én type bibliotekarer. Hvordan hænger disse to udsagn sammen; at bibliotekarer på den ene side er for differentierede til bibliotekartitlen og på den anden side er en så ensartet type, at der er brug for en supplerende uddannelse, for at opfylde bibliotekernes behov for differentieret personale? Når dette speciale således vil forsøge at afdække bibliotekarernes faglighed, er det ikke for at få en fuldstændig afklaring på, hvad bibliotekaridentiteten endegyldigt indeholder og hvad der er kernekompetencer indenfor området. Det lader sig formentlig slet ikke gøre, at tegne et statisk billede af et dynamisk fag. Men ved at se på bibliotekarernes kommunikation om faglighed, ønsker jeg at afdække tendenser, udvikling og holdninger i debatten om fag og faglighed og på den måde nærme mig en forklaring på de spørgsmål, der er stillet i denne indledning. 6

Problemformulering Ovenstående undren og spørgsmål leder mig frem til i dette speciale at undersøge, hvad bibliotekarfaglighedens indhold er. Gennem en diskursiv analyse af artikler om emnet i Bibliotekspressen, vil jeg afdække, hvordan den faglige kommunikation om emnet har udviklet sig i en periode på 15 år. Derfor lyder problemformuleringen som følger: Hvad kendetegner bibliotekarfagets faglige indhold, identitet og værdier i en periode på 15 år? Dette vil jeg undersøge gennem følgende to spørgsmål: - Findes der en bibliotekarisk kernefaglighed og hvordan beskrives den? Med dette spørgsmål vil jeg undersøge, hvad der karakteriserer bibliotekarfaget som helhed, altså hvad der samler faget under én titel og undersøge om det har forandret sig i løbet af de sidste 15 år. - Hvilken diskursiv rolle spiller specialisering af bibliotekarfaget? Dette spørgsmål spørger ind til min betragtning af en specialisering af faget på visse områder. Jeg ønsker at undersøge, om der inden for fagets italesættelse af faglighed, kan spores en sådan differentiering og hvad den i så fald betyder for fagets udvikling. 7

SPECIALETS STRUKTUR Kapitel 1: I specialets første kapitel præsenteres den anvendte teori og metode. Der gives en kort introduktion til diskursanalysen, hvorpå Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse forklares, og valget af denne som teoretisk ramme begrundes. Metodisk gribes analysen ikke an efter Faircloughs meget tekstnære analyse. I stedet præsenteres en medieanalytisk metode til kritisk diskursanalyse af et større antal tekster, anvendt af Roy Langer (1997). Inspireret af denne metode fremlægges et analysedesign der, som både Fairclough og Langer, præsenterer en analyse i tre dele. Her oprationaliseres de analytiske begreber. Slutteligt kastes der et kritisk blik på den anvendte teori og metode og på forskerens rolle i analysen. Kapitel 2: Her gives en kort gennemgang af den kontekst, som specialet skal ses i. Først en kort historisk gennemgang af bibliotekernes udvikling og bibliotekarernes profession med særlig vægt på udviklingen de sidste ca. 100 år i folkebibliotekerne. Siden præsenteres bibliotekaruddannelsen for at anskueliggøre spændingsfeltet mellem teoretisk uddannelse og praksis. Endelig kigges der på to nyere publikationers tilgang til emnet. Kort sagt danner kapitlet baggrund for at forstå det undersøgelsesområde, som specialet beskæftiger sig med. Kapitel 3: I dette kapitel falder første del af en tredelt analyse. Gennem en makroanalyse af det empiriske materiale som helhed, gives der et overblik over diskursordenen: bibliotekarfaglighed. I starten af kapitlet identificeres temaer, genrer og aktører. Der identificeres fire tematiske tilgange til emnet. Disse repræsenter fire forskellige, om end sammenhængende diskurser, der hver især udgør en del af det, man taler om, når man taler om faglighed. Den interdiskursive analyse beskriver indholdet og sammenhængen mellem de fire diskurser. Her analyseres de forskellige synspunkter, diskussioner og debatter, som den enkelte diskurs består af, for at angive, hvad indholdet i de enkelte diskurser er. Derpå analyseres tekstkorpuset på tværs af temaer, for at identificere tværgående diskurser og intertekstuelle referencer. I kapitlet bruges forholdsvis meget plads på den intertekstuelle analyse, for at vise, hvordan meninger og holdninger produceres og genbruges på tværs af det empiriske materiale. Kapitel 4: I anden del af analysen, det mikroanalytiske niveau, fokuseres der på en sproglig analyse af en enkelt tekst i det empiriske materiale. I kapitel 3 fremanalyseredes en række karakteristika i den diskursive praksis og ud fra disse vælges en tekst, som kan betragtes som 8

et diskursivt knudepunkt, og altså italesætter nogle centrale tendenser i hele tekstkorpusset. I analysen afdækkes tekstens værdiunivers, positioneringer og argumenter, og disse sammenholdes kort med de øvrige tendenser i det empiriske materiale. Til slut i kapitlet, gives der en karakteristik af to overordnede modsatrettede positioneringer i forhold til faglighed og de værdier, der knyttes til disse. Kapitel 5: I dette kapitel bruges Giddens karakteristik af det senmoderne samfund, som en ramme til at beskrive nogle af de tendenser, der viser sig i analyserne af tekst og den diskursive praksis. Aftraditionalisering, legitimitet og refleksivitet er nogle af de tendenser, der beskrives. Afslutningsvist beskrives professionalisering, som et fænomen, der påvirker bibliotekarernes diskursive praksis og det påpeges, hvordan samfundets generelle fokus på viden, kompetenceudvikling og refleksivitet påvirker bibliotekarfaget, og hvordan bibliotekarfaget selv påvirker denne sociale praksis. Her vises det, hvordan konstruktionen af bibliotekarfaglighed relaterer sig til sociale diskurser og samfundsmæssige forandringer. Kapitel 6: I specialets sidste kapitel opsummeres analysens resultater og jeg diskuterer hvilke implikationer resultaterne har på problemfeltet. Derpå konkluderes der på specialets problemformulering og endelig perspektiveres problemfeltet til relaterede undersøgelsesområder. 9

1. TEORI OG METODE Jeg vil i dette speciale analysere tekster om bibliotekarprofessionen og om bibliotekarens faglighed i en periode på 15 år, fra 1994 til og med 2008. Min tilgang til analysen af det empiriske materiale er diskursanalysen. I dette kapitel vil jeg præsentere den teoretiske ramme og anvendte metode. Den overordnede beskrivelse af begreberne diskurs og diskursanalyse tager især udgangspunkt bogen Diskursanalyse som teori og metode (Jørgensen og Phillips 1999), mens de analytiske begreber især er hentet fra Norman Faircloughs Kritisk diskursanalyse En tekstsamling (2008) og Roy Langers metodiske tilgang til mediediskursanalyse i Men tyskerne giver ikke op så let (1997). 1.1 Diskursanalyse Diskursbegrebet og diskursanalysen har rødder tilbage i både samfundsvidenskaberne og humanistiske fag som sprogteori og lingvistik. Diskurs er et overbegreb for forskellige tværfaglige og multidiciplinære tilgange, som benyttes i mange forskellige typer af undersøgelser inden for forskellige sociale områder. En overordnet definition er derfor også den meget løse: en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller udsnit af verden) på. (Jørgensen og Phillips 1999:9). En definition som dækker over, at der er flere forskellige tilgange til denne teori, med flere forskellige bud på, hvordan en sådan analyse udføres. Der er imidlertid nogle fælles grundpræmisser, som de forskellige diskursteorier bygger på: Socialkonstruktivisme er det overordnede videnskabsteoretiske udgangspunkt for diskursanalyse. Det handler om, at sociale grupper og individer hele tiden konstruerer eller rekonstruerer deres syn på verden. Viden om verden og synet på verden er kulturelt og historisk betinget, og vores forståelse af verden siges derfor at være kontingent. Dette har konsekvenser for forskellige sociale handlinger (Jørgensen og Phillips 1999:13ff). Den enkeltes handlinger er på en gang individuelle, men samtidig er de institutionaliserede og socialt forankrede. Den sociale praksis sætter altså visse grænser for mulige handlinger (Ibid.:28). 10

Subjektsopfattelsen og konstruktionen af subjekter er et centralt fokus i diskursanalyse. De fleste diskursanalytiske tilgange ser subjektet som konstrueret i diskurser og dermed som decentreret. Subjektet tænker, taler og handler inden for de rammer og ud fra de positioner, som diskurserne angiver. Forskellige diskurser kan give subjektet forskellige og måske modstridende positioner at tale ud fra. Man kan således på én gang agere i rollen og konstruere sin identitet som politisk forbruger og fattig studerende, selvom de måske på visse områder modsiger hinanden. Gennem analysen af diskursive udsagn eller handlinger, kan man afdække subjektspositioner og de værdier og handlinger disse afføder (Jørgensen og Phillips 1999:24ff.). Sproget er det medium, som konstituerer den sociale verden. Når den fysiske verden beskrives gennem vores sprog, tillægges objekter, begivenheder og begreber betydninger alt afhængigt af, hvordan vi taler om det og hvilke kontekster vi sætter det ind i osv., altså alt efter hvilken diskurs, der anvendes. Diskursen er således med til at skabe det, vi taler om og til at sætte grænser for, hvad der hører med i denne diskurs og hvad der ikke gør. Derfor går man ud fra, at forandring i diskurs kan skabe forandring i den sociale praksis. Og derfor foregår der diskursive kampe om magten/retten til forandre og genskabe den sociale virkelighed og tillægge begreber og subjekter visse værdier og positioner (Ibid.:17ff). Diskursanalysen anskuer altså det sociale som en social konstruktion uden en bagvedliggende virkelighed. Samfundet, institutioner, ideologier mv. opfattes som en bestandig skabelse og genskabelse af mening. Meningsfastsættelsen sker i diskurser, som er mere eller mindre stabile. Igennem sproget foregår en konstant forhandling af den enkelte diskurs fastholdelse eller forandring og af de forskellige diskursers indbyrdes relationer. Diskursanalysen kan i den forbindelse bruges til at stille skarpt på, hvordan diskurser har været og er med til at placere individer og grupper i bestemte roller, og hvordan de sætter usynlige grænser for, hvordan man kan handle og hvad man kan tale om, inden for den enkelte diskurs. Diskursteorien er således velegnet til at undersøge og dekonstruere bibliotekarfagets værdier og selvidentitet, de forestillinger, som tages for givet og som man ikke stiller spørgsmålstegn ved. Ved at anvende diskursanalyse som teori og analytisk metode, kan jeg altså, gennem en undersøgelse af det, der bliver sagt/skrevet om bibliotekarrollen og faget og de kommunikationsprocesser dette indgår i, afdække hvilke diskurser, der har betydning for, hvordan bibliotekarerne og deres sociale omverden opfatter fagets kompetencer og roller, og hvordan disse opfattelser spiller sammen med sociale og kulturelle kontekster. 11

Jørgensen og Phillips peger på 3 overordnede tilgange, der egner sig til analyse af kommunikationsprocesser i sociale og kulturelle sammenhænge, nemlig diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi (1999:10). Valget af teoretisk tilgang har konsekvenser for den konkrete analyses fokus og rækkevidde. I min undersøgelse ligger fokus på at bruge tekstmaterialet til at sige noget om, hvilke værdier og identiteter bibliotekarfaget dækker over, hvem, der definerer indholdet af disse identiteter og hvordan, og om, den faglige identitet har forandret sig over tid. Jeg vil derfor anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse som det overordnede teoretiske grundlag for min analyse, idet denne lægger vægt på forandringsprocesserne i diskursen, samt forholdet mellem produceret tekst og den sociale kontekst. 1.1.2 Faircloughs kritiske diskursanalyse som teoretisk ramme Den kritiske diskursanalyse giver en teoretisk ramme til forståelse af samspillet mellem tekster, deres produktion og reception, og den samfundsmæssige kontekst. Ordet kritisk henviser til en synliggørelse af den diskursive praksis rolle i opretholdelsen af den sociale praksis. Målsætningen med diskursanalysen er, med udgangspunkt i en næranalyse af sproget, at udforske og afdække italesættelsen af forskellige sociale grupper og deres magtrelationer i samfundet og opnå forståelse af sociale og kulturelle forandringsprocesser. I det følgende vil jeg præsentere nogle væsentlige begreber i Faircloughs teori. Dialektisk diskursbegreb For Fairclough er diskurs mundtlig eller skriftlig sprogbrug som social praksis, det vil sige, at diskurs er en måde at handle på og en måde at repræsentere verden på (Fairclough 2008:17). Diskurser er således dialektiske. De afspejler på en gang samfundet og påvirker og forandrer dette samfund (Fairclough 2008:19). Med andre ord bidrager diskursen ikke kun til reproduktion, men også til nyskabelse af samfundet. Vores måder at tale på afspejler altså ikke kun vores omverden, vores identiteter, sociale relationer og betydningssystemer neutralt, men spiller også en aktiv rolle i at skabe og forandre dem (Ibid:18). Diskursorden og diskursive begivenheder Den diskursive begivenhed er tilfælde af sprogbrug. Den analyseres dels som den aktuelle tekst (eller tale), samt den diskursive og sociale praksis den indgår i. Diskursordenen er summen af alle diskursive praksisser (genrer og diskurser) og relationerne mellem dem. Begrebet er en betegnelse for den komplekse og modsætningsfyldte konfiguration af diskurser, der foregår inden for en bestemt social institution eller et bestemt socialt domæne (Fairclough 2008:150ff.). Fairclough lægger vægt på de sociale konventioners betydning for 12

sproget. Han betoner, at det er væsentligt, hvordan vi opfatter de diskursive konventioner og normer, der går forud for de diskursive begivenheder. Diskursorden bestemmer, hvad man kan sige og hvordan man kan handle inden for et socialt domæne. Den både formes af sproget og former det og er dermed både struktur og praksis (Ibid:149). Det betyder, at analysen af den enkelte diskursive begivenhed ikke bør kunstigt isoleres fra analysen af de institutionelle og diskursive praksisser, som teksterne er indlejret i. Fairclough ser de tre dimensioner tekst, diskursiv praksis og social praksis som gensidigt afhængige. Ideologier og hegemonier Ideologier er netop betydningskonstruktioner af den fysiske verden, sociale relationer eller identiteter, der bidrager til at skabe og genskabe den dominerende diskurs og derved til at opretholde magtstrukturerne eller hegemonierne (Fairclough 2008:46). Særligt ved hans forståelse er, at ikke al diskurs nødvendigvis er ideologisk, men blot kan investeres ideologisk. Diskursive praksiser er ideologisk investeret, hvis de bidrager til at opretholde eller omstrukturere magtrelationer. Folk er ikke altid opmærksomme på de ideologiske dimensioner af egen eller andres praksis, da ideologier kan være skjult i konventioner, som opfattes som neutrale. Det er netop, når ideologierne således er naturliggjorte og opfattes neutrale, at de er mest effektive (Jørgensen & Phillips 1999:86 ff.). Hegemoni er dominans og magt inden for økonomiske, politiske, kulturelle og ideologiske domæner. Hegemoni opnås kun kortvarigt, for der foregår en konstant kamp mellem klasser eller grupper om at konstruere, opretholde eller destabilisere hegemonierne (Fairclough 2008:52). For at afdække ideologier og hegemoniske kampe kan man foretage en nærlæsning af tekster og deres produktions- og konsumptionsforhold og finde de diskurser, der er i spil. Diskursordenen kan anses som det diskursive aspekt af den ustabile ligevægt, der udgør et hegemoni. Hegemonibegrebet kan bruges i analysen af den diskursive praksis sammenhæng med en større social praksis. Diskursiv praksis kan ses som en del af den hegemoniske kamp, der foregår om at opretholde eller ændre magtrelationer (Fairclough 2008:56). Diskursiv forandring Motivationen til forandring findes, når der opstår modsætninger i konventionerne for producenter og fortolkere. Det kan f.eks. være modsætninger mellem en social gruppes sociale relationer, subjektspositioner og politisk praksisser og en verden i forandring (Fairclough 2008:57). Når disse problematiseringer opstår, forsøges modsætningerne løst ved at finde på nye konventioner eller tilpasse eksisterende de på nye måder. Forandring sætter spor i tekster, 13

når der på forskellige måder, forekommer modsatrettede eller inkonsistente elementer, som kan aflæses i stil og ordforråd eller når de diskursive konventioner kombineres på nye måder. Efterhånden som nye diskursive hegemonier etableres, naturaliseres teksterne og det, som før opfattedes som modsatrettet, opfattes nu naturligt (Ibid:58-59). Hvis disse teoretiske begreber skal relateres til mit undersøgelsesområde, kan debatten om bibliotekarfaget ses som diskursordenen. Sådan en debat udgøres af en masse diskursive begivenheder, nemlig den skriftlige og mundtlige italesættelse af emnet af forskellige aktører med forskellige tilhørsforhold, der alle relaterer sig til hinanden og er bestemmende for, hvordan man taler om emnet. I disse år foregår der tilsyneladende en kamp om at definere indholdet i bibliotekarens fagområde og kernekompetencer og hvad fremtidens arbejde indeholder. Denne kamp foregår både internt mellem bibliotekarer og eksternt mellem bibliotekarer og forskellige aktører i en større social kontekst (f.eks. andre professioner, politikere, brugere). Jeg ønsker med denne analyse at tegne et billede af bibliotekarernes faglige kommunikation om deres fags indhold. En tredimensionel diskursmodel Fairclough benytter en analyse på tre niveauer til at afdække diskurser og vise deres indbyrdes forhold og deres sociale kontekst. Faircloughs tilgang til diskurs-analyse er tekstorienteret og et forsøg på at sammenkoble detaljeret tekstanalyse, makro-sociologisk analyse af social praksis og de sociale strukturer de spiller sammen med og den fortolkende mikrosociologiske analyse af, hvordan sociale grupper skaber deres verdenssyn (Fairclough 2008:28). Figur 1 (Efter Fairclough 2008:29) 14

Tekst er talt eller skrevet tekst (eller andre semiotiske systemer som f.eks. billeder eller kropssprog) produceret i en diskursiv begivenhed. På dette niveau udføres en lingvistisk næranalyse. På tekstniveau analyseres ordvalg (f.eks. værdiladninger i sproget), grammatik (ordenes sammensætning, f.eks. passiver/aktiver, personlige/upersonlige former), kohæsion (hvordan sætninger kædes sammen, f.eks. argumentation, appelformer) og tekststruktur (hvordan kombineres forskellige elementer for at konstituere genren) (Fairclough 2008:33ff.). Her kan man altså se på, hvordan identiteter konstrueres gennem sproget, hvem taler til hvem, og fra hvilket udgangspunkt. (Jørgensen & Phillips 1999:95ff.). Diskursiv praksis indeholder den praksis, der er i forhold til produktion, udbredelse og fortolkning af teksten, altså forhold vedrørende afsender, medie og modtager. Det indebærer de sociale, mentale og fysiske processer som indgår, når en tekst skabes. (Fairclough 2008:35ff.). En tekst skriver sig både ind i en historie og er med til at skabe den, idet den dels reaktiverer tidligere tekster og dels leverer bidrag til fremtidige tekster, dette kaldes intertekstualitet. Når genrer og diskurser fra forskellige diskursordener kombineres på nye måder, er der tale om interdiskursivitet. Analyseområder som kan afdække den diskursive praksis er genreanalyse, bestemmelse af afsender- og modtagerforhold, intertekstualitet og interdiskursivitet (Jørgensen & Phillips 1999:93ff.). Analysen af dette niveau fortæller, hvordan sproget anvendes for at skabe og fortolke teksten. Sammen med tekstanalyseniveauet, kan man således undersøge, hvilke diskurser og genrer, der benyttes til at opretholde, nedbryde eller skabe mening og identitet. Social praksis er den institutionelle kontekst og den større samfundsmæssige kontekst, som teksten og den diskursive praksis indskriver sig i. Denne kontekst består af forskellige ikkediskursive sociale og kulturelle forhold, der skaber rammen for den diskursive praksis (f.eks. institutionelle og økonomiske betingelser). Den sociale praksis har indflydelse på, hvordan virkeligheden betegnes og sættes i tale i den diskursive praksis. Men som tidligere nævnt er denne praksis også determineret af den diskursive praksis og derfor kan man undersøge sociale forandringer ved at udforske forandringstendenser inden for diskursordener (Fairclough 2008:45ff.). På dette niveau kan man analysere spørgsmålene om forandring og ideologiske konsekvenser af ulige magtrelationer. Faircloughs teori om den kritiske diskursanalyse afspejles altså i denne model, der kan bruges som metode til at analysere en kommunikativ begivenhed, som f.eks. en artikel og sætte den 15

ind i en samfundsmæssig ramme, som på en gang er bestemmende for forståelsen af teksten og samtidig bliver defineret (eller redefineret) af teksten. 1.2 Metodiske overvejelser og undersøgelsesdesign Jeg vil benytte mig af Faircloughs teoretiske ramme til at undersøge diskursive forandringer og samspillet mellem teksters diskursive praksisser og de sociale og historiske sammenhænge, de indgår i. Styrken i Faircloughs metodiske tilgang til kritisk diskursanalyse, som beskrevet ovenfor i den tredelte model, er den sproglige næranalyse af en enkelt diskursiv begivenhed og dennes kontekst, og da jeg i denne undersøgelse bruger en mængde tekster til at tegne et mere bredt billede af den diskursive forandring, vil jeg anvende en metode, der er bedre egnet til at håndtere et større antal tekster i analysen. 1.2.1 Roy Langers diskursive medieanalyse Jeg har ladet mig inspirere af Roy Langers (1997) metodiske tilgang til mediediskursanalyse til at analysere en større mængde tekster. Langer er inspireret dels af Fairclough og dels af Siegfried Jäger i sin analyse, hvor diskurs opfattes som en bestemt mængde tekster, der er konstitueret efter visse regler og handler om et givent emne (Langer 1997:155). Langers udgangspunkt for analysen er den kritiske diskursanalyse, hvor analysen af hvad der siges og hvad der ikke siges inden for diskursordenen, bliver til en analyse af social praksis. Men i sin tilgang til diskursanalysen af en mængde tekster, læner han sig op af Jägers definition af diskurs som en flod af tekst og tale hhv. viden gennem tidens løb (Langer 1997:159). Dette giver mulighed for at anskue den enkelte tekst og dens kontekst som et diskursfragment. Flere tekster kan således samles under et diskursivt tema, der betegnes som en diskursstreng, og det er teksternes position i disse indbyrdes relaterede diskursstrenge, der kan anskueliggøres i denne metodiske tilgang. Ved at undersøge sammenhænge mellem diskurserne i tekstmaterialet, træder relationerne mellem tekst, aktør og samfund frem (Ibid). Denne diskursopfattelse giver altså mulighed for ikke kun at se på den enkelte teksts sprogbrug og diskursive praksis, men at kategorisere flere tekster i samme indholdsgruppe, og derpå identificere den samlede mængde teksters mest centrale diskurser (Langer 1997:155-166). Roy Langer ender, ligesom Fairclough, med en tredelt analysetilgang (Ibid.:159ff.): Makroanalyse er det første analysetrin. Her betegnes diskursens indhold og omfang. De analysekategorier Langer foreslår, er: topoi og temaer, fremtrædende sproghandlinger (diskursknudepunkter), intertekstuel og interdiskursiv analyse, dominerende teksttyper og genrer, relationen mellem tekst, forfatter, medie og modtager. 16

Mikroanalysen består i at udvælge centrale tekster i diskursen til en lingvistisk næranalyse og er analysens andet trin. På baggrund af den intertekstuelle analyse på forrige analyseniveau, skulle det være muligt at identificere de tekster, som udgør diskursens knudepunkter. Det er diskursknudernes fællestræk og regelmæssigheder man undersøger, og det kan gøres ved at spørge ind til: forhåndsantagelser og forudsætninger i diskursen, betydningsfelter, det vil sige hvordan tekstens aktører, forfattere og læsere karakteriseres i ordvalg, hvordan adjektiver og adverbier relateres til subjekter og verber, oversigt over tidsangivelser, argumentation og andre retoriske midler, samt eventuelle andre karakteristika. Det tredje niveau er en perspektiverende tolkning af diskursen. Her relateres de foregående trin til relevante sociale og kulturelle aspekter, der danner grundlaget for diskursen og som diskursen relaterer til. De tre trin svarer altså nogenlunde til Faircloughs niveauer, henholdsvist: diskursiv praksis, tekstanalyse og social praksis. Dog er det første niveau en blanding af en overfladisk tekstanalyse og en analyse af diskursiv praksis, dette er for at kunne analysere den samlede tekstmængdes vigtigste temaer og således kunne udvælge tekster, der fungerer som diskursive knudepunkter til nær-tekstanalysen. Til forskel fra Faircloughs metode er der her tale om en måde at læse flere tekster på, som på én gang arbejder i dybden og i bredden, men på bekostning af det meget dybe sproglige niveau en Faircloughsk analyse arbejder på. Analysen består af forskellige analyseredskaber til at finde frem til, hvordan begivenheder, identiteter, magtrelationer, værdier etc. konstrueres inden for en diskursiv praksis og hænger sammen med en større sociokulturel kontekst. Til forskel fra Langer, som i sin undersøgelse analyserer én diskurs, identificerer jeg flere diskurser i forløbet. Mit perspektiv er at identificere dominerende temaer og deres italesættelse inden for den diskursorden, der handler om bibliotekarens kompetencer og faglige identiteter og som bestemmer, hvordan man kan handle inden for dette sociale domæne, og derigennem definere fagets grænser. Derfor bliver det også en analyse, der især fokuserer på en anskueliggørelse af forandring over tid, på bekostning af en dybdegående analyse af enkelte tekster. Langers metodiske fremgangsmåde skal da heller ikke opfattes som en opskrift eller et obligatorisk reglement. Undersøgelsens problemstilling afgør hvilke elementer, der bør indgå i analysen (Langer, 1997:160). 17

1.2.2 Analysestrategi I min analyse vil jeg på det makroanalytiske niveau først og fremmest identificere fremtrædende temaer i det empiriske materiale. Tematiseringen foregår ved at kategorisere artiklerne efter f.eks. indhold eller genre, så de danner forskellige overkategorier. Hvert tema vil blive betragtet som en diskursstreng, der kan indeholde forskellige diskurser. Derpå beskrives diskurserne gennem en intertekstuel og interdiskursiv analyse. Langer bruger selv Greimas aktantmodel til at afdække rollefordelingen i diskurserne (Langer 1997:165). Modellen bruges til at beskrive de narrative forhold i teksten. Men jeg mener ikke, at modellen er synderligt interessant i dette tilfælde, hvor debatten handler om udvikling og forandring. Aktantmodellen kan give et stiliseret, statisk billede af aktørerne og deres indbyrdes positioner, jeg ønsker at se på dynamikken og udviklingen i denne positionering. Jeg bruger makroanalysen til at identificere temaer, genrer og aktører, altså diskursordenens indhold og omfang. I en analyse af intertekstualitet og interdiskursivitet i tekstkorpusset, afsøger jeg derpå indholdet af de identificerede diskurser og ser på aktørernes roller i forhold til dette. I andet analyseniveau, mikroanalysen, vil jeg trænge dybere ind i diskursernes enkeltdele ved at påvise sproglige regelmæssigheder, som er karakteristiske for reproduktion eller forandring af diskurserne (Langer, 1997:160). Ud fra makroanalysen identificeres diskursive knudepunkter, altså karakteristika i teksternes italesættelse af diskurser, temaer og aktører, er centrale i diskursordenen. En artikel udvælges til en tekstnær analyse. I denne undersøges fremtrædende argumentationer og positioner. Tekstens værdiunivers vil også blive undersøgt nærmere, heriblandt værdiladninger i ordvalg og tekstens betydningsfelter, det vil sige, hvordan tekstens aktører, forfattere og læsere karakteriseres via tekstens ordvalg (Langer 1997:161). Analysen af ordvalg og argumentationen i teksterne kan give et indblik i, hvordan centrale temaer og aktører i diskursen italesættes. Ud fra denne analyse, sammenholdt med makroanalysen, kan værdier, identitet og positioneringer udledes. I analysens tredje niveau, relaterer jeg resultaterne fra makro- og mikroanalysen til relevante sociokulturelle aspekter i den sociale praksis. Målet er at beskrive de samfundsmæssige betingelser, der danner grundlag for diskursen. De centrale temaers diskurser, som er undersøgt i de foregående delanalyser, vil blive forsøgt forklaret ud fra forskellige samfundsmæssige tendenser og fænomener, og jeg vil se på, hvordan dette påvirker den diskursive begivenhed og hvordan den denne er med til at skabe, genskabe eller forandre bibliotekarernes sociale praksis. 18

Visualiseret ser undersøgelsesdesignet således ud: Problemformulering: Hvad kendetegner bibliotekarfagets faglige indhold, identitet og værdier i en periode på 15 år? - Findes der en bibliotekarisk kernefaglighed og hvordan beskrives den? - Hvilken diskursiv rolle spiller specialisering af bibliotekarfaget? Historik (Kapitel 2): Her etableres den historiske og samfundsmæssige ramme, som problemformuleringen skal forstås ud fra. Der lægges vægt på bibliotekarprofessionens udvikling og spændingsfelter. Analyse (Kapitel 3, 4 og 5): Makroanalyse (Kapitel 3): - Tematisering af artikler - Identificering af aktører og genrer - Intertekstuel og interdiskursiv analyse Mikroanalyse (kapitel 4): - Analyse af teksters værdiunivers - Argumentation og retoriske virkemidler - Positioneringer og identitetsmarkører Social praksis (Kapitel 5): Resultater og tendenser fra makro- og mikroanalyse relateres til tendenser i den sociale praksis og det skitseres hvordan den diskursive forandring kan anskues i et samfundsmæssigt perspektiv. Konklusion og perspektivering (kapitel 6): Resultaterne diskuteres, konklusioner sammenfattes og undersøgelsesområdet perspektiveres til relaterede undersøgelsesområder. Figur 2: Analysemodel 1.2.3 Udvælgelse og bearbejdelse af empirisk materiale Jeg har valgt at begrænse det empiriske materiale til kun at omfatte artikler fra Bibliotekspressen fra 1994-1998 (artiklerne fra 1994 er fra Bibliotek 70, som var Bibliotekspressens forgænger). Bibliotekspressen er fagforeningen Bibliotekarforbundets (BF) medlemsblad og udgives af dette, men har en uafhængig redaktionel status (Bibliotekspressen 2009). Bladet udkommer 20 gange årligt (tidl. 22) og har et oplag på ca. 6400 eksemplarer (DG Media 2007). Artikler i Bibliotekspressen beskæftiger sig med orientering og debat om 19

biblioteket som institution og dets samfundsmæssige rolle, om bibliotekarprofessionens udvikling og ansættelsesfelter, om kultur- og informationspolitik samt om det fagpolitiske arbejde i Bibliotekarforbundet (Bibliotekspressen 2009). Dette valg er foretaget, fordi fagforeningen vurderes at spille en vigtig rolle i definitionen af, og dermed i den diskursive kamp om, indholdet af bibliotekarfaget i forbindelse med konstruktionen af faglighed og professionel identitet. De holdninger, som udtrykkes i bladet, stammer selvfølgelig for en stor dels vedkommende fra Bibliotekarforbundet som organisation, men også fra dets medlemmer, altså bibliotekarerne samt udenforstående personers holdninger til faget og det faglige indhold. I Bibliotekspressens register og arkiv har jeg foretaget søgninger på termerne: bibliotekarfag, bibliotekarrolle, forandring, identitet, kompetence, profession, specialisering og værdier. I arkivet søges der automatisk med trunkering i starten og slutningen af ordet, således at en søgning på termen identitet også vil indeholde f.eks. identitetskrise, identiteten og bibliotekaridentitet. Da artikler før 2000 ikke er tilgængelige i arkivet, har jeg måttet gennemse disse manuelt. Artiklerne som er valgt ud til det empiriske tekstkorpus, er vurderet på, om de forholder sig til bibliotekarens rolle i samfundet, udvikling af faglige kvaliteter og kompetencer, uddannelsesmæssig baggrund, som er nødvendig for at kunne varetage nye og gamle arbejdsopgaver osv. Det er væsentligt, at artiklerne udtrykker holdninger til faget og fagligheden. Det er altså ikke nok, at artiklen handler om et bibliotekstiltag og nævner, at det også har stillet nye krav til personalet, eller at der er udvikling i et eller andet IT-projekt, hvilket også betyder at bibliotekarens kompetencer skal udvikles. De meget relevante artikler skal direkte forholde sig til det faglige indhold i bibliotekararbejdets virkeområde og udvikling og beskæftige sig med dette som en væsentlig del af artiklens emne. Om et emne er en væsentlig del af artiklen, kan måles i omfang, hvor meget af en artikel fylder omtalen af det pågældende område og hvor mange af termerne er repræsenteret i artiklen, men det endelige valg af, om artiklen tilhører kategorien lidt eller meget relevant, beror dog på en subjektiv vurdering af indholdet og hvad der er væsentligt i forhold til problemstillingen. Jeg vil behandle dette nærmere i afsnit 1.3.1. Artiklerne som blev udvalgt blev efterfølgende set igennem for at kontrollere indholdets relevans og dubletter blev registreret. Dette gav et resultat på 269 unikke artikler, som omhandlede emnet i nogen eller høj grad (Bilag 2). Her ud af blev 104 fundet meget relevante, idet de primært omhandler tematikker, der har med emnet at gøre, mens resten kun behandlede emnet sparsomt eller primært omhandlede noget andet (se bilag 1). 20

I analysen beskæftiger jeg mig kun med de 104 artikler, der blev fundet meget relevante. For at skabe overblik over tekstmaterialet har jeg udarbejdet forskellige tabeller over indholdet af artiklerne. Dette giver et kvantitativt overblik over forskellige regelmæssigheder og grupperinger af artiklerne. Jeg har bibeholdt en oversigt over de artikler, der behandler emnet i mere eller mindre grad, idet jeg mener, det siger noget emnets aktualitet og udbredelse gennem tid. Desuden er artiklerne grupperet efter tid og tematisk indhold, genre og aktører. De forskellige bearbejdelser af artikelkorpuset kan ses i skemaform i bilag 1-7. 1.3 Kritik og konsekvenser af teori og metodevalg Valget af teori har betydning for, hvad der kan undersøges og hvilke resultater der kommer ud af en analyse. Derfor vil jeg i dette afsnit forholde mig kritisk til teori og metodevalg, for at synliggøre de muligheder og begrænsninger som disse valg medfører. Som nævnt i afsnit 1.1 er der visse præmisser, der ligger til grund for diskursanalysen som teori. Den socialkonstruktivistiske præmis betyder, at vores opfattelse af verden og sandhed er kontingent. Dette har den konsekvens, at diskursanalysen og forskeren selv er en del af det diskursive felt, og dermed at den viden, der udledes af analysen, ikke kan opfattes som objektiv viden, men er én repræsentation blandt flere mulige. Jørgensen og Phillips mener, at vejen ud af dette problem er at validere forskningsresultaterne ved at gøre analysen så transparent som muligt og være stringent i sin anvendelse af teori og metode (1999:33). Netop Faircloughs kritiske diskursanalyse tager afstand fra den totale socialkonstruktivisme. Det betyder, at der eksisterer en objektiv virkelighed udenfor subjektet. Dette påpeger Jørgensen og Phillips også som værende problematisk, idet det kan være svært at gennemskue, hvad der ligger inden for diskursen og hvad der ligger i det ikke-diskursive felt (1999:101). Det betyder, at der ikke er nogen regler for, hvor omfattende den sociale analyse skal være for at kunne begrunde det dialektiske forhold mellem disse to felter. Jørgensen og Phillips mener, at man bl.a. kan afhjælpe dette problem ved at analysere reproduktion og transformation af diskurser på tværs af et større antal tekster (Ibid.:102), som det også er grebet an i denne analyse. Desuden har jeg valgt at nedtone analysen af den sociale praksis og fokusere mere på analysen af den diskursive praksis, igen inspireret af Langer. Jeg beskæftiger mig således med en overordnet samfundsanalyse samt med enkelte nedslag i udvalgte områder af den sociale praksis, som jeg mener, udgør nogle af de væsentligste tendenser i den diskursive praksis. Jeg mener at man umuligt kan afdække alle tænkelige sociale praksiser i forbindelse med et analyseområde, det vil altid bero på analytikerens valg og fokus. Selvom den kritiske diskursanalyse altså kan problematiseres, er det netop også det dialektiske forhold, der gør det oplagt at anvende denne tilgang til at identificere tendenserne i f.eks. 21

udviklingen og forandring af den faglige identitet hos et fag. Idet de skiftende påvirkninger indefra og udefra vil afspejles i det diskursive felt og tekstanalysen derfor kan bruges til at åbenbare aktørernes forståelse af feltet. Analysedesignet og valget af empiri repræsenterer også nogle til- og fravalg, som resultatet af analysen er afhængig af. De analytiske værktøjer jeg har valgt at benytte mig af, sigter mod at få nogle bestemte ting frem i materialet, på bekostning af andre regelmæssigheder, som måske kunne være fremanalyseret med andre analytiske tilgange. Identifikation af diskurser er et af disse analytiske værktøjer, som alt efter hvordan de defineres og afgrænses, har betydning for forskningsområdet. Jeg har valgt at definere diskurser som en analytisk konstruktion, snarere end som refererende til noget i virkeligheden (Jørgensen og Phillips 1999:148-150). Det betyder, at definitionen af diskurser repræsenterer et valg om at fremhæve visse tendenser i tekstmaterialet på bekostning af andre (selvfølgelig med udgangspunkt i tendenser i det empiriske materiale). Igen handler det for mig at se, om at gøre valget af analyseredskaber gennemsigtigt for læseren og om at kunne begrunde, at de valg man har taget, kan få det frem i analysen, man sigter efter. Valget af medie er endnu en faktor, der spiller ind på analysens resultat. Ved at inddrage andre medier havde jeg muligvis kunnet afdække alternative tendenser. Bibliotekspressen er fagforeningens blad og trods den redaktionelle frihed, giver dette formentligt nogle præferencer for, hvad der er interessant at beskæftige sig med og hvad der ikke er. På den anden side er det netop en styrke, at det er Bibliotekspressens erklærede hensigt at skrive om biblioteksverdenens faglige problemstillinger. Havde man valgt dagspressen som primært medium, var det ikke sikkert, at den faglige vinkel var vægtet nær så højt. I den forbindelse kan man også diskutere, om man i analysen af en faggruppes faglighed ikke burde være gået direkte til denne og spurgt om deres holdninger og værdier. Man kunne altså have foretaget analysen ud fra interviews med bibliotekarer. Jeg mener, at hvis man, som i denne analyse, ønsker at se på, hvordan diskurserne er investeret i et bredere samfundsmæssigt felt, så er det vigtigt at få repræsenteret flere forskellige gruppers holdninger, og også at få repræsenteret f.eks. fremtidige krav og ønsker til fagligheden, og altså ikke bare de udøvende praktikeres syn på deres egen faglighed. En publiceret tekst er et udtryk for et gennemarbejdet produkt, hvor indholdet ofte vil være overvejet grundigt i forhold til afsenders holdning og som strategisk kommunikation. 22

1.3.1 Analytikerens position Diskursanalysen indbefatter som nævnt en kritisk indstilling overfor den objektive sandhed og neutrale verdenssyn, da virkeligheden ses som værende konstrueret. Det, der opfattes og den som opfatter, er en del af hinanden. Dette indebærer, at den der foretager analysen, er en del af det sociale område der undersøges. En diskursanalyse kan således ikke være objektiv eller neutral. Når jeg med diskursanalysen synliggør de selvfølgeligheder og syn på virkeligheden, der afspejles i materialet, er det vigtigt at have for øje, at jeg selv er en del af disse. Jørgensen og Phillips mener, at forskeren må prøve at sætte parentes om sig selv og sin viden, og fremmedgøre sig fra undersøgelsesmaterialet (1999:31ff.). Og at arbejde analytisk med et materiale betyder i sig selv, at man kigger med andre, mere kritiske øjne på materialet, end man vil gøre normalt. Analytikerens egen faglighed og personlige baggrund spiller også ind, både i valget af emne, empiri og metodevalg (Langer 1997:158). I dette tilfælde er jeg som analytiker i høj grad en del af analysefeltet. Som kommende cand.scient.bibl har jeg en personlig og faglig interesse i emnefeltet og er desuden i høj grad selv en del af det diskursive felt jeg undersøger. Dette kan være en fordel, i og med at jeg kender nogle af problemstillingerne indefra, men også en ulempe, da jeg med min forforståelse af problemfeltet kan tage nogle ting for givet, som ikke nødvendigvis er det. Fortolkningerne og analyseresultaterne kan altså ikke stå alene, men må vurderes intersubjektivt og som en del af diskussionen, der foregår i dette videnskabelige felt. Det er ikke min intention med denne undersøgelse at fremsætte endegyldige sandheder om bibliotekarernes faglighed, men derimod at påvise nogle tendenser og anskueliggøre, hvordan de kan forklares. Det er således ikke min hensigt at komme med nogle løsninger eller manualer på problemfeltet, men at bidrage til en diskussion af emnet, som i en større kontekst kan være med til fremme kritisk tænkning og refleksivitet over fagets muligheder og begrænsninger inden for udvikling af faglighed og professionel autonomi. Den kritiske diskursanalyse anvendes endvidere ud fra en forhåbning om, at den vil være med til at generere en bevidsthed omkring bibliotekarernes egen faglighed og hvordan kommunikationen om denne påvirker interne og eksterne udfoldelsesmuligheder. 23

2. HISTORIK: UDVIKLINGSHISTORIE OG SPÆNDINGSFELTER Der synes at være stor enighed om, at bibliotekarernes fag og identitet i disse år er under forandring (Nielsen et al. 2005; Skouvig 2006; Andersen et al. 2008). I dette afsnit vil jeg give et historisk rids af bibliotekarprofessionens udvikling, og hvordan den eventuelle debat af faget har set ud gennem tiden. I diskursteorien er meningsdannelse og -forståelse afhængig af konteksten. Da bibliotekarfagets identitet og legitimitet er stærkt tilknyttet biblioteksinstitutionen og -uddannelsen på den ene side, og samfundets forventninger og accept på den anden side, spiller disse en afgørende rolle for forståelsen af konteksten. Følgende fremstilling skal danne basis for at forstå den videre diskussion af bibliotekarernes meningshorisont og identitet. Historie, uddannelsesforhold og samfundsmæssig legitimitet, er nogle af de kontekstuelle faktorer for fagforståelsen, jeg vil understrege her. Det er ikke et forsøg på at tegne et fuldstændigt billede af, hvordan bibliotekarprofessionen har udviklet sig gennem tiderne, men at beskrive nogle af de overordnede udviklingstendenser, som jeg mener, har betydning for at forstå denne opgaves problemstilling. 2.1 Bibliotekernes og bibliotekarprofessionens opståen og udvikling Bibliotekernes historie, forstået i allerbredeste forstand, går tilbage til flere tusinde år før vores tidsregning. I starten som arkiver over forskellige optegnelser, over f.eks. skatter eller slægt, senere som egentlige biblioteker for de lærde og de fyrstelige, og ikke ment for almindelige borgere. I Danmark opstod de første forskningsbiblioteker i løbet af Middelalderen i forbindelse med de højere uddannelsesinstitutioner, og fagbibliotekerne opstod i den sidste halvdel af 1700-tallet, også knyttet til specifikke forvaltnings- eller forskningsenheder (Svane-Mikkelsen 2001:32ff.). Bibliotekernes primære funktioner var at indsamle, registrere og opbevare dokumenter, især bøger. Universitetsbiblioteket i København fik i løbet af første halvdel af 1600- tallet stilling som Nationalbibliotek, og med dette blev begrebet pligtaflevering også indført, hvilket gav biblioteket en rolle som kulturarvsbevarende institution. Denne funktion overgik senere til Det Kongelige Bibliotek. Det Kongelige Bibliotek grundlages i 1650 erne som en privat kongelig samling, men i 1793 blev biblioteket åbent for offentligheden, og midt i 1800-tallet overgik det til at være statsejet. Dog blev biblioteket først rigtigt åbent for alle, også uden for akademiske kredse i slutningen af 1800-tallet. 24