Sikkerhed og Sundhed til Søs

Sikkerhed og Sundhed til Søs Projektrapport til Den Danske Maritime Fond Ref. nr: 2009 17, Kemikaliedatabase Udviklingsprojekt for IT-programmet Sikkerhed og Sundhed til Søs, den tilgrundliggende kemikaliedatabase og portalen på Seahealth.dk Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B, 2 DK-1256 København K T 33 11 18 33 www.seahealth.dk

0. Nøgleinformationer 1. Kerneaktiviteter Videreudvikling af Søfartens Arbejdsmiljøråds brugervenlige software, Sikkerhed og Sundhed til Søs, der anvendes bredt i den danske handelsflåde til udarbejdelse af risikovurderinger (APV er) samt kemikaliestyring. Projektet omfattede også videreudvikling af den bagvedliggende kemikaliedatabase og dennes hjemmesideadgang, der primært anvendes af rederierne. 2. Formål Der var gennemført ændringer i lovgivningen om kemikalier, der gjorde det nødvendigt at udvikle kemikaliedatabasen og programmets kemikaliemodul, så det kunne håndtere de nye mærkningsregler (GHS 1 ) samt supplerende brugeroplysninger (REACH 2 ). Databasen og programmet blev endvidere tilføjes nogle substitutionsværktøjer til rederierne og skibene og endelig blev et risikovurderingsmodulet (APV) videreudviklet, så af der styrker processen ved udarbejdelsen blev styrket. 3. Nyhedsværdier Udvikling af programmets risikovurderingsmodul, så det fremmer en mere aktiv proces til forebyggelse og nedbringelse af ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Derudover indgik ønsker fra rederierne fx bedre brugermuligheder for de rederier, der ønsker kemikaliestyring på rederiniveau. 4. Innovative elementer 5. Opnået resultat 6. Betydning for dansk maritim industri 7. Involvering af andre maritime aktiviteter De udviklede substitutionsværktøjer giver rederierne og skibene viden og hjælp til at erstatte farlige kemikalier. Et brugervenligt program (på dansk og engelsk), der kan anvendes af alle skibe. Programmet er udsendt som en DVD, der opfylder de nye krav i kemikalielovgivningen samt de ovennævnte nyheder og innovative elementer mm. Sikring af fremtidig IT- support af Kemikaliedatabasen. Det nye program kan også køre på Vista og Windows 7. Programmet og kemikaliedatabasen understøtter på en brugervenlig og systematisk måde rederiernes og de søfarernes behov for at efterkomme kemikalielovgivningen mht. kemikaliestyring (lister over anvendte kemikalier, arbejdspladsbrugsanvisninger, sikkerhedsdatablade og de nye eksponeringsscenarier) samt at udarbejde risikovurderinger. Det letter det administrative tunge papirarbejde, lovgivningen kræver på disse områder. Der er tale om en unik og enestående brancheløsning, som ikke kendes fra andre brancher. Systemet har stor betydning for de danske rederiers konkurrenceevne. Søfartens Arbejdsmiljøråd holdt opstartsmøde for rederierne og leverandørerne i september 2008, hvor en workshop afdækkede brugerønsker til systemet. Rederier og leverandører har løbende gennem projektforløbet ved i alt 5 afholdte møder været inddraget i projektperioden. Desuden har 12 rederier og ca. 20 skibe været inddraget i test af programmet i juni 2010. 1 GHS (Globally Harmonised System of classification and labelling of Chemicals, som er ved taget af FN) er af EU udmøntet i en ny klassificeringsforordning (Classification, Labelling and Packaging) CLP, der trådte i kraft den 20. januar 2009 med første implementeringsfrist 1. december 2010. 2 REACH. EU forordning, der trådte i kraft 1. juni 2007 og implementeres trinvist over 15 år. REACH står for R: Registration; E: Evaluation; A: Autorisation; of CH: Chemicals. 2

Indhold: 0. Nøgleinformationer s. 2 1. Formål og projektresultater overordnet s. 4 2. Uddybende om projektets baggrund s. 8 2.1. Det hidtidige system 2.2. Lovgivning 2.3. Tekniske udviklingsbehov 2.4. Brugerønsker 3. Systemets indhold og funktionaliteter s.11 3.1. Overordnet om systemets proces og samspillet mellem kemikaliedatabasen, portalen og programmet 3.2. Kemikaliemodulet i programmet 3.3. Risikovurderingsmodulet i programmet 4. Udviklingsprocessen s.15 4.1. Identifikation af målgrupper og interessenter 4.2. Fastlæggelse af krav 4.3. Foranalyse 4.4. Ansøgningsfasen 4.5. Igangsættelse og styring af projektet 4.6. Programmering og tidsplan 4.7. Ekstra krav 4.8. Intern og ekstern test 4.9. Afslutning af projektet 4.10. Økonomi 5. Samlet konklusion s.23 Bilag: 1. Milepælsplan. 2. Formidlingsmøder af Sikkerhed og Sundhed til Søs. 3

1. Formål og projektresultater overordnet Formålet med projektet var at udarbejde en helt ny kemikaliedatabase, der kunne håndtere de nye internationale mærknings- og klassificeringsregler for kemikalier. Som følge af de nye regler var der også behov for en gennemgribende revision af programmet Sikkerhed og Sundhed til Søs. Endelig var formålet at opgradere Søfartens Arbejdsmiljøråds online kemikalieportal, så den var tilgængelig på engelsk og kunne håndtere en større del af de manuelle arbejdsgange for rederier, leverandører og den interne kvalitetssikring af produkterne. Med det nye program Sikkerhed og Sundhed til Søs er skibene forsynet med det nyeste it-værktøj til registrering og håndtering af kemiske produkter samt hjælp til at få styr på risikovurderingerne (APV) om bord. Programmet kan køre på både enkeltstående pc er og i netværk og fungerer på både dansk og engelsk. Uanset om skibet er på farten eller i havn, spiller sikkerheden en vigtig rolle. Programmet hjælper med at være på forkant med uheldet og til at træffe de nødvendige forholdsregler for at bevare et sundt arbejdsliv og helbred. Er der styr på kemikalier og risikoer om bord, er det lettere at værne sig mod sundhedsfarer og forebygge ulykker. Formålet med programmets Kemikaliemodul er at lette registreringen af kemiske produkter og udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger til produkterne samt opbevare sikkerhedsdatablade om bord. Det skal sikre et tilstrækkeligt kendskab til brugen af kemikalier om bord, så arbejdet kan udføres forsvarligt. Programmets Risikovurderingsmodul tager udgangspunkt i en god arbejdsproces og understøtter den konstruktive dialog i og med sikkerhedsorganisationen. Her kan man kortlægge og vurdere alle risikoer ved arbejdet, udarbejde handlingsplaner samt udskrive et risikovurderings-dokument (APV). Der er som hidtil også mulighed for at anvende de risikovurderinger, der allerede ligger i programmet og tilpasse disse til skibet. Programmet og kemikaliedatabasen understøtter således på en brugervenlig og systematisk måde rederiernes og de søfarendes behov for at efterkomme kemikalielovgivningen med hensyn til kemikaliestyring (lister over anvendte kemikalier, arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade) samt at udarbejde risikovurderinger (APV). En oversigt over hele systemopbygningen og sammenhængene er indsat nedenfor på side 12. Projektet er støttet af Den Danske Maritime Fond som hovedsponsor og med støtte fra Orients Fond på vegne af Dampskibsselskabet Norden A/S. Derudover har Søfartens Arbejdsmiljøråd selv bidraget med en del af finansieringen. 4

Produktet er samlet i en flot mappe, der indeholder selve programmet, et velkomstblad, en introduktion bl.a. med en oversigt over programmets brugerflade, en installationsvejledning og en vejledning for opdatering. Derudover er der gjort plads til de ting som skibene ønsker at udskrive fra programmet: Arbejdspladsbrugsanvisninger for kemikalierne, Sikkerhedsdatablade, værnemiddelskemaer og risikovurderingsdokumenter. Ud over vejledningsmaterialet i mappen er der udarbejdet et omfattende vejledningsmateriale til programmets modul Yderligere information. Her kan man endvidere finde en stor del af Rådets øvrige informationsmateriale i elektronisk form, fx branchevejledninger og andre vejledninger. Endelig er der hjælpetekster til de mere konkrete funktioner indbygget i programmet. Der er således mange veje til at finde hjælp både til brugen af programmet, men også til, at det praktiske arbejde om bord kan foregår arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Programmets brugergrænsefladestruktur er grundlæggende den samme som i den tidligere version af programmet. Der var et klart ønske at bevare så meget genkendelighed som muligt. Selv om der ikke overordnet er ændret på strukturen, har de mange nye funktionaliteter i programmet alligevel afstedkommet nogle opstramninger og forbedringer. Det var ikke et ønske på ansøgningstidspunktet at opdatere det grafiske look på programmet, men det blev mere og mere tydeligt, som projektet skred frem, at det var nødvendigt også at se på designet, og der blev derfor gennemført en forenkling og strømlining af systemet også her. For erfarne brugere vil det fortsat være let at navigere i systemet. 5

En oversigt over brugergrænsefladen ses nedenfor: 2 4 4 3 1 5 3 1. Modul navigation Det er her man skifter mellem de moduler som Sikkerhed og Sundhed til Søs består af. 2. Træstruktur navigation inden for det valgte modul Hvert modul har sin egen interne struktur. I skibsdata indeholder strukturen et niveau, der beskriver information om skibet, et der beskriver systemet og et niveau, der indeholder de brugere, der på skibet er oprettet i programmet. I Kemikalie modulet afspejler strukturen de 4 foruddefinerede hovedområder (Vessel, Catering, Deck, Engine) samt de områder og opbevaringssteder, der er oprettet på skibet. I Risikovurderingsmodulet afspejler strukturen de områder, der er oprettet i programmet. 3. Hovedområde opdelt i indhold og nederst er detaljeområdet Når du vælger et modul skifter træstrukturen og indholdet i hovedområdet. I hovedområdet vises de data, der er specifikke for det niveau, der er valgt i træstrukturen. Hvis der fx i kemikaliemodulet vælges et opbevaringssted, vises alle de produkter, der er knyttet til dette opbevaringssted i hovedområdet. 4. Handlinger Der er flere tilgange til de samme funktionaliteter i brugergrænsefladen. Området handlinger er dynamisk og indholdet ændrer sig afhængigt af hvilket modul, der er aktiv og hvilket område, man arbejder i. 5. Dynamisk Hjælp Under Handlinger er Hjælp placeret. Hjælp er ligesom de øvrige 5 områder dynamisk og indholdet 6

ændrer sig afhængig, hvilket område man befinder sig i. Det er således altid let at få hjælp til lige præcis de ting, som man arbejder med i Sikkerhed og Sundhed til Søs. Søfartens Arbejdsmiljøråds nye kemikalieportal indeholder indgange for rederierne, skibene og leverandørerne, samt Søfartens Arbejdsmiljøråd. Programmets kemikalieportal virker i sammenhæng med kemikaliedatabasen og programmet. På portalen kan rederierne fx indmelde nye produkter til rederiets positivliste, søge produkter eller lade produkter, der ikke anvendes mere udgå. Leverandørerne har også via portalen adgang til at opdaterer deres oplysninger til skibene for de produkter, der er indmeldt af rederierne. Systemet er unikt, da man har valgt at alle oplysningerne om kemikalierne er til fælles brug. Via portalen kan skibene og rederierne så hente de ugentlige opdateringsfiler med de ændringer, der er sket siden sidste opdatering. Der er endvidere nogle administrative funktioner på portalen. Portalen kan tilgås på både dansk og engelsk. Portalforsidens engelske forside vises nedenfor: De overordnede nyheder i kemikalieportalen, kemikaliedatabasen og programmet Sikkerhed og Sundhed til søs. Portalen er blevet mere brugervenlig og med en bedre sikkerhed og ikke mindst er portalen nu også på engelsk. 7

I Kemikaliedatabasen og programmets kemikaliemodul er det gjort muligt at lægge oplysninger ind der kan opfylde den nye kemikalielovgivning (CLP og REACH), der indeholder et helt nyt sæt mærknings- og klassificeringsregler, der indfases gradvis og databasen skal derfor kunne håndtere både den nye og eksisterende mærkning og klassificering. Det er blevet muligt at søge på indholdsstoffer i produkterne således at man bl.a. kan finde de kræftfremkaldende stoffer til brug for substitutionsværktøjet og de stoffer der er forbudt at anvende. Derudover er der indlagt tekster fra programmet som vi skønner det er nødvendigt at revidere løbende bl.a. indholdet i modulet Yderligere information er indlagt. I Programmet er der rigtig mange nyheder og vi vil her kun fremhæve de væsentligste: Den nye Kemikalielovgivning er implementeret i programmet så denne kan bruges i praksis sideløbende med de eksisterende regler. Dette er den største del af programopdateringen. Der er tilføjet et substitutionsværktøj ud fra nogle fast definerede kriterier, som løbende kan udbygges med nye produkter. Det er gjort nemmere at søge og oprette produkter i programmet, hvilket var et stort ønske fra brugerne. Risikovurderingsmodulet er udvidet med et helt nyt procesbaseret værktøj, der leder brugerne gennem risikovurderingsprocessen. Modulet Yderligere information er væsentlig udvidet med bl.a. en vejledning til kemikaliemodulet og en procesvejledning til risikovurderingsmodulet samt emnet Trivsel. Hjælpeteksterne er gennemgået og fornyet i forhold til alle de foretagne ændringer i programmet. Brugergrænsefladen har fået et design og layout brush-up. 2. Uddybende om projektets baggrund og indhold 2.1 Det hidtidige system Søfartens Arbejdsmiljøråd havde allerede et it-program Sikkerhed og Sundhed til Søs 2006, der blev anvendt bredt i den danske handelsflåde til kemikaliestyring og risikovurdering. Risikovurderingsmodulet (APV) var tilpasset de arbejdsfunktioner, der var om bord, og der er god hjælp at hente for besætningerne. Programmet var et godt hjælpeværktøj og blev anvendt af stort set alle danske rederier/skibe. Programmet spillede sammen med Søfartens Arbejdsmiljøråds kemikaliedatabase med mere end 3000 produkter. Der var tale om en enestående og unik brancheløsning, som ikke kendes fra andre brancher. Kemikaliedatabasen anvendes aktivt af 25 rederier og deres skibe, herunder alle større rederier, til indrapportering og styring af kemikalier om bord. En lang række af de øvrige rederier anvender kemikaliedatabasen ad hoc til træk af oplysninger. Der var 500 leverandører knyttet til kemikaliedatabasen, som rummede produkter med både danske og engelske sikkerhedsdatablade. På basis af programmet kunne besætningerne udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger med træk fra kemikaliedatabasens oplysninger. 8

En tidligere udgave af systemet har i 2003 modtaget Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs Good Practice Commendation for sit positive bidrag til forebyggelse af risici ved arbejdet med farlige stoffer i Europa. 2.2 Lovgivning En væsentlig baggrund for udviklingsbehovet var, at der var vedtaget to EU-forordninger REACH og GHS (CLP), som ville træde i kraft over de kommende år. Dette betød, at i en overgangsperiode på flere år, skulle systemet sideløbende bl.a. kunne anvende det gamle og det nye faremærkningssystem. Kemikaliedatabasen og programmets kemikaliemodul skal kunne leve op til den nye kemikalielovgivning. Rådets system og indplaceringen af kemikalierne byggede på det eksisterende klassifikations- og mærkningssystem og kunne ikke uden videre håndtere de nye regler. Den nye regulering vil komme til at gælde globalt og ændre alle faresymboler og nogle af tildelingskriterierne. Derfor ville det eksisterende database og program, ikke kunne anvendes efter 1. december 2010, hvis det ikke blev videreudviklet. Det var derfor af afgørende betydning for rederiernes og skibenes arbejde og muligheder for at leve op til lovgivningen fremover, at projektet blev gennemført til ikrafttrædelsestidspunktet. Nedenfor er vist de hidtidige faresymboler og de nye farepiktogrammer: Faresymboler idag - for sundhed og miljø Meget giftig Giftig Ætsende Sundhedsskadelig Lokalirriterende Miljøfarlig GHS piktogrammer nye for sundhed og miljø Akut fare Kronisk fare Danger = Fare Warning = Advarsel Uden at gå i detaljer var det i realiteten omfattende ændringer, der var tale om. Da der var forskel på klassificeringsgrænserne for indholdsstofferne, var det ikke muligt direkte at omsætte fra den gamle til den nye klassificering. Endvidere bygger programmet på ca. 120 standard arbejdspladsbrugsanvisninger, der bliver opbygget af mere end 500 sætninger, der anvendes en eller flere gange. Hele dette system skulle gennemgås for at sikre overensstemmelse med de nye krav. På næste side er vist et eksempel på forskellen mellem ny og gammel fareklassificering: 9

Fareklasser (Akut giftighed ved indtagelse gennem munden) Efter lovgivningen skal rederierne løbende sikre, at der anvendes det mindst farlige produkt til løsning af opgaverne. Hidtil har der imidlertid ikke været den store hjælp at hente til at løse denne opgave. I forbindelse med projektet var det ønsket at inkorporere et substitutionsværktøj i systemet, så rederierne og skibene lettere kunne få viden og hjælp til at erstatte farlige kemikalier. Substitution indebærer imidlertid stillingtagen til mange problemstillinger, som skulle håndteres før hjælpen kunne indbygges i systemet. Også i programmets risikovurderingsdel (APV) var der behov for ændringer for at følge arbejdsmiljølovgivningen til søs samt de gældende standarder på området. Arbejdet med kortlægning og vurdering af risici om bord, samt udarbejdelse af handlingsplaner og procedurer for arbejdet, er en meget vigtig proces for at nedsætte risikoen for at pådrage sig en arbejdsbetinget lidelse eller komme ud for en ulykke. Den hidtidige skabelonbaserede løsning i risikovurderingsmodulet var ikke længere tidssvarende og i sommeren 2010 blev den Internationale Safety Management kode (ISM) lavet om, således at der også skulle udarbejdes risikovurderinger for skib og miljø, som programmet i sin hidtidige form ikke kunne håndtere. Endvidere havde flere tankskibsrederier påpeget, at programmets risikovurderingsmodul ikke levede op til de krav, de blev mødt med. 2.3 Teknisk udviklingsbehov Kemikaliedatabasens brugergrænseflade og selve kemikaliedatabasen, som var oprettet for en del år siden, var ikke tidssvarende. Dette var vurderet af to uafhængige it-leverandører, senest i forbindelse med forundersøgelsen. Det var endvidere vanskeligt at finde it-support og udviklingsmuligheder for selve kemikaliedatabasen i sin nuværende form. Også på programsiden var der behov for opgradering, bl.a. så programmet kunne køre på Vista, Win 7 mv. Søfartens Arbejdsmiljøråd har ved kontakt til de større rederiers it-afdelinger søgt at sikre, at programmet kan anvendes på stort set alle de styresystemer, der findes i handelsflåden. De forespurgte rederier har ikke haft indsigelser imod valget af systemkrav og -forudsætninger. 10

Endelig var der udfordringer omkring opdatering af programmet ude på skibene, som ikke fungerede optimalt. 2.4 Brugerønsker. Siden udsendelse af sidste programversion i 2006 var alle ønsker systematisk opsamlet og vurderet for at være godt rustet ved næste udviklingsproces. Rådet havde endvidere fra starten et ønske om at inddrage brugerne og praktikerne i udviklingsprocessen. Opsamlingen af ønsker skete bl.a. ved en workshop i efteråret 2008, hvor hidtidige ønsker blev præsenteret og kommenteret og nye ønsker blev indsamlet. Derudover kom der yderligere ønsker i løbet af udviklingsprocessen specielt til rederiadministrationsdelen for kemikalier og til risikovurderingsmodulet. De primære brugerønsker omfattede hjælp til substitution, søgning på produktnavne, produktnumre mm., tydeligere angivelse af valg af produkter, der ikke var på rederiets positivliste og selvoprettede produkter. Derudover var overførslen af datamængde i forbindelse med opdatering et vigtigt punkt. Mulighed for at kunne påføre egne produktnumre var også et ønske, således at de kun kunne ses indenfor det enkelte rederi. Derudover havde rederierne et ønske om bedre muligheder for kemikaliestyring på rederiniveau. Dette indebar bl.a., at der blev oprettet en portal til indberetning og sletning af produkter med adgang for nøglepersoner i rederierne og hos leverandørerne. Adgangen sker via Søfartens Arbejdsmiljøråds hjemmeside, der sikrer, at der stadig bliver foretaget kvalitetssikring af de produkter, som lægges ind i systemet. Rederierne og skibene (direkte fra programmet) skulle også løbende kunne opdatere programmet fra samme hjemmeside. Programmets risikovurderingsmodul indeholdt skabeloner til en række af de risikomomenter og arbejdsprocesser, der foregår om bord på danske skibe, men programmet lagde ikke tydeligt nok op til, at der gennemføres en proces, hvor risikoerne også vurderes konkret om bord og med inddragelse af de relevante besætningsmedlemmer. Flere rederier, især tankskibsrederier, havde udtrykt, at de blev mødt af, at dette ikke levede op til de vetting-kravm de blev mødet med og at de havde et ønske om at få indarbejdet dette, så modulet bl.a. lever op til TMSAs og MCAs krav. Endelig skulle brugergrænsefladen til den bagvedliggende administration og håndtering af godkendelse af produkter mv. bygges op, så den kunne håndtere kravene til administration, præsentation og søgbarhed af produkter og stoffer. 3. Systemets indhold og funktionaliteter 3.1 Overordnet om systemets proces og samspillet mellem kemikaliedatabasen, portalen og programmet Skibe rapporterer til rederiet, at der ønskes et nyt produkt i kemikaliedatabasen. Rederiet godkender produktet til deres positivliste og sender oplysninger vedhæftet sikkerhedsdatablad fra leverandøren til kemiportalen på Seahealth.dk. Søfartens Arbejdsmiljøråd foretager en kvalitetssikring af oplysningerne og lægger produktet i kemikaliedatabasen. 11

Leverandørerne kan indsende opdaterede sikkerhedsdatablade for allerede eksisterende produkter til kvalitetssikring. Rederier/skibe kan opdatere deres lokale databaser vedrørende produkter via en anden hjemmeside. Nedenfor vises en oversigt over processen og samspillet mellem skibe, rederier, Søfartens Arbejdsmiljøråd, kemikalieportalen, kemikaliedatabasen og programmet: 3.2 Kemikaliemodulet i programmet Kemikaliemodulet i programmet anvendes til at registrere opbevaringssteder for kemikalier og oprette pordukter om bord. Man kan anvende kemikalier fra rederiets positivliste eller selv oprette nye produkter i systemet om bord. Ud fra registreringerne om produktet genereres arbejdspladsbrugsanvisninger, der skal anvendes ved arbejde med de kemiske produkter om bord. Der er endvidere let adgang til sikkerhedsdatablade for produkterne, ligesom disse kan gemmes i de aktuelle sprogversioner efte ønske og behov. Programmet kan i dag håndtere både de gamle faresymboler og klassificeringer sideløbende med de nye farepiktogrammer og den nye klassificering af kemikalier både ved produkter på positivlisten og selvoprettede produkter. Der er etableret bedre søgemuligheder, så der både kan søges på produktnavn, producenten/leverandøren, samt produkt- eller rederinummer. Der er mere fokus på teknsik forebyggelse i arbejdspladsbrugsanvisningerne. Der er endvidere en tydeligere markering af produkter, der ikke skal have et sikkerhedsdatablad. Ligesom det er tydeligere at se hvilke produkter, der er oprettet om bord. Det er let at se, om der er tale om et produkt, der kan substitueres og der er forslag til substitueringsmuligheder inden for samme leverandør. 12

Der er tilføjet nogle eksportfunktioner, der skal lette samarbejdet mellem skib og rederi. Der er endvidere en lang række andre nyheder og faciliteter i programmets kemikaliemodul. Nedenfor ses et oversigtsskærmbillede fra kemikaliemodulet: 3.3. Risikovurderingsmodulet Programmets risikovurderingsmodul (APV) er videreudviklet, så det fremmer en mere aktiv proces om bord, herunder en opfordring til inddragelse af sikkerhedsorganisationen. Rammerne og hjælpeværktøjerne er bygget op omkring fem faser, som ses i figuren nedenfor: For at kunne handle på en risiko, skal risikoen kortlægges. Det gøres ved at fremme og fordre til dialog, sammensat med et spørgeskema til at understøtte arbejdet. Rederierne har konkret ønsket, at modulet lever op til kravene for tankskibe, herunder TMSA (Tanker Management Self 13

Assessment) og programmet indeholder derfor bl.a. risikomatrixen i revideret form fra BS8800 (British Standard), OHSAS 18001, og den lægger sig op ad anbefalingerne fra MCA (Maritime and Coastguards Agency). De identificerede risikoer vurderes ved hjælp af en risikomatrix, hvor risikoen bliver vurderet ved alvorligheden i tilskadekomsten set i forhold til sandsynligheden. Risikoen bliver kortlagt i forhold til, om den er en ulykke, psykisk-, kemisk- eller fysisk belastning. Når kortlægningen og vurderingen er foretaget, skal handlingsplanen udføres. Her anføres, hvordan den enkelte risiko tænkes elimineret eller nedsat. Der angives en ansvarlig person, et udvalg eller en afdeling og en tidsfrist for gennemførelsen overføres risikoerne. Risikovurderingen skrives med udgangspunkt i handlingsplanen og gemmes i programmet, hvor der er et hurtigt overblik over, hvilke risikovurderinger der er foretaget, hvilke faser der mangler at blive gennemgået, om de er godkendt og hvornår risikovurderingen igen skal evalueres. 14

De hidtidige skabeloner til udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger er bevaret som et tilbud til de rederier/skibe, der måtte ønske fortsat at anvende disse. Det er tydeligt i listerne af risikovurderinger i programmet, om der er anvendt skabeloner eller den procesbaserede tilgang. Risikovurderingsmodulet indeholder endvidere nogle nye faciliteter omkring mere fleksibel fastlæggelse af revisionsdatoer, hvis man ønsker en højere hyppighed en lovgivningen kræver. Der er indlagt nogle eksportfunktioner, der skal lette samarbejdet mellem skib og rederi. Der er endvidere en lang række andre nyheder og faciliteter i programmets risikovurderingsmodul. Nedenfor er vist et skærmbillede fra risikovurderingsmodulet: 4. Udviklingsprocessen Udviklingsprocessen fulgte det overordnet planlagte forløb, der i hovedtræk var: a. Identifikation af målgrupper og interessenter b. Fastlæggelse af krav c. Foranalyse d. Ansøgning om fondsmidler e. Igangsættelse og styring af projektet f. Programmering og tidsplan g. Ekstra krav 15

h. Intern og ekstern test i. Afslutning af projektet med udsendelse af programmet og undervisning af brugerne j. Økonomi 4.1 Identifikation af målgrupper og interessenter Fra starten af projektet og hele vejen igennem projektet har det været vigtigt at få identificeret de målgrupper og interessenter, der var for projektet og selve systemet. Den primære målgruppe var hovedsaglig de brugere dvs. besætningerne om bord, der anvender programmet. De har behov for et program, der hjælper dem med at kunne holde styr på de kemikalier, der anvendes om bord samt hjælpe med at udarbejde risikovurderinger(apv). Besætningerne skal medvirke til, at dataene om kemikalierne løbende opdateres ved at indsende disse til rederierne og skal sørge for, at programmet løbende opdateres enten ved at opdatere online eller ved at få opdateringerne fra rederiet. I rederierne var det ikke kun vores primære samarbejdspartere i HSQE afdelingerne/tekniske afdelinger, men også it-afdelingerne og indkøbsafdelingerne, der var relevante. Portalens nye muligheder skulle gerne betyde, at flere rederier løbende vil indmelde de produkter de anvender. Leverandørerne var også en relevant målgruppe, da de skal levere de nødvendige oplysninger i form af et sikkerhedsdatablad, som anvendes i systemet til bl.a. at indplacere produkterne og udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for disse. Med den nye portal håber vi, at de kan se et formål med løbende selv at opdatere de oplysninger, der ligger om deres produkter i databasen. De primære målgrupper (besætningerne på skibene, rederierne og leverandørerne) fremgår af oversigtstegningen af systemet side 12. Herudover var der i selve udviklingsprojektet en række yderligere interessenter, som vi ønskede at inddrage og/eller orientere undervejs i udviklingsprojektet. Disse blev kortlagt, og der blev udarbejdet en kommunikationsplan, der bl.a. indeholdt hvem, hvad, hvor (mediet eller stedet), hvornår, ansvar og status for alle de, der skulle inddrages eller informeres. Formålet var at sikre, at alle interessenter i projektet løbende, når det var relevant, blev opdateret. Der blev bl.a. etableret en frivillig brugergruppe fra rederier og leverandører, der skulle informeres og bidrage til, at projektet blev prioriteret. Der blev afholdt 5 brugergruppemøder over projektforløbet. Der blev i forlængelse af møderne udarbejdet et referat, som blev udsendt til alle de aktive rederier samt udvalgte større leverandører. Herudover er rederierne bl.a. blevet orienteret gennem Technical Committee s Health and Safety Sub-Committee i Danmarks Rederiforening. Herudover har Rådets bestyrelse været orienteret om projektet og der er løbende orienteret i fx Rådets blad, SøSikker, der modtages af skibene samt på Rådets konference, MSSM. Der har endvidere været afholdt møder med Søfartsstyrelsen for at sikre, at systemet ville komme til at overholde nuværende og de kommende regler, der kunne forudses. Den Danske Maritime Fond har modtaget en skriftlig månedlig status i størstedelen af projektperioden. Rådet har 16

endvidere i bladet SøSikker, som sendes til skibene 4 gange om året samt på hjemmesiden Seahealth.dk gennem projektforløbet informeret om nyheder vedrørende projektet. 4.2 Fastlæggelse af krav Det lå klart fra starten af projektet, at Rådet dels ønskede et rimeligt overblik over opgaven før den for alvor blev sat i gang og for det andet, at rederierne skulle have en vis indflydelse på kravene, så systemet i videst mulige omfang kunne leve op til rederiernes ønsker og behov. Projektet blev derfor skudt i gang med et opstartsmøde for rederier og leverandører den 25. september 2008, hvor en workshop var med til at afdække brugerønskerne for det kommende system. Der blev ved mødet udarbejdet en ønskeseddel, som blev sendt ud med referatet fra mødet til de 25 aktive rederier og et udvalg af større leverandører. Derudover var der indsamlet ønsker i forbindelse med udrulningen af især den seneste version af programmet fra 2006, hvor ønsker og forbedringsforslag var samlet og løbende vurderet. Lovgivningen inden for de to EU-forordninger (REACH og CLP) var fortsat under udvikling dvs. selve forordningens rammebestemmelser var fastlagt, men bilagene bliver løbende revideret. Som eksempel kan nævnes, at der endnu ikke er udarbejdet eksponeringsscenarier fra producenterne, og at man derfor ikke ved præcis, hvordan disse bliver udformet og hvor omfattende disse vil blive. Det var derfor nødvendigt at klarlægge hvilke udfordringer, der var i de ændringer, der endnu ikke var på plads. Også Risikovurderingsmodulet krævede møder med Søfartsstyrelsen og under projektperioden - så sent som i sommeren 2010 - blev den Internationale Safety Management kode (ISM) lavet om, således at der også skulle udarbejdes risikovurderinger for skib og miljø. Det blev endvidere undersøgt, om der på markedet (til lands) fandtes et lignende system, der kunne anvendes. Løsningerne på land var endnu ikke opdateret med de nye lovgivningstiltag og på land er systemerne virksomhedsspecifikke, og der betales en forholdsvis høj etablerings- og vedligeholdelsesafgift af den enkelte virksomhed. Det unikke ved Sikkerhed og Sundhed til Søs er netop, at branchen deler alle oplysningerne i kemikaliedatabasen, samt at brugerne så selv tilpasser disse oplysninger til det enkelte skib (rederi). Ønskerne blev omarbejdet til kravspecifikationer i samarbejde med den it-leverandør, der havde stået for den tidligere version af programmet samt Rådets eksterne kemikaliespecialist. 4.3 Foranalyse. For at kunne estimere omkostningerne ved projektet blev den leverandør, der tidligere havde stået for udviklingen af programmet bedt om at estimere arbejdet og omkostningerne ved dette. Der blev udvalgt en anden it-leverandør til at stå for udviklingen af Kemikaliedatabasen og portalen, da det tidligere anvendte firma ikke eksisterede mere. Begge firmaer vurderede opgavens omfang ud fra kravspecifikationerne og afgav deres vurdering af omfang, udfordringer og skønnet pris. De eksterne firmaer, der skulle være med til at levere det endelige produkt, blev valgt efter anden runde af forundersøgelserne. 17

Der blev afholdt brugergruppemøde (for rederier og leverandører) den 30. april 2009 inden fondsansøgningerne blev sendt for at sikre, at der var opbakning fra rederierne til projektet. 4.4 Ansøgningsfasen Projektforløbet indtil forundersøgelserne var afsluttet blev finansieret af Søfartens Arbejdsmiljøråd. På baggrund af forundersøgelsen kunne vi imidlertid konstatere, at det ikke var muligt for Rådet selv at finansiere den store udgift, det var at udvikle et system af denne størrelse og kompleksitet indenfor den fastsatte tidsramme. Derfor blev der søgt om fondsstøtte ved flere fonde. Det blev undersøgt hvilke fonde, der ifølge deres formål kunne tænkes at ville give støtte til dette udviklingsprojekt. Der blev sendt ansøgninger til i alt 5 fonde. Da fondene har forskellige krav til ansøgningen og forskellige ansøgningstidspunkter, blev denne fase længere end beregnet. Perioden varede fra maj til november 2009. Under perioden med fondsansøgningerne blev det klart, at man ville stå stærkere, hvis man havde en forundersøgelse, der dækkede, at man anvendte én leverandør for både program, portal og kemikaliedatabase. Der blev derfor foretaget endnu en forundersøgelse. Der blev også foretaget en fornyet gennemgang af kravspecifikationerne med henblik på yderligere besparelser, samt set på en øget selvfinansiering. Det betød imidlertid også, at en helt ny it-leverandør uden forudgående viden om systemet skulle levere hele ydelsen. Projektet endte med at få støtte af Den Danske Maritime Fond som hovedsponsor og med bidrag fra Orients Fond på vegne af Dampskibsselskabet Norden A/S. Bevillingen gjorde det muligt at gennemføre langt hovedparten af udviklingsprojektet. Kravene til systemet blev skåret til og projektet blev påbegyndt i september 2009. 4.5 Igangsættelse og styring af projektet. Som hovedleverandør blev it-firmaet Twins valgt til at forestå leveringen af det nye/opdaterede system for både database, portal og program. DHI blev valgt som leverandør og sparringspartner på kemikalieområdet og til test af kemikaliedatabasen samt sammenhængen til portal og program. Antracit blev valgt til beskrivelse af testproceduren samt udarbejdelse af hjælpetekster. Herudover har Rådet anvendt eksterne konsulenter til opstilling af testprocedurer, test af programhastighed, generel test af programmet, oversættelse, design mv. Rådets egne konsulenter og kemikaliespecialisten har været dybt involveret i projektet fra start til slut og to konsulenter har bl.a. i en periode siddet sammen med udviklerteamet et par dage om ugen for at være til rådighed for sparring og detailspecificering af kravene for at sikre at opgaven blev løst korrekt helt ned i detaljen. Især kemikaliedelen er meget kompleks og kræver en stor forståelse for sammenhængene og konsekvenserne ved at skrue på delelementer. 18

Projektet har været ledet af en projektleder hos Søfartens Arbejdsmiljøråd i samarbejde med en projektleder hos it-leverandøren. Herudover har direktøren for henholdsvis Twins og Søfartens Arbejdsmiljøråd løbende holdt overordnede beslutningsmøder for at sikre stillingtagen til overordnede spørgsmål især vedrørende tidsplan, leverancer i projektet og økonomi. Det er gennemgående blevet holdt ca. ugentlige projektledermøder og månedlige styregruppemøder. I forbindelse med tildelingen af fondsmidlerne blev der i slutningen af 2009 udarbejdet en mere detaljeret tids- og milepælsplan for udviklingsprojektet. Milepælsplanen blev revideret i marts 2010 og er vedlagt som bilag 1. Der blev endvidere udarbejdet en projektplan for alle projektets del-leverancer med arbejdsopgaverne og tidsplan for disse. Som en del af opstartsprocessen blev der afholdt et seminar på Pearl of Scandinavia den 19. november 2009, dels for at bringe udviklergruppen og resten af projektgruppen sammen dels for at se et program i funktion på den netværksforbindelse med flest lokale data. 4.6 Programmering og tidsplan Hele projektperioden varede fra september 2008 til december 2010. Hovedparten af programmeringen foregik fra november 2009 til april 2010. Projektperioden efter tildeling af fondsstøtte var fra starten præget af et stort tidspres, da den oprindelige tidsplan var blevet forrykket en hel del, fordi perioden med fondsansøgninger havde taget længere tid end beregnet. Da sluttidspunktet lå fast, betød det, at projektet skulle gennemføres så effektivt som muligt. Der var lagt lidt buffer -zoner ind i tidsplanen fra starten og uden disse havde det ikke været muligt at gennemføre projektet på stort set den estimerede tid. Rådet havde herudover også afsat interne ressourcer til at støtte op om processen, hvilket viste sig at være en god og nødvendig investering. Programmeringen blev gennemført i en iterativ proces mellem it-udviklerne og rådets medarbejdere samt DHI s kemikaliespecialist. Den iterative proces bestod af flere trin frem og tilbage mellem specialisterne og udviklerne, således at forskellige løsningsmodeller blev afprøvet i forhold til kravspecifikationerne. Denne arbejdsform kræver stor koordinering og mere planlægning, men det skønnedes at være nødvendigt, da systemet kræver betydelig viden om de særlige forhold, der gælder for skibene samt viden specielt på kemikalieområdet. Der er endvidere foretaget en løbende kvalitetssikring af løsningerne. Der blev først programmeret en helt ny Kemikaliedatabase og sideløbende en ny version af programmet. Der viste sig nødvendigt at foretage en væsentlig oprydning i koden til kemikaliedatabasen, da denne var præget af mange års forskellig programmering. Der blev herudover foretaget en væsentlig oprydning i produkterne i kemikaliedatabasen, herunder er en del produkter udgået på grund af manglende data, og der er også ryddet op i leverandørlisten. Dette blev foretaget sideløbende med it-projektet. Det blev oprindeligt estimeret, at de generelle funktionaliteter for programmet og kemikaliedatabasen ville være programmeret med udgangen af januar, mens programmeringen skulle være færdig til test den 1. april 2010. Portalen forventedes færdig med udgangen af juni 2010. Test på skibene af programmet skulle foretages i perioden april til midt juni, og derefter 19

skulle der foretages de nødvendige rettelser. Tidsplanen var imidlertid meget stram og da der undervejs kom nogle nye ønsker, som vurderes nødvendige at medtage i projektet jf. afsnit 4.7., blev det besluttet at revidere tidsplanen i marts 2010. I denne forbindelse blev programmeringen af Risikovurderingsmodulet i programmet udskudt til senere i processen pga. de mange opgaver, der på dette tidspunkt var mere vigtige at få taget hånd om, samt at Rådet også skulle foretage intern test af de udviklede elementer. 4.7 Ekstra krav. Det var vurderet, at det ikke var nødvendigt at udvikle kemikaliedatabasen og programmet forfra, men at man kunne bygge videre på det nuværende system. Det er en vanskelig vurdering at foretage og undervejs viste det sig nødvendigt med en større oprydning i koderne i det eksisterende system end forudset. Det var endvidere vurderet, at en af de største risikofaktorer i projektet var, at få installeret programmet på skibene, der har mange forskellige systemer og hvor det er vanskeligt efterfølgende at hjælpe på grund af den fysiske afstand. Hertil kom, at vi ønskede, at skibene skulle kunne overføre alle data fra det eksisterende system til det nye. Der blev derfor fra start indsamlet 10 databaser fra forskellige skibe for at skabe det bedst mulige testmiljø for at sikre, at der blev taget højde for forskellige scenarier om bord. Da dette viste sig at være en god måde at teste på, blev der senere indsamlet yderligere 10 skibsdatabaser til test. Et andet vanskeligt punkt i systemet er overførslen af de ugentlige opdateringsfiler fra kemikaliedatabasen til de lokale databaser i programmet om bord på skibene. Dette har for så vidt kørt fint, men der er en række forskellige udfordringer og begrænsninger i systemet. I forbindelse med redigeringen af opdateringsfilen blev det vurderet, at der var for store usikkerheder ved overførslen, og at det var bedre at få mulighed for at programmere overførselsenheden op forfra. Det blev derfor undervejs i projektforløbet besluttet, at det var nødvendigt at programmere et nyt overførelsesmodul (WIF). Det blev vurderet, at de elementer der indgik i det tidligere arbejdspladsbrugsanvisningsmodul kunne anvendes, men da disse kun fandtes i programmet på skibene og ikke var umiddelbart redigerbare skulle de overføres til kemikaliedatabasen. Det krævede dog en større gennemgang, tilpasning og fejlretning bl.a. af de 500 standardsætninger, der opbygger standardarbejdspladsbrugsanvisningerne og oprettelse af nye grupper, der følger de nye klassifikationsbestemmelser. Endvidere er der tilvalgt en teknisk konvertering af data fra den gamle til den nye kemikaliedatabase. I forbindelse med risikovurderingsmodulet kom der i projektperioden en ændring af den Internationale Safety Management kode (ISM), der udvidede kravet om risikovurdering til skib og miljø. Det blev derfor besluttet, at det relativt let kunne håndteres af programmet efter samme model som for andre områder, men det var som sådan en ny funktionalitet, der ikke var forudset fra starten. 20

Der var ikke fra starten budgetteret med programmets grafiske brugergrænseflade skulle ændres, men som projektet skred frem blev det mere og mere tydeligt, at det ville være en fejl ikke at rense brugergrænsefladen igennem grafisk også. En forbedring af hastigheden i systemet har været et stort ønske fra rederier og brugere. Derfor er der i slutfasen gjort en ekstra indsats for at vurdere og optimere på hastigheden. Herudover har den forkortede projektperiode, og at der samtidig er kommet ekstra krav til betydet, at der specielt i slutfasen var svært at få det rigtige flow i arbejdet. Selvom vi har taget yderligere ressourcer ind også eksternt, har forrykkelsen af programmerings- og testfasen haft indflydelse på den endelige aflevering. Samtidig har aflevering af delelementer, test, fejlretning, grafisk linje, hjælpetekster mv. betydet, at visse processer har taget lidt længere tid, da det er den samme personkreds i Rådet, der har været involveret i disse dele, hvilket bl.a. har betydet, at Rådets interne tidsforbrug også er blevet større end estimeret. For at sætte tal på nogle af de tilkommende krav kan nævnes, at der bl.a. er kommet yderligere timer på til et nyt overførelsesmodul (WIF) for data til skibene svarende til 220 programmørtimer og nogle timer til test at denne. Der er foretaget en fuld konvertering af data i Kemikaliedatabasen med ekstra 140 timer. Der er foretaget en oprydning i programmeringen af koderne i programmet på 250 timer ekstra. Der er foretaget tjek op mod 20 skibsdatabaser for at sikre at installationen ovenpå det eksisterende program og tilhørende databaser kan foregå og sikre bevaring af indtastede data på det enkelte skib. 4.8 Intern og ekstern test Der er løbende blevet foretaget intern test af delelementer af systemet som led i den iterative proces, men fra marts 2010 blev den interne test af programmet for alvor startet i forbindelse med at større dele af systemet begyndte at være færdige. Den interne test og rettelse af fejl er foretaget helt frem til ultimo oktober for programmet og kemikaliedatabasen og frem til december 2010 for portalen. 12 rederier og ca. 20 skibe deltog i testningen af programmet i maj og juni måned. Dette var halvanden måned senere end først estimeret og det var nødvendigt at skære ned i den tid skibene kunne teste, for at kunne få projektet i hus. Risikovurderingsmodulet blev ikke fuldt testet af slutbrugere, da modulet ikke var færdigudviklet på daværende tidspunkt. Risikovurderingsmodulet blev testet i forhold til import af tidligere kendt systematik samt muligheden for kommentarer på procestankegangen til den videre udvikling. Hele modulet er efterfølgende testet igennem ved testgruppe. Pga. den noget kortere tidsperiode skibene havde til test, blev det besluttet at kontakte de enkelte testere ved telefonisk kontakt. Tilbagemeldingerne var positive og der var enkelte yderligere ønsker, der efterfølgende blev programmeret. Herudover er systemet teknisk testet op mod 20 databaser indhentet fra skibene. Endelig er der i forbindelse med afslutningen af projektet foretaget en professionel ekstern test af systemets hastighed, da det har været et stort ønske fra brugerne, at systemet kom til at fungere hurtigere end hidtil, især i netværksinstallationer. Testen havde et meget positivt resultat. 21

4.9 Afslutning af projektet Ved MSSM 2010 blev det næsten færdige program præsenteret. Der blev arbejdet intenst på fejlretning og skrivning mv. af vejledningsmaterialet og til allersidst skulle hjælpeteksterne så alle tilpasses. Denne del af processen var lidt vanskelig, da den er lettest at gennemføre, når programmet er helt på plads. På grund af tidspres til sidst var det nødvendigt at skrive på vejledningsmateriale og hjælpetekster parallelt med afslutning af fejlrettelser og programmering. Det lykkedes dog at få alle elementer på plads i oktober 2010, så projektet kunne afsluttes og gå i produktion. Som et vigtigt led i formidlingen og udbredelse af systemet har Rådet i efteråret 2010 præsenteret programmet ved to arbejdsmiljøkonferencer dels MSSM og AM2010 ved både workshops og stande. Derudover er der afholdt 4 åbne kurser og på nuværende tidspunkt 10 officersmøder i rederierne. Det forventes, at der også i andet halvår at 2011 skal afholdes åbne møder samt flere officersmøder. Se bilag 2. Der er i forbindelse med temadage, undervisning og møder med brugerne også lavet en indledende evaluering af produktet. Endvidere er der afholdt evalueringsmøder internt samt med it-leverandøren Twins og DHI. Der indsamles som ved udsendelsen af det tidligere program tilbagemeldinger, der kan hjælpe i den videre udvikling og vurdering af produktet fremadrettet. 4.10 Økonomi Projektet er blevet betydeligere dyrere end det først blev estimeret. På trods af en grundig planlægning, foranalyse og budgetstyring, er der i et projekt af denne størrelse og kompleksitet en usikkerhed og en fejlmargin, og det er vanskeligt at forudse alle de ekstra elementer, der kan opstå i et sådant projekt. Den samlede budgetoverskridelse blev på knapt 25 %. Set i lyset af projektets omfang, samt alle de ekstra krav finder vi det indenfor det opnåelige. 5. Samlet konklusion Helt overordnet er projektet gennemført med et tilfredsstillende resultat. Programmet er med den tilhørende vejledningsmappe sendt ud til alle danske skibe. Portalen er offentliggjort og kemikaliedatabasen er taget i funktion. Det er blevet et rigtig godt produkt, som lever op til de krav, der er stillet lovgivningsmæssigt, teknisk og fra brugerne. Det er muligt at vedligeholde og det it-mæssige lever op til dagens standard. Systemet er blevet godt modtaget af brugerne og trods risikofaktorerne omkring udrulning til skibene, er der indkommet meget få fejl og problemer med installation. De primære brugere er rigtig glade for, at det er lykkedes at bevare alt det, de i forvejen har registreret. De er meget positive over for de nye faciliteter bl.a. søgning og muligheden for at eksportere filer fra programmet til rederiet. Derudover har mange og specielt tankskibsrederierne været rigtig glade for den nye måde at foretage risikovurderinger (APV) på. 22

Det har været et stort projekt for Rådet set både i forhold til interne arbejdsressourcer, kompleksitet, omfang, samt økonomi. Rådets medarbejdere har lagt et kæmpe arbejde i at få dette projekt sikkert igennem og i mål. Med hensyn til økonomien blev det nødvendigt med en stram styring gennem hele procesforløbet, ikke mindst fordi det blev skønnet nødvendigt at tilføje yderligere krav bl.a. på grund af ændring af lovgrundlaget for risikovurdering meget sent i projektforløbet samt yderligere ønsker begrundet dels i tekniske forhold dels brugerønsker fra rederierne i brugergruppen. Derfor kunne budgettet ikke holdes og slutresultatet blev en ekstra omkostning svarende til knapt 25 %, som er dækket af Rådets egne midler. Vi forsøgte, dels ved at udarbejde kravspecifikationer dels ved at få foretaget forundersøgelser at komme så tæt på som muligt i forhold til at estimere opgavens omfang og pris. Det har været en rigtig god proces og det er uanset god planlægning vanskeligt at tage højde for alt. Set i bagklogskabens lys, kan man dog efterfølgende overveje, om vi skulle have været mere kritiske i forhold til forskellene mellem de to vurderinger vi havde fået af programopdateringen, da overskridelserne for en stor del har ligget på denne post. I realiteten har omkostningerne ligget tættere på den vurdering, som Rådets hidtidige it-leverandør skønnede. Endvidere er en erfaring, at der er flere udfordringer i at bygge videre på eksisterende programmer, når det samtidig skal afvikles på mange forskellige platforme og kan tilpasses det enkelte skib end leverandøren uden forkundskab kunne forudse. Den tidsmæssige planlægning var også fra starten en udfordring. Vi havde en fast bagkant og ansøgningen om fondsmidler tog længere tid end vi havde regnet med. Der var lagt tidsmæssige buffere ind i planlægningen flere steder, og det blev der også brug for. Der kom en del mere programmering, oprydning og test i forbindelse med specielt programmet. Især test og fejlretningsperioden har taget længere tid end forventet. Der er endvidere anvendt ekstra tid på design og layout specielt i forhold til de rapporter og andre sider kan udskrives fra programmet. Der er også anvendt ekstra tid på udarbejdelse af design og layout mv. på det vejledningsmateriale, der er sendt ud sammen med den nye DVD. Ikke desto mindre har vi løftet projektet stort set inden for tidsrammen. Vores succeskriterie var, at vi inden lovgivningen for klassificering og mærkning af nye stoffer trådte i kraft 1. december 2010 havde udsendt den nye version af programmet, samt sat den nye portal og den nye kemikaliedatabasen i drift. Det nåede vi stort set i mål med, selv om projektet startede op noget senere end planlagt. Programmet var klar til udsendelse i sidste halvdel af december. 23