Referat fra Akademisk Råd d. 4. februar 2015

TIL AKADEMISK RÅD 27.01 2015 Referat fra Akademisk Råd d. 4. februar 2015 J.NR.: 2015-014- 00288 Til stede: Annie Aarup, Lea Amby Ottosen, Falk Heinrich, Mariann B. Sørensen, Jørgen Stigel, Gunhild Agger Observatører: Aase Andersen; Helle Ejersbo Ikke til stede: Thomas Ploug, Birgitte Holm Sørensen, Pernille Hohnen, Thomas Ryberg, Tia G.B. Hansen, Ulla Thøgersen, Kristian Høyer Toft, Rasmus Halskov, Sabine Søndergaard, Jacob Patrick Poulsen, Referent: Rikke Jønson Desuden deltog: Susanne Tjørnelund Meisner under hele mødet, Ole Søsted Jespersen under punkt 4c. DET HUMANISTISKE FAKULTETSKONTOR KROGSTRÆDE 3 POSTBOKS 159 9100 AALBORG RIKKE JØNSON T +45 9940 9594 HUMFAK@ADM.AAU.DK RJ@ ADM.AAU.DK Pga. afbud i sidst øjeblik var Akademisk Råd ikke beslutningsdygtige. Mødet blev afholdt, men punkter til beslutning ville efterfølgende blive sendt i skriftlig høring. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt uden ændringer. Referatet var tidligere godkendt ved skriftlig høring. 2. Dekanen fratræder sin stilling pr. 31. januar 2015 Pr. 1. februar 2015 fungerer prodekan Jørgen Stigel som konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet. Processen omkring ansættelse af en ny dekan er igangsat og forventes afsluttet inden sommerferien. Indtil da fungerer den konstituerede dekan som formand for Akademisk Råd. Pr. 1. februar er den nye prodekan Henrik Halkier. Jørgen Stigel forventes at fratræde sin stilling efter ansættelsen af en ny dekan, mens Henrik Halkier forventes at fortsætte i stillingen som prodeakn. Den konstituerede dekan og prodekanen er i gang med at fordele opgaverne imellem sig. Fakultetskontoret skal flytte fra Kroghstræde 3 til Fibigerstræde 5. Her skal kontoret være i samme bygning som fakultetskontoret på SAMF. Denne beslutning er taget, da økonomifunktionen på det to fakulteter er blevet slået sammen pr.1. februar 2015. Flytningen gør at begge sekretariater og dekanater er i samme bygning som økonomiteamet. Det er kun en organisatorisk sammenlægning af økonomienheden, og en fysisk sammenlægning af resten af fakultetskontorerne. På Fibigerstræde er der på nuværende tidspunkt SAMF, ITS og betjentkontor samt grupperum til TEKNAT. Kroghstræde 6 opsiges. MBS: Ærgerligt, at sekretariatet flytter. Det har været godt at have sekretariatet og ledelsen tæt på de seneste 5 år 3. Nye medlem i Akademisk Råd Pernille Hohnen er pr. 1. december 2014 indtrådt som medlem af Akademisk Råd. Pernille erstatter Peder Kaj Pedersen, som har valgt at trække sig fra sin post. Pr. 1. januar 2015 indtrådte følgende studenterrepræsentanter i Akademisk Råd: Rasmus Halskov Lea Amby Ottosen Jacob Patrick Poulsen

Sabine Søndergaard Lea Amby Ottosen introducerede sig selv. Hun er studerende på Anvendt Filosofi og har erfaring fra studienævnet og institutrådet. De yderligere 4 nye medlemmer deltog ikke på mødet. Der afsættes tid til en endnu en introduktionsrunde på næstkommende møde. 4. Siden sidst: a. Humanistisk Informatik Akkrediteringsrådet ændrede sin beslutning om afslag på akkreditering til bacheloruddannelserne i humanistisk informatik til en betinget akkreditering på rådsmødet d. 16/1-2015. Begrundelsen for ændringen i afgørelsen er ikke entydig. I maj måned 2014 viser akkrediteringsrapporten at alle syv uddannelser under humanistisk informatik indstilles til afslag på akkreditering. Herefter er der en høringsproces, hvor AAU giver supplerende oplysninger, som resulterer i at alle uddannelserne indstilles til betinget akkreditering af akkrediteringsinstitutionen. Det er endnu uklart, hvad der gjorde, at akkrediteringsrådet valgte ikke at følge akkrediteringsinstitutionens indstilling. Der har været stor opbakning internt i organisationen samt fra erhvervsliv og det politiske niveau. Der vil løbende blive fulgt op på sagen på både fakultets-, institut-, og studienævnsniveau. Der er månedlige opfølgningsmøder mellem studiet og ledelsen, hvor udviklingen følges tæt via en milepælsplan. Et af kriterierne blev ikke opfyldt da akkrediteringspanelet ikke fandt, at der var sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og titlen humanistisk informatik. Der blev derfor i høringsprocessen taget beslutning om, at bacheloruddannelserne skulle skifte navn til kommunikation og digitale medier. Der skal indsendes en ny akkrediteringsansøgning i marts 2016. b. Dimensionering Der ligger desværre ikke et endeligt resultat på nuværende tidspunkt. Der var møde sidste torsdag mellem AAU og Styrelsen, men det endelige resultat er endnu ikke officielt fremkommet. HUM håber, at det står ved magt at uddannelserne anvendt filosofi og It, læring og organisatorisk omstilling bliver holdt uden for dimensioneringen. Til trods for dette, er det stadig en drastisk reduktion, der vil slå endeligt igennem i 2020. Heldigvis kan der nå at ske mange ting inden da. Der skal et beregningsarbejde i gang for at sikre, at der er sammenhæng mellem optaget og fakultetets aktiviteter. c. Årsresultat for 2014 Fakultetskontorets økonomimedarbejder (OSJ) deltager i punktet) Hum er kommet ud af 2014 med et plus på 14,1 mio. Der var budgetteret med 5,5 mio. så regnskabet viser en forbedring på 8,6 mio. over det budgetterede. Det betyder, at HUM har en samlet egenkapital på 39 mio. Heraf er 10-12 mio. disponible efter aftale med rektor. FAK arbejder på at færdiggøre periodeopfølgningen. Skemaet som findes på side 2 i bilaget viser, at HUM har haft lavere statsindtægter (5 mio.), da STÅ-resultatet blev lavere end forventet. Færdiggørelsen trækker dog op med ca. 1 mio. HUM har haft flere indtægter end forventet i forbindelse med salg af tjenesteydelser (især eftervidereuddannelse) Det tilskudsfinansierede område viser en indtægt, der er 5 mio. lavere en budgetteret. Driftsindtægter er 3,4 mio. lavere end budgetteret. Forbrugsomkostninger liger 13-14 mio. lavere end budgetteret Forklaringen kan findes i, at man i løbet af året vidste, at STÅ ville ramme lavere end budgetteret, og ledelsen har derfor været tilbageholdende med at bruge penge.

Personaleomkostninger passer til det budgetterede. Samlet set har HUM færre omkostninger end budgetterede på ca. 14 mio. Det har været umuligt at forudse dette hele året, men resultatet har vist sig gradvist. I august måned viste et estimat for 2. periode et plus på 4,2 mio. I November viste det et plus på 10 mio. Det sværeste område, at forudse har været forbrugssiden. FAK vil arbejde på at komme tættere på i 2015. Der indføres et nyt disponeringssystem som bliver indrullet i løbet af 2015/foråret 2016. Der arbejdes løbende på hele universitetet på at forbedre systemsiden, så budgetterne og periodeopfølgningerne kan ramme tættere på. JS: På seneste møde i fakultetsledelsen blev det aftalt, at der skulle undersøges, hvad begrundelsen er for STÅnedgangen. Var prognoserne for optimistiske eller har der været en adfærdsændring fra de studerendes side. Plus hvad er der blevet sparet på? Er det områder som HUM forsat kan spare på. Det bliver en svær øvelse, da det bedste sammenligningsgrundlag er 2013, hvor der var forbrugsstop. Det kunne også tænkes, at der kan ses en stigning i udgifter i 2015, fordi flere udgifter er blevet udsat som f.eks. it-udstyr. Det bliver nok uundgåeligt at Hum.Inf.-sagen vil komme til at koste fakultetet midler fra den strategiske pulje, som vil blive brugt til at udbygge forskningsmiljøerne. Set ud fra årets resultat ville det derfor være godt at kunne åbne budgettet for 2015 igen og sikre de nødvendige midler. Fakultetet vil arbejde videre med denne mulighed. 5. AAU Strategi (30 min) Som repræsentant for delprojektet Forskning Temaer og Fyrtårne holdt institutleder Lars Hvilsted Rasmussen (SUND) et oplæg for Akademisk Råd. Lars Hvilsted Rasmussen (LHR) har baggrund som læge, og da strategigruppen havde besluttet, at man skulle holde oplæg for andre faglige baggrunde end sin egen, fik LHR til opgave at fremlægge strategiprocessen på HUM. Involveringsprocessen omkring strategien gør, at AR skal involveres. Tænkningen bag strategien er, at universiteter skal være med til at løse de store samfundsmæssige problemer. Dels gennem uddannelsen af kandidater. Dels ved at universiteternes viden skal bidrage til at løse The Grand Challenges. Det konceptuelle i at et universitet interagerer med samfundet, og er et løsningsorienteret og tværdisciplinært universitet, der er med til at gøre en forskel. Det skal gøres ved at de forskellige mono-faglige miljøer arbejder sammen for at finde nye løsninger på tværs. Civic society ideen. Der er nedsat flere strategigrupper: Forskning med forskel: o temaer og fyrtårne (LHR s gruppe) o Innovation og vidensdeling PBL næste generation Uddannelse med forskel Et AAU og AAU-DNA I en sådan proces er der nogle valg og fravalg. Gruppen med temaer og fyrtårne har f.eks. diskuteret hvorvidt fyrtårne var det rigtige udtryk, da de fleste rigtige fyrtårne er blevet nedlagt. Hvilke uddannelser kan være fyrtårne? International sammenligning, forskningshøjden, excellence. Involveringsproces: Medlemmerne i gruppen repræsenterer ikke miljøerne, men kun sig selv. Involveringsprocessen handler dermed ikke om at få mandat, men om at komme i dialog. Gruppen har udsendt en anmodning til alle institutledere om at udpege to forskningsområder, som de synes har en særlig værdi, samt to miljøer som har potentiale. Derefter skal der laves en analyse ift. bibliometri plus en benchmark-analyse af andre internationale forskningsmiljøer, samt en analyse af hvor gode fagmiljøet er til at skaffe midler.

Gruppen skal derefter udvælge ca. 20 uddannelser, som vil blive fremført for direktionen sammen med det indsendte materiale fra institutlederne. Høringsfase: Hvilke Grand Challenges, skal AAU fokusere på? Hvordan vælger vi AAU s fokus? Hvis AAU skal løse store problemer i samfundet, skal vi så ikke snakke med dem, som står med opgaverne? F.eks. regionerne, erhvervslivet etc. Eller har forskerne bedre indblik i nye tendenser og udviklinger? Derfor er der valgt en to-strenget indsats: 1) Spørge forskningsmiljøerne 2) Spørge eksterne interessenter FH: Hvad sker der med uddannelserne, der udvælges som fyrtårne? Står det blot på hjemmesiden? LHR: Det er ikke besluttet. Der skal laves handlingsplaner for hvert fyrtårn. Udfordringen bliver at sige både og. Der er udpeget store udfordringer gennem Horizon 2020, og man kan skele til de fonde, man kan søge. Der skal stadig være plads til de forskningsmiljøer som ikke bliver udvalgt som fyrtårne. FH: Hvordan honoreres det tværdisciplinære krav? Hvordan kommer det til udtryk i udvælgelsesprocessen? LHR: Beskrivelserne fra institutlederne skal helst ikke kun vise monofaglige miljøer, som ikke arbejder sammen med andre miljøer. Så vil det være bedre at vise, at miljøerne er vant til at arbejde sammen med andre miljøer. MBS: Der har været mange forsøg på samarbejde mellem milljøerne forhen. Men der har været mange barrierer, der har gjort at samarbejdet ikke rigtigt er kommet op at køre. Der er meget, der har boblet længe. JS: Der har altid været opmærksomhed og pres på universitet for at være tværdisciplinær. Der har været mange eksempler på det. AA: hvordan indgår internationalisering i processen? LHR: Det bruges komparativt ift. f.eks. forskningshøjden. Det internationale netværk tæller også i udvælgelsen. 6. Temadrøftelse vedr. Rammebetingelser (30 min) På punktet deltog fakultetskontorets sekretariatschef Susanne Tjørnelund Meisner (STM). En helt afgørende og central mekanisme for fortsat at videreudvikle et moderne og dynamisk humaniora er at tiltrække og fastholde de bedste talenter i forhold til forsknings, undervisning, videnspredning, administration og service. Fakultetsledelsen har tilbage i foråret 2014 nedsat et udvalg til at drøfte tiltrækning af dygtige medarbejdere, nationale og internationale talenter, drøfte karriereveje samt diversitets management. Af forskellige årsager er udvalgsarbejdet endnu ikke sat i gang. Det var hensigten, at udvalget skulle komme med anbefalinger til overordnede politiske principper for talentudvikling, rekruttering og fastholdelse/mobilitet samt diversitets management både i fht VIP og i fht TAP. Udvalget skulle endvidere formulere generiske kompetenceprofiler og bedømmelseskriterier for de forskellige stillingskategorier. Udvalget skulle sammensættes af dekanat, repræsentation af institut- og studieledere, ph.d. skoleleder, sekretariatschef og repræsentation af institutsekretariatsledere, samt VIP- og TAP medarbejdere gerne udpeget af FSU og AR. Det var hensigten, at udvalget på sit første møde skulle fastlægge et kommissorium for udvalgets arbejde. Imidlertid vil dekanatet gerne have mulighed for at drøfte med AR, hvordan rådet ser de udfordringer fakultetet står overfor i fremtiden, særligt i lyset af dimensioneringen, og i forhold til kunne tiltrække og fastholde de bedste talenter i forhold til forskning, undervisning og videnspredning. Dekanatet vil gerne have rådets input til kommissorium for udvalget vedr. karrieveje og talent.

GA: Det er relevant, men er timingen nu relevant ift. vores økonomiske rammebetingelser. Det er et længere perspektiv. Er det tilstrækkeligt afklaret hvordan vores rammebetingelser er, til at vi kan sætte en masse tiltag i gang. JS: Hvad er vejen frem på universitetet? Der har ikke været tænkning i hvordan man selv kan være en aktør i karrieren. GA: Vi skal helst undgå store ord, som vi ikke kan indfri. FH: Der har været flere gode initiativer de seneste år, f.eks. sandpitts, men de strander fordi der ikke er midler til det. STM: det er svært at lave et stort politisk papir med hensigtserklæringer, hvis der ingen midler er til at følge op. Det modsatte spørgsmål kunne være, hvordan kan vi være en attraktiv arbejdsplads selv om midlerne ikke er til de store karriereforløb. Hvad kunne gøre HUM/AAU til en attraktiv arbejdsplads? Hvad har vi der er specielt og som gør det bedre? GA: Godt med tværinstitutionelle forskningsmiljøer, som går på tværs af landets universiteter og med et internationalt islæt. JS. Mere viden i organisationen omkring hvordan man selv skaber sin karriere. MBS: Noget der kunne være med til at afklare rammebetingelser er vidensgruppe-organisationen. Få afklaret hvad er det for en rolle vidensgruppen spiller og hvordan er jeg medspiller i den rolle? JS. Der er forskellige rammer på HUM. Én måde på CGS og én anden på Læring og Kommunikation. Man kunne starte med at diskutere forskellene og hvorfor de ser sådan ud. HE: institutterne har funktionsbeskrivelser hvori det fremgår hvad der skal til i hver ansættelsesgrad. AA: MUS-samtalens fokus på karriereudvikling er vigtig. GA: Der lægger meget på institutterne. Kunne vi ikke tage udgangspunkt i hvad der allerede ligger. Plus beskrivelser af vidensgruppen rolle og funktion. Opsummering: Hvis man skal sætte et stort apparat som dette i gang, skal vi være afklaret med om der er midler til det. Start med hvad der allerede findes af beskrivelser på institutterne. 7. Tildeling af Ph.d.-grad Da AR ikke er beslutningsdygtig, vil Ph.d.-graden blive sendt i skriftlig høring. 8. Ansættelsesudvalg vedr. dekanen (15 min) På punktet deltog fakultetskontorets sekretariatschef Susanne Tjørnelund Meisner (STM) I forbindelse med ansættelsen af ny dekan på HUM, skal der nedsættes et ansættelsesudvalg. AR skal i den henseende vælge én VIP-repræsentant og én studenter-repræsentant samt give input til det faglige og ledelsesmæssige indhold i forhold til opslag af dekanstillingen STM: processen er sat i gang. Der sigtes efter at have et navn på plads inden sommerferien. Rektor sætter sig i front af ansættelsesudvalget ligesom ved andre dekanansættelser. Der skeles til processen på SUND. Først og fremmest skal der udpeges to medlemmer: 1 studerende og 1 VIP. De fire studerende skal selv udpege én blandt de fire valgte i AR. Ift. VIP skal der tilstræbes repræsentation fra KBH og AAL, samt fra alle tre institutter og fakultetskontoret. Medlemmerne af FSU peger på Bendt Torpegaard som VIP-repræsentant. Institutlederne repræsenteres af Marianne Rostgaard. Derfor skal den sidste repræsentant helst være fra læring og fra KBH. Da AR ikke er beslutningsdygtige går STM videre med processen og udsender skriftlig høring.

9. Orientering (5 min) Roblon prisen (bilag 8a) Bestyrelsen for Roblon Fonden har meddelt, at de også i 2015 vil præmiere en kandidat (eller gruppe) til Roblon Prisen på 100.000 kr. til universitetets årsfest den 17. april 2015. Der kan indstilles to specialer fra hvert hovedområde. Kriterierne er, at specialet skal være af høj kvalitet, innovativt og nyskabende, og gerne kunne give afsmitning i Nordjylland, fx ift. videre forskning eller beskæftigelse. Vinderen vil først blive offentliggjort til universitetets årsfest. Deadline: 19. februar 2015 Spar Nord Fondens Forskningspris (bilag 8b) Forskningsprisen uddeles af Spar Nord Fonden med det formål at skabe (yderligere) interesse for forskningen på Aalborg Universitet og for at medvirke til den fortsatte internationalisering af forskningen på universitetet. Prisen, der er på 250.000 kr., uddeles til en yngre forsker, der i 2014 har afsluttet og fået bedømt en særligt bemærkelsesværdig ph.d.- eller doktorafhandling ved Aalborg Universitet. Deadline: 13. februar 2015. Konference: The Usefulness of Arts and Humanities (arbejdstitel) (bilag 8c) Det Humanistiske Fakultet har nedsat en arbejdsgruppe som har til opgave at planlægge konferencen. Det foreløbige program og baggrund ses i bilag 8c. Oplæg fra Tyskland, Norge og England. Disse lande står over for de samme udfordringer som DK, men det er forskelligt, hvordan udfordringerne håndteres i de forskellige lande. 10. Evt. Intet under eventuelt.