Fremtidens jobprofiler på detailhandelsområdet i Storstrøms Amt



Relaterede dokumenter
DGU s uddannelsesplan

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR SALGSASSISTENT EVT. SALGSASSISTENT MED PROFIL

Uddannelsesplan for Salgsassistent med profil i Guld & Sølv / Guld, Sølv & Ure

IKV materiale til Detailhandelsområdet Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR SALGSASSISTENT OG SALGSASSISTENT MED PROFIL

Elevprogram Læs om hvordan de næste par år kommer til at forme sig, som elev i Stadium.

Når du har en erhvervspraktikant

I alt er der 8 16 ugers skoleophold inkl. den afsluttende fagprøve.

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013.

SIMU Butik. Erhvervsfag 2 Praktikpladssøgning

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR BUTIKSMEDHJÆLPER

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

SIMU Butik. Ansøgning

B U T I K S M E D H J Æ L P E R I D E T A I L B R A N C H E N

IKV materiale til Handel - og Logistik området Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Uddannelsesplan for salgsassistent-uddannelsen Kundestrøm

Uddannelsespræsentation

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7

Godkendelsesskema (juli 2012)

JOB INDEN FOR. Butik & Detail EN SAMTALE- OG REKRUTTERINGSGUIDE. til job- og virksomhedskonsulenter i jobcentre og a-kasser BRANCHENETVÆRK

Uddannelsespræsentation

December Januar 2014/ 2015 Odd Molly i Illum Salgsassistent Servicere kunder Sørge for butikken er præsentabel Fylde op fra lager

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Merkantil HG VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ KØGE TEL

Der ligger med garanti en af vores butikker tæt på dig.

Branche: Social- og sundhed. Social- og sundhedshjælper

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Afdækning af realkompetencer blandt butiksansatte i detailhandelen

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Salgsassistentuddannelsen i

Assistent, sælger eller livsstilsekspert?

CV Cecilie Methe Jasmin Rasmussen

SIMU Center EUD og EUX med SIMU

VOKSENLINJEN - din direkte linje til et jobskifte. Handelsskolen

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR SPECIALET DIGITAL HANDEL B2C

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

PERSONLIGE DATA ERHVERVSERFARING PROFIL

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

2016/2017. Vedr. praktikordningen for elever på Lille Vildmose Produktionsskole. KUU- Butik, Handel og service

Uddannelsesorientering fra DM-Uddannelse Tlf.: Fax:

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Lederuddannelse Dansk Maskinhandel

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

Godkendelsesskema (august 2018)

Bilka et stort varehus og en stor arbejdsplads 25. sep, 2015 by Maybritt

Blomsterdekoratør - ordbog over salgsbegreber i uddannelsen

Sammen kan vi inspirere verden.

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Baggrund og formål. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Samlet oversigt over godkendte mål FKB 2623 Ledelse

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Godkendelsesskema (august 2015)

Ansøgning/ Gitte Dahl Sjørslev Mobil nr.:

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach

Kapitel 4 - Personligt salg og kundebetjening

6. Social- og sundhedsassistent

Morten Lorenzen. Flere års erfaring inden for Event/Booking på frivilligt plan, hvor jeg har stået for en del projekter i gennem årene.

HG information - til forældre

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

#DinKarriereStarterHer

Har din virksomhed en

Har du. talent mellem ørerne? Sanistål søger 14 ELEVER. sanistaal.com

Medarbejdere i Kompan er kendetegnet ved en stolthed over det vi tilbyder og en udadvendt og serviceminded tilgang til vores kunder.

København den 21. februar 2013

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN

Bilka (Læs intro) 2. okt, 2015 by Maybritt

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS

Ultrakort om Kop&Kande

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Kapitel 5 - Butiksindretning

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Jobkatalog. Fonden Blindes Arbejde 2017.

Beskrivelse af jobområdet

UDDANNELSE. Oms 3,9b. Døssing og Valentin

Dekoratør / visual merchandiser ordbog over begreber i uddannelsen

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

MADMARKED. fremtidens lokale fødevarehandel

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Uddannelsen er rettet mod alle, der har den officielle godkendte faglige uddannelse indenfor frisør- og kosmetikerbranchen.

Digitalisering er en integreret del af rådgivervirksomhederne

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Et godt afsæt. Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Erhvervsuddannelse HG

Grundforløbsprøve Detailhandelsuddannelse med specialer

Grundfag Grundfagene er erhvervsøkonomi, salg og service, dansk, engelsk, samfundsfag, it samt 2. fremmedsprog f.eks. tysk, fransk eller spansk.

Kommunikation at gøre fælles

Koncern Personalepolitik

Få mere ud af det du allerede har. Sammen kan vi blomstre

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Uddannelsespræsentation

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

Transkript:

Fremtidens jobprofiler på detailhandelsområdet i Storstrøms Amt Et jobprofilkatalog September 2005 Arbejdsliv

Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN: 87-90489-71-3 \\fildmwta\dmw_docs\1250825\680712_ny_jobprofilkatalog_070705.doc 2

Indholdsfortegnelse Datagrundlag...4 Jobprofiler - hvilke?...5 1. Jobprofil: Supermarked - salgsassistent...7 2. Jobprofil: Supermarked - kasseassistent...11 3. Jobprofil: Supermarked - servicekasse...14 4. Jobprofil: Supermarked - ansatte i slagter-, fiske- eller bagerafdeling...16 5. Jobprofil: Supermarked - leder...19 6. Jobprofil: Salgsassistent i nærbutik...22 7. Jobprofil: Salgsassistent i byggemarkeder...25 8. Jobprofil: Salgs- og/eller kasseassistent i discountbutik...28 9. Jobprofil: Salgsassistent i tøj- eller tekstilbutik...31 10. Jobprofil: Salgsassistent i eksklusiv butik...34 11. Jobprofil: Salgsassistent i hårde hvidevarer, isenkram eller el-artikler...37 12. Jobprofil: Salgsassistent i butik, der ikke indgår i en kæde...40 13. Jobprofil: Salgsassistent i farvehandel eller materialhandel...43 14. Jobprofil: Salgsassistent inden for sportsudstyr...46 15. Jobprofil: Dekoratør...48 16. Jobprofil: Blomsterdekoratør...50 Bilag...53 3

Datagrundlag Jobprofilkataloget på detailhandelsområdet er udarbejdet som led i projektet 'Nye krav til detailhandelsområdet'. Projektet er finansieret af Arbejdsmarkedsrådet i Storstrøms Amt, HK Danmark og HK Storstrøms Amt. Kataloget er baseret på interview med medarbejdere og ledere i detailhandelsbutikker samt med ressourcepersoner, der på forskellig vis har kunnet bidrage til at belyse kvalifikationskrav på detailhandelsområdet. Nogle af interviewene er gennemført som interview med enkeltpersoner, men der er også gennemført gruppeinterview med medarbejdere og ledere i nogle af de store butikker. Der er ligeledes gennemført et gruppeinterview med tillidsrepræsentanter fra forskellige butikker. Interviewene er gennemført i perioden november 2004 til februar 2005. En uddybning af projektets resultater kan læses i rapporten Assistent, sælger eller livsstilsekspert? - Jobprofiler på detailhandelsområdet. 4

Jobprofiler - hvilke? I jobprofilkataloget opereres der med følgende 16 jobprofiler: Supermarked - salgsassistent Supermarked - kasseassistent Supermarked - servicekasse Supermarked - ansatte i slagter-, fiske- eller bagerafdeling Supermarked - leder Salgsassistent i nærbutik Salgsassistent i byggemarkeder Salgs- og/eller kasseassistent i discountbutik Salgsassistent i tøj- eller tekstilbutik Salgsassistent i eksklusiv butik (indretning, tøj) Salgsassistent i hårde hvidevarer, isenkram, el-artikler, etc. Salgsassistent i butik, der ikke indgår i en kæde Salgsassistent i farvehandel eller materialhandel Salgsassistent inden for sportsudstyr Dekoratør Blomsterdekoratør. Jobprofilkataloget giver oplysning om følgende ved den enkelte jobprofil/-funktion: Jobprofilens andel af detailhandelsarbejdsmarkedet i Storstrøms Amt. Vurderingen af hvor stor en andel af detailhandelsarbejdsmarkedet den pågældende jobprofil udgør er baseret på: Tal fra Danmarks Statistik om jobområder på nationalt plan, udsagn fra gennemførte interview suppleret med vurderinger fra AF Storstrøm. Det må pointeres, at der er tale om skønsmæssige, procentvise fordelingstal, og at der kan være usikkerhed forbundet med vurderingerne, blandt andet fordi jobprofilkategoriseringerne ikke direkte korresponderer med talmateriale fra Danmarks Statistik. Arbejdsopgaver nu, dvs. hvilke opgaver, der karakteriserer den enkelte jobfunktion i dag. 5

Ændringer fremover, dvs. hvilke udviklingstendenser, der er i den enkelte jobfunktion, f.eks. hvad angår omfanget af de eksisterende opgaver, måderne at organisere arbejdet på, ansvar og beslutningsbemyndigelse samt anvendelsen af IT. Kvalifikationskrav nu og fremover, dvs. hvilke teknisk-faglige, almen-faglige og personlige kvalifikationer, der kræves nu, for at kunne varetage den enkelte jobfunktion, og hvilke kvalifikationer, der især vil være vigtige fremover. Se nærmere beskrivelse af de tre kvalifikationstyper i Bilag 1. Læringsveje/-former, dvs. på hvilken måde kvalifikationskravene typisk bliver indfriet - og hvilke typer uddannelse, kurser, efteruddannelser og/eller arbejdspladsbaseret læring, der anvendes for at tilegne sig kvalifikationerne. 6

1. Jobprofil: Supermarked - salgsassistent Beskæftigede inden for denne jobprofil udgør 13-17 procent af den samlede gruppe af beskæftigede inden for detailhandel i Storstrøms Amt. Der er gode beskæftigelsesmuligheder, og det vurderes, at der i fremtiden vil være et stigende behov for medarbejdere inden for denne jobprofil. (Kilde: AF Storstrøm). Eksempler på stillinger: Salgsassistent i f.eks. Kvickly, Bilka og Føtex. Arbejdsopgaver nu Fællestræk: Kundebetjening og vejledning, reklamationer, etc. Hyldetrimning, opfyldning, oprydning og rengøring. Varebestilling og vurdering af sortiment. Varebehandling, kontrol af faktura, etc. Mindre dekorationsopgaver. Butiksindretning, arealdisponering efter space management. Vareregistrering og svindkontrol. Papirarbejde som f. eks. prisændringer. Kontakt til lager. Eksempler på supplerende opgaver: Kontakt med leverandører/sælgere. Salgsfremmende aktiviteter, udstillinger/varepræsentation, etc. Særlige opgaver, som andre funktioner (i kæden) udfører: Marketing. Indkøb. Uddannelsesplanlægning. Særlige opgaver, som kun lederne udfører: Status og analyser. Intern information. Behandling af salgsdata. Budget, økonomistyring og regnskab. Personalesamtaler/personaleansvar. Coaching. Ansvar: Salgsassistenterne er tilknyttede en bestemt afdeling, og mange har ansvar for et særskilt salgsområde. De har en vis indflydelse på, hvordan varerne præsenteres og kan f.eks. vælge, om disse skal præsenteres sammen med komplementærvarer. 7

Ændringer fremover Udbredelsen af IT vil blandt andet betyde indførelse af chips på varerne, automatisk varebestilling, indretningssystemer, bogføring, optimering af lagerstyring og logistikken. Dette vil medføre ændringer i arbejdsopgaverne. Kvalifikationskrav nu og fremover Teknisk-faglige kvalifikationer: En god fysik: Der er meget tungt arbejde, f.eks. ved opfyldning af varer og ved opbygning af hylder til varerne. Håndværksmæssig kunnen, f.eks. til opsætning af hylder. Faglig viden om og interesse for vareområdet. Almen-faglige kvalifikationer Vejledning: Kunne varetage mindre vejledningsopgaver, f. eks. ernæringsspørgsmål. Information: Indhente og viderebringe relevant information, f.eks. være orienteret i kædens tilbudsavis eller være opmærksom på, om der i magasiner og ugeblade er opskrifter, som kan betyde en specifik efterspørgsel hos kunderne. Fleksibilitet: Man skal være i stand til at se, hvor der er huller i butikken, og hvor man kan hjælpe hinanden. Omstillingsparat: Hvis noget ikke virker, må man være indstillet på at gøre det på en anden måde. Et godt overblik i forhold til varebestilling på det rigtige tidspunkt. God til at planlægge: Med baggrund i salgsmålinger, skal man have overblik over, hvilke varer, der bestilles og hvilke varer, der skal ændres priser på. Man skal tjekke varerne, og man skal fylde varer op på hylderne. Prioritering: Være i stand til at prioritere opgaverne i forhold til hinanden og fordele opgaver imellem medarbejderne. I nogle afdelinger kræver vareopfyldning ikke faglig kunnen, mens det i andre, eksempelvis isenkram, kræver en større viden. Kommunikation internt: Medarbejderne skal kunne kommunikere både op og ned samt på tværs af organisationen. Det er også vigtigt for kommunikationen, at man kender hinandens fagudtryk, eller at vide, at der er kollegaer, der ikke kender fagudtrykkene, så man skal være i stand til at bruge et andet ordvalg. Kommunikation til kunderne: Man skal bruge udtryk, som kunderne forstår, og man skal også vise, at man har en fornemmelse af, hvordan kunden opfatter det, man siger. Det er vigtigt, at man ved, hvordan man skal tale til de forskellige kunder, så de forstår, hvad man siger. Situationsfornemmelse: At være i stand til at se, hvordan kunden reagerer på forskellige tiltaleformer, hvilken service kunden forventer og hvordan kunden bedst bliver tilfreds med vejledningen. 8

Fremmedsprog: Nogle medarbejdere skal være i stand til at tale engelsk og tysk af hensyn til kommunikation med turistkunder, og i enkelte tilfælde leverandører. Det er ikke et krav, at alle kan fremmedsprog. Personlige kvalifikationer: Man skal kunne håndtere mange og forskellige kunderelationer og opretholde en fornuftig balance mellem autoritet og at give kunden ret. Være åben og kunne konversere med kunden - man skal give kunderne en god oplevelse, f.eks. når man henviser dem fra én afdeling til en anden. Være udadvendt og kunne lide at have med mennesker at gøre. Have lyst til at have travlt og bevare overblikket. Stresshåndtering. God til at samarbejde. Have forståelse for varehusets regler, anvisninger og koncepter og være i stand til at følge dem. Organisationsforståelse: At have en god fornemmelse for den organisation, man er ansat i, omgangstonen og forholdet til ledelsen. I forhold til kunderne at yde service, uanset hvilken stillingsbetegnelse man har. Man skal være lærenem - derved kan man få mere ansvar. Kreative evner, f.eks. i forbindelse med opstilling af varer. Fremover vil det især være vigtigt at: Være ærlig: I forbindelse med de nye krav, som kunderne stiller til rådgivning, skal man være ærlig med, hvad man ved noget om, og hvor man skal henvise til andre. (f.eks. hårfarvning, vitaminer m.m.). Man skal lære ikke at slide sig selv op. Der stilles stadigt stigende krav til effektivitet, og der rationaliseres mange steder. Såvel kunder som ledelse stiller stigende krav til medarbejderne. Særlige kundekrav: Kunderne kan eksempelvis ønske at få pakket en tekstilgave eller parfumerivare ind. Det kan være egentlig indpakning, men det kunne også være, at butikken tilbyder en æske, som kunderne kan få eller betale for. Læringsveje/ -former Erhvervsuddannelser og efteruddannelse: Salgsassistent, almindeligvis uddannet i supermarked. Kort, videregående uddannelse (f.eks. VVU i ledelse). AMU-kurser. Kurser arrangeret af kæden, eksempelvis faglige kurser i varekendskab, service og salg (spørge- og taleteknik), varepræsentation osv. Branche- og leverandørkurser. E-learning, blandt andet om anvendelse af Internet, varekendskab, etc. Særlige kursusforløb for ledelsesaspiranter (karriereforløb over en længere periode). 9

Arbejdspladsbaseret læring: Introduktionskurser for nyansatte. Introduktion ved kollega eller overordnet. Foregår ofte ude i butikken i forbindelse med konkrete opgaver, hvor der vejledes, støttes og gives råd. Sidemandsoplæring. 10

2. Jobprofil: Supermarked - kasseassistent Beskæftigede inden for denne jobprofil udgør 10-14 procent af den samlede gruppe af beskæftigede inden for detailhandel i Storstrøms Amt. Der er gode beskæftigelsesmuligheder, og det vurderes, at der i fremtiden vil være et stigende behov for medarbejdere inden for denne jobprofil. (Kilde: AF Storstrøm). Eksempler på stillinger: Kasseassistent i f.eks. Kvickly, Bilka og Føtex eller kasseassistent i større byggemarkeder. Arbejdsopgaver nu Fællestræk: Kassebetjening. Kasseopgørelse. Kundevejledning. Eksempler på supplerende opgaver: Opfyldning af varer. Hyldetrimning. Introduktion af nye medarbejdere Ansvar: Ansvar for betjening af kunder ved egen kasse og for kassebeholdning i egen kasse. Ændringer fremover IT-udviklingen kan medføre, at der vil komme chips i alle varer. Dette vil på længere sigt betyde, at der vil blive langt mindre kassebetjening på grund af automatisk scanning af varer. Det vil være muligt at køre vognen ind gennem et scannerapparat, og prisen vil udregnes automatisk. Det er dog ikke et perspektiv, som står lige for døren, blandt andet fordi det kræver, at virksomhedernes underleverandører indretter sig på det nye system (varenumre, etc.). Systemerne med indscanning af varer fungerer stadig ikke perfekt i de butikker, som anvender det, hvilket betyder, at kasseassistenterne ofte er problemløsere, når en vare ikke kan scannes ind, eller når der er sket en fejl med prissætningen. Kvalifikationskrav nu og fremover Teknisk-faglige kvalifikationer: Kunne anvende de fire regnearter. Betjening af kasseapparatet. At holde kasseområdet rent og pænt. Viden om, hvordan man arbejder med f.eks. dekortbilag og følgesedler. 11

Almen-faglige kvalifikationer: Danskkundskaber: Man skal kunne tale et forståeligt dansk (dette pointeres primært, fordi der i nogle supermarkeder beskæftiges medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk). Organisationsforståelse: Have en god fornemmelse for den organisation, man er ansat i, hvad angår omgangstone og forholdet til ledelsen. F.eks. er det vigtigt, at medarbejderne forstår, hvornår det er relevant at rette henvendelse til ledelsen, og hvornår det ikke er nødvendigt. Man skal have forståelse for varehusets regler, og være i stand til at følge koncepter og anvisninger. Have overblik. Holde hovedet koldt. Det er vigtigt at kunne betjene kunden og give de rigtige informationer. Personlige kvalifikationer: Serviceminded: Give kunderne en god, hurtig og korrekt betjening. Være høflig, venlig og smilende. God til at tale med mennesker. Ansvarsbevidsthed: Man arbejder med store pengebeløb. God situationsfornemmelse: Det gælder både i forhold til kunderne og de øvrige medarbejdere, så man f.eks. ved, hvornår man skal hjælpe, og hvornår det ikke er nødvendigt. Evne til at håndtere stressede situationer, f. eks. når der står mange mennesker i kø ved kassen. Endvidere kan der ofte også foregå noget i butikken, man ikke selv er i stand til at styre, eksempelvis at edbsystemet går ned, at kassen ikke fungerer, eller at der er sygdom, så der er ekstra pres ved kassen. At vælge de rette reaktioner, hvis man bliver overfuset. Udvise autoritet: Man skal ikke altid smile, men have autoritet. Beslutsom: Stå ved beslutninger i forhold til kunderne. Fleksibilitet: Man skal være i stand til at se, hvor der er huller, og hvor man kan hjælpe hinanden. Dette betyder for eksempel, at medarbejdere i kasselinien og medarbejdere ude i salgsafdelingerne i særlige tilfælde kan afløse hinanden, når der er behov for det. Fremover vil det især være vigtigt, at: Medarbejderne kan håndtere forskellige typer kunder i forskellige situationer, da det i butikkerne registreres, at kunderne generelt bliver mere vanskelige (utålmodige, konfliktsøgende). 12

Læringsveje/ -former Erhvervsuddannelser og efteruddannelse: Salgsassistent. De fleste medarbejdere har ikke en detailhandelsuddannelse eller har deltaget i kurser, der retter sig mod løsningen af deres arbejdsopgaver. Uddannelsen som butiksmedhjælper vil kunne rette sig mod jobbet som kasseassistent 1. AMU-kurser i samarbejde, salg, service, kommunikation mv. Arbejdspladsbaseret læring og uddannelse: Introduktion af nyansatte, eksempelvis kassekurser af få timers varighed samt tilknytning af en erfaren kasseassistent, der vejleder de første par dage. 3-dages intern uddannelse for kasseassistenter, der skal introducere nye medarbejdere til jobbet som kasseassistent. Hjælp fra kollegaer (servicekasse og andre kasseassistenter). Nogle virksomheder forsøger sig med rotation til salgsafdelinger, f.eks. at pakke varer ud og sætte varer op på hylder i butikken. 1 Butiksmedhjælperuddannelsen, der er etableret med virkning fra 1. januar 2005, er en selvstændig, kort uddannelse, der svarer til 1. trin i salgsassistentuddannelsen. Butiksmedhjælperens praktiktid er på 1 år, mens salgsassistentens er på 2 år. 13

3. Jobprofil: Supermarked - servicekasse Beskæftigede inden for denne jobprofil udgør 8-10 procent af den samlede gruppe af beskæftigede inden for detailhandel i Storstrøms Amt. Det vurderes, at det nuværende behov for medarbejdere inden for denne jobprofil fastholdes. (Kilde: AF Storstrøm). Eksempler på stillinger: Medarbejder i servicekasse og blæksprutte - allround service- og kontormedarbejder i større supermarked. Arbejdsopgaver nu Fællestræk: Servicere kasselinien, dvs. sørge for, at kasseassistenterne har det, de skal bruge, f.eks. penge, bonruller, lottokuponer, slik m.m. Administrere pauser blandt kasseassistenter. Det er en opgave, som kræver, at man kan være kontant og effektiv i sin styring af, at alle medarbejderne når at få deres pauser. Kundebetjening og reklamationer. Diverse opgaver som f.eks. at være sendebud mellem de forskellige afdelinger, hjælpe kunderne på forskellig vis, udsende opråb i højttalerne, kaffebrygning, opdækning til møder m.v. Udskrive oversigter på prisændringer. Dele post ud. Godkende lønkort/timesedler fra dagen før. Tage telefoner og fordele videre til afdelingerne. Udskrive besøgskort til sælgere. Udforme lister over komplementærvarer til salgsassistenterne. Vejledning af salgsassistenter med hensyn til planogrammer over butiksindretning. Eksempler på supplerende opgaver: Introduktion af nye kasseassistenter eller salgsassistenter. Ændringer fremover Det er forventningen, at kunderne fremover vil kræve et mere differentieret serviceniveau og en bedre rådgivning. Frontpersonalet i servicekassen vil dermed få flere opgaver med at servicere og vejlede kunderne. Som kontaktperson til medarbejdere i hele butikken vil der blive mere fokus på vejledning og koordinationsopgaver i forhold til de øvrige medarbejdere. 14

Kvalifikationskrav nu og fremover Teknisk-faglige kvalifikationer: God fysik: Stillingen kan dog også varetages, hvis man f.eks. ikke kan klare det stillesiddende arbejde ved kassen eller det tunge arbejde som salgsassistent. Almen-faglige kvalifikationer: Overblik: Det er vigtigt at have et godt overblik over de forskellige dele af butikken. Kommunikationsevne: Jobbet kræver en god kontakt til alle i butikken. God situationsfornemmelse. Personlige kvalifikationer: Serviceminded. God til at tale med mennesker. Ansvarsbevidst. Håndtering af vanskelige kunder. Håndtering af kernekunder (de, der kommer for at få deres daglige sludder). Beslutsom: Der skal ofte træffes mange beslutninger på kort tid. Fremover vil det især være vigtigt, at: Da der kan spores tendenser til, at der bliver flere vanskelige kunder, der f.eks. bliver aggressive eller sure, ikke tåler at stå i kø osv., peger det på et behov for at kunne håndtere kommunikation (og for egentlig uddannelse i psykologi og menneskekendskab for butiksansatte.) Læringsveje/ -former Erhvervsuddannelser og efteruddannelse: Salgsassistent, almindeligvis i supermarked. Kurser arrangeret af kæden. AMU-kurser i samarbejde, salg, service, kommunikation mv. Arbejdspladsbaseret læring: Interne kurser. Oplæring af nye medarbejdere. 15

4. Jobprofil: Supermarked - ansatte i slagter-, fiskeeller bagerafdeling Beskæftigede inden for denne jobprofil udgør 8-10 procent af den samlede gruppe af beskæftigede inden for detailhandel i Storstrøms Amt. Det vurderes, at det nuværende behov for medarbejdere inden for denne jobprofil fastholdes, men at der inden for nogle områder, som f.eks. butiksslagter, er behov for kvalificerede medarbejdere. (Kilde: AF Storstrøm). Eksempler på stillinger: Medarbejdere i større supermarkeder, der har selvstændige slagter-, fiske- eller bagerafdelinger. Arbejdsopgaver nu Fællestræk: Kundebetjening og vejledning. Montretrimning, opfyldning. Oprydning og rengøring. Varebestilling og vurdering af sortiment. Varebehandling, håndtering af datovarer (begrænset holdbarhed). Varebehandling - mindre forarbejdning og pakkeri af friske varer. Mindre dekorationsopgaver. Butiksindretning, arealdisponering efter space management. Vareregistrering og papirarbejde som f. eks. prisændringer. Kontakt til lager. Eksempler på supplerende opgaver: Kontakt med leverandører/sælgere. Salgsfremmende aktiviteter, udstillinger/varepræsentation, etc. Særlige opgaver, som andre funktioner (i kæden) udfører: Marketing. Indkøb. Uddannelsesplanlægning. Særlige opgaver, som kun lederne udfører: Status og analyser. Intern information og bemandingsplaner. Behandling af salgsdata. Budget, økonomistyring og regnskab. Personaleansvar, personalesamtaler m.m. Coaching af medarbejdere. Ansvar: Ansvarlig for friske varer i egen afdeling og for god rådgivning og kundebetjening. 16

Ændringer fremover IT-udviklingen medfører automatisk varebestilling, bogføring, optimering af lagerstyring og logistikken. Selvom der fortsat vil være behov for, at salgsassistenterne vurderer vareudvalget fra dag til dag, da der er tale om varer med begrænset holdbarhed, vil IT-udviklingen betyde en anden vægtning af arbejdsopgaverne. Kunderne ønsker en bedre og mere nuanceret rådgivning, f.eks. vejledning i tilberedning eller viden om varens ernæringsmæssige sammensætning. Der bliver også i stigende grad lagt vægt på, at kunderne kan få en helhedsoplevelse, således at kunden ikke blot tilbydes en pakke kød, men f.eks. et forslag til en middag med opdækning m.m. Kvalifikationskrav nu og fremover Teknisk-faglige kvalifikationer: En faglig viden om og interesse for vareområdet. God fysik: Der er meget tungt arbejde i forbindelse med håndtering af ferskvarer, ophold i kølerum m.m. Håndværksmæssig kunnen (f.eks. ved opsætning af hylder og reoler). Kundevejledning: Kunne besvare kundernes spørgsmål om f.eks. ernæring. Almen-faglige kvalifikationer: Informationssøgning: Indhentning, bearbejdning og viderebringning af relevant information, f.eks. orienteret i kædens tilbudsavis eller information i magasiner og ugeblade om produkter og tilberedningsformer. Overblik: F. eks. vigtigt i forbindelse med varebestilling. Intuition og erfaring: Vigtigt at have en fornemmelse af, hvornår det kan blive nødvendigt at bestille andet eller mindre/mere af en vare. Kommunikation til kunderne: Bruge udtryk, som de forskellige kundegrupper forstår, så man sikrer sig, at kunderne forstår det, man ønsker at kommunikere. Salgsteknikker (spørgeteknik og mersalg). Situationsfornemmelse: At være i stand til at se, hvordan kunden reagerer på forskellige tiltaleformer. Personlige kvalifikationer: Serviceminded. Menneskeforståelse: Være god til at tale med mennesker. Være åben og kunne konversere med kunden, så de får en god oplevelse, f.eks. når man henviser dem fra én afdeling til en anden. Udvise autoritet: Man skal kunne klare mange og forskellige kunderelationer og opretholde en fornuftig balance mellem autoritet og at give kunden ret. Åben og udadvendt: Man skal kunne lide at have med mennesker at gøre. 17

Fremover vil det især være vigtigt at: Være ærlig: I forbindelse med de nye krav, som kunderne stiller til rådgivning, skal man være ærlig med, hvad man ved noget om, og hvornår man skal henvise til andre i varehuset. Læringsveje/ -former Erhvervsuddannelser og efteruddannelse: Salgsassistent. Erhvervsuddannelse som f.eks. slagter eller bager. Uddannelsen som ferskvareassistent vil fremover være en oplagt mulighed2. Kurser arrangeret af kæden, eksempelvis faglige kurser i varekendskab. Kurser i service og salg (spørge- og taleteknik), varepræsentation osv. Branche- og leverandørkurser. E-learning-kurser i f.eks. varekendskab eller i brug af Internettet. Arbejdspladsbaseret læring: Introduktionskurser for nyansatte. Introduktion ved overordnet. Foregår ofte ude i butikken i forbindelse med konkrete opgaver, hvor der skal vejledes, støttes og gives råd. Introduktion ved kollega. 2 Uddannelsen blev etableret i 2004, og de første elever er endnu ikke færdiguddannet 18

5. Jobprofil: Supermarked - leder Beskæftigede inden for denne jobprofil udgør 8-10 procent af den samlede gruppe af beskæftigede inden for detailhandel i Storstrøms Amt. Det vurderes, at det nuværende behov for medarbejdere inden for denne jobprofil fastholdes, men at der vil være et stigende behov for kvalificerede medarbejdere, som kan rekrutteres til lederstillingerne. (Kilde: AF Storstrøm). Eksempler på stillinger: Mellemleder i supermarked eller varehus, varehuschef eller salgsansvarlig i et supermarked. Arbejdsopgaver nu Fællestræk: Vejlede og støtte medarbejdere. Give kritik til medarbejderne, når det er nødvendigt. Opfølgning på butiksdekoration, oprydning, varepræsentation. Opfølgning på omsætningstal. Opfølgning på om spotvarer og avisvarer er synlige og tilgængelige. Afholde møder med interne chefer, mellemledere og salgsansvarlige om omsætning, driftsresultat, butiksindretning, uddannelse, kampagner m.m. Afholde møder med eksterne chefer inden for kæden (f.eks. turnusbesøg i butikkerne, regelmæssige samtaler med overordnet chef). Personalepleje (markere fødselsdage o.a.). Medarbejdersamtaler, herunder uddannelsesplanlægning. Personsamtaler (samarbejdsproblemer, sygdom, etc.). Eksempler på supplerende opgaver: Krisehjælp i tilspidsede situationer (f.eks. beredskabssituationer, tyveri, røveri, brand, overfald, kunder, der overfuser en medarbejder). Ændringer fremover Lederne er udsat for de samme påvirkninger, som medarbejderne i supermarkedskæderne, nemlig at kunderne fremover vil kræve et mere differentieret serviceniveau og en bedre rådgivning. Desuden er der pres på supermarkedskæderne grundet konkurrence fra discountbutikkerne. Kvalifikationskrav nu og fremover Teknisk-faglige kvalifikationer: Lederbaggrund - enten fra detailhandel eller anden branche (f.eks. militæret). Økonomiforståelse (regnskab og budgetlægning). IT-kendskab. Almen-faglige kvalifikationer: Bevare et godt overblik i en hektisk hverdag. 19

Punktlighed - kunne overholde tidsplaner. Kendskab til hele organisationen og butikkens enkelte dele. Mødeledelse. Kunne lægge en strategi og fastholde den i udførelsen. Være tydelig i sine udmeldinger omkring butikkens koncept. Kunne demonstrere en linie i sin ledelsesstil (f.eks. i forhold til at synliggøre en rød tråd i medarbejdernes udviklingsforløb på arbejdspladsen). Personlige kvalifikationer: Kunne træffe hurtige beslutninger. God til at tale med mennesker. God til at give kritik. Være god til at modtage kritik. Kunne spørge ind til og få fat i medarbejdernes kritik såvel som deres idéer. Personlig drive. Kunne mediere mellem forskellige medarbejdere/medarbejdergrupper. Finde den rette ledelsesform i forskellige situationer (vejlede, uddelegere, støtte, instruere, coache). Fremover vil det især være vigtigt at: Fastholde gode medarbejdere. Hjælpe medarbejderne til at blive bedre til kundeservice. Fokus på uddannelse og træning af medarbejdere. Læringsveje/ -former Erhvervsuddannelser og efteruddannelse: De store kæder udbyder interne lederforløb. En lederuddannelse sættes i gang, når en medarbejder ønsker det, og når medarbejderen har vist et talent for jobbet - typisk gennem karriereopstigning inden for supermarkedet. I nogle tilfælde headhuntes medarbejderen fra en anden butik i kæden eller fra konkurrenter. Ledere kan vælge at følge et lederforløb, der består af kurser, der gennemføres over typisk to år. Indhold af et sådant lederforløb kan indeholde følgende kurser: Driftsfaglige kurser, f.eks. IT-kurser VVU i ledelse. Ledelseskurser: Mødeledelse Introkursus for nye ledere Købmandskab Styring 20

Lær at lede dig selv Coaching og delegering Kommunikation Ny som chef Pressekontakt. Arbejdspladsbaseret læring: Ledere kan deltage i kurser i varekendskab som øvrige medarbejdere. Specielle kurser efter behov. Coaching af ledere. Træning i at kunne coache andre. Erfa-møder med ledere fra andre af kædens butikker. 21

6. Jobprofil: Salgsassistent i nærbutik Beskæftigede inden for denne jobprofil udgør 5-7 procent af den samlede gruppe af beskæftigede inden for detailhandel i Storstrøms Amt. Det vurderes, at det nuværende behov for medarbejdere inden for denne jobprofil fastholdes på det nuværende niveau eller falder få procent. (Kilde: AF Storstrøm). Eksempler på stillinger: Medarbejdere i kiosker (f.eks. DSB) og på tankstationer. Arbejdsopgaver nu Fællestræk: Kundebetjening og vejledning. Rådgivning i forbindelse med køb af blandt andet telefonkort, benzin, viskerblade, sprinklervæske og udskiftning af pærer. Salg af håndkøbsmedicin. Hyldetrimning og opfyldning (f.eks. også ved benzinstanderne). Oprydning og rengøring (f.eks. også ved vaskehallen og af toiletter ved tankstationen). Kassebetjening og kasseopgørelse. Prismærkning (på benzintanke ofte flere gange dagligt på benzin- og dieselpriser). Lave skilte eller nye hyldeforkanter. Justering af butikkens indretning. Tilberedning af måltider som f.eks. bage og smøre morgenbrød, tilberede og sælge pølser, brygge kaffe m.m. Pakning af aviser og blade, der skal returneres. Mindre regnskabsopgaver, f.eks. i forbindelse med billetsalg, lotto og lignende. Eksempler på supplerende opgaver: Salgsfremmende aktiviteter, varepræsentation, etc. - ofte i samarbejde med leverandørerne. Dekorationsopgaver. Informere kunder, f.eks. om tog, busser og veje. Varetagelse af ekstra rengøring. Betjening af børsterne i vaskehallerne ved nødstop samt småreparationer. Særlige opgaver, som kun lederne udfører: Forskellige administrationsopgaver. En række opgaver, der knytter sig til økonomi, f.eks. regnskab og udarbejdelse af salgs- og lønstatistikker. Status, svindkontrol og analyser. Intern information. 22

Udarbejdelse af bemandingsplaner. Kontakt til hovedselskabet/kæden. Introduktion til nye medarbejdere. Indkøb, kontakt med leverandører. Varebestilling og vurdering af sortiment. Vareregistrering og lagerstyring. Ansvar: Nogle medarbejdere har ud over kundebetjening og vedligeholdelse af varesortiment ansvar for opdatering af priserne. Ændringer fremover Nyt og/eller bredere varesortiment En del af nærbutikkerne vil få et nyt og/eller bredere varesortiment i fremtiden. Det kan f.eks. være friskbagt brød eller håndkøbsmedicin. DSB-kiosker og DSB-billetsalg er i gang med at blive slået sammen til ét butikskoncept KORT og GODT, hvilket betyder, at medarbejderne skal samarbejde om både at sælge billetter og varer som f.eks. cigaretter, telefonkort, chokolade og pølser. Der vil således være en del medarbejdere, der skal kvalificere sig til at varetage salg af de nye varesortimenter, hvilket bl.a. kan omfatte en større IT-viden, et kendskab til flere produkter samt en højere grad af rådgivning af kunderne. Færre job eller nye jobåbninger? Benzinstationerne er prægede af priskrige i disse år. Da der til stadighed kommer nye miljøkrav på området, som kræver store investeringer, vil det være med til at øge konkurrencen. Dette vil dels betyde, at der kommer flere fusioner, og dels at en del tankstationer vil få vanskeligt ved at overleve. Dette gælder ikke mindst de stationer, der ikke er en del af en kæde. Avancen på benzin er forholdsvist lav, så en væsentlig del af indtjeningen kommer via detailsalget og vaskemaskinen. Der vil fremover i endnu højere grad blive satset på selvbetjening, og medarbejderne skal udvikle deres kompetencer til at gennemføre mersalg. Kvalifikationskrav nu og fremover Teknisk-faglige kvalifikationer: Salgskvalifikationer, herunder evne til at skabe mersalg. Håndværksmæssig kunnen - og lyst til at løse mindre tekniske opgaver (tankstation). Almen-faglige kvalifikationer: Tale, læse og skrive dansk. 23