Indholdsfortegnelse: Baggrund... 4 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 5 Kortfattet beskrivelse af begreber fra KFUM-Spejdernes organisation... 5 Metode... 6 Empiri... 6 Teori... 7 Begrebsdefinitioner:... 7 Gruppe opgavens definition... 7 Team opgavens definition... 7 Gruppens udviklingsfaser... 7 Koblingen til gruppen... 10 Narrativer i organisationer... 10 Analyse... 12 Opfatter ledergrupperne sig som gruppe eller team?... 12 Har opfattelsen betydning for, om den enkelte spejderleder oplever en forpligtende tilknytning en kobling, til spejdergruppen?... 13 Hvordan opfatter ledergrupperne sproget og KFUM-Spejderens historie, i forhold til at arbejde med udvikling af teams?... 14 Konklusion... 15 Perspektivering... 17 Litteraturliste... 18 Bøger... 18 Internet... 19 Bilag 1... 20
Kære leder hos.... 20 Bilag 2... 22 Samlede svar fra spejdergruppe 1... 22 Bilag 3... 24 Samlede svar fra spejdergruppe 2... 24 Bilag 4... 26 Samlede svar fra spejdergruppe 3... 26 Underskriftark... 28
Baggrund Den vigtigste resurse for en frivillig organisation som KFUM-Spejderne i Danmark 1 er de frivillige spejderledere, som uge efter uge sørger for at medlemmerne af organisationen bliver tilbudt spejderaktiviteter. Derfor er det en konstant og stor udfordring at skabe en organisation, som kan tiltrække og fastholde spejderledere. Spejderideen blev grundlagt af Robert Baden Powel 2, der var officer i den britiske hær, derfor har KFUM-spejderne mange begreber fra militæret indarbejdet i organisationsstrukturen, sit sprogbrug og sin kultur. 28. september 2010 fejrede KFUM-Spejderne 100 års fødselsdag og den organisationsstruktur og de begreber, der var grundlaget for 100 år siden, er stadig de byggesten, som organisationen arbejder med i dag. Men organisationsstrukturen og begreberne bliver ofte sat til debat, da de personer der i dag er spejderledere, er opvokset i informationssamfundet, er individorienterede og har arbejdet i projektgrupper i skolen. Derfor giver den, ofte meget hierarkiske organisation, ikke altid mening for dem. Når jeg som ansat udviklingskonsulent hos KFUM-Spejderne møder spejdergrupper der søger hjælp, enten fordi de er i krise, eller ønsker at udvikle sig, giver det derfor ofte mening at udfordre organiseringen og prøve om principperne bag adhockratiet 3, netværksorganisering 4 og teamarbejde kan bruges til at komme gennem krisen eller videreudvikle spejdergruppen. Mange, spejdere og udeforstående, vil mene at netop spejderideen fordrer teamarbejde, hvilket dog ikke altid er ensbetydende med, at alle ledergrupper hos KFUM- Spejderne har indarbejdet teamarbejde i deres lokale spejdergruppe, de har blot arbejdet med den kendte organisering. Jeg vil ud fra definitioner på en gruppe og et team i denne opgave analysere, om ledergrupperne i tre spejdergrupper fungerer som gruppe eller team, om den enkelte leder oplever en forpligtende tilknytning til spejdergruppen og om sprog og historie er en blokering for at arbejde med udvikling af teamarbejde. 1 Kilde 6: http://www.spejdernet.dk/om_os/hvem_er_vi.aspx 2 Kilde 7: http://www.denstoredanske.dk/livsstil,_sport_og_fritid/turisme_og_fritid/spejderbev%c3%a6gelser/ Robert_Baden-Powell 3 Kilde 4: side 235 4 Kilde 4: side 279 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 4
Problemformulering Jeg vil i opgaven undersøge følgende hovedspørgsmål: Hvor indarbejdet er teamarbejde i de ledergrupper som er i spejdergrupperne? og efterfølgende opstille forslag til næste skridt for udvikling af teamarbejde. For at besvare hovedspørgsmålet benytter jeg i opgaven tre delspørgsmål, som jeg vil analysere: Opfatter ledergrupperne sig som gruppe eller team? Har opfattelsen betydning for, om den enkelte spejderleder oplever en forpligtende tilknytning en kobling, til spejdergruppen? Hvordan opfatter ledergrupperne sproget og KFUM-Spejderens historie, i forhold til at arbejde med udvikling af teams? Afgrænsning KFUM-Spejdernes strategi, mission, vision og målsætninger, vil ikke blive beskrevet eller analyseret og opgaven vil ikke forholde sig til den enkelte spejderleders motivation. Lederstilens betydning, autoritær eller demokratisk, for udvikling af teamarbejde vil heller ikke blive analyseret i denne opgave, da målet er at analysere om ledergrupperne agerer som gruppe eller som team og ikke den enkelte spejderleders måde at agere på. Kortfattet beskrivelse af begreber fra KFUM-Spejdernes organisation I opgaven vil indgå begreber som er hentet fra KFUM-Spejdernes organisation. Her en kort beskrivelse af de i opgaven anvendte. Spejdergruppen er det ord der bruges for at beskrive en lokal samling af spejdere (eks. Frederiksberg gruppe) og har ikke sammenhæng med opgavens definition for en gruppe. Spejdergrupper er suveræne i deres ledelse og styres af et grupperåd (bestyrelse) som har ansvar for alle forhold vedrørende spejdergruppen. Spejdergrupperne kobler sig til hovedorganisationen KFUM-Spejderne i Danmark Ledergruppen er betegnelsen for det samlede antal ledere i spejdergruppen. Gruppelederen er den leder i spejdergruppen, der er leder for de andre ledere udgør sammen med en valgt forældrerepræsentant og kassereren spejdergruppens øverste ledelse. Spejderlederen er den voksne person, som er leder for en enhed af børn (eks. spejdertroppen). Organisationen arbejder også med begrebet assistent som i klassisk stil er underordnet lederen. I opgaven vil jeg kun benytte begrebet spejderleder, da der i opgavens sammenhæng ikke er forskel på, om man er leder eller assistent. Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 5
Metode I dette afsnit vil opgavens metode og empiri blive beskrevet. Herefter følger en gennemgang af opgaven teori. Jeg vil med udgangspunkt i en analytisk tankegang benytte en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til tre udvalgte spejdergrupper og jeg vil analysere svarene med udgangspunkt i opgavens definition på hhv. en gruppe og et team, samt sammenholde dette med en model til beskrivelse af gruppens udviklingsfaser. Den enkelte persons koblingsstyrke til gruppen vil jeg vurdere ud fra 4 faktorer og sprogets indvirkning vil jeg analysere med udgangspunkt i, hvilken betydning dette kan have for udvikling af teamarbejde. Empiri Som grundlag for min analyse har jeg benyttet et kvantitativt spørgeskema. Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse er valgt da den giver de enkelte respondenter lejlighed til at svare enkeltvis uden påvirkning af de svar andre respondenter giver. Det at undersøgelsen er kvantitativ giver desuden mulighed for at svarene kan sammenlignes. For at tilgodese behovet for at uddybe sit svar er der på spørgeskemaet givet plads til at underbygge sine svar i et tekstfelt. Spørgeskemaet er sendt til spejderledere i tre spejdergrupper. Spejdergrupperne er valgt ud fra mit brede kendskab til spejdergrupper rundt i landet. Valget er faldet på disse tre grupper da min opfattelse er, at disse viser diversiteten indenfor KFUM-spejdergrupper i hele landet. De tre spejdergrupper er alle velfungerende, har eksisteret i mange år, og de er medlemsmæssigt stabile. De er alle lokaliseret i region hovedstaden. I opgaven vil jeg benævne de tre spejdergrupper som spejdergruppe 1, 2 og 3. Respondenter vil optræde som: respondent 1.1. respondent 1 fra spejdergruppe 1. Respondenter og spejdergruppernes navne vil ikke indgå i opgaven. Jeg har valgt at anonymisere spejdergrupper og respondenter ud fra en tankegang om, at de i opgaven er arketyper og for at gøre det muligt at formidle opgavens problemstilling, analyse og konklusion, uden at de deltagende spejdergrupper og respondenter kan genkendes. Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 6
Teori Opgavens teori består af begrebs definitioner på en gruppe og et team. Begrebsdefinitioner: Præsentation af opgavens definition af hhv. en gruppe og et team. Gruppe opgavens definition En gruppe er et antal mennesker fra to og opefter, som udover et fælles mål er kendetegnet ved: 1. En række synlige faktorer, såsom interaktionshyppighed, social struktur, fælles sprog og symboler eller 2. Gruppens indre liv, dens forståelse af sig selv som en social enhed. Dette målt ved gruppens identitet, tiltrækning og sammenhold 5. En definition på en gruppe i denne opgave vil derfor være: Et antal mennesker, på to eller flere som har et fælles mål og en række synlige faktorer såsom interaktionshyppighed, social struktur, fælles sprog og symboler eller at gruppen har en egen forståelse af at være en social enhed. Team opgavens definition Et team er et lille antal mennesker med supplerende færdigheder, som med gensidig ansvarlighed og involvering, forpligter sig til at gennemføre et fælles mål 6. Den markante forskel på grupper og teams er den personlige ansvarlighed og involvering, samt at man ikke blot har et fælles mål, men at man forpligter sig til at nå det fælles mål. Gruppens udviklingsfaser Grupper der sættes sammen gennemgår forskellige faser i deres udvikling. Referencen i denne opgave vil være Bruce Tuckman s model fra 1965 gengivet i Ledelsesspecialisering navigering i kaos 7 Modellen beskriver fem faser: Forming, Storming, Norming, Preforming og Adjourning. 5 Kilde 1: side 184 6 Kilde 1: side 186 7 Kilde 1: side 210 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 7
Når gruppen starter sin rejse mod udvikling af teamarbejde vil gruppen opleve nogle faser som meget opslidende, da grænser og normer vil blive prøvet af og den enkelte vil blive udfordret. Det er med overlæg at ordet gruppe anvendes her, da det først er i modellens 4. fase: preforming, at man kan tale om teamarbejde. Fig. 1, Lund, Overgaard Nielsen & Søgård Hansen, 1. udg, 2009, Academica, side 210 Gennemgang af de enkelte faser: Forming: Gruppen er endnu ikke et team. Gruppen har fokus på at udforske hinanden og etablere normer og regler for gruppen. Gruppen bruger også tid på at positionere sig overfor hinanden. Det gælder om at vise, hvem man er, og hvad man står for. Man er ofte venlig og høflig og udviser ofte en del usikkerhed. Storming Turbulens og konflikter præger gruppen. Medlemmerne af gruppen begynder at forhandle med hinanden om hvad den enkelte ønsker at få ud af arbejdet i gruppen. Der kan være ret store forskelle, ligesom følelser og produkt kan blive blandet sammen. Den enkelte har fokus på sig selv, og sine mål, hvorfor det kan blive tydeligt, at ikke alle vil i samme retning. Der kan opstå fraktioner, og ledelsen af gruppen er endnu ikke defineret, hvorfor ingen anerkender, hvis nogen forsøger at tage ledelsen. Det centrale i fasen er at få afstemt forventninger og normer. Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 8
Norming Gruppen er nu på vej mod at blive et team. Der udvikles nære personlige forhold og venskaber. Gruppen bliver fokuseret på, hvordan opgaven skal løses hvem gør hvad? Normer og roller bliver nu etableret. Det centrale bliver, at alle nu får indfriet sine forventninger eller at håndtere, hvis dette ikke sker. Organiseringen er ved at falde på plads, og der etableres politikker og systemer. Preforming Den modne gruppe, som kan betegnes som team. Gruppen, eller teamet - når de mål de har sat. Teamet er dannet ved at gruppen har gennemløbet de forgående faser og har altså et godt afsæt for at arbejde sammen. I denne fase er der fokus på at koordinere den enkeltes bidrag til gruppens opgaver. Medlemmer vil opleve at det kunne jeg ikke have gjort bedre. Ikke alle grupper når til denne fase, men kan hænge fast i en tidligere fase, hvor tiden stadig bliver brugt på konflikter og afklaring af normer og normer. Adjourning Dette er gruppens sidste fase. Gruppen har nået sine mål og opløses, for at nye grupper kan starte sin rejse mod teamarbejde. Fokus er at få gruppen til sammen at reflektere over, hvad de har opnået sammen. Teamets medlemmer kan opleve sorg og have svært ved at give slip, men denne fase må ikke springes over. Den skal som de andre faser tilgodeses og have tid. Man kan ellers opleve at teamets medlemmer vil søge tilbage til gamle teamkonstellationer, når udvikling af nye teams volder besvær. Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 9
Koblingen til gruppen I en frivillig organisation er det en stor udfordring at fastholde spejderledere. Gruppelederen har f.eks. ikke som i kommercielle virksomheder den formelle ledelsesret. Koblingen til spejdergruppen skal altså ske ved hjælp af andre ting. Lund, Overgaard Nielsen & Søgård Hansen beskriver fire faktorer man kan have fokus på, for at være bevidst om den enkeltes kobling til gruppen. A. Loyalitet indadtil og udadtil. B. Prioritering af forpligtelsen i denne gruppe fremfor andre grupper. C. Forholdet mellem graden af personlig deltagelse og samlet personlig udbytte (kompetence udfoldelse og kompetencegrad jf. situationsbestem ledelse) D. Viljen til at deltage i gruppeopbyggende og vedligeholdelsesaktiviteter (jf. situationsbestemt ledelse) 8 Gruppelederen har et ansvar for at holde øje med disse faktorer hos den enkelte spejderleder og evt. igangsætte initiativer for at sikre koblingen, det er i denne sammenhæng gruppelederen kan inddrage situationsbestemt ledelse. I opgaven er faktorerne anvendt til at analyse, om den enkelte spejderleder oplever en kobling til sin ledergruppe, for derefter at kunne analysere om den enkelte tager ansvar jævnfør opgavens definition på et team. Narrativer i organisationer Opgaven har den antagelse, at sprog og historie har betydning for den måde personer indgår i organisationer. Derfor inddrager jeg Gitte Halsebos beskrivelse af narrativer i organisationer 9. Narrativer eller historiefortælling er en måde at organisere vores oplevelser på og skabe mening gennem social forhandling 10. Dette beskriver Gitte Haslebo som den tankegang, der ligger bag opfattelsen af historiefortællingen i socialkonstruktivismen, hvilket er det opgaven vil forholde sig til. 8 Kilde 1: side 213 9 Kilde 2: side 71-86 10 Kilde 2: side 76 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 10
Grunden til, at historiefortælling er interessant i opgavens kontekst, er at en gruppe i sin udvikling af teamarbejde, som beskrevet, kan opleve frustration og konflikter, indtil de har afstemt normer og roller. Som jeg ser det, er det i konsulentarbejde i organisationer ikke opgaven at få fortalt individuelle livshistorier.derimod er der et stort behov for at finde nye vej til at fortælle historier om lederens og medarbejderens medlemskab af organisationen 11 Processen med at forstå hinandens normer og roller sker bl.a. gennem sproget. Min personlige erfaring som konsulent giver mange eksempler på dette. Når fx et nyt spejderlederemne melder sig, får denne besked om at vedkommende skal indgå i tropsstaben. I organisationer er det interessant at lægge mærke til, at nogle langtidsholdbare historier overleveres til nyansatte organisationsmedlemmer, der efterfølgende lærer at fortælle dem på en så levende måde, at man tror at de selv har været med, da begivenhederne udspandt sig 12. Beskeden betyder, at vedkommende skal være spejderleder i spejdertroppen og indgå i ledergruppen der, men ordet tropsstaben kan virke uforståeligt for personer, som ikke kender sproget hos KFUM-Spejderne. Pointen er snarere, at historien samskabes i interaktion mellem aktører i den givne kontekst 13 Antagelsen er derfor, at hvis sproget var mere nutidigt og let at forstå, så kunne nye spejderledere lettere indgå i den allerede skabte kontekst. Gruppen er defineret i den formelle organisation. De historier der fortælles er skabt i de indbyrdes relationer, og den måde, den enkelte historie fortælles på, vil påvirke den fremtidige relation 14. 11 Kilde 2: side 78 12 Kilde 2: side 81 13 Kilde 2: side 77 14 Kilde 2: side 80 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 11
Analyse I det følgende vil jeg i min analyse sammenstille svar på spørgeskemaundersøgelsen med de spørgsmål opgaven stillede. Analysen tager afsæt i de tre delspørgsmål fra problemformuleringen og sammenstiller dem med opgavens teori og definition af hhv. en gruppe og et team. Afsnittet bliver afsluttet med en konklusion og en perspektivering. Ledergrupperne i tre spejdergrupper har fået tilsendt et spørgeskema som vedlagt i bilag 15. 12 spejderledere har svaret, tre fra spejdergruppe 1 16, fire fra spejdergruppe 2 17 og fem fra spejdergruppe 3 18. Spejderlederne har fået 14 spørgsmål med udgangspunkt i opgavens delspørgsmål og har taget stilling til om de var; enig, næsten enig, nærmest uenig eller uenig i de opstillede udsagn. Derudover har der været mulighed for at give sin kommentar, hvilket flere har benyttet sig af. I analysen vil svarene fra hver enkelt spejdergruppe blive gennemgået et ad gangen. Opfatter ledergrupperne sig som gruppe eller team? Svarene fra spejdergruppe 1 tegner et billede af en gruppe og ikke et team. På spørgsmålet Det er min oplevelse, at vi i vores spejdergruppe har et mål for, hvad vi vil lokalt 19 er respondenterne helt enige om, at det har de ikke. Dette efterlader et billede af en ledergruppe som, firkantet set i forhold til opgavens definition, ikke er en gruppe, da målet for deres arbejde ikke er defineret. Det er dog min vurdering, at de i kraft af det overordnede mål, spejderideen og det at de har en række synlige faktorer, såsom interaktionshyppighed, social struktur og fælles symboler kan opfattes som gruppe, jævnfør opgavens definition. På spørgsmålet Det er min oplevelse, at lederne i min gruppe har fokus på arbejdet med børnene og ikke så meget på ledergruppens trivsel 20 er de i spejdergruppe 1 helt enige i, at fokus er på børnearbejdet, hvorfor det er min vurdering, at denne ledergruppe ikke er et team. I ledergruppen i spejdergruppe 2 er man enig eller næsten enig i, at man har et mål for arbejdet, og der er samme enighed i spørgsmålet Det er min oplevelse, at vi i vores ledergruppe supplerer hinanden i.f.t. det vi hver især er gode til 21 Det er derfor min vurdering, at der er tale om et team. 15 Bilag 1, Kære leder hos 16 Bilag 2, Samlede svar fra spejdergruppe 1 17 Bilag 3, Samlede svar fra spejdergruppe 2 18 Bilag 4, Samlede svar fra spejdergruppe 3 19 Bilag 2: Samlede svar fra spejdergruppe 1 20 Bilag 2: Samlede svar fra spejdergruppe 1 21 Bilag 3, Samlede svar fra spejdergruppe 2 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 12
Dog kan man ikke sige, at de er nået til stadiet preforming, da ledergruppen ikke er enig i, om de har fokus på ledergruppens trivsel eller børnearbejdet. Det er derfor min vurdering, at ledergruppen er et sted mellem storming og norming, dog overvejende norming, da de på spørgsmålet Min oplevelse er, at den samlede ledergruppe støtter og hjælper hinanden, alle svarer enig eller næsten enig. Det er min vurdering, at dette giver et billede af en ledergruppe, som er ved at udvikle nære personlige forhold og venskaber. Ledergruppen i spejdergruppe 3 er næsten enig eller nærmest uenig om det fælles mål. Det er altså ikke alle der oplever, at der er et fælles mål, hvilket ifølge min vurdering peger på, at de er en gruppe som har en række synlige faktorer, såsom interaktion hyppighed, social struktur og symboler 22. Svaret på spørgsmålet Det er min oplevelse, at alle i ledergruppen oplever en personlig forpligtelse til at nå det samme mål 23, hvor de fleste i ledergruppen er enig eller nærmest enig, giver et billede af, at gruppens indre liv, dens forståelse af sig selv som en social enhed 24 også findes. Derfor er det min vurdering, at ledergruppen fungerer som gruppe. På spørgsmålet om, hvorvidt der er fokus på børnearbejdet eller ledergruppens trivsel, er ledergruppen næsten enig eller nærmest uenig, hvorfor min samlede vurdering er, at de endnu ikke er et team. En samlet vurdering på de tre spejdergrupper viser, at kun én af ledergrupperne er på vej mod at blive et team. De to andre ledergrupper tilhører definitionen gruppe, hvor det dog er min vurdering, at spejdergruppe 3 også kunne være i en begyndende forming fase, da de oplever en social forpligtelse og en forpligtelse til at nå samme mål. Har opfattelsen betydning for, om den enkelte spejderleder oplever en forpligtende tilknytning en kobling, til spejdergruppen? På spørgsmålet Det er min oplevelse, at alle i ledergruppen prioriterer spejdergruppen højt og stiller op når det er nødvendigt 25, er man i spejdergruppe 1 nærmest uenig eller uenig, ligesom ingen er enige i spørgsmålet Det er min oplevelse, at alle prioriterer sociale arrangementer for ledergruppen højt 26. Dette viser efter min vurdering en meget løs kobling til ledergruppen. Mens spørgsmålet Det er min oplevelse, at jeg personligt får meget ud af at være i spejdergruppen 27 hvor flest er enige, fører til den vurdering, at koblingen sikres gennem det personlige udbytte. 22 Kilde 1: side 184 23 Bilag 4, Samlede svar fra spejdergruppe 3 24 Kilde 1: side 184 25 Bilag 2, Samlede svar fra spejdergruppe 1 26 Bilag 2, Samlede svar fra spejdergruppe 1 27 Bilag 2, Samlede svar fra spejdergruppe 1 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 13
I spejdergruppe 2 svarer alle respondenter positivt på spørgsmålet Det er min oplevelse, at vi i ledergruppen er loyale overfor hinanden 28 samtidig med, at flest er enige i, at de får meget personligt ud af at være i spejdergruppen. Det er derfor min vurdering, at der er en stærk kobling til ledergruppen i denne spejdergruppe, da både det personlige og det kollegiale vægtes højt. Det er min vurdering, at spejderlederne i spejdergruppe 3 oplever en stærk kobling også, da de på spørgsmålet om, hvorvidt man prioriterer spejdergruppen højt, alle er enige eller næsten enige. Derudover er de fleste nærmest enige i, at man får meget personligt ud af at være i spejdergruppen. Ved analysen af koblingsstyrken til spejdergruppen er det min vurdering, at det i spejdergruppe 1 og 2 er det personlige udbytte, der sikrer koblingen. Dog oplever ledergruppen i spejdergruppe 2 også en kobling ved det, at man er loyal overfor hinanden. I spejdergruppe 3 er flest kun næsten enige i, at det er det personlige udbytte, der betyder mest for den enkelte. Min samlede vurdering er derfor, at det er ledergruppen i spejdergruppe 2, der har den kraftigste koblingsstyrke. Hvordan opfatter ledergrupperne sproget og KFUM-Spejderens historie, i forhold til at arbejde med udvikling af teams? På spørgsmålene om det sprog, der peger tilbage på oprindelsen indenfor militæret Det er min oplevelse, at et ord som stab ikke passer til den tid vi lever i. Det er et levn fra gammel tid 29 og Det er min oplevelse, at det at Robert Baden Powel var officer i den britisk hær har præget spejderbevægelsen så den opfattes militaristisk 30, er ledergruppen i spejdergruppe 1 ikke enige der er flest der er uenige, mens én er enig. På spørgsmålet Det er min oplevelse, at ord som projektarbejde og teamorganisering ville gøre spejdergruppen mere attraktiv for nye ledere 31 er svarene også spredt. Ingen er dog uenige. På baggrund af disse svar er det min vurdering, at spejderlederne i spejdergruppe 1 ikke mener, sproget har betydning for ledergruppens måde at agere på. I ledergruppen i spejdergruppe 2 er svarene på spørgsmålet om ordet stab og om den historiske baggrund i militæret også spredt, flest er dog nærmest uenig. På spørgsmålet om, hvorvidt brug af ordene projektarbejde og teamorganisering ville gøre spejdergruppen mere attraktiv for nye ledere, er svarene fordelt mellem næsten enig og nærmest uenig. 28 Bilag 3, Samlede svar fra spejdergruppe 2 29 Bilag 2, Samlede svar fra spejdergruppe 1 30 Bilag 2, Samlede svar fra spejdergruppe 1 31 Bilag 2, Samlede svar fra spejdergruppe 1 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 14
Min vurdering om sprogets betydning for ledergruppen i spejdergruppe 2 er næsten den samme som for spejdergruppe 1, dog med den tilføjelse at ingen svarer uenig på spørgsmålene Det er min oplevelse, at den måde, vi taler om spejdergruppen på, fremmer samarbejde og gør, at den enkelte leder har lyst til at være leder hos os 32. I ledergruppen i spejdergruppe 3 er der en lille overvægt af nærmest uenig eller uenig på de to spørgsmål om hhv. ordet stab og den historiske baggrund i militæret, men der er derimod næsten enighed om, at indførsel af ord som projektarbejde og teamorganisering ville virke tiltrækkende på nye spejderledere. Min vurdering er derfor, at spejdergruppen både er opmærksom på, at projektarbejde og teamarbejde er vigtigt, men også at ledergruppen mener, at de kendte ord og historien kan indgå sammen med de nye begreber. En samlet vurdering af de tre spejdergrupper peger på, at ingen af spejdergrupperne mener, at sproget har stor betydning for måden, den enkelte ledergruppe agerer på. Konklusion I opgavens konklusion vil jeg på baggrund af de samlede svar fra de tre analyserede spejdergrupper besvare opgavens hovedspørgsmål Hvor indarbejdet er teamarbejde i de ledergrupper som er i spejdergrupperne?, samt opstille forslag til næste skridt for udvikling af teamarbejde. Min vurdering af spejdergruppe 1 er, at alle er enige om at de ikke har et fælles mål, hvilket må anses for at kunne give ledergruppen og måske hele spejdergruppen udfordringer. Spejderledernes kobling hænger sammen med det personlige udbytte, hvorfor det altså er overladt til den enkelte at sikre koblingen. Sproget vurderer ledergruppen ikke som havende nogen betydning for tiltrækning af nye spejderledere. Det sidste kan ikke overraske, da man i denne spejdergruppe ikke ser det som en fælles opgave at sikre ledergruppens trivsel og dermed indirekte måske spejdergruppens overlevelse. Det er min vurdering, at denne spejdergruppe ikke arbejder med udvikling af teamarbejde. Med denne nye viden, jeg gennem opgaven her har fået om denne spejdergruppe, kunne det som konsulent være oplagt at tilbyde spejdergruppen et udviklingsforløb med det formål at opsætte mål og få startet forming fasen op, for også at sikre en bedre kobling til spejdergruppen. 32 Bilag 3, Samlede svar fra spejdergruppe 2 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 15
Min vurdering af spejdergruppe 2 er, at den er ved at have overstået storming fasen og er på vej ind i norming fasen. Ledergruppen er altså endnu ikke i preforming fasen, hvor teamarbejdet er udviklet, hvorfor der stadig er en del at arbejde med indenfor personlige forhold, normer og roller. I denne spejdergruppe oplever spejderlederne en stærk kobling. De synes, at det kollegiale fungerer godt, og at den personlige tilfredsstillelse bliver indfriet. I denne ledergruppe mener lederne heller ikke, at sproget har den store betydning for arbejdet med at udvikle teams. Det er min vurdering, at ledergruppen er så godt i gang med udviklingen af teamarbejde, at de kunne tage på teambuilding med det formål at få skabt nære personlige forhold, og da koblingen opleves stærk, er det min vurdering, at ledergruppen forholdsvis hurtigt ville kunne nå preforming fasen. Ledergruppen i spejdergruppe 3 er, ifølge min vurdering, i gang med forming fasen og oplever samtidig en stærk kobling. I forhold til sproget er de den eneste af de tre spejdergrupper, som har en holdning til, at sproget kunne udvikles for at tiltrække nye spejderledere. Det sidste forstærker billedet af en ledergruppe, der er i gang med at udvikle teamarbejde. Denne spejdergruppe kunne være på vej mod preforming fasen. I denne ledergruppe skal man holde øje med, at udviklingen fortsætter, og at ledergruppen ikke går i stå, når frustrationerne melder sig i løbet af forming og storming fasen. Ingen af de tre spejdergrupper vurderer, at sproget har stor betydning for tiltrækning af nye spejderledere. Det er måske ikke meget overraskende, at spejderlederne ikke kan overskue dette forandringsprojekt, især set i lyset af at mange af spejderlederne er opvokset med sproget og opfatter det som helt naturligt og nutidigt, selvom udefrakommende ville opleve det anderledes. Opgaven fremstiller tre spejdergrupper, der er på hver deres stadie i udviklingen af teamarbejde. De forskellige stadier understreger, hvor vigtigt det er at være bevist om, hvor man er og ikke mindst tage stilling til, hvad man kan gøre for at komme i gang med udviklingen af teamarbejde. Analysen af koblingsstyrken til ledergruppen viser ifølge min vurdering, at de ledergrupper, der arbejder med udvikling af teamarbejde, har en stærkere kobling, end den spejdergruppe der ikke arbejder med udvikling af teamarbejde. Netop derfor er det vigtigt at tage stilling til næste skridt i udviklingen af teamarbejde, da det vil virke fastholdende og måske endda tiltrække nye frivillige spejderledere. Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 16
Perspektivering Som beskrevet i konklusionen kan analysen af Hvor indarbejdet er teamarbejde i de ledergrupper som er i spejdergrupperne? bruges til flere formål. I opgaven har jeg beskrevet mine anbefalinger for det næste skridt i udviklingen af teamarbejde for hver enkelt spejdergruppe. Den anerkendende metode 33 kunne inddrages ved alle de nævnte udviklingsaktiviteter. Her kunne man med udgangspunkt i de fire faser metoden består af; Discovery, Dream, Design og Destiny, få ledergrupperne til at undersøge hvad de allerede kan. De kan derefter drømme om deres fremtid samt i design og Destiny faserne udvælge og opsætte handlinger der ville bringe dem videre i arbejdet med udviklings af teamarbejde. Nogen gange beskrives 4D modellen også som en 5D model hvor den femte; definition er defineret som udgangspunktet for de 4 andre faser. Definition fasen er det jeg i opgaven beskriver som næste skridt. Analysen kan altså bruges som værktøj for mig som konsulent og mine kollegaer. I organisationen KFUM-Spejderne i Danmark kan opgaven bruges som indlæg i debatten om, hvor højt det skal prioriteres lokalt og nationalt at arbejde med udviklingen af teamarbejde. Som beskrevet er det min vurdering, at forandringen af sproget rummer så store forandringer, at de enkelte spejderledere ikke kan forholde sig til dette. Derfor kunne man arbejde videre med dette som en forandringsopgave og inddrage elementer fra den humanistiske ændringsstrategi 34 for derigennem at skabe forandring af KFUM-spejdernes sprog - dette gennem selvrefleksion, læreprocesser og identitetsskabelse. 33 Kilde 3: side 32 34 Kilde 5: side 78 Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 17
Litteraturliste Bøger Kilde 1: Lund, Overgaard Nielsen & Søgård Hansen, 1. udg., 2009, Academica Ledelsesspecialisering, navigering i kaos, side 184, 186, 210, 213 Kilde 2: Gitte Haslebo, 1. udg., 2010, Dansk psykologisk forlag Relationer i organisationer, side 71-86, 76, 77, 78, 80, 81 Kilde 3: Maje Loua Halebo og Danielle Bjerre Lyndgaard, 1 udg., 2009, Dansk psykologisk forlag, Anerkendende ledelse, side 32 Kilde 4: Kjær, Skriver og Stavnstrup, 4. udg. 2008, Trojka, Organisation, side 235, 279 Kilde 5: Finn Borum 1. udg. 1995, Handelshøjskolens forlag Strategi for organisationsændring Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 18
Internet Kilde 6: http://www.spejdernet.dk/om_os/hvem_er_vi.aspx Kilde 7: http://www.denstoredanske.dk/livsstil,_sport_og_fritid/turisme_og_fritid/spejderbev%c3%a6gel ser/robert_baden-powell Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 19
Bilag 1 Kære leder hos. Som en del mit arbejde som udviklingskonsulent for KFUM-Spejderne er jeg i gang med en lederuddannelse. I den forbindelse skal jeg skrive en opgave om det at arbejde i en gruppe eller et team. For at jeg kan analysere om ledere i spejdergrupper arbejder mest som gruppe eller team, har jeg valgt 3 spejdergrupper som jeg beder besvare en række spørgsmål. Det tager max. 10 min at svare på, og jeg håber du vil hjælpe mig. Du og gruppen er sikret fuld anonymitet du sender svarene til mig og det er kun mig der ved de er fra dig. Hverken mit uddannelsessted eller personer i KFUM-Spejderne vil få information om hvem der har svaret hvad. I opgaven vil man blot optræde som respondent eller spejdergruppe 1, 2 eller 3. Jeg har aftalt med din gruppeleder at det er i orden I er med i min lille undersøgelse, og jeg håber du vil hjælpe mig, ved at returnere vedhæftede spørgeskema senest d. 28. oktober. Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Svar på spørgsmålene ved at sætte kryds ved om du er: Enig, Næsten enig, Nærmest uenig eller Uenig. Svar hvad der er din oplevelse ikke hvad du tror andre mener. Ordet ledergruppen er et udtryk for det samlede antal ledere i gruppen. Dem der sidder om bordet når i holder ledermøde! Spørgsmål Enig Næsten enig Grupper og teams 1 Det er min oplevelse at vi i vores spejdergruppe har et mål for hvad vi vil lokalt 2 Min oplevelse er at den samlede ledergruppe har det godt sammen socialt 3 Min oplevelse er at den samlede ledergruppe støtter og hjælper hinanden 4 Det er min oplevelse at alle i ledergruppen oplever en personlig forpligtelse til at nå det samme mål 5 Det er min oplevelse at lederne i min gruppe har fokus på arbejdet med børnene og ikke så meget på ledergruppens trivsel Nærmest uenig Uenig Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 20
6 Det er min oplevelse at vi i vores ledergruppe supplerer hinanden i.f.t. det vi hver især er gode til. Kobling til spejdergruppen 7 Det er min oplevelse at vi i ledergruppen er loyale overfor hinanden 8 Det er min oplevelse at alle i ledergruppen prioritere spejdergruppen højt og stiller op når det er nødvendigt. 9 Det er min oplevelse at jeg personligt får meget ud af at være spejdergruppen. 10 Det er min oplevelse at alle prioriterer sociale arrangementer for ledergruppen højt. Sproget 11 Det er min oplevelse at et ord som stab ikke passer til den tid vi lever i. Det er et levn fra gammel tid. 12 Det er min oplevelse at det at Robert Baden Powel var officer i den britisk hær har præget spejderbevægelsen så den opfattes militaristisk. 13 Det er min oplevelse at ord som projektarbejde og teamorganisering ville gøre spejdergruppen mere attraktiv for nye ledere 14 Det er min oplevelse at den måde vi taler om spejdergruppen på fremmer samarbejde og gør at den enkelte leder har lyst til at være leder hos os. Har du noget du gerne vil underbygge dine svar med, eller noget du syntes der er vigtigt jeg får med, så skriv det her: Send dine svar retur senest 28. oktober til: morten@kfumspejderne.dk TAK for hjælpen! Lederskab, Niels Brock efterår 2010, hold nr. k10vules2481 Side 21