Skriftlig prøve i Psykologi Opgave nr. 2 Roskilde Pædagogseminarium 21. januar 2005 Studerendes eksamensnummer: 122
Indhold Indledning.. s. 3 Problemstillinger... s. 4 Problemformulering.. s. 5 Sociale Relationer s. 5 Social kompetence/intelligens s. 7 Sammenfatning. s. 10 Litteraturliste.. s. 11 Bilag s. 12-2 -
Indledning Jeg har valgt opgave nr. 2 da jeg synes, at de pædagogiske læreplaner er et godt tiltag, da der opsættes nogle gode temaer, som er en vigtig del af arbejdet i bl.a. børnehaver. Læreplanerne tvinger os på en måde til at tænke mere over, hvad det egentlig er vi går rundt og gør i hverdagen. De to artikler kommer ind på nogle relevante problemstillinger som jeg vil præcisere senere. Jeg synes, at den første artikel, Børn behøver også livsglæde (A1), giver et godt billede af problemstillingerne, hvorimod den anden artikel, Pædagoger, grib i egen barm (A2), er lidt mere svævende. Men ser man på artiklerne som en helhed, begynder tankerne bedre at flyde. Hvis jeg skal starte med A1 så bliver der lagt vægt på, at de svageste børn ikke vil få den opmærksomhed de har brug for, hvis vi i det danske samfund gerne vil have brudt den negative sociale arv. Dette sker ved, ifølge artiklen, at fokus flyttes fra børnenes følelsesmæssige velfærd og kompetencer til børnenes udviklingsmæssige færdigheder. Som Statsminister Anders Fogh Rasmussen nævnte på et pressemøde tirsdag den 18. januar, i forbindelse med folketingsvalget den 8. februar, så skal der fokuseres på de udsatte børn for på den måde at nedbryde den negative sociale arv. Så er spørgsmålet bare, hvad vi skal fokusere på? Som der står i A2 så bliver den negative sociale arv bedst brudt ved først at afdække barnets behov, set med dets egne øjne, dernæst at sætte foranstaltninger ind, så barnet får den hjælp, der er brug for. Skal vi fokusere på at styrke relationen mellem barnet og pædagogen, anerkendelse eller på forældresamarbejdet for derigennem at afdække barnets behov? Er de pædagogiske læreplaner virkelig en hindring for, at den negative sociale arv kan brydes eller er det muligt, som regeringen siger? - 3 -
Problemstillinger Hvis man skal ridse problemstillingerne op i de to artikler, så er det overordnede, set i lyset af begge artikler, hvordan den negative sociale arv nedbrydes. I A1 skriver Lene Lind (LL), at det er et problem, at man ved læreplanernes indførsel flytter fokus fra barnets følelsesmæssige velfærd til dets udviklingsmæssige færdigheder. Dette er et problem, ifølge LL, da det først og fremmest er vigtigt, at barnet har det godt med sig selv og de personer, voksne som børn, der er omkring det i hverdagen. Tryghed er altså forudsætning for, at læring kan forekomme hos det enkelte barn. Selvfølgelig mener jeg også, at tryghed er en forudsætning for barnets udvikling men jeg mener dog stadig, at man kan fokusere på barnets følelsesmæssige velfærd samtidig med, at man fokusere på de udviklingsmæssige færdigheder. Jeg tror ikke at man som sådan kan adskille disse. Ifølge LL er det et problem, at der ved indførelsen af de pædagogiske læreplaner ikke er afsat flere ressourcer til institutionerne, når der bliver lagt vægt på, at den negative sociale arv nedbrydes. Her mener hun, at det bl.a. er en nødvendighed, at der er gensidigt forpligtende relationer til bestemte voksne, der besidder tilstrækkelig faglig viden og som har tilstrækkelige personlige ressourcer, for at barnet kan få den nødvendige tryghed. Som LL også skriver: At blive sig selv sker gennem tilknytning. Jeg kan ikke helt dele LL s bekymring omkring manglende ressourcer, for jeg tror groft sagt bare, at de pædagogiske læreplaner er en ny måde at se på de i forvejen eksisterende virksomhedsplaner. Jeg ser læreplanerne som et tiltag til, at vi pædagoger tænker mere over de ting vi går og gør i hverdagen og samtidig mener jeg, at de er med til at højne vores fag. Ser man på A2 så bliver der lagt vægt på, at Sverige er bedre end Danmark til at nedbryde den negative sociale arv. Pernille Bredsgård Ilfeldt (PBI) ser et problem i, at man i Danmark tager udgangspunkt i rammesætning for børn i stedet for at gøre som i Sverige, hvor man bygger på at føle med barnet og forsøge at følge det i dets smerte - 4 -
og ønsker. Som PBI senere skriver så brydes social arv bedst ved først at afdække barnets behov, set med dets egne øjne, dernæst at sætte foranstaltninger ind, så barnet får den hjælp, der er brug for. Sammenfatter man disse ting så ligger der først og fremmest et problem i, at man ved hjælp af læreplanerne ikke kan nedbryde den negative sociale arv. Dette er fordi der er for få ressourcer til at skabe den nødvendige tryghed for børnene, der bedst gøres ved at møde barnet som individ og tilgodese dets behov, hvilket kræver, at der er god relation mellem pædagogerne og barnet. Jeg vil i min opgave komme ind på problemstillingen, der omhandler, at de pædagogiske læreplaner ikke kan være med til at bryde den negative sociale arv fordi fokus flyttes fra barnets følelsesmæssige velfærd til dets udviklingsmæssige færdigheder. Pga. opgavens omfang vil jeg ikke komme ind på de andre problemstillinger i artiklerne. Problemformulering Hvilken betydning har det for barnet, at der er en relation mellem pædagogen og barnet? Kan man bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser i forbindelse med de pædagogiske læreplaner og kan det evt. bevirke nedbrydning af den negative sociale arv? Sociale relationer Skal man definere begrebet relation så betegner det forholdet eller kontakten mellem to mennesker og vi er selv medskabere af de relationer vi indgår i 1. Som der står i A1: At blive sig selv sker gennem tilknytning, så er det vigtigt at se på barnets relationer. Ifølge Schaffer så er der to former for relationer, der bidrager til barnets udvikling 2. 1 Psykologiske grundtemaer side 83 2 Social udvikling side 374-5 -
Der er vertikale relationer, som man oftest forbinder med relation mellem voksen og barn. Vertikale relationer har hovedsageligt til funktion at yde barnet tryghed og beskyttelse ( ). De sætter også barnet i stand til at skaffe sig viden og tilegne sig færdigheder 3. Den anden form for relationer kalder Schaffer for horisontale relationer og de knyttes til individer, der har samme sociale magt som barnet 4. Endvidere siger han, at denne form for relation er med til at lære barnet at sammenarbejde da dette kun kan tilegnes igennem samspil mellem jævnaldrende. Ifølge Piaget er barnets udvikling afhængig af sociale relationer, fordi der gøres mange erfaringer i et sådan samspil og man bør som pædagog tage udgangspunkt i barnets interesse 5. Som PBI skriver så er dette et godt udgangspunkt at tage, når man gerne vil nedbryde den negative sociale arv. Hvis man tager udgangspunkt i Piaget, så er barnet ikke født social, men det er noget, som udvikles pga. barnets medfødte interesse og nysgerrighed. Derigennem får barnet skabt en forståelse af omverdenen. Jeg synes, at det vil være en rigtig god idé, hvis vi pædagoger først og fremmest satte fokus på os selv og den måde vi svare på barnets kommunikation. Berit Bae mener, at det bliver mere spændende for pædagogen at være sammen med børn, hvis man sætter sig i barnets sted, som pædagogerne, ifølge A2, gør i Sverige. Jeg mener, at man ved at sætte sig i barnets sted viser barnet empati og herigennem mener jeg, at man kan give barnet nogle redskaber, som kan styrke deres sociale kompetencer. Det er derfor rigtig vigtigt, at der er fokus på hvordan vi vil møde barnet. Berit Bae fremhæver, at anerkendende relationer har betydning for barnets selvoplevelse 6 og som Birthe Wedel-Brandt skriver, så må det centrale i pædagogens arbejde, set ud fra Sterns teori, være relationen 7. Det er samtidig særligt 3 Citeret fra social udvikling side 374 4 Citeret fra social udvikling side 374 5 Udviklingspsykologiske teorier kapitel 8 6 Udviklingspsykologiske teorier side 406 7 Udviklingspsykologiske teorier kapitel 10-6 -
betydningsfuldt, at pædagogen kan være nærværende og kan aflæse barnets signaler og reagere i forhold til dem, da det skaber tryghed for barnet. Som sagt mener jeg, at man skal udgangspunkt i sig selv og herigennem den vertikale relation. Jeg mener, at det er vigtigt, at der, i forskellige former for aktiviteter, hvor både børn og pægaoger er med, skabes en såkaldt didaktisk trekant 8. Det fælles tredje, f.eks. et billede, hvis det pågældende barn godt kan lide at tegne, er så med til at skabe en vertikal relation og for, at barnet skal være tryg i denne relation er det vigtigt for pædagogen at vise barnet empati. Som tidligere nævnt er dette med til at vise barnet, at man som pædagog møder barnet som individ og tilgodeser dets behov, hvilket er med til at give barnet selvtillid og denne er en vigtigt del af barnet, hvis det skal styrkes i sine sociale kompetencer. Man kan også styrke barnets sociale kompetencer ved at benytte Howard Gardners teori om de mange intelligenser i forhold til læreplanerne. Social kompetence/intelligens Psykologen Howard Gardner (HG) tager udgangspunkt i den kognitive psykologi, hvor han beskæftiger sig med spørgsmål angående tænkning, intelligens, viden og kunnen og han er blevet inspireret af bl.a. Jean Piaget. HG anvender de kognitive analyser indenfor børns udvikling og han mener, at hvis man finder barnets stærke sider og bruger dem til at styrke de svage, så vil indgangsvinklen til barnet altid være positivt. Ved at udvikle barnets stærke sider giver det bl.a. barnet mere selvtillid, hvilket jeg mener kan være med til at åbne op for nye sider af livet og det kan måske være en mulighed, når man gerne vil nedbryde den negative sociale arv. HG siger, at der er 8 forskellige former for intelligenser, der er baseret på menneskers viden og potentialer 9 : 8 se psykologiske grundtemaer s. 93 og 154 9 De mange intelligenser i børnehaven side 9-7 -
Social intelligens, hvor barnet bl.a. kan fungere/lege i såvel små som store grupper, kan lytte og gå på kompromis og viser omsorg for og tager hensyn til andre. Rumlig/visuel intelligens, hvor barnet bl.a. kan genkende detaljer, har et klart billede af tingende, elsker at tegne og skabe og har en god omverdensbevidsthed. Sproglig intelligens, hvor barnet bl.a. føler sig tiltrukket af ord og sproglige udtryk Logisk/matematisk intelligens, hvor barnet bl.a. er eksperimenterende og er interesseret i hvordan ting fungere. Kropslig intelligens, hvor barnet bl.a. er selvhjulpent i forhold til det alder, bruger sine sanser og har en god koordinationsevne. Musikalsk intelligens, hvor barnet bl.a. er rytmisk, kan holde toner, husker melodier og har skabertrang. Personlig intelligens, hvor barnet bl.a. er bevidst om egne følelser og har selvtillid og selvværd. Naturalistisk intelligens, hvor barnet bl.a. er lydhør overfor naturen, sætter verden i system, skaber orden i kaos og er god til at identificere og organisere. I de pædagogiske læreplaner er der opstillet 6 temaer 10 : Barnets alsidige personlige udvikling, hvor målet f.eks. kan være at tilbyde børnene forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Sociale kompetencer, hvor målet f.eks. kan være at børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drilleri, og hvor ingen holdes udenfor. Sproget, hvor målet f.eks. kan være at udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Krop og bevægelse, hvor målet f.eks. kan være at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Natur og naturfænomener, hvor målet f.eks. kan være at børnene lærer naturen 10 Leg og lær samt bilag - 8 -
at kende med alle sanser og oplever den som kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Kulturelle udtryksformer og værdier, hvor målet f.eks. er at børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold ti et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Jeg mener, at der godt kan være en mulig sammenhæng mellem temaerne i de pædagogiske læreplaner og nogle af de nævnte intelligenser. Det er næsten lettest at forklare som følgende: De pædagogiske læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Howard Gardner Personlig intelligens Social intelligens Sproglig intelligens Kropslig intelligens Naturalistisk intelligens Musikalsk og rumlig/visuel intelligens Eftersom man gerne vil nedbryde den negative sociale arv, kunne jeg godt se en mulighed i, at man gik ind og så på, hvilke stærke sider det enkelte barn har og derigennem styrke dets sociale intelligens og derved de sociale kompetencer. Det er jo, ifølge både LL og PBI, de sociale kompetencer der skal styrkes, hvis den negative sociale arv skal brydes Tager man udgangspunkt i et barn, der er socialt dårligt stillet kunne man som pædagog gå ind og styrke barnets sociale kompetencer ved f.eks. at sætte en aktivitet i gang med barnet og nogle af de andre børn i institutionen. Det kunne f.eks. være en ganske almindelig hverdagsting såsom at tegne eller male, hvis det pågældende barn godt kan lide det. Dette vil skabe horisontale relationer som er med til at styrke barnets samarbejdsevne. Jeg mener, at dette er med til at styrke barnets sociale intelligens og dermed det sociale kompetencer. - 9 -
Selvfølgelig kan dette ikke alene være med til at nedbryde den negative sociale arv, for der er så mange forskellige ting der spiller ind, som jeg nævnte i indledningen. Sammenfatning Skal man sammenfatte denne opgave og søge at svare på spørgsmålene i problemformuleringen, vil jeg mene, at den vertikale relation har en stor betydning for barnet, da den er med til at styrke barnets sociale kompetencer. Dette er, som nævnt i begge artikler, en forudsætning. Derudover mener jeg, at man godt kan gå ind og benytte Howard Gardners teori om de mange intelligenser i forbindelse med de opstillede temaer i de pædagogiske læreplaner, da man kan gå ind og styrke barnets svage sider ved hjælp af barnets stærke sider. Dette mener jeg godt kan være med til at bryde den negative sociale arv, da man kan sætte fokus på at styrke barnet sociale kompetencer. Selvfølgelig vil det tage nogle år inden de danske institutioner er blevet vandt til at arbejde med de pædagogiske læreplaner men jeg synes stadig, som nævnt i indledningen, at det er et godt tiltag. - 10 -
Litteratur Bøger: Jerlang, Espen (red.) (2003): Udviklingspsykologiske teorier. København, Hans Reitzels Forlag Løw, Ole & Svejgaard, Erik (2002): Psykologiske grundtemaer. Århus, KvaN. Rohweder, Marianne Schøtt (2004): Leg og lær. København, Ministeriet for familie og forbrugsanliggende Schaffer, H. Rudolph (1999): Social udvikling. København, Hans Reitzels Forlag. Internet: http://www.retsinfo.dk/_getdoci_/accn/b20040068405-regl Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner - 11 -
Bilag http://www.retsinfo.dk/_getdoci_/accn/b20040068405-regl Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner I medfør af 8 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes: Kapitel 1 Formål og principper for læringen i dagtilbud 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens 8. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Stk. 3. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. Kapitel 2 Temaer og mål i pædagogiske læreplaner 2. Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer). 2) Sociale kompetencer. 3) Sprog. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter temaerne. Der kan anvendes andre inddelinger. Kommunen og dagtilbuddet kan lokalt supplere med andre temaer. 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed - 12 -
for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder, børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.), herunder aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. For aldersintegrerede dagtilbud kan der udarbejdes én læreplan, der tager hensyn til de to aldersgrupper. Stk. 3. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan for alle dagplejehjem i kommunen eller kommunens distrikter. Dagplejelignende puljeordninger kan enten følge den kommunale dagplejes pædagogiske læreplan, eller der kan udarbejdes en pædagogisk læreplan for alle dagplejelignende puljeordninger i kommunen eller kommunens distrikter. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. Kapitel 3 Ansvar for udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan, godkendelse, opfølgning og evaluering 4. Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet. Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan dagtilbuddet mere konkret vil arbejde med de anførte indholdstemaer, og hvordan det leder frem mod målene. Stk. 2. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske læreplan, jf. lovens 8 a, stk. 3, 1. punktum. Stk. 3. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision, jf. lovens 8 a, stk. 3, 2. punktum. Stk. 4. I de tilfælde hvor en selvejende daginstitution ikke har en forældrebestyrelse, er det bestyrelsen, som varetager godkendelsen og evalueringen. I forhold til en puljeordning uden bestyrelse skal puljeordningen tage stilling til, hvordan forældrene foretager godkendelsen og den årlige evaluering. Kapitel 4 Ikrafttrædelse 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004. Socialministeriet, den 25. juni 2004 Henriette Kjær - 13 -