Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje kvartal, og samtidig har eksporten udviklet sig svagt. Dansk økonomi har med andre ord bevæget sig fremad i sneglefart de seneste måneder, og vi forventer en vækst omkring nul i tredje kvartal. Der er efter vores vurdering dog ingen grund til at blive nervøs for, at opsvinget er ved at løbe ud i sandet. Arbejdsmarkedet fortæller da også en mere positiv historie: Over de seneste tre måneder er beskæftigelsen steget med 7.500 personer, hvilket er en rigtig flot jobvækst, selvom tempoet er aftaget i forhold til første halvår. Den svage udvikling i BNP skyldes langt hen ad vejen midlertidige faktorer. Sløjt sommervejr og forhandlingerne om registreringsafgifterne på biler har trukket privatforbruget nedad. Men grundlæggende er betingelserne for det private forbrug fortsat meget gunstige: Lave renter, større boligformue og stigende realindkomster øger alt sammen forbrugsmulighederne. Det samme gælder eksporten: Det globale opsving har fået yderligere fart de seneste måneder, og de danske virksomheder har en god konkurrenceevne, trods modvind fra en stærkere krone. Vi forventer at se en stigning i både privatforbrug og eksport i fjerde kvartal og ind i næste år. Alt i alt tegner 2017 til at give den højeste BNP-vækst siden finanskrisen med en vækst på 2,2 pct. For 2018 venter vi en lidt lavere vækst på 2,0 pct. I finanslovsforslaget for 2018 lægger regeringen op til at reducere det strukturelle underskud til 0,3 pct. af BNP i 2018 fra 0,5 pct. af BNP i 2017, hvilket vil give en marginal negativ effekt på væksten i 2018. Dertil har regeringen foreslået en række skattelettelser over de kommende år. I den nuværende konjunktursituation er der dog plads til en strammere finanspolitik, og kaster man mere benzin på vækstbålet, i form af skattelettelser, risikerer man at sende økonomien ud i en overophedning. Robust opsving i dansk økonomi Forsigtige forbrugere: Potentiale til fremgang Kilde: Danmarks Statistik og Arbejdernes landsbank Der er både risici på op- og nedsiden af vores prognose. Danskerne lægger i øjeblikket mere til side af deres indkomst end normalt og forbruger en mindre andel - de har med andre ord en lav forbrugskvote og en
høj opsparingskvote i forhold til det historiske gennemsnit. Slækker forbrugerne på forsigtigheden, så er der plads til, at forbruget kan stige endnu mere end i vores hovedscenarie. Et stort løft i de disponible indkomster fra skattelettelser kan have samme effekt. På nedsiden ser vi en risiko fra det ekstremt lave renteniveau. Selvom det ikke er vores hovedscenarie, så kan man ikke afvise, at der inden for prognoseperioden vil komme en større rentestigning, som bliver udløst af højere inflation og strammere pengepolitik. Det kan hurtigt bremse fremgangen på boligmarkedet, lægge en dæmper på det globale opsving og sætte en stopper for nye investeringer. I sådan et scenarie vil dansk økonomi vokse væsentligt langsommere end i prognosen. Sidst men ikke mindst så er det en forudsætning i prognosen, at det er muligt at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til at dække den stigende efterspørgsel. Brug for flere hænder, men de bliver sværere at finde Beskæftigelsen er steget med 157.000 personer siden 2013, og i 2016 alene blev der skabt 48.000 job. Det svarer til 4.000 jobs hver eneste måned og er på niveau med beskæftigelsesfremgangen under højkonjunkturen i 2005. Jobvæksten er aftaget en smule i år, hvor der indtil videre er blevet skabt i gennemsnit 3.200 nye jobs hver måned. Den stigende beskæftigelse er på alle måder en god nyhed for Danmark, og ledigheden er da også faldet støt siden 2013 og er nu nede på 4,3 pct. Men fremgangen havde ikke været mulig, hvis det ikke var for en massiv tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Siden 2013 er halvdelen af beskæftigelsesfremgangen dækket af udenlandsk arbejdskraft. Den klart største gruppe kommer fra Østeuropa - med Polen og Rumænien i spidsen. Særligt i hotel- og restaurationsbranchen, erhvervsservice der blandt andet dækker rengøring og vikarbureauer samt i industrien, er der strømmet udenlandsk arbejdskraft til. Udenlandsk arbejdskraft udgør halvdelen af beskæftigelsenfremgangen Fortsat moderat løninflation Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats Kilde: Egne beregninger og Dansk Arbejdsgiverforening Det er formentlig også en af årsagerne til, at lønstigningstakten er relativ moderat herhjemme, trods kraftigt stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Trods den massive tilstrømning af arbejdskraft udefra, er det alligevel tydeligt, at der er ved at opstå flaskehalse rundt omkring i de danske virksomheder. Men der er udsigt til, at behovet for arbejdskraft i større grad skal dækkes af indenlandsk arbejdskraft over de
kommende år. For den globale kamp om arbejdskraften er intensiveret. I Polen er ledigheden faldet fra 13 pct. i 2013 til 7 pct. i dag, mens ledigheden i Rumænien er nede på 4 pct. Der er altså færre ledige hænder, der potentielt kan tage et job i Danmark. De senere års arbejdsmarkedsreformer og vores evne til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft forventes at øge arbejdsudbuddet, men ikke i helt samme tempo som beskæftigelsen. Presset på arbejdsmarkedet vil derfor tiltage i 2018, og vi forventer et fald i ledigheden til omtrent 4 pct. og et tiltagende lønpres, når vi går ind i andet halvår af 2018. Vi forventer, at der bliver skabt omkring 40.000 nye jobs frem til udgangen af 2018. Lave renter så langt øjet rækker På trods af en europæisk økonomi i topform er inflationen fortsat et godt stykke fra ECB s mål på 2 pct. Vi forventer derfor ikke, at ECB ændrer på sine ledende renter før ved udgangen af 2019, og det betyder derfor, at vi heller ikke forventer de store ændringer på de helt korte danske renter. Der er heller ingen forventning om en selvstændig dansk renteændring, da kursen på danske kroner overfor euro er stabil p.t. ECB er dog påbegyndt en svag normalisering af pengepolitikken ved at mindske de månedlige støtteopkøb på finansmarkederne. Og det vil sammen med en højere inflation og stigende amerikanske renter smitte af på de lange 30-årige realkreditrenter herhjemme. Vi forventer derfor, at de 30-årige realkreditrenter vil udvise svagt stigende tendens over det kommende år. Bølgeeffekt fra København på boligmarkedet Boligmarkedet er i fremgang. Priserne på huse er steget pænt i løbet af foråret, men er fladet ud henover sommeren. Prisstigningerne har bredt sig fra København og ud til de omkringliggende landsdele. Det er ikke længere København, der kan fremvise de største prisstigninger på enfamiliehuse over det seneste år, men derimod Vest-og Sydsjælland. Der er ingen tvivl om at det er landsdelene tættest på København, der har mest gavn af bølgeeffekten, men fremgangen er mere bredt funderet. Både priser, liggetider og antal handler er i bedring i alle landsdele. Antallet af handler er stigende i hele landet Boligpriser i fremgang i hele landet Kilde: Realkreditrådet Lejlighedspriserne i København buldrer fortsat derudaf med en årsvækstrate på over 10 pct., og det maner til forsigtighed. Stramninger af lånereglerne, den nye boligbeskatning fra 2021 samt øget nybyggeri vil
lægge en dæmper på prisstigningerne fremadrettet. Det går dog mere stille for sig på det generelle boligmarked, og vi forventer at fortsat lave renter, stigende indkomster og en tiltagende aktivitet vil løfte priserne med 3-4 pct. i 2017 og 2018. Flere vækstmotorer i dansk økonomi næste år Vi forventer, at flere cylindre i den danske vækstmotor kommer til at trække i 2018. Der er kommet mere gang i investeringerne herhjemme, og det er en trend, vi forventer vil fortsætte næste år. Særligt erhvervsinvesteringerne kan få mere fart på. Virksomhederne har over en lang periode været tilbageholdende med at investere, og i takt med at kapacitetspresset stiger, forventer vi, at virksomhederne vil lukke lidt af efterslæbet. Boligbyggeriet har også medvind, og vi forventer, at stigende boligpriser fortsat vil gøre det attraktivt at bygge nyt, selvom vi forventer en lidt lavere vækst i 2018 end i 2017. Samtidig har det globale opsving fået endnu mere fart på, og kombineret med en stærk dansk konkurrenceevne bør det også give et løft til eksporten. Den store vækstmotor i dansk økonomi de seneste tre år har været privatforbruget, og vi forventer fortsat, at privatforbruget vil udgøre en hjørnesten i væksten i 2018. Der er medvind til de danske husholdninger med stigende boligformue, stigende beskæftigelse, solid reallønsvækst og lave renter. Læg dertil, at forbrugerne har brugt den større indkomst over de seneste år til at øge opsparingen, hvorfor der altså ikke er tale om gældsdrevet vækst i forbruget. Det giver husholdningerne en sund økonomi og et rigtigt godt udgangspunkt for fortsat fremgang i det private forbrug. Inflationen er på vej op Inflationen ramte i oktober en årsstigningstakt på 1,5 pct., og inflationen har de sidste måneder været på det højeste niveau i 5 år. Set med historiske briller er inflationen dog ikke høj gennemsnittet siden starten af 90 erne har ligget på 1,9 pct. i årlig stigningstakt. Inflationen har i år været drevet af stigende priser på fødevarer, bolig og energi. Da meget af inflationsstigningen er kommet fra midlertidige effekter, forventer vi, at inflationen vil aftage lidt de kommende måneder for igen at stige i 2018. Inflationen har toppet for i år Positivt bidrag fra fødevarepriserne Inflationen i 2018 vil, blandt andet, blive drevet af fortsat stigende priser på fødevarer, og selv hvis fødevarepriserne holder deres nuværende niveau, vil det trække inflationen op indtil midten af 2018. Vi
forventer desuden et løft til inflationen fra stigende udgifter til boliger. Det skyldes, at huslejen reguleres efter sidste års inflation, der i 2017 ligger væsentlig højere end i 2016. Energipriserne kommer derimod fra et allerede højt niveau, og effekten på inflationen vil derfor være beskeden i starten af 2018, såfremt vi ikke ser yderligere olieprisstigninger. Vi regner med at olieprisudviklingen vil være forholdsvis flad. Den helt store drivkraft bag inflationen i 2018 vil være et strammere arbejdsmarked. I takt med at virksomhederne får sværere ved at rekruttere arbejdskraft, vil lønningerne stige. Det ligger et opadgående pres på priserne, da virksomhederne oplever at deres omkostninger stiger. Regeringen har i år sænket registreringsafgiften på biler, og sænket afgiften på en række forbrugsvarer som eksempelvis nødder. Vi forventer derfor, at udviklingen i bilpriserne vil trække inflationen en smule ned de kommende måneder. Afgift lempelserne på nødder osv. vil ikke have en nævneværdig effekt, da der er tale om forbrugsvarer, der fylder meget lidt i danskernes samlede forbrug. Vi forventer derfor samlet set at inflationen stiger med 1,2 pct. i 2017 og 1,5 pct. i 2018.