JOBRETTET SAMTALE VELKOMMEN TIL KURSUSDAG 2 OVERSKRIFTER FOR KURSUSDAGENE Kursusdag 1: Grundlæggende samtaleteknikker i den jobrettede samtale Kursusdag 2: Arbejdsmarkedskendskab med fokus på branchekendskab og virksomhedernes rekrutteringspraksis Kursusdag 3: Samtaleteknik m. fokus på ledige med særlige udfordringer Kursusdag 4: Arbejdsmarkedskendskab og videndeling mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter.
FORMÅL MED DAGEN Formålet med dagen er at sættes fokus på viden om arbejdsmarkedet, som kan bringes i spil i samtalerne for at sætte de jobsøgende i stand til at kvalificere deres jobsøgningsstrategi. TRIPPELROLLEN
PROGRAM Formiddag Opsamling på aktionslæring Den generelle udvikling og struktur på det danske arbejdsmarked It-værktøjer og værktøjer til samtalen. Frokost Eftermiddag Virksomhedernes rekrutteringspraksis Opslåede stillinger versus det usynlige jobmarked Jobsøgning og sociale medier Den gode virksomhedskontakt Arbejde med logbog og information om opgaver til næste gang. Tak for i dag (kl. 15.30) OPSAMLING PÅ AKTIONSLÆRING Rejs jer op og find en person, som I ikke kender så godt. Tag en kort snak om: Hvordan er det gået med at træne og anvende de inddragende samtaleteknikker fra sidst? Hvad har du haft fokus på? Hvordan det har det virket i dine samtaler?
JOBKONSULENTERS EGEN VURDERING HVOR ER DIT UDVIKLINGSFOKUS? Tal sammen to og to (5 minutter) Hvad er dine styrker i forhold til videnspersonrollen? Hvor har du videnshuller? Hvor vigtigt er det for dig at blive styrket i videnspersonrollen i forhold til de andre roller? Hvad kunne især være med til at styrke dig i videnspersonrollen?
DEN GENERELLE UDVIKLING OG STRUKTUR PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED PROGRAM 1 2 3 4 Regulering af det danske arbejdsmarked Det danske arbejdsmarkedssystem flexicurity-modellen Udviklinger som påvirker det danske arbejdsmarked Fremtidig arbejdskraftbehov?
REGULERING AF DET DANSKE ARBEJDSMARKED Det danske arbejdsmarked har i et internationalt perspektiv en unik indretning. Det reguleres ved hjælp af: Kollektive overenskomster (arbejdsmarkedets parter) - fx mindsteløn, arbejdstid, opsigelsesvarsel, betaling for overarbejde Lovgivning (offentlig regulering) fx arbejdsmiljøregulering og arbejdsløshedsforsikring Fagretslig system - et særligt system til behandling af konflikter ift. indgåelse og overholdelse af de kollektive overenskomster EU-regulering fx kendelser om arbejdsmarkedsforhold fra EU-Domstolen og ligestillingsdirektiver. Kilde: (Jørgensen 2015) DET DANSKE ARBEJDSMARKEDSSYSTEM Det danske arbejdsmarkedssystem - flexicurity-modellen Høj fleksibilitet - nemt at fyre ift. fx Tyskland og Frankrig Ca. 800.000 jobskift om året Høj indkomstsikkerhed relativt generøse offentlige ydelser Høj kompensation for lavtlønnede - på niveau med andre lande for andre En aktiv arbejdsmarkedspolitik 3,7 % af BNP benyttes på arbejdsmarkedspolitik (2011) 1,4 % af BNP benyttes på aktiv arbejdsmarkedspolitik (2011) Omfattende brug af voksen- og efteruddannelse (VEU) Ca. 15 % af arbejdsstyrken deltager i offentlig VEU.
DEN DANSKE FLEXICURITY-MODEL VEU Social sikkerhed Fleksibelt arbejdsmarked Beskæftigelsesindsats Kilde: Bredgaard og Kongshøj (2015) Dansk Flexicurity ET FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED Frivillig aftaleregulering Arbejdsmarkedets parter regulerer de fleste forhold på arbejdsmarkedet Lav ansættelsesbeskyttelse Ca. 1/3 af lønmodtagerne har under en måneds opsigelsesvarsel Ca. 10 % lønmodtagerne har over 6 måneders opsigelsesvarsel Høj fleksibilitet 781.054 skiftede job i 2015 Virksomheder kan nemt fyre, hvis der er nedgang i produktionen - derfor tør de også ansætte tidligt i en opgangsperiode Virksomhederne får mobil og omstillingsparat arbejdskraft. Fleksibelt arbejdsmarked
DEN AKTIVE ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Beskæftigelsesindsats Siden 1990erne er der udviklet en aktiv arbejdsmarkedspolitik Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal: Motivere Kvalificere Socialisere Opbygge netværk Indsatser med dokumenteret effekt for forsikrede ledige (Carsten Koch udvalget): Samtaler, privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation, voksenlærlingeordning og AMU-kurser der målrettes specifikke, efterspurgte kompetencer. VEU-SYSTEMET VEU VEU i DK er primært finansieret af det offentlige Omfang og udgifter til VEU i DK er blandt de højeste i verden VEU er både relevant for beskæftigede og ledige, og deltagerne opnår både formelle og uformelle kompetencer Deltagelse i VEU understøtter jobmobilitet Synet på voksen- og efteruddannelse: 94 % - løbende efter- og videreuddannelse er nødvendigt for at have gode beskæftigelsesmuligheder 27 % - har deltaget i voksen- og efteruddannelse inden for 12 måneder 80 % af dem, der ikke har deltaget, er interesseret. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til lønmodtagere - Dansk flexicurity
UDVIKLINGER SOM PÅVIRKER DET DANSKE ARBEJDSMARKED Følgende udviklinger påvirker både det nationale og lokale arbejdsmarked: Globalisering Nye teknologier Demografi Urbanisering. GLOBALISERING Hvad indebærer globaliseringen? Investeringer, virksomhedsopkøb og virksomhedsfusioner sker på tværs af landegrænser Varer udveksles i komplekse mønstre, der bidrager til stadig lavere produktionsomkostninger og optimering af produktionsvilkår Medvirker til at nedbryde kendte mønstre af nationalt og personligt ejede virksomheder. Hvad betyder det for det lokale arbejdsmarked? Gamle traditionelle brancher/virksomheder lukker, hvis de ikke er konkurrencedygtige Produktionsvirksomheder konkurrerer med hele verden og skal derfor hurtigt kunne tilpasse sig.
EKSEMPEL PÅ GLOBALISERINGENS KONSEKVENSER EKSEMPEL PÅ GLOBALISERINGENS KONSEKVENSER Lukning af Lindøværftet i 2012 Det sidste store værft i DK lukkes produktionen flyttes til Korea Næsten 2400 værftsarbejdere mister deres job Flere er ufaglærte og mange har forældede kompetencer Lukningen påvirker hele det fynske arbejdsmarked. I Kerteminde Kommune steg arbejdsløsheden på det forsikrede område fra 165 personer til over 1000! Hvad skete der så? 150 millioner kroner fra den europæiske globaliseringsfond til et omfattende omskolingsprojekt Størstedelen af de afskedigede kom hurtigt i job igen i nye brancher Lindø-industripark er opstået med flere små virksomheder ca. 1500 ansatte.
NYE TEKNOLOGIER Nye teknologier har stor indflydelse på arbejdsmarkedet Udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologier udvikler sig eksplosivt - i de sidste år har udviklingen især fundet sted inden for mobile teknologier Handel via internettet udbredes ca. 100 mia. i DK i 2016 En lang række jobfunktioner er i høj risiko for automatisering inden for 10 år. Hvad betyder det for det lokale arbejdsmarked? Udviklingen kræver, at arbejdskraften skal have specifikke kompetencer - ældre og lavt uddannede har sværest ved IKT Risiko for flaskehalse - når efterspørgslen på arbejdskraft ikke modsvares af udbuddet Giver mulighed for nye jobtyper fx mobile arbejdspladser/distancearbejde. DEMOGRAFI Kilde: DST
DEMOGRAFI Flere ældre på arbejdsmarkedet Andelen af ældre stiger Få har mulighed for efterløn Pensionsalderen stiger. Hvad betyder det for det lokale arbejdsmarked? Personer over 54 år har samme risiko for at blive ledige som en person i alderen 30 49 år Risikoen for langtidsledighed stiger dog markant efter 54 års alderen Der bør derfor være særligt fokus på ledige over 54 år. URBANISERING Urbaniseringen og de geografiske bevægelser i befolkningen Urbanisering = den proces, der foregår, når befolkningen i stigende omfang bosætter sig i byer Stigning i befolkning sker i og omkring de store byer Siden 2008 har urbaniseringen taget ekstra fart. Personer med længerevarende uddannelser er koncentreret i og omkring de store byer. Hvad betyder det for det lokale arbejdsmarked? Nærhed af ressourcer og viden er i sig selv grobund for vækst båret af bedre matching, større konkurrence, specialisering, hurtigere spredning af ideer og øget produktivitet Områder der oplever afvandring.
FREMTIDIG ARBEJDSKRAFTBEHOV - BRANCHER FREMTIDIG ARBEJDSKRAFTBEHOV - BRANCHER Det er svært at spå - især om fremtiden Men her er et par kvalificerede bud: Leo Larsen-rapporten http://star.dk/da/om-star/nyt-fra-star/nyheder/2015/05/opdateret-leo-larsenrapport.aspx http://arbejdsmarkedsbalancen.dk/
LEO LARSEN-RAPPORTEN Rapporten analyserer de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i 2014-2024 200 mia. kr. over 10 år Efterspørgslen efter arbejdskraft stiger især inden for bygge- og anlægssektoren rapporten bryder ned på enkelte fag Den samlede efterspørgsel ventes at blive størst i årene 2016-2018 De projekttyper, der giver anledning til det største arbejdskraftbehov, er sygehusbyggerierne, letbane/metro- og tunnel- og broprojekterne med Femern forbindelsen som det absolut største projekt Omfanget af udenlandsk arbejdskraft på infrastrukturprojekter er fortsat usikkert, men udenlandsk arbejdskraft ventes at spille en rolle. HVAD BETYDER UDVIKLINGEN FOR JOBCENTRENE? Professor Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet. Hvad er de centrale udfordringer på arbejdsmarkedet? Og hvad kræver det af jobcentermedarbejderne?
REFLEKSION Tal sammen ved bordene. Hvad giver dette oplæg anledning til at gøre mere af i samtalerne med de jobsøgende? Hvad giver dette oplæg anledning til at gøre mindre af i samtalerne med de jobsøgende? 8-10 min. ved bordene, derefter plenum. IT-VÆRKTØJER OG VÆRKTØJER TIL SAMTALEN
IT-VÆRKTØJER OG VÆRKTØJER TIL SAMTALEN 1 Arbejdsmarkedsbalancen 2 ABC-jobplan Øvrige muligheder (Jobbarometer, & Jobbing) 3 ARBEJDSMARKEDSBALANCEN Hvilke muligheder ser I i arbejdsmarkedsbalancen? Hvornår bruger I typisk arbejdsmarkedsbalancen?
ARBEJDSMARKEDSBALANCEN Godt redskab til at få et hurtigt overblik over regionale arbejdsmarked Bedre end sit rygte! Forbedringer Mere regional - fra 4 til 8 regioner Indgang til mere info - kobling til Jobnet og UddannelsesGuiden Dele søgning og eksport til Excel eller pdf. HVAD VISER ARBEJDSMARKEDSBALANCEN? KATEGORIER I BALANCEN Omfattende mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft er stillinger: - med mangel på arbejdskraft i mindst 4 RAR-områder (ekskl. Bornholm) i de seneste 2 perioder - som har en ledighed på 2,5 pct. eller derunder på landsplan og - som kræver en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. Paradoksproblemer Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. Gode jobmuligheder Mindre gode jobmuligheder Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft.
DEMONSTRATION AF ARBEJDSMARKEDSBALANCEN Step 1 Lister for en erhvervsgruppe Vælg erhvervsgruppe/stilling Vælg evt. område/rar Status for en eller flere stillinger Eksempelvis bygge og anlæg DEMONSTRATION LISTE FOR BYGGE OG ANLÆG Step 2 Se status og vælg relevant stilling
DEMONSTRATION AF ARBEJDSMARKEDSBALANCEN Step 3 Se ug.dk beskrivelse, løn og uddannelsesveje DEMONSTRATION AF ARBEJDSMARKEDSBALANCEN Step 4 Se jobnet.dk
LAV LISTER PÅ FORHÅND UFAGLÆRT/AKADEMISK Hvordan kan det bruges til at blive konkrete i samtalerne? LAV LISTER PÅ FORHÅND - BRANCHE Hvordan kan det bruges til at blive konkrete i samtalerne?
ABC JOBPLANEN Hvilke muligheder ser I i arbejdsmarkedsbalancen? Ønsker Kompetencer Hvornår bruger I typisk arbejdsmarkedsbalancen? A B C Arbejdsmarkedet ABC JOBPLANEN KVALIFICERING AF SAMTALERNE MOD EN VIRKSOMHEDSRETTET JOBSØGNING Tre veje til job: A. Ønskejobbet som borger har kompetencer til, og som arbejdsmarkedet i nogen grad efterspørger. B. Det gode og acceptable job der matcher borgerens kompetence, og hvor der er større efterspørgsel. C. Det nødvendige job der kan blive nødvendigt at tage for at blive selvforsørgende. Hvor der er stor efterspørgsel, men som måske ikke indfrier borgerens drømme og ambitioner på kort sigt. Ønsker A Arbejdsmarkedet Kompetencer Kilde: Marselisborg (2013), Langtidsledighed en guide til organisering, implementering og redskaber B C
HVORDAN ANVENDES ABC JOBPLANEN? Afdække borgerens faglige, personlige og sociale kompetencer med afsæt i CV Dialog om borgerens fremtidige ønsker og fremtidige mål på arbejdsmarkedet Dialog om mulighederne på arbejdsmarkedet pt. herunder i relation til borgerens faglig og geografiske mobilitet Kompetencer og muligheder omsættes til konkrete jobfunktioner frem for stillinger. Lægge ABC-jobplan. Både A, B og C bør komme i spil Fra samtale til samtale aftales, hvad næste skridt i jobsøgningen bør være Hvilke brancher og virksomheder skal udsøges, og hvem kontaktes? Og hvem der gør hvad? EKSEMPEL PÅ UDFYLDT ABC JOBPLAN
EKSEMPEL PÅ UDFYLDT ABC JOBPLAN ØVELSE AFPRØV ARBEJDSMARKEDSBALANCEN Find sammen med en kollega og løs de følgende opgaver (ca. 25 min.) Tænk hver især på en borgercase en som du talte med for nyligt eller skal til at tale med. 1. Gå ind på arbejdsmarkedsbalancen og find mindst 3 relevante forslag, som er i grøn for begge cases. Forslagene til jobmål kan være inden for Plan B (det gode og acceptable job) og Plan C (smør på brødet). Forslag 1: Forslag 2: Forslag 3: 2. Overvej: Hvordan I kunne bruge UGU-modellen til at bringe forslagene ind i samtalen? 3. Overvej: Hvilke andre samtaleteknikker, vil være relevante at anvende i denne samtale
OPSAMLING PÅ ARBEJDSMARKEDSBALANCE OG ABC-PLAN - PLENUM 15 MIN. Hvad inspirerede dig? Er der noget af det, du allerede gør i forvejen? Er der noget, du kunne gøre mere af?
ANDRE MULIGHEDER MIT JOBKOMPAS.DK FOR UFAGLÆRTE OG FAGLÆRTE ANDRE MULIGHEDER: JOBBING.DK ADGANG TIL FLERE DATABASER MED STILLINGER
Indblik i virksomhedernes rekruttering og præferencer v. Konsulenthuset ballisager Rekrutteringsanalyser & Håndbogen i Moderne jobsøgning
Dagsorden Virksomhedernes rekrutteringspraksis Hvad er i høj kurs CV, ansøgning og generelle kompetencer Det usynlige jobmarked; uopfordret, netværk og SoMe Den gode virksomhedskontakt Virksomhedernes rekrutteringspraksis Hvad er i høj kurs CV, ansøgning og generelle kompetencer Det usynlige jobmarked; uopfordret, netværk og SoMe Den gode virksomhedskontakt
Det danske arbejdsmarked Små virksomheder udgør 91% af alle virksomheder. Men antal beskæftigede fordeler sig sådan: 62% 31% 7% Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Kilde: CESFO Årsrapport 2014, Syddansk Universitet Rekrutteringskanaler
De effektive rekrutteringskanaler
Det betyder at Opfordret jobsøgning Netværk inkl. LinkedIn Uopfordret jobsøgning Vikar/ Rekrutteringsbureauer Timeout med sidemanden (8-10 min) Handout: Virksomhedernes Rekrutteringskanaler Hvad bemærker du ift. virksomhedernes sammensætning af kanaler? Hvordan kan du bruge denne viden fremadrettet i din rådgivning?
Virksomhedernes rekrutteringspraksis Hvad er i høj kurs CV, ansøgning og generelle kompetencer Det usynlige jobmarked; uopfordret, netværk og SoMe Den gode virksomhedskontakt CV: Det optimale omfang
Hvilken type CV foretrækker du? TOTAL Omvendt kronologisk CV 52% Kompetenceopdelt / funktionsopdelt CV 37% Ved ikke 11% Hvad læser du først? Offentlig Privat Ansøgning 50% 31% CV 38% 57% Ved ikke 12% 12% Ansøgning: Det optimale omfang
Ansøgningen Hvilke 2 kriterier vægter du HØJEST i den skriftlige ansøgning? Procent Fagligt match (uddannelse og erfaring) 70% Motivation for jobbet 55% Personligt match (egenskaber, værdier mm.) 42% Overskueligt layout 19% Ingen sproglige fejl 9% Ansøgningen skiller sig ud 5% Arbejdsgivernes bedste råd
Den mest eftertragtede medarbejder...
Timeout med sidemanden (8-10 min) Handout: Virksomhedernes råd til dig, når du søger job Hvad bemærker du i relation til præsentationen af jobsøgningsmaterialet? Hvilket tip tager du med dig? Hvad vil det sige at sætte sig ind i en virksomhed? Herunder hvordan er man velforberedt til en jobsamtale.
Virksomhedernes rekrutteringspraksis Hvad er i høj kurs CV, ansøgning og generelle kompetencer Det usynlige jobmarked uopfordret, netværk og SoMe Den gode virksomhedskontakt Hej, kan I bruge sådan en som mig.. 74% af arbejdsgiverne har ansat en person, der søgte uopfordret. De angiver følgende årsag: Heldig timing Netværkets anbefaling Personligt fremmøde Havde en god ide God mail-henvendelse 70% af arbejdsgiverne er positive overfor telefonkontakt inden uopfordret jobsøgning. Alligevel er der kun 11%, der gør det
Nothing happens until something moves Netværksmøde sådan!
Arbejdsgivere om det interne netværk Hvordan er jeres erfaring med at ansætte en kandidat, der er anbefalet af en nuværende medarbejder? Kun 1 SVAR Total Dårlige erfaring 1 % Knap så gode erfaringer 8 % Gode erfaringer 46 % Rigtig gode erfaringer 14 % Bruger vi ikke 10 % Ved ikke 21 % Job efter praktik og løntilskud
LinkedIn som rekrutteringskanal
LinkedIn Følg virksomhederne de poster jobs på deres profil Udbyg netværk viden + synlighed Research af kommende medarbejdere
Timeout med sidemanden (8-10 min) Handout: To cases Hvilken jobsøgningsstrategi vil du anbefale mht. Det usynlige jobmarked, herunder de sociale medier? A. Kontorassistent 29 år og søger første job. Helst indenfor transport og logistik. B. Ufaglært 53 år. Søger sit 8. job inden for lager eller produktion. Virksomhedernes rekrutteringspraksis Hvad er i høj kurs CV, ansøgning og generelle kompetencer Det usynlige jobmarked; uopfordret, netværk og SoMe Den gode virksomhedskontakt
DET er sværest, synes 7866 jobsøgere: At henvende mig uopfordret til en virksomhed 51% At bevare motivationen og det gode humør 42% At skrive gode ansøgninger 38% At blive klar over hvad jeg egentlig kan 36% At bruge netværket godt 31% At finde frem til konkrete virksomheder 31% At skrive et godt CV 21% At gå til jobsamtale 16% At strukturere min tid 14% Personligt fremmøde 65 % af de små virksomheder synes godt om det personlige fremmøde. Til sammenligning er tallet kun 36 % hos de store virksomheder. 13 % af ansøgerne møder op fysisk ved de små virksomheder, og 9 % møder op ved de store virksomheder
Kontakt virksomheden Virksomhedens holdning til at jobsøgeren kontakter dem telefonisk. 100% 90% 90% 80% 70% 72% 60% 50% 40% Ringer på opslåede job Ringer uopfordret 30% 20% 10% 0% 24% 8% 5% 2% Rigtig god/god ide Dårlig ide Rigtig dårlig ide Kontakt virksomheden Hvor mange virksomheder oplever, at jobsøgere kontakter dem? 100% 90% 91% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 52% 67% 32% 18% 21% På baggrund af et stillingsopslag? På baggrund af et afslag? Uopfordret 10% 0% < 10% af jobsøgere 20% 11-30% af jobsøgere 8% 8% 2% 8% 3% 31-50% af jobsøgere > 50% af jobsøgere
Opkaldet: Hvor langt skal det være? Opkald hvordan?
Virksomhedskontakten og de knap så jobparate Vores bedste råd til jobkonsulenten 1. Du er bedre sælger end den ledige selv 2. Tænd hjælpe-genet vi har det alle 3. Giv dem One point of contact Virksomheder Indgang Argumenter Små Mellemstore Direktør Afd. ledere Lokalt ansvar Individuelt ansvar Økonomi Individuelt (Økonomi) Store Afd. ledere CSR Timeout med sidemanden (8-10 min) Tænk tilbage på oplægget som helhed Hvilke tre pointer tager du med dig vedr. virksomhedernes rekrutteringsadfærd og præferencer? Hvordan vil du indarbejde informationerne om virksomhedernes rekrutteringsadfærd i dit virksomhedsrettede arbejde?
6 analyser med tal-guf på www.ballisager.com Husk jeres indsats er vigtig! Tak for jeres opmærksomhed!
HVAD HAR VI VÆRET OMKRING? Den generelle udvikling og struktur på det danske arbejdsmarked. It-værktøjer og værktøjer til samtalen. Virksomhedernes rekrutteringspraksis. Opslåede stillinger versus det usynlige jobmarked. Jobsøgning og sociale medier. Den gode virksomhedskontakt. SKRIV DIN LOGBOG Brug 5 minutter på at skrive dine refleksioner over læringen fra i dag (side 5 i logbogen). Brug herefter 5 minutter på at formulere individuel læringsopgave til næste gang. Her skal du vælge et værktøj eller en tilgang fra dagen i dag, som du vil prøve af i mindst tre samtaler inden næste gang. Bemærk at der også er 2 obligatoriske opgaver. Når du har udført opgaverne i de kommende uger noterer du resultatet i logbogen. Medbring logbogen til læringsgruppemødet.
NYE VÆRKTØJER TIL BRUG FØR OG UNDER SAMTALEN OPGAVER TIL NÆSTE GANG 1. Anvend it og værktøjer i samtalerne 2. Før logbog og deltag i læringsgruppemøde 3. Interview tre arbejdsgivere i dit netværk om rekruttering og kompetencekrav Hvilke kanaler bruger de? I hvor høj grad er jobåbninger synlige på jobportaler? Hvad lægger de vægt på ved udvælgelse af nye medarbejder? Hvilke gode råd har de til ansøgere?