Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Relaterede dokumenter
Alvorligt smitsomme husdyrsy

kræbestandene. Disse skal enten slagtes eller aflives i henhold til gældende EU-lovgivning.

Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006

Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018

ALVORLIGT SMITSOMME HUSDYRSYGDOMME I EUROPA

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Referat af møde i SCOFCAH,

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Epidemiologiske undersøgelser af de tyske H5N1 udbrud i 2007 SMITSOMME SYGDOMME. Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Referat af møde i SCOFCAH,

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

HPAI H5N8 i Danmark og EU

MARKEDSNYT For grisekød

Oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 1. og 2. kvartal AlvoRlIgT SmITSommE

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

7. Internationale tabeller

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Handlingsplan mod fugleinfluenza

MARKEDSNYT For grisekød

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Referat af møde i SCOFCAH,

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

MARKEDSNYT For svinekød

Analyse 19. marts 2014

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

- I pct. af ugen før ,6 100,5 100,5 100,2 103,6 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 100,9 99,6 101,4 101,4 105,6 100,3

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Eksporten til Sydeuropa er stort set lig med sidste uge.

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Afrikansk Svinepest (ASF)

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Eksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

MARKEDSNYT For grisekød

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark

MARKEDSNYT For grisekød

var adskilt med et hegn. 3 af kalkunenhederne fandtes positive for H5N1, og 1 ud af 146 prøver fra ænderne

L 230/20 Den Europæiske Unions Tidende (2007/598/EF)

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 29/17. Danmark

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For grisekød

Referat af møde i SCOFCAH,

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

Statistik om udlandspensionister 2013

MARKEDSNYT For grisekød

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Der er heller ingen ændringer i eksporten til Sydeuropa.

Afrikansk Svinepest Status betydning mv.

MARKEDSNYT For grisekød

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For svinekød

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7

MARKEDSNYT For grisekød

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Statistik om udlandspensionister 2011

Oversigt over eksportrestriktioner

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

MARKEDSNYT For grisekød

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

Referat af møde i SCOFCAH,

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark

MARKEDSNYT For grisekød

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))

Transkript:

HUSDYRSSYGDOMME Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa 1. kvartal 2006 [ Stig Mellergaard ] Fødevarestyrelsen, Kontor for Husdyrsygdomme Denne artikel giver en oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 1. kvartal 2006. Artiklen er baseret på information indsamlet via månedlige møder afholdt i EU s Stående Komite for Fødekæden og Dyresundhed, indberetninger til den Internationale Epizootiorganisation (OIE) samt indberetninger til EU s Animal Disease Notification System (ADNS). Alle EU-lande samt yderligere 7 associerede lande skal indberette til ADNS i tilfælde af udbrud af alvorligt smitsomme sygdomme inden for 24 timer fra første udbrud. En nærmere beskrivelse af de i artiklen nævnte sygdomme kan findes på fact sheets på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk og på Danmarks Fødevareforsknings hjemmeside www.dfvf.dk. Newcastle disease Den store mængde udbrud af Newcastle disease (ND), der blev rapporteret i 11 europæiske lande i det sidste kvartal af 2005, døde næsten ud i 1. kvartal 2006. Dette indikerer, at der kunne være en sammenhæng med trækfugle og spredning af sygdommen. Der er i 1. kvartal 2006 kun observeret udbrud i Rumænien og fund af aviær paramyxovirus (APMV) i prøve vildfugle og vilde duer fra Cypern, Slovakiet og Spanien. Cypern I forbindelse med det EU-koordinerede overvågningsprogram for aviær influenza fandt de cypriotiske myndigheder ved undersøgelse af fæcesklatter fra vildfugle én klat, der indeholdt ND-virus. Endvidere er der fundet ND-virus i prøver fra nogle vilde duer. Fundene blev gjort i et vådområde nær en dæmning på den østlige del af øen. De cypriotiske myndigheder beordrede alt udegående fjerkræ i området indelukket og iværksatte booster-vaccination mod ND af alt fjerkræ beliggende inden for en radius af 3 km fra fundstedet. Der er ikke observeret udbrud i tamfjerkræ. Rumænien I 4. kvartal 2005 havde der været registreret 18 ND-udbrud alle i baggårdsbesætninger. I løbet af januar-februar 2006 blev der registreret i alt 147 udbrud i 21 provinser. 9 af udbruddene var i vildfugle påvist i forbindelse med vildfugleovervågningen for Aviær influenza. De øvrige udbrud undtaget ét var i baggårdsfjerkræbesætninger med mellem 10 og 100 dyr. Et enkelt udbrud var påvist i en kommerciel fjerkræbesætning med 90.000 dyr. Dyrene var indsat i 2 stalde henholdsvis 6. og 20. december 2006. Sygdomsudbruddet startede den 4. januar 2006 med meget høj dødelighed. Da diagnosen var stillet, og man var klar til aflivning af besætningen, var 71.000 af kyllingerne allerede døde. Alt fjerkræ i omegnen af udbruddet blev beordret vaccineret. Årsagen til udbruddet i denne besætning menes at være ringe biosikkerhed. Den sygdomsramte besætning havde været vaccineret mod ND, men det formodes, at denne ikke har været udført lege artis, idet der ved efterfølgende undersøgelse kun fandtes meget lave titre mod ND-virus. Sygdommen formodes enten direkte at stamme fra vildfugle, eller personalet kan have bragt sygdommen med ind i besætningen på grund af den ringe biosikkerhed. Kilden til udbruddene i baggårdsfjerkræet menes også at være vildfugle. Vaccination mod ND er obligatorisk i Rumænien, men dette krav bliver sandsynligvis ikke overholdt. Spanien Spanien har påvist ND i vildfugle i et naturreservat. Undersøgelser viste, at der er tale om et virus af duetype. Der er gennemført undersøgelse af 25 fjerkræbesætninger beliggende inden for 10 km fra fundstedet, og der er ikke fundet tegn på infektion af disse. Slovakiet Slovakiet har siden december 2005 fundet yderligere 2 udbrud af Newcastle disease i omstrejfende duer i 2 byer. Figur 1. Den geografiske fordeling af fund af højpatogen fugleinfluenza H5N1 i vildfugle og tamfjerkræ i Europa i perioden 1. januar til 31. marts 2006. Aviær influenza (AI) Efter at fugleinfluenzaen mod slutningen af 2005 havde gjort sit indtog i EU s nabolande Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet, hvor der var gjort fund af den højpatogene H5N1 i såvel vildfugle som tamfjerkræ, bredte sygdommen sig med knopsvaner til Grækenland den 9. februar 2006 og til Italien den 11. februar 2006. Den efterfølgende periode blev der gjort fund i vildfugle i 12 EU-lande. Egentlige udbrud af sygdommen i fjerkræbesætninger blev observeret i Frankrig og Sverige. Fra dansk side blev det besluttet at indføre krav om indelukning af fjerkræ samt andre restriktioner den 15. februar 2006 i forbindelse med fundet af H5N1 på Rügen i Nordtyskland. I den efterfølgende periode udarbejdede Kommissionen specifikke regler for, hvordan medlemsstaternes veterinærmyndigheder skulle forholde sig 14 Dansk Veterinærtidsskrift 2006 15. september Nummer 18 Årgang 89

ved fund af AI af typen H5N1 i vildfugle og for udbrud af H5N1 i fjerkræ. Reglerne for bekæmpelse af udbrud i tamfjerkræ var i henhold til Rådets Direktiv 2005/94, men i forbindelse med udbrud af H5N1 skulle der foruden beskyttelses- og overvågningszoner også etableres to yderligere områder omkring disse, hvor der også var visse restriktioner for erhvervebesætninger. Disse regler blev bl.a. gennemført med henblik på at sikre handlen med 3. lande. Da der i Direktivet ikke var fastsat regler for fund af højpatogen AI i vildfugle, blev der i reglerne vedrørende disse besluttet, at der skulle etableres en beskyttelses- og overvågningszone omkring fundstedet, hvori der var pålagt erhvervsfjerkræbesætninger en række restriktioner. Som det fremgår af den nedenstående detaljerede beskrivelse af fundene af H5N1 i de forskellige EU-lande er mange af disse fundet langs de store floder i området. Den geografiske udbredelse af fundene af H5N1 i EU fremgår af figur 1. Grækenland Den 30. januar 2006 blev der konstateret fugleinfluenza af typen H5 hos tre døde svaner fundet i provinserne Thessaloniki og Pieria. Det blev den 9. februar 2006 bekræftet, at det var fugleinfluenza af typen H5N1. Der blev yderligere indberettet mistanke om H5N1 i en død gås fundet på øen Skyros i provinsen Evia. Der er endvidere igennem 1. kvartal 2006 påvist fugleinfluenza i hos yderligere 29 svaner. Italien Den 11. februar 2006 blev der påvist fugleinfluenzavirus H5N1 i svaner fra Syditalien nærmere bestemt regionerne Puglien, Calabrien og Sicilien. Den 19. februar blev der påvist højpatogen fugleinfluenzavirus H5N1 i en vild gråand fundet i regionen Umbrien. I første kvartal var der undersøgt 42 vildfugle, og af disse var 19 positive for H5N1. Det drejede sig primært om knopsvaner. Det specielle ved denne situation var, at der normalt ikke findes knopsvaner i Italien, men de kom sandsynligvis fra Sortehavsområdet på grund af den kolde vinter. Slovenien Den 11. februar 2006 blev der påvist fugleinfluenzavirus af typen H5 i svaner fundet i regionen Maribor. Den 16. februar blev det bekræftet, at det var den højpatogene form af H5N1. Til og med slutningen af marts var der påvist fugleinfluenza i 31 knopsvaner, en fiskehejre og et par vildænder, som er fundet langs Dravafloden fra Maribor i nord til Ptuj i syd. Figur 2. Eksempel på hvordan de registrerede H5N1 fund hos vildfugle ligger langs store vandveje i Europa, her i Sydtyskland og i Bodensøen. Tyskland Den 14. februar om aftenen blev fugleinfluenzavirus H5N1 påvist i to svaner og en duehøg ved øen Rügen i Nordtyskland. Indtil den 28. marts blev der fundet yderligere 156 inficerede vildfugle på Rügen, hvoraf de fleste var svaner. Sygdommen spredtes langs den tyske Østersøkyst op mod den danske grænse. På Rügen påvistes H5N1-virus i 3 døde katte samt en død husmår. Disse fund forårsagede en kraftig uro hos katteejere. Der blev fundet yderligere 115 inficerede vildfugle i delstaterne Brandenburg især langs Oder-floden ved den polsk-tyske grænse, spredt i Bayern langs floder og i Baden-Würtemberg langs Bodensøen, (figur 2). Østrig Den 14. februar 2006 opstod der mistanke om fugleinfluenza af typen H5N1 i to døde vilde svaner i en opdæmmet sø bag et kraftværk nær Graz. Det er efterfølgende blevet bekræftet, at det var den højpatogene form af H5N1. De følgende dage blev der påvist H5N1 i yderligere 3 svaner fra området. Den 16. februar 2006 døde en svane fra samme område, der den 10. februar var blevet bragt ind til et dyreinternat, hvor man også havde interneret 3 kyllinger, 2 ænder og 40 katte. Fjerkræet i internatet blev straks aflivet, men kun svanen blev fundet positiv for H5N1. De østrigske myndigheder meddelte den 6. marts 2006, at man havde fundet indikation på, at 3 af kattene var blevet inficeret med H5N1 og, at man havde et virusisolat. Dette skabte en del panik, men efterfølgende svælgsvaberprøver fra kattene taget den 7. marts 2006 viste, at de alle var negative, hvorefter de østrigske veterinærmyndigheder dementerede meddelelsen om udbrud hos kattene. I slutningen af marts var der i alt undersøgt 1423 vildfugle, og af disse var der påvist fugleinfluenza i sammenlagt 54 vilde fugle, hovedsageligt svaner og vildænder, som blev fundet døde i den østlige del af landet langs floder primært Donau i provinserne Steiermark, Vorarlberg, Niederösterreich og Oberösterreich samt Wien. Ungarn Den 15. februar 2006 blev der konstateret fugleinfluenza af typen H5N1 i 3 døde svaner i regionen Bacs- Kiskun. Indtil udgangen af marts var der blevet påvist fugleinfluenza i yderligere 64 vildfugle, hvoraf de fleste var svaner. De fleste af fundene blev gjort langs Donau-floden. Frankrig Den 17. februar blev der konstateret højpatogen H5 i 7 døde vildænder fun- > Dansk Veterinærtidsskrift 2006 15. september Nummer 18 Årgang 89 15

HUSDYRSSYGDOMME det i departementet Ain (nær Lyon). Det viste sig ved efterfølgende undersøgelser at være af typen H5N1. Den 23. februar meddelte de franske veterinærmyndigheder, at der var udbrud af fugleinfluenza i en kalkunbesætning på 11.700 dyr i Versailleux i Ain. Der var fundet 200 døde kalkuner og en stor del af besætningen udviste sygdomstegn. Den epidemiologiske undersøgelse tydede på, at smitten var bragt til besætningen med en række journalister, der i forbindelse med de første fund af AI hos en and i AIN var valfartet ud i vådområdet, hvor anden var fundet. Herefter var de gået ind i kalkunbesætningen, der lå i nærheden, for at høre ejerens reaktion på fundet. Journalisterne har sandsynligvis kontamineret gårdspladsen, hvorved smitten er blevet ført ind i stalden. Til udgangen af marts var der i alt undersøgt 2382 vildfugle, og af disse fandtes 58 at være inficeret med H5N1. De fleste stammede fra Ainområdet, mens en enkelt blev fundet i Camargue-området ved Middelhavskysten. Slovakiet Den 24. februar er der blevet påvist H5N1 i to vilde fugle (en Lille Skallesluger og en Berberfalk) i distrikterne Dunajská Streda og Bratislava. Dette var de eneste fund i Slovakiet. Sverige Den 28. februar 2006 blev der påvist højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i to troldænder fundet i regionen Oskarhamn, der ligger i den sydøstlige del af Sverige. I den efterfølgende periode blev der påvist H5N1 i et antal ænder fundet på 3 forskellige lokaliteter langs den svenske østkyst. Den 17. marts 2006 blev der konstateret udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5 i et vildtopdræt nær ved de første fund ved Oskarshamn. Besætningen, som bestod af 500 gråænder, 150 fasaner, 30 duer, 10 høns og 2 påfugle, blev holdt bag hegn, men havde haft adgang til vandområder, hvor der holdt mange vildfugle til. Alle fugle blev aflivet den 17. og 18. marts 2006, og der blev etableret beskyttelses- og overvågningszoner omkring udbruddet. Indtil udgangen af marts blev der yderligere fundet i alt 12 H5N1 inficerede vildfugle langs den svenske østkyst fra Stockholm til Sölvesborg i Blekinge. Den 27. marts blev der endvidere bekræftet højpatogen fugleinfluenza af typen H5 i en syg mink fundet nær Sölvesborg. Polen Den 5. marts blev der påvist fugleinfluenza af typen H5 i 2 svaner fundet døde i byen Torun i den centrale del af Polen. De to døde svaner var del af en svaneflok på 112 knopsvaner, der holdt til i Vistulafloden ved byen Torun. De polske myndigheder isolerede hele flokken og undersøgte den. Det viste sig, at der kunne påvises H5N1 virus enten fra tracheal- eller kloaksvabre hos 32 af fuglene. Ingen af disse udviste symptomer på sygdom. De 32 inficerede svaner blev aflivet og de resterende frigivet. Dette»eksperiment«viste, at H5N1-infektionen ikke nødvendigvis er en dødeligt forløbende sygdom hos svaner, selvom det var i forbindelse med dødsfald i denne art, man fandt de første tilfælde af sygdommen i EU. Efterfølgende blev der rapporteret om en række fund af fugleinfluenza primært i svaner langs Oder-floden på grænsen til Tyskland. Danmark På trods af at fugleinfluenzaen florerede syd for landet på Rügen, kom det første fund af H5N1 i vildfugle i Danmark først den 14. marts 2006 i en musvåge fundet død ved Svinø på Sydsjælland. Indtil slutningen af marts 2006 var der konstateret H5N1 i vildfugle på i alt 12 lokaliteter langs Østersøkysten fra Als over Sydfyn til Sydsjælland og øerne samt 2 ved Roskilde Fjord. I første kvartal blev der i alt undersøgt 796 døde vildfugle for forekomst af H5N1. Rovfugle udgjorde 273 af fuglene, og heraf fandtes 6 inficerede, 128 af fuglene var svaner, hvoraf 4 var inficerede og 94 ænder, hvoraf 26 alle troldænder var inficerede. Tjekkiet Den 29. marts er der blevet påvist fugleinfluenza af typen H5N1 i en knopsvane fundet døde nær byen Hluboka nad Vltavou i Sydbøhmen. Efterfølgende er fugleinfluenza af typen H5 blevet påvist endnu en knopsvane fundet nær byen Ceske Budejovice ligeledes i Sydbøhmen. Fugleinfluenza i de øvrige europæiske lande Rumænien I slutningen af 2005 havde Rumænien registreret 31 udbrud af H5N1, og i 1. kvartal af 2006 blev der yderligere konstateret 27 udbrud i landsbyfjerkræ i den vestlige del af landet langs Donaufloden og Donaudeltaet. Derudover er der påvist fugleinfluenza i diverse vilde fugle (svaner, gæs, hejre, m.fl.) i hele perioden. Tyrkiet Efter de indledende oplysninger om udbrud af H5N1 i tamfjerkræ i den østlige del af Tyrkiet, som også resulterede i en række humane dødsfald, kom der løbende informationer om nye udbrud i løbet af 1. kvartal 2006. Der blev rapporteret om udbrud i baggårdsbesætniger nærmere betegnet landsbyhøns spredt over hele landet. Da udbruddene som oftest var fundet i fritgående høns i landsbyerne, var der sket en udbredt kontamination af udearealerne i landsbyerne med AI-virus. Endvidere foregik udbruddene i 16 Dansk Veterinærtidsskrift 2006 15. september Nummer 18 Årgang 89

den kolde og fugtige årstid, under hvilke forhold AI-virus skulle have en lang overlevelsestid. Umiddelbart synes dekontamination af udearealerne uoverskuelig, men det synes, at være lykkedes for de tyrkiske veterinærmyndigheder at hindre reinfektion. I alt blev 2,5 mio. fjerkræ aflivet i forbindelse med bekæmpelsesarbejdet. Tyrkisk-cypriotiske del af Cypern Den 29. januar 2006 blev der konstateret udbrud af den smittefarlige H5N1-type fugleinfluenza. Udbruddet blev konstateret i opdrættet fjerkræ i en by nær Famagusta på østkysten af Cypern. De tyrkisk-cypriotiske myndigheder aflivede ca. 1500 stk. fjerkræ i byen og indførte yderligere kontrol ved grænsen mellem den tyrkiske og græske del af Cypern. Imidlertid viste EU s referencelaboratorium for fjerkræsygdomme at sekventeringen af det cypriotiske virus stort set var identisk med H5N1 virus fundet i Van provinsen i det østlige Tyrkiet. Da EU-eksperter havde været på inspektion i de tyrkiske laboratorier og havde påvist en lang række problemer med identifikation og sporing af prøver, blev konklusionen, at det sandsynligvis drejede sig om en forveksling af prøvemateriale fra det nordlige Cypern og prøverne fra Vanprovinsen, og at der således ikke havde været udbrud af H5N1 på Cypern. Bulgarien Den 11. februar 2006 blev der påvist højpatogen fugleinfluenzavirus af typen H5N1 i svaner i provinsen Vidin. Efterfølgende er der påvist H5N1 i vilde svaner i provinserne Dobrich, Varna og Burgas, alle beliggende langs Sortehavskysten. Bosnien-Herzegovina Den 20. februar 2006 blev der påvist fugleinfluenza af typen H5 i en svane fundet i regionen Srednjobosanski i den centrale del af landet. Schweiz Den 26. februar blev der påvist H5 i en stor skallesluger fundet nær Genevesøen ved Geneve. Den 1. marts blev det bekræftet, at drejede sig om højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1. Til og med den 31. marts var der påvist fugleinfluenza i sammenlagt 31 vilde fugle af forskellige arter. Alle fuglene er fundet langs bredderne af Genevesøen og Bodensøen. Serbien-Montenegro Den 2. marts blev der påvist fugleinfluenza af typen H5 i en svane fundet i regionen Zapadno-Backi (nær Sombor). Til og med den 13. marts er fugleinfluenza af typen H5 påvist i yderligere 10 svaner på to lokaliteter i Serbien, henholdsvis landsbyerne Backi Monostor i den nordvestlige del af landet tæt ved den kroatiske grænse og Bacevac i den vestlige del tæt ved Bosnien-Herzegovina. Fundene blev gjort langs Drina-floden. Den 13. marts blev der konstateret udbrud af fugleinfluenza i en baggårdsfjerkræbesætning i Bajina Basta. Fundet blev gjort i én selvdød høne ud af 23 høns. De øvrige høns havde ingen symptomer på AI, men blev aflivet. Albanien Den 4. marts er der blevet påvist fugleinfluenza af typen H5 i byen Cuke tæt ved den albanske Adriaterhavskyst. Den 7. marts blev det bekræftet, at det var den højpatogene form af H5N1. Udbruddet ramte 8 baggårdsbesætninger, men af forebyggende grunde blev en del nabobesætninger også aflivet. Kroatien I 1. kvartal 2006 blev der kun fundet ét enkelt tilfælde af højpatogen fugleinfluenzavirus af typen H5N1 i en svane i Ciovo. Figur 3. Områder hvor der er fundet afrikansk svinepest på Sardinien i 2005. Afrikansk svinepest I 3 kvartal 2005 blev der rapporteret om en lang række udbrud af afrikansk svinepest på Sardinien. Den manglende kontrol med disse udbrud resulterede i, at samhandlen med de øvrige EUlande med svinekød og produkter fra Sardinien blev suspenderet. I hele 2005 blev der i alt registreret 198 udbrud af afrikansk svinepest på Sardinien, men der har dog ikke været registreret nye udbrud siden den 12. oktober 2005. Udbruddene har været koncentreret til såkaldte baggårdsbesætninger, dvs. ganske små besætninger, hvoraf en del sendes til opfedning i skovområder, hvor der er mulighed for, at de støder på vildsvin, der formodes at være kilde til sygdommen. Udbruddene har været lokaliseret i provinserne Cagliari, Nuoro, Oristano og Sassari (Fig. 3). Italien har været under stort pres fra EU for at få ændret produktionsforholdene for disse baggårdssvin på Sardinien. Der synes nu at være gang i denne proces. Der gennemføres løbende serologisk overvågning af tamsvin for afrikansk svinepest. I 1. kvartal 2006 er der gennemført undersøgelse af i alt 12.600 dyr, og heraf fandtes 9 seropositive, men der kunne ikke påvises virus i dyrene. Der er siden 2000 gennemført undersøgelse af nedskudte vildsvin fra øen, og her er forekomsten af seropo- > Dansk Veterinærtidsskrift 2006 15. september Nummer 18 Årgang 89 17

HUSDYRSSYGDOMME sitive dyr faldet fra i gennemsnit 8 % til under 0,5 % i jagtsæsonen 2005-06. I denne periode er der foretaget serologisk undersøgelse af ca. 3.700 vildsvin. Det har kun været muligt at isolere afrikansk svinepest virus fra ét vildsvin i jagtsæsonen 2003-04. Klassisk svinepest Tyskland Tyskland har i 1. kvartal 2006 registreret 6 udbrud af klassisk svinepest hos tamsvin Landkreis Recklingshausen og Borken i det nordlige Nordrhein-Westfalen. De to første udbrud påvistes den 3. marts 2006 med ét udbrud i hver af to landsbyer Lavesen og Lockdrup i Recklingshausen. Den 5. marts fandtes yderligere ét udbrud i Lockdrup. Besætningerne, der var mindre opfednings - besætninger, blev straks slået ned, og den primære rengøring og desinfektion var afsluttet den 7. marts 2006. Der blev indført 3 og 10 km beskyttelses- og overvågningszoner samt en 25 km bufferzone. Det tredje tilfælde den 5. marts 2006 i Lockdrup betragtes som primærudbruddet. 30 ud af 39 blodprøver indeholdt antistoffer overfor svinepest. Alle kontaktbesætninger blev undersøgt klinisk og serologisk og fundet negative. Et 4. tilfælde blev den 27. marts 2006 påvist i Lockdrup. Denne bedrift var en større opfedningsbedrift med 1200 dyr bestående af 2 enheder, hvoraf der i den ene var aflivet 55 slagtesvin i forbindelse med aflivningen af svin i 3 km zonen, men test af disse var negative, hvorfor man ikke forventede, at den anden enhed var inficeret, hvilket altså var en fejlvurdering. Denne besætning havde solgt en del grise til mindst 5 besætninger samt til slagtning. Smitte af besætningen synes at være sket med personer. Den 31. marts 2006 opstod yderligere et udbrud også i en slagtesvinebesætning på 600 dyr. Disse grise var rutinemæssigt testet negative i begyndelsen af marts, men den 30. marts 2006 opstod kliniske symptomer, og 7 ud af 134 blodprøver var positive. Smitten menes at være ført til denne besætning med husets søn, som kom meget sammen med en dreng fra en af de tidligere ramte gård-udbrud nummer 3. Alle svin i 3 km zonen omkring de 5 af udbruddene i Recklingshausen - i alt 23.909 dyr fra 71 besætninger - blev aflivet. Det seneste 6. tilfælde var den 1. april 2006 i Borchen nær Raesfeld ca. 20 km fra de øvrige udbrud i udkanten af bufferzonen. De kliniske symptomer begyndte medio marts med hoste og feber. Besætningen havde leveret svin til slagt ning under udbruddet. 127 ud af 228 blodprøver, taget i forbindelse med afliv ningen, var positive for såvel svinepest antistoffer som -virus. Denne besætning ligger i et område med stor svinetæthed. Besætningen var blandet med malkekvæg, og der har været talrige kontakter både direkte og via mælketankvogne. Der findes mange blandede besætninger i området. I Borken med det ene udbrud blev svinene i en radius af 1 km omkring udbrudsbesætningen aflivet - i alt 3.189 dyr fra 7 besætninger. I beskyttelseszonen i Broken er der foretaget undersøgelser i yderligere 76 svinebesætninger, og alle disse har været negative. Alle undersøgte grise i kontaktbesætningerne inden for zonerne, som var blevet aflivet af sikkerhedsgrunde, var blevet fundet negative for svinepest. Området er ikke et typisk vildsvineområde. Det fundne svinepestvirus af typen 2,3 Güstow er forskelligt fra det virus, der findes i områdets vildsvin, specielt i Eiffelområdet. Typen er tidligere, senest i 2000, fundet i vildsvin den sydøstlige del af Tyskland. Tyskland er bekymret over mønsteret i det nuværende udbrud. Der har været symptomer i form af feber, nedstem t- hed og respiratoriske problemer, men ingen af de klassiske symptomer med større dødelighed og blødninger i huden. Sygdomsforløbene synes langvarige. Det formodes, at virus kan have været til stede i besætningerne allerede i slutningen af december 2005 eller begyndelsen af januar 2006. Bulgarien Bulgarien har haft to udbrud af svinepest i 2006. Det første var 7. februar 2006 i en landsby i området Yambol i den sydøstlige del af Bulgarien nær den tyrkiske grænse. Det første tilfælde drejede sig om en landsbybesætning på 30 svin, hvoraf 7 udviste symptomer. Det andet tilfælde var den 7. marts 2006, hvor der var symptomer i et enkelt svin i en lille ejendom beliggende i samme område, som det første udbrud. Det sidste udbrud menes at være primærudbruddet, da ejeren af det første udbrud havde købt 2 grise fra denne besætning. I det afficerede område er der omkring 2250 svin, og i alt 109 svin er aflivede med henblik på bekæmpelse af sygdommen. Rumænien Klassisk svinepest er at betragte som en endemisk sygdom i Rumænien. Der er kun ganske få områder, hvor sygdommen ikke findes. Det skal dog påpeges, at udbruddene ikke ses i de egentlige store kommercielle besætninger, men er udbredt i baggårdsbesætninger, som holdes i landsbyerne. Her har grisene som oftest adgang til udearealer, som ikke er tilstrækkeligt indhegnet til at holde vildsvin ude. Endvidere fodres grisene stadig med køkkenaffald, hvilket har været årsag til en del af de sete udbrud. Endvidere sker der ofte en spredning i forbindelse med handel og transport af inficerede dyr. Rumænien har ikke rapporteret udbrud til OIE i 2006, men det drejer sig om flere end hundrede udbrud i 1. kvartal af 2006. Det er dog oftest kun ganske få svin, der aflives i forbindelse med bekæmpelsesarbejdet, idet de enkelte familier i landsbyerne normalt kun har 1-2 svin. Rumænien har en svinepopulation på ca. 4,6 mio. 18 Dansk Veterinærtidsskrift 2006 15. september Nummer 18 Årgang 89

dyr, og af disse er de 3.6 mio. dyr fordelt på 2 mio. baggårdsbesætninger. Mund- og klovesyge (MKS) Mund- og klovesyge findes endemisk i det meste af den asiatiske del af Tyrkiet. I januar udbrød der imidlertid mund- og klovesyge i den europæiske del af Tyrkiet tæt ved den græske og bulgarske grænse. udbrud i 2005 faldt med mere end 40 % i forhold til 2004. Den 3. marts 2006 rapporterede Sverige sit første BSE fund i en ko, der stammede fra en besætning på 51 kreaturer beliggende i Vesterås i Västmanland lige vest for Stockholm. Den svenske BSE ramte ko var født i marts 1994. Koen blev aflivet den 3. februar 2006, meldt til destruktion den 6. februar, men først afhentet den 20. februar. Der er tale om en kødkvæg ko, der har fået 9 kalve. Sverige har besluttet kun at aflive kohorten, der består af 1 dyr samt den sidste kalv. I 1994 var kødkvæg i Sverige ikke registreret. BSE tilfældet i Sverige er ikke klassisk BSE, men et atypisk tilfælde. Tyrkiet De tyrkiske veterinærmyndigheder meddelte den 1. februar 2006, at man havde diagnosticeret et tilfælde af mund- og klovesyge i Thrase regionen i den europæiske del af Tyrkiet. Der havde ikke været observeret MKS i denne region siden juni 2001. Udbruddet involverede 752 stk. kvæg, 450 får og 100 geder. Laboratorieundersøgelserne viste, at det drejede sig om MKSvirus type A, men at det drejede sig om en ny variant. I perioden indtil udgangen af februar blev der rapporteret om yderligere 13 udbrud i regionen. Tyrkiet benytter ikke stamping-out, men vaccination til at få MKS-udbruddene under kontrol. I den efterfølgende måned blev 234.000 store og 108.000 små drøvtyggere vaccineret med en trivalent MKS-vaccine med typerne A, O og Asia1. Kilden til udbruddet menes at stamme fra den østlige del af Tyrkiet. I november og december 2005 blev der registreret en række udbrud med den specielle A-type MKS-virus i dette område. Spredningen af sygdommen til den europæiske del af landet menes at være sket i forbindelse med festligholdelse af nogle muslimske helligdage, hvor gæster havde medbragt inficerede får eller geder, som så var blevet slagtet i forbindelse med festlighederne. Udbruddene var overstået i slutningen af marts. BSE Udviklingen af BSE har tegnet sig positivt igennem 2005. Det samlede antal Land Antal udbrud i 2005 Antal udbrud 1. kvartal 2006 Belgien 2 1 Cypern 0 0 Danmark 1 0 Estland 0 0 Finland 0 0 Frankrig 28 1 Grækenland 0 0 Holland 3 2 Irland 69 19 Italien 8 2 Letland 0 0 Litauen 0 0 Luxemburg 1 0 Malta 0 0 Polen 20 4 Portugal 51 9 Schweiz 3 1 Slovakiet 2 0 Slovenien 0 0 Spanien 98 17 Storbritannien 225 50 Sverige 0 0 Tjekkiet 8 1 Tyskland 32 10 Østrig 2 0 Dansk Veterinærtidsskrift 2006 15. september Nummer 18 Årgang 89 19