Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Relaterede dokumenter
Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Fysioterapi mod stress

Skovgården

Familieplejen. Kurser forår 2019

BOLDMASSAGE STORE BOLDE

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Forståelse af problemskabende adfærd

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Sansepåvirkning, der kan stresse

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Emotion. Motorik. Kognition

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Alle børn bevæger sig i skolen

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Spektrum Sansedynen 1/6

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Science og Nærvær. Lærkereden

LIVSBLADET. TEMA: Udvikling på sigt. Nr. 1, 18. årgang, maj 2018

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Introduktion til KAT-kassen

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Psykolog Knud Hellborn

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet.

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.

Krop og bevægelse i naturen

Hjernen på overarbejde!

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

ADHD-konference 2009 Kropslig læring. Nyborg d. 3. September Kirsten Bundgaard Kropslig læring gennem livet

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Inspirationskort. Piktogrammer med BEROLIGENDE METODER

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Logbog Frøen. Efterår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Psykisk førstehjælp til din kollega

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Arousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Hyperaktivitet Smerter. Motorisk & psykisk uro. Sanseforstyrrelser. Depression. Angst. Spasticitet

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Temadag for kliniske undervisere

Fokus på det der virker

De forunderlige sanser

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Rævestuens målsætning og profil

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Betydning af berøring

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Konference om De tre læringsdomæner i daginstitutioner og skoler

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Heste hjælper os på vej

INTRODUKTION TIL SANSEMOTORIK

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

7100 Vejle 7100 Vejle

Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018

Bogen om barnets signaler

Handicapfaggruppens Handicapkonference Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Transkript:

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015

Præsentation af underviser Connie Nissen: Privat praktiserende ergoterapeut i 25 år Før: Undersøgelser, træning og behandling samt vejledning og supervision af børns: Sansemotoriske udvikling/sanseintegration motoriske udvikling Nu også: Theraplay inspirerede forløb med børn med massive sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder., med fokus på tilknytning og relationer. Børnenes alder: Fra 1½ år til 11 år Børn med diagnoser og mange uden Henvendelserne: forældre, plejeforældre, kommuner, institutioner, hospitaler, psykologer, børnepsykiatere. Foredrag og kurser i massevis. Monofagligt og tværfagligt.

Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Balance Vestibulære sanse-motorik Graduering af kraft Taktil/berøring Timing/koordinering af bevægelser Proprioceptive Muskler/ledsansen Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet Afgørende er stimulering +erfaring +vækst + modning

Sansesystem kan opdeles i 2 adskilte systemer: Diskriminerende system: udforskning, aktivt skelner og lærer meget her husker det! Beskyttende system: reagerer mod farer, frygt, flugt og kamp voldsomt eller forsigtigt. I nuet eller forsinket? Hvornår ses hvad? Forsinkede reaktioner er svære men vigtige at systematisere! Men gør det!

Intet er enten miljø eller arv. Udviklingen foregår i et samspil mellem genetisk anlæg og miljø! Det må vi benytte os af: stimulering! Hvornår er der ro uro. Stemningen: regulering Spejlneuronerne

Er der mon overensstemmelse mellem regler og hvad der er udfordrende for den motoriske udvikling?

å maven fremmer god motorisk udvikling og er grundlæggende for trol, stabilitet, vægtbæring på OE, taktil stimulation på forsiden af kr hænder samt øger nakken og ryggens muskulatur og strækker hoft

Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære område sanse-motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser tiviteter og børns aktive deltagelse i hverdagslivet, sammen med me fleksible voksne, er det mest stimulerende for børns hjerner og Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet

Sanseintegration er: Den neurologiske proces der organiserer sanseimpulser fra egen krop og fra omgivelserne, så kroppen kan bruges på en effektiv og målrettet måde i samspil med omgivelserne. Alle sansemodaliteter skal tolkes, forbindes og samordnes. Hjernen skal sortere, fremme, hæmme, sammenligne og samordne de sensoriske informationer. Vågenhed/arousal spiller en afgørende rolle for sanseintegrations vellykkethed.

ulation på bevægeligt underlag,motorisk planlægning og socialt samvær mens ko n!

Børneergoterapeuterne v/connie Nissen www.sansemotorik.dk Tak for jeres opmærksomhed Rigtig god arbejdslyst med puslespil med masser af proprioceptiv stimulation på bevægeligt underlag, ulation og god visuel fokus.

Forudsætningen for al opmærksomhed er et godt og veltilpasset Arousalniveau: Vågenhed parathed opmærksomhed Bemærk barnets evne til at foretage god arousalregulering. Omgivelserne og nære relationer påvirker arousalniveauet. Overvej altid om aktiviteterne øger eller dæmper vågenheden hos barnet? Hvilken kontaktform øger og hvilken kontakt dæmper arousalniveauet? Og hvilke personer øger og hvem dæmper arousal?

Sensorisk bearbejdning påvirker kontakten mellem voksne og børn Voksnes evne til nærvær afhænger også af evnen til at tolerere og bearbejde sanseindtryk Voksne bidrager med samvær med egne måder at bearbejde sanseindtryk Voksne, som har vanskeligheder med sanseintegration har svært ved at agere hensigtsmæssigt og svært ved at stimulere børns sensoriske udvikling optimalt

Spejlneuronernes betydning: Børn har brug for inspiration til bevægelse, sansning, omsorg, nærvær og opgaveløsning fra omgivelserne. Derfor er det af stor betydning at de ser på større børns og voksnes handlinger, de voksnes glæde ved samarbejde og at de inddrages i Hverdagens små og store opgaver. Angst og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt.

Tilknytningens betydning i barnets første leveår, kan ikke overvurderes. Vi skal alle have fokus på at børns udvikling afhænger af samspil med de voksne Glædesfyldte og forpligtende kontakt gennem aktiviteter styret og organiseret af den voksne Begrebet karavanefører : overblik, kontakt, ansvarlig og tryghed, udspringer og styres af den voksne.

1 + 1 = 2 Doing er sommetider for meget. Being er meget bedre! Foreslå derfor - af og til - at udskyde færdighedstræningen!

Eksempler på børnenes aktivitets vanskeligheder: Utilstrækkelig arousal regulering Umoden kontakt, utilstrækkelig limbisk afstemning, nedsat evne til mentalisering Vanskeligheder med sensorisk bearbejdning Generel forsinket motorisk kontrol Vanskeligheder med opmærksomhed Udfordres med at spise og sove som forventet

Tværfagligt samarbejde: For alle mine børn gælder at tværfagligt samarbejde er høj aktuelt og helt nødvendig. Meget tæt med den primære voksen. Meget!! Daginstitutionens personale skal vejledes, informeres og guides Sagsbehandler/socialrådgiver skal holdes a jour med barnets udvikling Biologiske forældre kan være en del af samarbejdet, når de har overskud!

Præfrontal cortex -Tænkende -Kognitive funktioner Limbiske system -Følelser og stemninger Sansende: Sortere autonome forhold integrere Aroursal

Top down Tænksomhed Strategier Italesættelse Lægge planer Visuelle forlæg Bottom up Arousal regulere Trøstes, beroliges Synge, vugges Røres, aes, nusses, mades

Når der er tæt og god relation med børnene kan - og skal - vi vurdere, vælge, justere og måske skifte mellem, hvornår det er relevant med: Top down kontakt eller hvornår det er mest relevant med Bottom up kontakt. Skift kan være aktuelt at foretage i løbet af få sekunder.

Når børn bryder sammen, græder, skriger skælder ud, råber, slår, hyler, løber væk, sparker: Planlæg efter børnenes realistiske reaktioner: brug erfaringerne dvs. forbered dig på reaktionerne Fysisk kontakt skal gradueres Gentag det du kan høre, barnet protesterer over: Tak fordi du sagde det Så ved vi det det kunne du godt tænke dig.

Robuste nervesystemer og hjerner er afhængig af god søvn. Børn har brug for at være udhvilede! Hver dag! Hvad forhindrer mon børn i at få søvn nok? God tilknytning og relationerne? Struktur og forudsigelighed? Det fysiske miljø: dynen, sengen sovestedet? Kosten? - Overstimulation? - Bekymringer el. angst? Hvad er de voksnes forventninger?

Synet og hørelsen er væsentlige forudsætninger for at udvikle sig optimalt. Vigtigt at få øjnene undersøgt, både visuelt og motorisk. Få undersøgt hørelsen. God auditiv hukommelse er vigtig samt visualisering/ visuel hukommelse.

Hver uge skriver jeg et opslag om børn, vil du læse det, så skriv: Børneergoterapeut! Tak for i dag! Og rigtig god arbejdslyst med alle jeres plejefamilier og alle børnene!