SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 2. juni 2017 Analyse af særligt dyre enkeltsager Baggrund Tendensen for de seneste år viser, at der har været et stigende antal særligt dyre enkeltsager på Handicap- og Psykiatriområdet. Nedenstående tabel er udarbejdet i forbindelse med en foranalyse af de særligt dyre enkeltsager. Den viser udviklingen i antal og pris for borgere under handicap- og psykiatriområdet, hvor den årlige udgift til hjælp og støtte har oversteget 1 mio. kr. Figur 1: Særligt dyre enkeltsager med årlig udgift over 1 mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2016 prisniveau Antal Netto kr. Antal Netto kr. Antal Netto kr. Antal Netto kr. > 2,0 mio. 1 2,1 4 10,0 4 9,4 1 2,9 >1,5-2,0 mio. 6 10,6 5 8,7 8 13,7 13 23,2 >1,0-1,5 mio. 30 34,7 31 36,2 32 36,7 34 38,6 37 47,4 40 55,0 44 59,8 48 64,8 Beløbene er reduceret med indtægten fra statsrefusion. Refusionen udgør pt. 25 pct. af de udgifter, som ligger over 1,010 mio. kr. og 50 pct. af den del af udgifterne, der overstiger 1,890 mio. kr. årligt. De særligt dyre enkeltsager gør budgettet svært styrbart. Analysen er udarbejdet med henblik på at skabe forståelse for sammensætningen af borgerne bag de særligt dyre enkeltsager og vurdere handlemulighederne på området. Datagrundlag og forudsætninger for analysen Særligt dyre enkeltsager er i analysen defineret som borgere, der koster mere end 1 mio. kr. netto om året. Staten yder statsrefusion til disse sager ud fra to trin; Fra 1,0 mio. kr. til 1,9 kr. yder staten 25 % refusion, og fra 1,9 mio. kr. og opad yder staten 50%. Dette er beregnet ud fra bruttoudgiften. En foranalyse har vist, at særligt dyre enkeltsager, som koster omkring 1,0 mio. kr., ikke er særlige i egentlig forstand. Der sammensættes ikke en særlig indsats, og tværtimod rummes mange af disse borgere i helt almindelige botilbud. En anden observation med borgere omkring 1,0 mio. kr. er, at de udgiftsmæssigt svinger mellem de enkelte år grundet simple takstudsving. Dermed bliver der en stor grad af tilfældige udsving i gruppen 1,0-1,5 mio. kr. Analysen er derfor koncentreret omkring gruppen af sager, som er dyrere end 1,5 mio. kr. Der arbejdes med kommunens nettoomkostning, dvs. med fradrag af statsrefusionen. Analysen beregnes på månedsniveau, svarende til det princip, der anvendes ved beregning af statsrefusion. Det betyder, at den også viser de borgere, som er tilgået og afgået målgruppen i lø- - 1 -
bet af året, hvor deres omkostning kun vedrører eksempelvis 6 måneder i et år. Dermed opstår der difference både på antal og kr. i forhold til opgørelsen pr. år, som er anvendt ved foranalysen, jf. figur 1. Analysens resultater i hovedtræk Analysen viser, at der er 22 borgere, som på et tidspunkt i perioden januar 2013 december 2016 har kostet kommunen mere end 125.000 kr. pr. måned, svarende til 1,5 mio. kr. pr. år. Af de 22 borgere er der 14 borgere, der er tilgået målgruppen efter januar 2013 5 borgere, der ikke længere er omfattet af målgruppen december 2016 Figur 2: Udviklingen for alle 22 borgere. Der er nogle borgerne, som flere gange går ud og ind af målgruppen over perioden. Det er typisk borgere, som prismæssigt ligger på grænsen til en lavere priskategori. Aldersgennemsnittet for de 22 borgere er 33 år. Der er primært tale om mænd fra målgruppen handicappede. De fleste bor på eksterne tilbud. De eksterne pladser købes pt. hos 12 forskellige botilbud. - 2 -
Figur 3: Borgergruppens sammensætning Tilgangen til Handicap og Psykiatri kommer i de fleste tilfælde fra Børn og Unge. Borgerne er særligt dyre på grund af en adfærd, der kræver ekstraordinær personaledækning. Beskrivelse af borgergruppen Diagnose / Adfærd: De borgere der har behov for et så omfattende tilbud at det bliver en dyr enkeltsag, har forskelligartede problematikker og diagnoser. Hovedparten placerer sig dog inden for handicapområdet - udviklingshæmning, samt Autismespektrum forstyrrelser. Der ses ofte en komorbiditet, altså at samme borger har flere problematikker samtidig, hvilket gør kompleksiteten ift. den enkelte betydelig større. Det er den enkeltes adfærd, der afgør omfanget af den indsats, der iværksættes. Der kan være tale om borgere med en udadreagerende adfærd, hvor der er risiko for der kan opstå skade mod omgivelserne og / eller de er selvskadende. Dette medfører, at der af sikkerhedsmæssige hensyn og pga. behov for skærmning, er brug for massiv personalestøtte omkring den enkelte. Der kan også være tale om borgere med et så lavet funktionsniveau at den enkelte har behov for kontinuerlig massiv personale støtte, for at kunne fungere i hverdagen. Borgeren kan ofte kun være ladt alene i meget begrænset omfang / tid. Kriminalitet: For ca. 1/3 af målgruppen har deres adfærd medført kriminalitet og dermed en dom. Da disse borgere i gerningsøjeblikket erklæres utilregnelige jf. straffeloven 16, idømmes de dom jf. straffe- - 3 -
loven 68 - en foranstaltning der er formålstjenlig for at forebygge yderligere overtrædelser. Der vil ofte være tale om dom på baggrund af personfarlig kriminalitet. For en gruppe af disse borgere vil alternativ til ophold på et botilbud være indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling. Overordnet set arbejdes der altid på, at disse borgere kan leve et liv udenfor hospitalssektoren. For at dette er muligt, fordrer det et botilbud med høj personaledækning. I modsætning til psykiatrisk afdeling, hvor psykiatriloven er gældende og hvor der derfor er mulighed for at anvende tvangsforanstaltninger i et vist omfang, er det Lov om Socialservice der er gældende på et botilbud, og mulighed for at anvende tvang er derfor ikke mulig. Dette medfører at der er behov for et øget sikkerhedsberedskab omkring den enkelte borger. Tilgang via Center for Børn og Forebyggelse (CBF) Ca. halvdelen af de borgere der aktuelt er dyre enkeltsager i Handicap og Psykiatri, er registreret som tilgang via CBF. Der er en del borgere, som har været på voksenområdet så længe, at vi ikke har registreret deres historik. Det er sandsynligt, at den reelle tilgang fra børne- og ungeområdet ligger noget over 50 %. Der er tale om borgere, der i forbindelse med de fylder 18 år, har behov for et tilbud i voksenregi på niveau med en dyr sag. Dette på baggrund af to forskellige forløb: 1. Borgeren er placeret i et omfattende tilbud for under 18 årige og skal efterfølgende placeres på et nyt tilbud ved det 18 år. Der er behov for et fortsat omfattende tilbud grundet borgerens adfærd som kan være i form af en udadreagerende adfærd, et behov for skærmning og / eller generelt behov for massiv støtte, grundet lav funktionsevne. 2. Borgerne er hjemmeboende, og forældre har behov for / ønske om, at borgerne flytter hjemmefra i forbindelse med de fylder 18 år. Også her er det deres adfærd + skiftet fra hjemmet til et botilbud, der gør at de har behov for et så omfattende tilbud. Forældrene har ofte indtil borgeren fylder 18 år, varetaget omsorg / støtte og ofte i form af det, der svarer til en 1 til 1 indsats. Det er også ofte med baggrunde her i, at der er ønske om at professionelle tager over. Øvrig tilgang Som tidligere nævnt, har 1/3 af målgruppen en adfærd, som har medført kriminalitet og dermed en dom. De er erklæret utilregnelige, og er dømt til en foranstaltning der er formålstjenlig for at forebygge yderligere overtrædelser, dvs. et botilbud med høj personaledækning. Afgang Der er 5 ud af de 22 borgere, som ikke længere er omfattet af analysens målgruppe. Heraf er de 4 i et tilbud, som i dag koster 100.000-125.000 kr. pr. måned fordi de ikke længere kræver så dyr en indsats. 1 borger koster pt. 0 kr. på grund af fængselsophold, som forventes at vare indtil november 2017. Fremtidsudsigter Analysen er udarbejdet på baggrund af data pr. 31. december 2016. I maj 2017 er der 3 af de 22 borgere, som ikke længere er indgår i målgruppen for analysen fordi de nu koster under 125.000 kr. pr. måned. - 4 -
Samtidig er der kendskab til 4 unge borgere, som vil tilgå målgruppen i 2017 og 2018 fordi de bliver 18 år. Herudover forventes tilgang på 1 person, som afslutter sit fængselsophold i november 2017. Undersøgelse af øvrige sammenhænge I analysen er indarbejdet data om borgernes seneste hjemadresse inden flytningen til et tilbud. Der ses ikke noget mønster forhold til hvilken del af kommunen, borgerne kommer fra. Figur 4: Seneste hjemadresse for de 22 borgere Analysen har endvidere omfattet en kortlægning af de 22 borgeres etnicitet. 21 er danskere, heraf 2 med adoptionsbaggrund. 1 er af anden etnisk herkomst. Udviklingen i andre kommuner Herning kommune deltog tidligere i et nøgletalssamarbejde med 6 andre kommuner (Silkeborg, Skive, Holstebro, Horsens, Randers og Viborg). Vi har bedt de 6 kommuner indsende oplysninger om udviklingen i antal og udgifter for særligt dyre enkeltsager i deres kommune i perioden 2013-2016. Der er d.d. modtaget svar fra Skive, Holstebro og Horsens. Materialet viser, at Skive og Horsens ligesom Herning har haft en stigning i antal og udgifter for særligt dyre enkeltsager, mens Holstebro oplever et fald over perioden. Nedenstående figur viser udviklingen 2013-2016 i udgifter til særligt dyre enkeltsager over 1,5 mio. kr., målt pr. indbygger i de 4 kommuner. Som det fremgår, har Herning kommune et relativt lavt udgiftsniveau pr. indbygger, primært i starten af perioden. - 5 -
Figur 5: Sammenligning med andre kommuner 2013-2016 Udgift pr. indbygger i kommunen til særligt dyre enkeltsager >1,5 mio. kr. 2013 2014 2015 2016 Herning 144 212 261 296 Holstebro 437 337 389 372 Horsens 282 237 274 294 Skive 135 135 245 241 Udgift pr. indbygger (kr.) 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2013 2014 2015 2016 Herning Holstebro Horsens Skive Handlemuligheder Hjemtagelse af eksterne (nye pladser) Beregninger viser, at prisen for etablering af egne tilbud for borgere på venteliste skønnes at være ca. 15 % lavere end prisen ved eksternt køb. Det er sandsynligt, at der også kan opnås en besparelse ved etablering af egne tilbud til nogle af de særligt dyre enkeltsager, som i dag er placeret eksternt. Her kan dog ikke umiddelbart forventes en tilsvarende besparelse. Udgifterne til de særligt dyre enkeltsager er præget af bindinger i forhold til en høj personalestøtte. Forhandling om lavere takster I 2015/2016 havde Handicap og Psykiatri en drøftelse med en række af de eksterne tilbud med henblik på at forhandle sig frem til lavere takster for kommunens borgere. Drøftelserne resulterede i en samlet årlig besparelse på 1,3 mio. kr. for borgere over 1 mio., svarende til 2,2 %. Forhandlingerne resulterede også i enkelte tilfælde i prisstigninger. Der vil løbende ske opfølgning på takstområdet, men der er ikke på nuværende tidspunkt basis for en egentlig gennemgang af alle særligt dyre enkeltsager igen. - 6 -