PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

Relaterede dokumenter
PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

Palliation i almen praksis. Skive 3/

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Den døende patient Lægedage

Gorm Thusgaard 7/5-2013

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

Planlægning af den farmakologiske lindring Gorm Thusgaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Det palliative forløb almen praksis rolle

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Definition på kvalme:

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

ALS og palliation

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINIER

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle

Behandling af cancersmerter

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Palliation på sygehuset

Rationel farmakoterapi

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Oprettet d Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d Behandling af kvalme

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Det handler om at være tryg i eget hjem

PROCEDURE Smertebehandling

Hospice Sydvestjylland

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter

Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Palliation

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Virkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

Medicin ved hofte- og knæoperation

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

et casebaseret eksempel

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

BUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Velkommen. Program Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

KAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

administration af medicin subkutant, som bolusadministration og subkutan væsketilførsel

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation


Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Tjek på beboerens medicin

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

Silkeborg 12. marts 2019 Helle Nygaard Lægehuset Klokkerholm

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Almen praksis og palliation SFR

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Hjælp til bedre vejrtrækning

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINIER

Transkript:

Symptomlindring

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE FRAKTURER TVÆRSNITSSYNDROM CAVA SUPERIOR SYNDROM BLØDNINGER INFEKTIONER ANGST SMERTER

Hvad er så forskellen?

ETIK Hvad skal man reagere på? Hvad skal man undersøge? Hvem skal man behandle? Hvorfor skal man behandle? For hvis skyld behandler man? Hvad er målet med behandlingen? Kan man lindre? Og hvem lindrer man?

Målet er at leve til man dør ikke at forlænge eller afkorte livet http://vejledninger.dsam.d k/palliation

Case Mette født 1947 Medarbejdende hustru på større landbrug indtil 2005. stort godt netværk. 1993: c mamma ikke tegn til recidiv siden. Har haft let forhøjede levertal i en periode og dengang meget bekymret for recidiv. Spontant normaliseret. Hypertension, hypercholesterolæmi, astma og allergi, alle velbehandlede.

Case Mette født 1947 Sommer 2013: pneumoni x 2. I august og september ikke rigtigt velbefindende og har et utilsigtet vægttab. Blodprøver er normale. Primo oktober sendes hun i okkult cancer pakke dissemineret non-småcellet lungetumor apikalt i venstre lunge som strækker sig ind i mediastinum med flere rundinfiltrater i begge lunger, forstørrede lymfeknuder mediastinalt, metastase i ve binyre og knoglemetastaser i costa 2, L4 og ve humerus. Det drejer sig om en lungecancer og ikke recidiv af mammacanceren Er ikke ryger. Både patienten og ægtefællen er frustrerede over at hun ikke har haft flere symptomer og at hun følte sig rask efter behandlingen af lungebetændelserne i sommer. Hun sættes i kemoterapi (carbo/vino/avastin) og zometabehandling

Case Mette født 1947 Øvrig Medicin: Ancozan 100 mg x1 Centyl 2,5 mg x1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Der er smerter i ve. arm. Hvilken behandling vil du foreslå? 2og2

Smerte-anamnese HVORHENNE (PRÆCIS) HVOR MEGET (VAS..0-10) HVORDAN (Smerte-kvalitet) HVORNÅR (Døgnvaration?) HVAD UDLØSER / LINDRER (hvile, aktivitet, medicin, søvn, selskab..) 10

Smerte typer Nociceptiv smerte Somatisk visceral Neurogen smerte

Behandlingsmål - hos cancerpatienten Smertefrihed i hvile Intakt nattesøvn Lindre aktivitets udløste smerter Hos de fleste kan smerte lindres i tilfredsstillende grad Forventnings-afstemning 12

Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja

Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Depotmorfin 5-10 mg x 2 + 5-10 mg morfin p.n Dosis vurderes på baggrund af forbrug og effekt og justeres m. 2-3 døgns interval P.n.-dosis er 1/6 af døgndosis Husk at med-justere p.n. dosis Alternativt Hurtigtvirkende morfin 5-10 mg p.n. Efter 1-2 døgn vurderes samlet forbrug og effekt Døgndosis fordeles på 2 doser depotmorfin Husk at p.n.-dosis er 1/6 af døgndosis 14

Patienten fortæller at hun ikke tåler morfin. Hvad så?

Opioid bivirkninger. Generelt har alle opioider samme effekt og bivirkninger! Centrale: Kvalme/opkast (30%) (forbigående) Sedation Kognitiv dysfunktion Perifere: (vedvarende) Obstipation Mundtørhed Svedtendens

Tips! Lad være med at skifte til plaster, hvis effekten ikke er tilstrækkelig Hvis der er gennembrudssmerter ved dosisslut øg dosis, ikke frekvens af indtag 17

Sekundære analgetika Start low go slow!!! TCA Amitriptylin (start 10 mg nocte) Nortriptylin (10 mg 2 gange dgl) Samlet dosis op til 75 mg/døgn Antikonvulsiva Gabapentin 300 mg nocte (gradvis optrapning) Lyrica 25 mg x 2 (gradvis optrapning) Antidepressiva Duloxetine (30 mg x 1) Venlafaxin (75 mg x 1) Korticosteroider Prednisolon fx 50 mg dgl. i 1 uge ( effekt test ) Bisphosphonater (Fx Zometa) NSAID? Husk også mulighed for strålebehandling ved knoglemetastaser 18

Case Mette født 1947 Er nu i behandling med panodil 1000 mg x 4. Hun har taget enkelte ibuprofen men får sure opstød og mavesmerter af dem. Har også prøvet tramadol, men blev svimmel og utilpas og får nu morfin 10 mg p.n. Hun tager trods smerter i armen kun få morfin tabletter. Det fremtræder tydeligt at hun er bange for afhængighed af morfin. Der er også stor bitterhed over at være blevet syg og at der ikke kan gøres noget kurativt. Hun beskriver angst i forbindelse med smerterne. Trods dette er hun god til at tage en dag ad gangen og få det bedste ud af gode dage sammen med familien. I november og december har hun tiltagende utilpashed og kvalme Mette har flere forskellige symptomer, hvordan vil du behandle hende? 2og2

BEHOVS-VURDERING Lav en samlet vurdering af Mette symptomscreening ved hjælp af EORTC samtale klinisk undersøgelse.

Mettes symptomer Smerter Angst Depression? Kvalme Svimmelhed Andet?

Depression Angst 22

DEPRESSION? ELLER BARE KED AF DET? Det er vigtigt at skelne mellem depression og ked af det -hed/sorg DEPRESSION 1. Føler sig udstødt og alene 2. ruger over tilsyneladende fejltagelser 3. Nedsat selvfølelse, selvhad 4. Konstant og uden afbrydelser 5. Intet håb og ingen interesse i fremtiden 6. Evt.selvmordstanker og impulser KED AF DET 1. Føler sig stadig forbundet med andre 2. Kan glæde sig over gode minder 3. Føler selvværd 4. Kommer i bølger 5. Kan glæde sig til noget 6. Vilje til livet

Depression Fysiske symptomer (i fx Hamilton) kan ikke bruges Screening: Føler du dig deprimeret? Behandl kun medicinsk ved forventet rest-levetid > 1-2 md Behandl!! 24

Depression med. behandling SSRI: Fx T. Cipramil 20 mg x 1 el T. Sertralin 50 mg x1 SNRI T. Mirtazapin 15 mg nocte (Hurtigere onset, virker på søvnløshed og appetitløshed) T. Duloxetin 30-60 mg (virker på neurogene smerter) TCA: Fx T. Saroten 75 mg nocte (Hurtigere onset, virker på neurogene smerter og søvnløshed) 25

Angst- med. behandling T. Temesta 1 mg pn (Kan tygges) T. oxazepam 7,5 15 mg pn T. Citalopram 10-20 mg (Panik angst) T. pregabalin 25 mg x 2 (optitreres) Evt. zopiclone 3,75 7,5 mg nocte Terminal patient: inj Midazolam 2,5 5 mg sc pn 26

Kvalme og opkast Årsager?? Obstipation Hypercalcæmi Dehydrering Gastritis/reflux Anæmi Angst/depression Mundsvamp Mfl. 27

Kvalme og opkast Ikke Farmakologisk Behandling Små hyppige, selskabelige drikke- spise situationer Medicin gives efter måltiderne en lille (snaps e.l) før måltidet Mundhygiejne Behandle obstipation NB! Akupunktur 28

Kvalme og opkast Farmakologisk Behandling Ofte kombinationsbehandling Steroid kan være relevant når som helst Peristalstikfremmende : Centralt virkende : Emperal 10 mgx4 + 10 mg pn. Serenase 0,5-1 mg x 2-4 + pn. evt. Zofran 8 mg x 2 Opkastcenter/tumortryk indre organer : Prednisolon 25-100 mg p.o Opkastcenter : Marzine 25-50 mgx3 Scopoladerm plaster 29

Antiemetika Årsag/receptor ikke kendt 1. Start med Emperal/Primperan 10-20 mg x3-4 2. Serenase 0,5-1 mg og/eller steroid f.eks. Prednisolon 25-50 mg (serenase findes som mixtur 2 mg/ml, som er let at dosere) 1. Zofran/ondansetron 8 mgx2 30

Case Mette født 1947 Mette har fået det bedre efter en periode med prednisolon 25 mg Aktuel medicin: Prednisolon 25 mg x 1 Temesta 1 mg t.n. Movicol x 1 Morfin 10 mg ½-1 p.n. Saroten R 50 mg x 1 Ancosan 100 mg x 1 Centyl 2,5 mg x 1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Zometa kemoterapi Er det tid til at revidere i medicinlisten?

Case Mette født 1947 Mette får tiltagende åndenød, der kommer enkelte hæmoptyser og en aften bliver hun svært åndenødspåvirket Det viser sig at hun har dannet blodpropper i lungerne og Mette indlægges. Hun sættes i AK-behandling Da hun kommer hjem er hun fortsat dyspnoe og ind imellem angst for at blive kvalt Kan du hjælpe Mette?

Åndenød - årsager Malign sygdom Lungekræft Lungemetastaser Mesothelium Pleuravæske Pericardievæske V. Cava sup. syndr. Ascites Kakeksi Non-malign sygdom KOL Restriktiv lungesygd. Hjerteinsufficiens Iskæmisk hjertesygd. Hjertearrytmier Neurodegenerative sygdomme Pneumoni Anæmi

Den onde spiral Man bliver forpustet Trækker vejret mere overfladisk og hurtigere Bliver bange Trækker skulderne op om ørerne Det kræver mere luft at spænde Flere krav til åndedrættet Bliver mere bange Hvordan bryder vi den onde cirkel?

Åndenød Ikke farmakologisk behandling: Beroligelse/afspænding Lejeændring Skabe tryghed Afkøle ansigt (vifte, åbne vinduer) Nedsat aktivitetsniveau Nasal O2 (SaO2 < 90) Pleuracentese ved pleuravæske Stråleterapi ved tumortryk 35

Morfins gunstige virkning ved åndenød Morfin er det eneste præparat som har dokumenteret effekt på åndenød. I respirationscenteret: CO 2 sensitiviteten nedsættes. Angstdæmpende, sederende, nedsætter dermed iltforbruget. Hjerte/kredsløb: Perifer vasodilatation, nedsat venøst tilbageløb, mindsket tryk i lungekredsløbet og dermed mindre kardiel belastning og mindre iltforbrug.

Åndenød Farmakologisk behandling: Hos opioid naive patienter: t. morfin 2.5-5 mg p.n. Patienter i opioid behandlig: 1/4-1/2 af p.n. dosis Alternativt kan gives oralopløsning oramorph 8-12 dråber p.n. (8 dråber svarer til ca. 5 mg morfin)

Åndenød Farmakologisk behandling: Prednisolon tbl/solu-cortef i sc nål Benzodiazepiner (T. Temesta 1 mg, T. Alopam 7,5-15 mg, inj. Midazolam 2,5-5 mg sc.) Buscopan 20 mg sc ved sekretproblemer. 38

Case Mette født 1947 Efterår 2014 I september tilkommer smerter i ve hofte og lår. Mette henvises til fysioterapi og contalgin øges til 10 mg x 2. Hun begynder at tage 5-10 mg morfin p.n. Status viser betydelig progression af alle tumores og de scleroserende knoglemetastaser. Angsten for hvordan den sidste tid vil blive og sorgen over at skulle dø fra børn og børnebørn er stor. I midten af oktober er der stadig betydelige smerter i ve hofte. Behandlingsforslag?

diagnosen døende Mettes mand spørger dig om det er ved at være tid til at sønnen Michael skal komme hjem? Michael bor og arbejder i Canada Han vil gerne komme mens mor stadig kan føre en samtale med ham

HVORNÅR ER PATIENTEN TERMINAL? Overvejende sengeliggende Mindre interesseret i omgivelserne Sover meget af døgnet Spiser og drikker sparsomt Vanskelighed ved at indtage tabletter

HVORNÅR ER PATIENTEN UAFVENDELIG DØENDE? Pulsen svækkes Åndedrættet ændres Aftagende urin Kølige evt. blå-mamorerede ekstremiteter Svækket bevidsthed Tiltagende sekretproblemer Ændring af ansigtsudtryk, voksagtigt udseende, næsen spidser til

Case Mette født 1947 November 2014 Mette bliver hastigt dårligere og du vurderer at hun nu er terminal Mette kan ikke rigtigt tage sin medicin Du vil gerne omlægge til subcutan behandling Hvordan får du det arrangeret?

TRYGHEDSKASSEN

Administrationsmåder Peroral: Subkutan: Transkutan: Cutan: Rektal: Intramuskulær: Intravenøs: så længe det er problemfrit for patienten. når peroral behandling er vanskelig. Ikke til hurtig optitrering. Terminalt er det svært at vurdere underdosering (dårlig hudgennemblødning) eller overdosering (aftagende omsætning af medicinen). Huden skal være intakt og ikke ødematøs. God til behandling af smertefulde sår (morfin-gel eller opløsning, xylocain). Ubehagelig for patienten og pårørende, usikker absorption, grænseoverskridende. Smertefuld. Uhensigtmæssig og kompliceret udenfor hospitalsregi med risiko for infektioner og morfinrus især i terminalfasen. Patienter bliver dog i stigende grad udskrevet fra sygehus til fortsat iv-behandling i eget hjem/plejebolig ved hjemmesygeplejen. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sygehuset i disse tilfælde fortsat har det lægelige ansvar for behandlingen, men at almen praksis er en del af samarbejdet omkring patienten.

TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apoteker Kasse med indhold er gratis for patienten, hvis patienten har terminaltilskud og er terminalerklæret Udskrives på almindelig recept eller per telefon: Rp. Tryghedskasse D.S. efter ordination Al medicin inkl. p.n. medicin skal være individuelt lægeordineret Ordinationen indskrives i FMK

Den subcutane nål Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hver 5. dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c.

Serenase gives i separat nål Binyrebarkhormoner bør gives i separat nål. 48

Medicin de sidste dage Smerter: Morfin Åndenød: Morfin / Midazolam Kvalme: Serenase Døds-rallen : Buscopan Incompensatio Cordis: Furix Delir: Serenase / Midazolam Akutte tilstande: Midazolam (Blødning, hæmoptyse, kramper) Sedering: Midazolam 5 forskellige medikamenter!!

Huskeregler ift. opioider Ved skift til s.c. beh.: omregn al opoid til p.o. morfin Fra p.o. morfin til s.c. morfin: Sc dosis = ½ peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum sc 4 gange dagligt ved fast medicinering P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt. mindre ved meget høje doser) Ved skift af opoid: reducer ekvipotent dosis med 25% 50

S.c.- morfin dosering ½ Oral dosis = Subcutan dosis (80 mg po = 40 mg sc) Give fast minimum x 4 / dag sc * Pn dosis: 1/6 af total dosis (evt. mindre ved meget høje doser) ** Fentanylplaster 25 mikrogram/time = 60 mg morfin p.o. p.o.oxycodon = 1 1/2x Morfin Dvs : 10 mg oxycodon = 15 mg Morfin p.o Tramadol = 1/10 Morfin Dvs: 50 mg tramadol = 5 mg morfin * Evt x 6 ** Husk også plaster dosis!! Mettes medicin: durogesic 200 mikrogr/time paracetamol 1 gr. x 4 oxynorm 80 mg

Opioid rotation dosis af det nye opioid skal som regel reduceres 25-50 % Ved opioidrotation konverteres et opioid til et andet efter ækvipotenstabel Patienten udstyres med p.n.-medicin, og trappes derefter forsigtigt op efter behov.

Case Mette født 1947 Mette bliver tiltagende urolig, griber ud efter ting i luften og om natten kan hun ikke sove og virker meget angst. Hvad sker der nu?

Delirium

Årsager til delirium Somatisk sygdom af enhver art Bivirkninger eller overdosering af medicin Abstinenser Kombinationer af ovenstående DELIRIUM ER HJERNENS REAKTION PÅ BIOLOGISK OVERBELASTNING!

Somatiske årsager: Infektioner (f.eks. UVI) Obstipation Elektrolytforstyrrelser (hypercalcæmi) Dehydratio Hypoxi Anæmi Hjernemetastaser

Medikamenter der kan udløse delirium Medikamenter med anticholinerg virkning: (f.eks. antihistaminer, TCA) Benzodiazepiner Opioider Steroid NSAID Antikonvulsiva protonpumpehæmmere Osv.

Non-farmakologisk behandling Medicinsanering! Patienten skal skærmes Lys, ro, tryghed, døgnrytme, kendte omgivelser, evt. fast vagt. Få og kendte personer

Farmakologisk behandling Haloperidol (serenase) 0.5-1(2)mg po/sc x 2-3 plus pn (max 6 mg/døgn) Hos ældre ptt, ved bivirkninger eller manglende effekt: Risperidon (risperdal) 0.5-1 mg x 2-3 Olanzapin (zyprexa) 1.25-2.5 mg nocte Ved agiteret delirium kan det være nødvendigt at kombinere med et benzodiazepin, men anvend aldrig benzodiazepiner som monoterapi. Ring evt til den palliative vagt

Delirium - Behandling Husk at nedtrappe behandlingen mhp at afslutte den når pt ikke længere er i delirium

Det terminale delirium 70-90 % af alle døende oplever delirøse symptomer Skal det behandles?

Vagthavende palliative specialist for praktiserende læger, vagtlæger og bagvagter på regionens sygehuse, samt sygeplejersker på de specialiserede palliative afsnit og hospice Region Midt: Region Nord: 9766 0747 Region Syd: 2117 1716 Region Sjælland: 5651 2000 7846 0011 (Syd-vagten) 7846 0022 (Nord-vagten) Region Hovedstaden: 3869 2025 (Hverdage 8-23, weekend 8-20)

Vær tilgængelig Vær forudseende DE SIDSTE DØGN Vis forståelse og respekt for patientens og familiens håndtering af situationen Oprethold direkte kontakt og kommunikation med patient, familie og plejepersonale Håndter symptomerne problemorienteret Sørg for, at der er medicin/tryghedskasse i hjemmet til at lindre symptomer umiddelbart Søg terminaltilskud/terminalerklær, hvis dette ikke er gjort Seponer medicin, som nu er overflødig Revurder regelmæssigt og hyppigt alle medikamenter og symptomer Undgå unødvendige interventioner af enhver art

ANDRE GUIDE-LINES m.m. Palliativ Medicin en lærebog, Munksgaards forlag, 2015, (Mette Asbjørn Neergaard og Henrik Larsen (red.)) DMCG-PAL http://www.dmcgpal.dk/ NICE https://pathways.nice.org.uk/pathways/end-of-life-care-for-people-withlife-limiting-conditions National Cancer Institute http://www.cancer.gov/ Symptomkontrol i palliativ medicin En quick guide 5. udgave, FADL s forlag 2014 REHPA videnscenter for rehabilitering og palliation Kvalitetssikring/bedstepraksis.aspx

Hvor finder jeg mere info? App!!! http://vejledninger.dsam.dk/palliation/

Billede Ida Jørsing