Hent dias på http://omsigt.dk/ba-metodekursus-e13/ - koden er: metode2016 Undervisning varer 2 timer og 15 min. der er indlægges heri en pause på 10 min. og en problemformuleringsøvelse på 40 min. Ved undervisningens afslutning kommer der to forskere på besøg og uddeler et spørgeskema (15 min.) Vidensformer i arbejdet med bachelorprojektet Eventuelle spørgsmål vedrørende formalia, der opstår efter grundig gennemlæsning af prøvebeskrivelsen, kan mailes til Peter Jacobsen: PEJA@ucc.dk Prøvebeskrivelsen kan findes HER Vigtige datoer kan findes HER
Plan for BA-metodekursus (E13) 1. gang 2. gang 3. gang PROBLEMFORMULERING I ARBEJDET MED BACHELORPROJEKTET VIDENSFORMER I ARBEJDET MED BACHELORPROJEKTET METODER I ARBEJDET MED BACHELORPROJEKTET Overvej til 2. gang, hvilken problemformuleringstype, den vellykkede problemformulering, I har medbragt til i dag, hælder mest til I bedes umiddelbart efter 2. gang sende jeres foreløbige BA-problemformulering til cp@ucc.dk med en angivelse af, hvilken vidensform (dvs. FRONESIS, TECHNE, SOFIA eller EPISTEME), som I mener den hælder mest til (skriv også om I kommer fra PS, SYDHAVNEN, FRØBEL eller STRANDVEJEN) I ønskes held og lykke med erkendelsesprocessen OG rapportfremstillingsprocessen, der to forskellige ting! 2
Planen er at runde følgende spørgsmål: 3. konversationsrunde: Findes der forskningsbaseret viden, der kan forklare sammenhænge mellem EN VELLYKKET PROBLEMFORMULERING og vægtningen af forskellige former for viden og metode i casen/bachelorprojektet? (jf. især 2. gang) 4. konversationsrunde: Findes der metoder og beredskaber, som man kunne lade sig inspirere af med henblik på at fremme udarbejdelsen og brugen af en EN VELLYKKET PF? (jf. især 3. gang) (Læs evt. om refleksionscirklen i Pedersen, 2015a og om konversation i Pedersen, 2015b)
Eksempel: hygiejnens hvad, hvorfor, hvorledes, hvordan Hænderne gøres våde og sæben fordeles. Håndryg og finger-mellemrum vaskes på begge hænder. Håndfladerne vaskes med let flettede fingre. Fingerspidserne vaskes. Tommelfingerens bagside vaskes på begge hænder. Håndfladernes furer vaskes på begge hænder. Sæberester skylles omhyggeligt af. Vandhanen (urent område) lukkes med éngangshåndklæde. 4
Aristoteles vidensformer Fronesis er afledt af fren: oprindeligt mellemgulv, men får også betydningen forstand, sind og sjæl. Ordet er gledet ud af sproget og oversættes til praktisk klogskab, dømmekraft eller kløgt. Fronesis er viden om hvilke samfundsmæssigt legitime værdier, der findes og er værd at bestræbe sig på OG en sans for at overveje og afveje forskellige interesser og værdier, som de gør sig gældende i specifikke situationer. Sofia betyder visdom eller indsigt. Sofia en viden om de filosofiske tanker ens forgængere og samtidige har gjort sig om et fænomen OG en sans for at filosofere over de forudsætninger, der tænkes og handles ud fra i en given sammenhæng. Episteme er græsk for videnskab og erkendelse i den betydning, at det man véd er bevisligt. Episteme er viden om hvorfor der findes bestemte objektive årsagssammenhænge OG en sans for at give begrundede bud på forklaringer af sammenhænge mellem fænomener, der dukker op i ens omverden. Techne betyder håndværk, kunst, færdighed og beherskelse (jf. teknik). Techne er viden om metoder og materialers beskaffenhed OG en sans for at bruge disse midler på en formålstjenlig måde i den specifikke sammenhæng. Doxa er ikke en vidensform, men betyder mening eller tro. Nous kan heller ikke opfattes som en egentlig vidensform, men betyder fatteevne eller fornuft en slags intuitiv 'griben', der, når den kobles til sproget, gør det muligt for mennesker at 'begribe' fænomener i verden. (jf. Pedersen, 2011, s. 130ff hør evt. radioklippet med Anne Marie Pahuus på:http://podcast.dr.dk/p1/eksistens/filosofi/hurtigfilosofi_20110605.mp3) 5
Aristoteles vidensformer Det universelle Doxa Doxa Sofia Episteme Faglig Nous refleksionscirkel Værdirationalitet Målrationalitet Fronesis Techne Doxa Problemformulér og begrebsafklar i første omgang med afsæt i tankevækkende arbejdssituationer (fokusér på saglighed fremfor faglighed) Det partikulære (Pedersen, 2015) Doxa 6
Hvad er dybest set en problemformulering Vidensform Situationsetiske problemformuleringer Filosofiske problemformuleringer Videnskabelige problemformuleringer Metodiske problemformuleringer Fronesis Sofia Episteme Techne Forbillede Situationsetikeren Filosoffen Forskeren Håndværkeren Interesse Overvejelse og afvejning af, hvordan ikke-uetisk (re)ageren og ikke-ufærd fremmes i praksis Eftertænksom belysning og afklaring af forskellige opfattelser af, hvad et fænomen dybest set er Forskningsbaserede forklaringer eller forståelser af, hvorfor fænomener hænger sammen Tilegnelse og brug af metodisk viden om, hvordan mål nås eller ting frembringes Problemformulering Problemer kan formuleres som dilemmaer, hvor modsatrettede, situationsspecifikke hensyn på én gang udelukker og kompletterer hinanden Problemer kan formuleres som aporier, hvor lige overbevisende argumenter støder sammen i uforenelige konklusioner eller definitioner Problemer kan formuleres som paradokser, hvor sande konstateringer stik mod almindelig sund fornuft strider mod hinanden Problemer kan formuleres som skismaer, hvor divergerende, formålstjenlige fremgangsmåder kontrasterer hinanden Eksempler Hvordan kan der i arbejdet med hhv. Dialogisk Læsning og TRAS tages hensyn til såvel kontrol af børnehavebørnenes kommunikative og sproglige udvikling som det, børnene hver for sig og sammen er optagede af? Hvad er dybest set sprog og kommunikation og hvordan forstås børnehavebørns kommunikative og sproglige udvikling på forskellig måde i pædagogisk praksis, hvor hhv. Dialogisk Læsning og TRAS indgår? Hvorfor har arbejdet med hhv. TRAS og Dialogisk Læsning en positiv indvirkning på børnehavebørns kommunikative og sproglige udvikling, når de to tilgange hviler på modstridende teorier om sprogudvikling? Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i at anvende hhv. Dialogisk Læsning og TRAS, når der i pædagogisk praksis søges at understøtte børnehavebørns kommunikative og sproglige udvikling? (Pedersen, 2015 )
Problemformuleringsøvelse (40 min.) 1. Nyformulér den vellykkede problemformulering, som du medbragte til den første undervisningsgang (i diametralt modsat retning af den vidensform, den hælder mest til) (20 min.) 2. Resultatet udveksler du med din makker og I overvejer udbyttet af øvelsen (10 min.) Antal? Filosofferne (sofia) Situationsetikerne (fronesis) Det universelle Nous Antal? Forskerne (episteme) Antal? Antal? Håndværkerne (techne) 3. Desuden reflekterer I over, hvor jeres foreløbige aktuelle BA-problemformuleringer bevæger sig hen - set i lyset af de forskellige vidensformer (10 min.) Værdirationalitet Målrationalitet 4. Herefter er der en pause på 10 min. VI MØDES IGEN KL.? Det partikulære (Pedersen, 2015) 8
OneNote kan bruges til at skelne mellem erkendelsesprocessen og rapportfremstillingsprocessen Erkendelsesproces Rapportfremstillingsproces Fantasien og kreativiteten hersker ( ) suverænt, når det gælder selve opdagelsen, empirien og logikken lige så suverænt, når det gælder bevisførelsen (Thurén citeret fra Jensen, 2004, s. 63) Klik på dette link og se et eksempel på brug af OneNote 9
Erkendelsesproces Erkendelsesprocessens elementer (ifølge Jensen, 2004) Rapport fremstillingsproces PROBLEMFORMULERING: Hvad vil jeg finde ud af? (Problemformuleringen styrer processen hvis problemet ikke først er defineret bliver alt andet i processen tilfældigt). FORMÅL: Hvorfor er det vigtig at undersøge dette problem? (Formålet indebærer en motivering af erkendelsesinteresser) METODE(R): Hvordan vil jeg undersøge problemet? (Såvel kvantitative som kvalitative metoder skal sikre: Reliabilitet: at resultaterne er pålidelige, til at stole på (eng. rely) og kan efterprøves af andre (f.eks. at udsagn er repræsentative), og Validitet (styrke/gyldighed/nøjagtighed: at man har undersøgt eller målt det man ville og ikke alt muligt andet (f.eks. at udsagn kommer fra centrale aktører). HYPOTESE(R)/FORFORSTÅELSE(R): Hvilke sandsynlige forklaringer/forforståelser kan angives? (En hypotese er en sandsynlig videnskabelig antagelse, foreløbig teori). 10
EMPIRI: Hvad vil jeg inddrage i undersøgelsen? (Empirien er alt det relevante materiale fra den konkrete virkelighed som man kan inddrage i arbejdet med problemformuleringen. Den videnskabelige undersøgelse er en proces hvor de indsamlede rå data transformeres til videnskabelig empiri ved at blive oversat til sproglige udsagn). TEORI: Hvordan kan problemet forklares? Videnskabelige teorier kan defineres som grundlæggende, eksplicitte og logisk sammenhængende forestillinger om hvordan verden hænger sammen og er svar på spørgsmålet: ud fra hvilken referenceramme kan jeg beskrive, forstå og forklare empirien og løse problemet? Teorier er svar på spørgsmålet: Hvorfor? Teoriers funktion i erkendelsesprocessen: de skal afgrænse undersøgelsesfeltet, dvs. angive hvor man skal søge relevant empiri og relevante metoder, de skal bruges som referenceramme til at systematisere, forstå og forklare virkelighedens fænomener (analyse af empirien), de skal eksplicitere og bevidstgøre den forforståelse forskeren arbejder ud fra, så undersøgelsen ikke styres af ubevidste fordomme, 11
de skal kunne selektere (udvælge) i den empiriske mangfoldighed ud fra hvad der er relevant og ikke relevant for problemstillingen, de skal sikre at alle relevante fænomener kan forstås/forklares, og at logisk modstridende fænomener ikke overses, de skal sikre at andre forskere kan bedømme undersøgelsen ud fra den sammen referenceramme og på de samme præmisser og de skal tjene som grundlag for argumentationen i fremlæggelsen. AFPRØVNING eller FORTOLKNING: Svarer teori og empiri til hinanden eller hvordan kan empirien fortolkes forskelligt ud fra teorien? (sand viden og sande forklaringer kræver i streng videnskabelig forstand overensstemmelse mellem teori, empiri og de anvendte metoder (jf. positivismens verifikation og den kritiske rationalismes falsifikation) men viden kan også komme til udtryk i forskellige fortolkninger af empirien, der diskuteres ift. hinanden (jf. kritisk realisme, fænomenologi, hermeneutik, kritisk teori, (social)konstruktivisme, diskursteori og aktionsforskning). KONKLUSION: Hvad fandt vi ud af? set i forhold til problemformuleringen (Konklusionen er en sammenfattende påstand vi fremsætter om det undersøgte problem). PERSPEKTIVERINGEN: Hvad kan den nye viden bruges til i bredere forstand? (Jensen, 2004) 12
Plan for BA-metodekursus (E13) 1. gang 2. gang 3. gang PROBLEMFORMULERING I ARBEJDET MED BACHELORPROJEKTET VIDENSFORMER I ARBEJDET MED BACHELORPROJEKTET METODER I ARBEJDET MED BACHELORPROJEKTET Overvej til 2. gang, hvilken problemformuleringstype, den vellykkede problemformulering, I har medbragt til i dag, hælder mest til I bedes umiddelbart efter 2. gang sende jeres foreløbige BA-problemformulering til cp@ucc.dk med en angivelse af, hvilken vidensform (dvs. FRONESIS, TECHNE, SOFIA eller EPISTEME), som I mener den hælder mest til (skriv også om I kommer fra PS, SYDHAVNEN, FRØBEL eller STRANDVEJEN) I ønskes held og lykke med erkendelsesprocessen OG rapportfremstillingsprocessen, der to forskellige ting! 13