ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser 2015-2017 August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen tager i store træk udgangspunkt i rapporten Lærerarbejdsliv 2017 betydende faktorer for lærernes arbejdsliv, der er udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening 2017. De forskellige temaer skitseres kort og udbygges endvidere hvor det er relevant med supplerende data fra andre interne og eksterne (medlems)undersøgelser. Resumé - Elevernes udvikling både socialt og fagligt er gennemgribende den mest betydende faktor for hvad der gør et godt arbejdsliv - Medlemmerne oplever, der er kommet for lidt fokus på dannelse i folkeskolen og at målstyring og test fylder for meget - Medlemmerne oplever ikke at have tid nok til deres opgaver. Særligt, at der ikke er nok tid til forberedelse 82 pct. af medlemmerne oplever ikke at have nok tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning. - Medlemmerne efterspørger i høj grad sammenhængende tid og fleksibilitet - Der ses en tendens til, at de steder, hvor der er lokalaftaler med mulighed for pulje/flextid har lærerne bedre mulighed for at lykkes med deres opgaver dette er dog mere en støddæmper effekt end en løsning på problemet med manglende tid - Lærerne oplever at evaluering, dokumentationskrav og målstyring begrænser deres metodefrihed og professionelle råderum - Ligeledes oplever de at evaluering, dokumentationskrav og målstyring mindsker tilfredsheden med deres arbejdssituation - Medlemmerne oplever i høj grad en mangel på tillid og ankerkendelse af deres profession og arbejde - Denne mangel på tillid og anerkendelse er ligeledes en væsentlig faktor, der mindsker tilfredsheden med ens arbejdssituation - Inklusion er en væsentlig udfordring, der gør det svært at lykkes med opgaven som lærer. Medlemmerne efterspørger viden og kompetencer, men særligt ressourcer til at give støtte til børn med særlige behov - Medlemmerne mangler en mere synlig og tilstedeværende ledelse, der bruger mere tid på pædagogisk ledelse og mindre tid på økonomiske og driftsmæssige opgaver Side 1 af 10
- Mange medlemmer overvejer at forlade faget. Dette skal ses i sammenhæng med, at der mange steder er problemer med at rekruttere læreruddannede til ledige stillinger og at der er en stigende andel af ikke-læreruddannede i lærerstillinger - Der er overordnet set et godt kollegialt samarbejde og sammenhold på skolerne og den gennemsnitlige samlede jobtilfredshed er over middel, men dog faldende Mulighederne for elevernes udvikling Elevernes sociale og faglige udvikling er gennemgribende den mest betydende faktor for, hvad der gør et godt arbejdsliv (Lærerarbejdsliv 2017). Derfor er mulighederne for at kunne give eleverne den bedste undervisning centrale for lærernes arbejdsliv. Som beskrevet i rapporten Lærerarbejdsliv oplever lærerne, at der er sket et skift i vægtningen af social udvikling, dannelse og faglighed i folkeskolen. Hvor der før var en balance mellem det sociale, det dannelsesmæssige og det faglige, er der i dag et meget stort fokus på det faglige og elevernes læring, resultater og mål. Dette understøttes af en medlemsundersøgelse fra juni 2016, hvor 89 pct. af de adspurgte medlemmer svarer, at de er helt eller delvist enige i, at der er kommet for lidt fokus på dannelse i folkeskolen. 86 pct. svarer endvidere, at de er helt eller delvist enige i, at der er for meget målstyring og test i folkeskolen. 81 pct. svarer, at de er helt eller delvist enige i, at lærerarbejdet har flyttet sig for langt væk fra kerneopgaven. Se figur 1. Figur 1: Hvor enig eller uenig er du i? Der er kommet for lidt fokus på dannelse i folkeskolen 62% 27% 5% 2% 4% Der er for meget målstyring og test i folkeskolen i dag 57% 29% 8% 3% 3% Lærerarbejdet har flyttet sig for langt væk fra kerneopgaven 31% 50% 10% 6% 3% Lærerfaget er over de seneste år blevet af-professionaliseret 29% 41% 11% 10% 9% Enig Delvist enig Delvist uenig Uenig Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening 2016 Note: n= 1.611 Fleksibilitet og tid til forberedelse Som nævnt ovenfor er det eleverne, der er centrum for lærernes arbejde. Lærerne ønsker at gøre deres arbejde bedst muligt, og dette indebærer at en række praktiske rammevilkår skal være i orden. Her oplever lærerne en række udfordringer, særligt vedrørende arbejdets tilrettelæggelse (Lærerarbejdsliv 2017). Lærerarbejdslivet har altid båret præget af store forskelle i hvordan arbejdet tilrettelægges fra skole til skole og kommune til kommune. Der er ligeledes også forskelle i hvordan lærere individuelt foretrækker, at deres arbejde er tilrettelagt. Én ting er dog fælles og det er, at der ikke er tid til opgaverne. Lærerne oplever i høj grad ikke at have tid nok til deres arbejdsopgaver og her er det særligt forberedelse og efterbehandling af undervisningen, der efterlyses tid til. I Lærerarbejdsliv 2017 ud- Side 2 af 10
trykker mange lærere, at manglende tid til forberedelse er en barriere for at kunne udføre kerneopgaven på en måde, som de finder tilfredsstillende. Flere nævner særligt, at den manglende forberedelse går ud over kvaliteten af deres undervisning og følelse af faglig stolthed og professionalisme (Lærerarbejdsliv 2017). Dette understøttes desuden af medlemsundersøgelsen blandt samtlige medlemmer (fraktion 1+2), hvor 82 pct. svarer, at de ikke oplever at have tid til at forberede undervisningen inden for rammerne af deres arbejdstid. Se figur 2. Figur 2: Oplever du, at du inden for rammerne af din arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen? 81,7% Ja 14,9% 3,4% Nej Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= 15.760 Lærerne oplever desuden, at de ikke har nok sammenhængende tid til forberedelse at deres forberedelsestid ofte ligger i mindre blokke spredt ud over dagen og ugen. Dette påvirker kvaliteten af den tid man har, og dermed også produktet af tiden. Mange lærere efterlyser i denne sammenhæng en større grad af fleksibilitet i planlægningen. Som nævnt tidligere er der forskel på om man foretrækker at arbejdet foregår på skolen/arbejdspladsen, derhjemme eller andetsteds, og hvorvidt det udføres i forlængelse af skoledagens undervisning eller på et andet tidspunkt. Uanset hvad man foretrækker, efterlyses der generelt flextid og sted en pulje af tid man selv bestemmer over og kan tilrettelægge, så man har mulighed for at løse sine opgaver bedst muligt. Denne konklusion understøttes endvidere af evaluering- og følgeforskningen af implementeringen af folkeskolereformen. Det konkluderes i en rapport udarbejdet af KORA, at lærerne under de nye arbejdstidsregler ikke har nok tid til forberedelse, og at arbejdet opleves langt mindre fleksibelt (KORA 2015). Side 3 af 10
Tabel 1: Skolernes implementering af arbejdstidsregler i Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole Kilde: Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole, KORA 2015 Vores medlemsundersøgelse af medlemmernes arbejdsforhold viser også en statistisk signifikant sammenhæng mellem at have en lokalaftale med mulighed for flex, og oplevelsen af at have tilstrækkelig tid til forberedelse. Hvis man har en vis fleksibilitet i form af tid og sted oplever man i højere grad at have tilstrækkelig tid til forberedelse (Dencker & Mørch 2017). Evaluering, dokumentation og målstyring Lærernes oplevelser af kravene om dokumentation, test, elvplaner, læringsmålsstyret undervisning, evaluering mm. er tæt forbundet med deres oplevelse af, at karakteren af kerneopgaven, hvor der er stor fokus på faglighed og almen dannelse og det sociale nedprioriteres. Dette hænger desuden sammen med, at lærerne ofte oplever den store dokumentationsopgave som et udtryk for mistillid til deres faglighed og professionalisme. Som det fremgår af figur 1 på side 2, er 86 pct. af medlemmerne, helt eller delvist enige i, at der er for meget målstyring og test i folkeskolen. Ligeledes adspurgt om, hvad der i særlig grad mindsker tilfredsheden med ens arbejdssituation svarer 61 pct. af medlemmerne, at det bl.a. skyldes øgede brug af test og målstyring i undervisningen. Se figur 3. Side 4 af 10
Figur 3: Hvilke af disse forhold oplever du, i særlig grad mindsker tilfredsheden med din arbejdssituation? Mangel på tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen Mangel på anerkendelse af min profession og tillid fra politikere og samfundet Det øgede brug af målstyring og fokus på tests og lign. i undervisningen For mange undervisningstimer 55% 61% 68% 77% Forhold i forbindelse med den øgede inklusion Mangel på fleksibilitet og frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet Møder og opgaver, der ikke direkte relaterer sig til kerneopgaven Mangel på ressourcer til afviklingen af undervisningsopgaven For meget detailstyring af mit arbejde fra ledelsen og/eller kommunen Udfordringer i elevgruppen 52% 49% 49% 46% 43% 39% Kilde: Danmarks Lærerforening 2016 Note: n= 809. Her kun angivet de 10 højest prioriterede årsager. Hele figuren kan ses i bilag XX Medlemmerne vurderer, at test og dokumentation ikke er meningsfyldt for deres arbejde. I de tilfælde, hvor der kunne være et fagligt formål med evaluering/dokumentation er der ikke tid til at arbejde med resultaterne. Lærerne oplever derfor i udstrakt grad dokumentationskravene mm. som unødvendige irritationsmomenter (Lærerarbejdsliv 2017). I stedet for efterlyser medlemmerne i højere grad frihed til selv at kunne vælge materiale, form og forløb. Motivation, tillid og anerkendelse Som allerede bemærket hænger medlemmernes oplevelse af manglende tillid og anerkendelse af deres profession og faglighed sammen med deres oplevelser og erfaringer med de øgede dokumentationskrav, samt en øget styring af folkeskolen og lærerne. Det er dog ikke kun dokumentationskravene, der fylder. Konflikten i 2013, Lov 409 og i en vis grad også folkeskolereformen spiller en stor rolle. Lærerne oplever en mere generel samfundsmæssig mistillid, hvor politikere, samfund og omverden ikke anerkender deres arbejde, har tiltro til dem, eller forsøger at skabe tiltag der kan genoprette tilliden (Lærerarbejdsliv 2017 & Kampen for image, anerkendelse og fleksible arbejdsforhold 2016). Evaluerings- og følgeforskningen om folkeskolereformen konkluderer ligeledes, at over halvdelen af lærerne (hhv. 55 pct. og 58 pct.) oplever, at arbejdstidsreglerne har en negativ betydning for deres jobtilfredshed og motivation (KORA 2015). Side 5 af 10
Tabel 2: Arbejdstidsreglernes betydning for jobtilfredshed og motivation fra Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole Kilde: Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole, KORA 2015 Medlemmerne ønsker i høj grad at Danmarks Lærerforening arbejder for at kommunikere tydeligere til politikere og samfund hvad lærerfaget og jobbet indebærer. De ønsker at bekæmpe myten om den dovne lærer, og i stedet få lærerne til at fremstå fagligt dygtige og professionelle, og knap så meget som en klassisk lærer med Fjällräven og kaldstanke (Medlemsundersøgelse: Kampen for image, anerkendelse og fleksible arbejdsforhold 2016). Inklusion Inklusion er en opgave, der for mange medlemmer fylder meget, og kan være en udfordring, der gør det særlig svært at lykkes med opgaven som lærer. Medlemmerne oplever, at en række forskellige problematikker ift. inklusionsopgaven, og særligt fremhæves mangel på redskaber og viden til at løfte opgaven og ressourcer til at løfte inklusionsdagsordenen. Flere lærere fortæller, at de oplever, at der er elever i deres klasser, der ikke får den støtte som de har behov for, og krav på. Her efterlyses særligt øget brug af tolærerordninger og ressourcer til støttelærere/timer. I mange tilfælde handler det ligeledes om, at der er elever i klasserne, der ikke er blevet visiteret til det rette tilbud, eller har fået en plan for deres udfordring. Der er derfor ikke støtte til dem og at få det er tidskrævende og udfordrende og presser lærerne yderligere (Lærerarbejdsliv 2017). Som det fremgår af nedenstående tabel 3, er der meget få medlemmer, der vurderer deres muligheder for at give støtte til børn med særlige behov for gode. Den gennemsnitslige vurdering er 4,3, som er under gennemsnittet. Der er 41,5 pct. af medlemmerne, der har givet vurderingen 1,2 eller 3. Tabel 3: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårlige og 10 er meget gode. Hvordan er Dine muligheder for støtte til børn med særlige behov? Kilde: Danmarks Lærerforening 2016 Note: n=15.760. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 7,2% 15,0% 19,3% 14,9% 15,2% 9,0% 7,7% 6,2% 2,8% 1,5% 1,1% Ved ikke Side 6 af 10
Det ses ligeledes i figur 3 at 52 pct. af medlemmerne svarer, at forhold vedrørende den øgede inklusion er en væsentlig faktor, der mindsker tilfredsheden med deres arbejdssituation. Se figur 3. Fra tidligere medlemsundersøgelser ved vi at medlemmerne oplever det generelt går dårligt med at lykkes med inklusionsopgaven og at de inkluderede elever, der ikke får den støtte de har behov for, påvirker de øvrige elevers udbytte af undervisningen negativt (Undersøgelser for DR og TV2 2015). Det bemærkes endvidere ifølge Undervisningsministeriets Inklusionseftersyn (2016), at skolens ledere og medarbejdere mange steder oplever, at der mangler ressourcer til arbejdet med et inkluderende læringsmiljø, samt at den støtte, der bliver givet, ikke imødekommer elevernes behov. Ifølge den afsluttende rapport fra Inklusionspanelet (SFI 2016) giver elever med særlige behov udtryk for, at de mangler individuel støtte, samt at der ikke er sammenhæng mellem, hvem der får støtte, og hvem der har behov for støtte. Som det fremgår af nedenstående tabel vurderer medlemmerne i gennemsnit deres forhold til ledelsen til 6,66, hvilket er et mindre fald ift. 2013, hvor de i gennemsnit vurderede det til 6,77. Der er 45 pct. af medlemmerne der giver vurderingen 8,9 eller 10. Tabel 4: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke Ledelse Medlemmerne efterlyser i høj grad en nærværende ledelse, der på den ene side er en synlig forsvarspost og på den anden side giver lærerne frihed til at løse deres opgaver. Lærerne ser gerne ledelsen som dem, der sørger for, at de ikke bliver overbebyrdet med konstant nye initiativer og tiltag fra forvaltning og kommune, og er deres forsvar hvis der er problemer i skole-hjem-samarbejdet. Samtidig efterlyser lærerne at ledelsen viser den tillid ved ikke at blande sig for meget i hvordan de løser deres opgaver. Mange oplever efter reformen at ledelsen er blevet mere fjern og ikke tager sig af de pædagogiske ledelsesopgaver, men i langt større omfang bruger tid på driftsmæssige og økonomiske opgaver. Gennemsnit 1,9% 4,5% 6,5% 6,8% 10,5% 9,2% 14,5% 21,2% 15,9% 7,8% 1,0% 6,66 Kilde: Danmarks Lærerforening 2017 Note: n=15.760 Overvejelser om jobskifte og lærermangel Mange medlemmer har overvejet helt at forlade lærerfaget (67,6 pct.) og 41 pct. har overvejet at søge job i en anden kommune pga. arbejdsforholdene i deres nuværende arbejdskommune. Se figur 4 og 5. Bemærk dog der er tale om tal fra 2015. Side 7 af 10
Figur 4: Har du inden for det sidste år overvejet at forlade faget? 67,6% 29,8% Ja 2,6% Nej Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= 15.760 Figur 5: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune? 54,1% 41,0% 4,9% Ja Nej Ved ikke Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n= 15.760 En undersøgelse blandt foreningens lokale kredse viser desuden, at i 70 pct. af kommunerne har der inden for det seneste år været problemer med at rekruttere læreruddannede til de ledige stillinger. Dette fremgår af figur 6. Figur 6: Har der indenfor det seneste år været problemer med at rekruttere læreruddannede til ledige lærerstillinger på kommunens folkeskoler? 70% 27% Ja Nej Ved ikke 3% Kilde: Danmarks Lærerforening, juni 2017 Note: n= 96 Side 8 af 10
En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har endvidere undersøgt, at der er en stigende andel af de ansatte i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse. Således er andelen af kommunalt ansatte i lærerstilligner uden en læreruddannelse steget fra 11,9 pct. i 2013 til 16,4 pct. i 2015. Jobtilfredshed og indflydelse på egne arbejdsforhold I rapporten Lærerarbejdsliv 2017 betydende faktorer for lærernes arbejdsliv konkluderes det, ligesom det kan ses i dette sammenfattende notat, at der er betydelige udfordringer og barriere i arbejdslivet som lærer i dag. Dog konkluderer rapporten, at lærerne er meget engagerede og motiverede på trods af, de mange udfordringer. Rapporten beskriver desuden, at der er et stærkt kollegialt sammenhold og samarbejde på skolerne (Lærerarbejdsliv 2017). Medlemmerne vurderer i undersøgelsen om arbejdsforholdene på skolerne (2015) gennemsnitlig deres jobtilfredshed til 6,08 på en skala fra 1 til 10. Dette er et fald ift. 2013, hvor den gennemsnitlige vurdering var 6,77. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke Tabel 5: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder? Gennemsnit 1,5% 4,3% 8,5% 9,0% 14,7% 14,7% 18,5% 16,9% 7,6% 3,9% 0,5% 6,08 Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n=15.760 En væsentlig faktor for jobtilfredshed og at kunne lykkes med opgaven er oplevelsen af at have indflydelse på egne arbejdsforhold. I medlemsundersøgelsen om arbejdsforhold er medlemmernes gennemsnitlige vurdering af, hvor stor indflydelse lærerne og børnehaveklasselederne har på deres egne arbejdsforhold, er 5,16. 15,6 pct. vurderer indflydelsen til at være 8, 9 eller 10, jf. Tabel 5. Dette er ligeledes et fald ift. 2013, hvor den gennemsnitlige vurdering lå på 5,46. Tabel 6: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke Gennemsnit 3,5% 9,0% 13,7% 12,7% 15,2% 14,3% 15,0% 11,1% 3,6% 0,9% 0,9% 5,16 Kilde: Danmarks Lærerforening, januar 2016 Note: n=15.760 Side 9 af 10
Kilder: Analysenotat Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne 2013 og 2015, Danmarks Lærerforening 2016 Analysenotat Fastholdelses i folkeskolen, Danmarks Lærerforening 2016 Analysenotat Undersøgelse af mulighederne for at rekruttere lærere, Danmarks Lærerforening 2017 Lærerarbejdsliv 2017 betydende faktorer for lærernes arbejdsliv, Oxford Research 2017 Kampen for image, anerkendelse og fleksible arbejdsforhold Analyse og Tal 2016 På rette tid og sted Sociologisk speciale af Thomas Mørch og Siri Dencker Færre læreruddannede i folkeskolen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2017 Økonomisk, personalemæssig og faglig styring i folkeskolen, KORA 2016 Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole, KORA 2015 Side 10 af 10