AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

Relaterede dokumenter
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

AARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Rapport for det uanmeldte tilsyn i de private daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune i perioden juni til august 2019

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Børns deltagelse og læring i Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Digidagi Programmet

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth

Børn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for. Sisse Oreskov

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

Værdisæt for Tingbjerg Skole

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere. Temamøde 1 Dagtilbud

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering

WORKSHOP D (0-6 ÅR): TO PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I PRAKSIS

Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

F o r a n d r i n g s m o d e l

Konkrete indsatsområder

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Indhold. Forord: Pædagogiske mål: Selvvalgte aktiviteter: Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Førskole Dalmose 2013

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger

Sammenhæng. Mål. Tegn

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Småbørnskonferencen 2019

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner for vuggestuen Østergade

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Indledning. Lovgivning

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Acadre Værdigrundlag

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

9400 Nørresundby. Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi 3 Skansevej 42

Identitet og venskaber:

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Transkript:

LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1

UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU, Aarhus Universitet 13.05 Udfordringer ved daginstitutionen som læringsmiljø ved professor Jan Kampmann, 13.45 Læring og udvikling i daginstitutioner ved professor Charlotte Ringsmose & lektor Grethe Kragh-Müller 14.25 Pause 14.55 Det sproglige læringsmiljø I daginstitutioner ved adjunkt Ditte Winther-Lindqvist 15.35 Fordeling i workshops 15.45 Workshops 1. Daginstitutionens betydning for barnets socio-emotionelle udvikling lektor Grethe Kragh-Müller, IUP/DPU, Aarhus Universitet 2. Udviklingsforståelser og pædagogisk praksis ekstern lektor Tine Basse Fisker, IUP/DPU, Aarhus Universitet 3. Børnehavers fysiske læringsmiljø professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU, Aarhus Universitet og designer Susanne Ringsmose Staffeldt 4. Det legende lærende barn adjunkt Ditte Winther-Lindqvist, IUP/DPU, Aarhus Universitet 5. Børns medbestemmelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.- stipendiat Lone Svinth, IUP/DPU, Aarhus Universitet 16.45 Afslutning 3

LÆRING OG UDVIKLING I DAGINSTITUTIONER Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller

LÆRE- OG TILBLIVELSESPROCESSER I SOCIOKULTURELLE KONTEKSTER Fokus er på de processer, hvorigennem mennesker og de sociale, kulturelle og strukturelle kontekster, de er en del af, gensidigt former og skaber hinanden på mangfoldige måder. 5

LÆRING OG UDVIKLING I DAGINSTITUTIONER Perioden fra 2-7 år er symboldannelsens tid, hvor kroppen, sanserne og symbolerne flettes sammen. Her læres håndteringen, og transformeringen og forståelsen af symboler i bredeste forstand og i en rasende fart; det verbale sprog, den naturlige matematik og tallenes sprog, musikkens udtryk, kroppens, bevægelsens og ansigtets udtryk(fuldhed), billedets og rumlighedens udtryk sammen med erkendelsen af egne og andres følelser... 6

...Det læres alt sammen gennem det at undersøge og gå på opdagelse, og gå fra det simple og opdelte til det mere og mere komplekse og sammenhængende. Læring gennem systematisk undervisning duer ikke rigtig til noget i denne erfaringsdannelse. (Mogens Hansen, 1998) 7

LEG Leg er en aktivitet der er tilfredsstillende i sig selv en aktivitet for aktivitetens egen skyld Biologien har indbygget et snedigt udregnet system for aktivitet og undersøgen i menneskebørn og dyreunger. Systemet går ud på, at vi har lyst til at blive bedre til alting. At blive bedre til at gå, at løbe, at klatre, at hoppe, at spille bold, at forstå regler, at være sammen med kammerater, at forstå os selv og at se en mening med det hele (Mogens Hansen, 2002)

GODE LÆRINGSMILJØER Læringsforståelse (læring, leg og udvikling ikke undervisning) Relationen og den fælles opmærksomhed er udgangspunkt for læring Stimulerende lege/læringsmiljøer Læring gennem fællesskaber og deltagelse

UDVIKLING OG LÆRING I SOCIOKULTURELLE KONTEKSTER Læring og udvikling foregår altid i en socio-kulturel sammenhæng I undersøgelsen Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner fokus på daginstitutionskultur i to forskellige kulturer Danmark og USA. Daginstitutionen som samfundsmæssig handlesammenhæng Tværkulturelle undersøgelser giver mulighed for at spejle og reflektere sin egen kultur 10

ACTIVITY SETTING ANALYSE ANALYSE AF HANDLESAMMENHÆNG Personale til stede. I hvilken grad er personale til rådighed for børnene i dagligdagen, f.eks. i aktiviteter og rutiner Aktiviteter og opgaver og børnenes involvering i disse Formålet med opgaver, aktiviteter og rutiner De scripts og diskurser, der styrer barnets deltagelse i aktiviteter, opgaver og rutiner Kulturelle værdier, mål og overbevisninger

DANSK DAGINSTITUTIONSKULTUR Adskilt liv børnene leger, de voksne holder øje med dem. Korte interaktioner. Voksne har deres opgaver. Aktiviteter de voksne planlægger og udfører med børnene. Leg børnene vælger lege og hvem de vil lege med. Planlagte aktiviteter, daglige rutiner. Børnene antages at lære gennem legen, og de daglige rutiner. Læring gennem aktiviteter. Diskurser: Daginstitutionen børnenes andet hjem hjemlig indretning borde så alle kan spise samtidig. Dobbeltsocialisering. Fri leg? Anerkendelse. Demokrati, selvstændighed, ligestillede, uformelle relationer. Ligeværd.

USA Lære-lege hjørner. Børnenes vælger hvor de vil lege. Områder er arrangeret af lærerne med henblik på læring. Lærerne er hele tiden ved børnene superviserer, hjælper, interagerer med børnene, observerer, indfører nye materialer, så de kan lære mere og legen kan udvides. Relation barn-voksen: Venlig men formel. Omsorg vigtig, vægt på god opførsel Børnene leger eller laver aktiviteter sammen med voksne. Rundkreds: Historier og forskellige emner. Læring væsentlig sker via legen og gode læringsmiljøer. Fokus på planlagte pædagogik der skal fremme læring. Konstruktivistisk tilgang (insp. R.E.). Diskurser: Skole, lærere, klasseværelse. Gensidig respekt, god opførsel. Literacy, uddannelse væsentlig for at klare sig i livet.

DET SÆRLIGT DANSKE Formål og værdier snarere end curriculum og programmer Fokus på pædagogen som professionel i stedet for ydre kontrol Dobbeltsocialisering Vægt på relationen Det børnecentrerede udgangspunkt Læring gennem leg og aktiviteter

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012

HVAD SKAL VI VIDEREUDVIKLE? Voksne og børn i vedvarende fælles opmærksomhed Læring og udvikling bygger på interesser og engagement Spændende og stimulerende læringsmiljøer

Voksne og børn i vedvarende fælles opmærksomhed

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Læring og udvikling bygger på interesser og engagement

BEST IN CHILD CARE

Stimulerende miljøer

PAUSE TIL 14.55 37

UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU, Aarhus Universitet 13.05 Udfordringer ved daginstitutionen som læringsmiljø ved professor Jan Kampmann, 13.45 Læring og udvikling i daginstitutioner ved professor Charlotte Ringsmose & lektor Grethe Kragh-Müller 14.25 Pause 14.55 Det sproglige læringsmiljø I daginstitutioner ved adjunkt Ditte Winther-Lindqvist 15.35 Fordeling i workshops 15.45 Workshops 1. Daginstitutionens betydning for barnets socio-emotionelle udvikling lektor Grethe Kragh-Müller, IUP/DPU, Aarhus Universitet 2. Udviklingsforståelser og pædagogisk praksis ekstern lektor Tine Basse Fisker, IUP/DPU, Aarhus Universitet 3. Børnehavers fysiske læringsmiljø professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU, Aarhus Universitet og designer Susanne Ringsmose Staffeldt 4. Det legende lærende barn adjunkt Ditte Winther-Lindqvist, IUP/DPU, Aarhus Universitet 5. Børns medbestemmelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.- stipendiat Lone Svinth, IUP/DPU, Aarhus Universitet 16.45 Afslutning 38

LOKALEFORDELING WORKSHOPS Daginstitutionens betydning for barnets socio-emotionelle udvikling lektor Grethe Kragh-Müller, IUP/DPU, Aarhus Universitet Lokale A130 Udviklingsforståelser og pædagogisk praksis ekstern lektor Tine Basse Fisker, IUP/DPU, Aarhus Universitet Lokale A200 Børnehavers fysiske læringsmiljø professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU, Aarhus Universitet og designer Susanne Ringsmose Staffeldt Lokale A401 Det legende lærende barn adjunkt Ditte Winther-Lindqvist, IUP/DPU, Aarhus Universitet Lokale A403 Børns medbestemmelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipendiat Lone Svinth, IUP/DPU, Aarhus Universitet Lokale A414 39