Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Resultatrapport Nummer 1, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til og med september 2014. Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Status på målsætninger... 3 2 Indledning... 4 3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt... 5 3.1 Status på Træning Til Hverdagen (TTH)... 6 3.1.1 Udvikling i antallet af forløb og afbrydelser... 6 3.1.2 Udvikling i effekten af TTH... 7 3.2 Status på hjemmehjælp... 9 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår... 12 4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser... 13 4.2 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik)... 15 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik)... 15 4.4 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser... 17 4.5 Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne... 17 4.6 Ventedage i psykiatrien... 18 4.7 Ventetider... 19 4.8 Nødopkald... 22 4.9 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)... 24 5 Frederiksberg består af aktive medborgere... 26 5.1 Fordeling af 79 midler til foreninger på ældreområdet... 26 6 Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt... 28 6.1 Udviklingen i ældre borgere i arbejde eller uden for arbejdsstyrken... 28 2

1 Status på målsætninger Nedenstående oversigt giver et overblik over status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives ved en grøn, gul eller rød lampe: - Grøn lampe fortæller, at målsætningen indfris efter planen. - Gul lampe fortæller, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen - Rød lampe fortæller, at der er problemer med at indfri målsætningen. Indikatoren er primært en konkret opgørelse eller en samling af opgørelser. Den kan dog også være en mindre delanalyse. Status Målsætninger Indikatorer Aktiv og selvhjulpen længst muligt Effekt af Træning Til Hverdagen og status på 3 Øget selvhjulpenhed hjemmehjælp Tryghed - hjælp når behovet opstår 3 Status på hjemmehjælp Hjælp når behovet opstår 3 Status på nødopkald 3 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Færre indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team 3 (UST) Ventedage (somatik og psykiatri) efter endt 3 hospitalsbehandling Kapacitetsudnyttelse af de fleksible 3 Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling døgnpladser Overflytning fra hospitaler til 3 rehabiliteringspladserne 3 Ventedage pr. borger til plejebolig 3 Minimere ventetid Ventedage pr. borger til rehabilitering 3 Ventedage pr. borger til genoptræning Frederiksberg består af aktive medborgere Sikre tilbud til alle ældre borgere og Analyse af fordeling af 79 midler 3 styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og Frederiksberg Kommune Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Ældre borgere i arbejde eller uden for 3 Tilknytning til arbejdsmarkedet længst mulig arbejdsstyrken Signaturforklaring: 3 Målsætningen indfris efter planen 2 Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen 1 Der er problemer med at indfri målsætningen Alle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de enkelte afsnit nedenfor. 3

2 Indledning Der er godt 16.800 borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur. Figur 1 Antallet af ældre fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed m.fl. Note: Opdateres kun 1 gang årligt Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. 4

3 Aktiv og selvhjulpen længst muligt Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. Langt hovedparten af ældre på Frederiksberg har og ønsker sig et aktivt liv. De ældre vil gerne benytte byens forskellige tilbud, og selv være herre over deres dagligdag. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksberg borgere skal tilbydes et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til denne målsætning er hverdagsrehabilitering og den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med over en længere årrække. Særligt centralt står hjemmehjælpsområdet, herunder indsatsen i tilbuddet Træning Til Hverdagen, som nu er bredt ud til alle hjemmehjælpsgrupper (TTH). Afsnit 2.1. Status på TTH Målet med indsatsen i TTH er, at gøre borgere med behov for hjemmehjælp mere selvhjulpne. Det vil alt andet lige medføre, at flere borgere vil have behov for ingen eller færre timer hjemmehjælp. I afsnit 2.1. gives der derfor først en status på effekten af selve indsatsen i TTH. Afsnit 2.2. Status på hjemmehjælp Derefter ses der nærmere på den overordnede udvikling i hjemmehjælp. Her gives der en status på, hvor mange borgere der modtager hjemmehjælp og hvor mange timer, borgerne visiteres til. Som andre kommuner oplever også Frederiksberg Kommune en stigning i borgere med komplekse og sammensatte problemer. Denne tendens øger behovet for hjemmehjælp, modsat effekten af TTH, som mindsker behovet for hjemmehjælp. Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog ved behandlingen af 2. resultatrapport 2014 (SOU 27/10-2014 pkt. 101) at forvaltningen skulle analysere udviklingen nærmere, særligt med fokus på fordelingen af ydelser. Afsnit 2.2 er rammen for præsentation af disse analyser og udviklinger. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning 2. juni 2014 På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 2. juni 2014 blev det besluttet, at der skal arbejdes med at udbrede og udvide TTH-indsatsen til flere borgere samt øge effekten (Punkt 62: Status på styrket hverdagsrehabilitering - Træning Til Hverdagen). Det blev således vedtaget, at: 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes TTH, 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes TTH, 3) Antallet af borgere der gennemfører et TTH forløb skal øges og 4) Den enkelte borgers effekt af TTH skal fastholdes i længere tid. Effekten af de fire punkter er desuden indarbejdet i budgetforslag SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen som blev vedtaget med budget 2015. Som nævnt i seneste resultatrapport (SOU 27/10-2014 pkt. 101) vil afsnittet omkring TTH i denne og de næste resultatrapporter blive udviklet, så der følges mere systematisk op på de 4 indsatspunkter, og dermed også på budgetforslaget SOU01. I denne rapport fremlægges de første nyudviklede opgørelser. 5

3.1 Status på Træning Til Hverdagen (TTH) Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, der søges hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå selvhjulpenhed, visiteres borgeren til hjemmehjælp. TTH tilbydes til borgere med træningspotentiale. Som nævnt i seneste resultatrapport (SOU 27/10-2014 pkt. 101) er der pr. 1. november 2013 gennemført en mindre justering af organiseringen af TTH for at udbrede og konsolidere den rehabiliterende tankegang på Sundheds- og Omsorgsområdet. Justeringen indebærer, at hjemmetrænerne er fordelt i samtlige hjemmehjælpsgrupper frem for nu være i en selvstændig gruppe. Samtidig er terapeuterne integreret i den ambulante terapeutgruppe på Sundhedscentret. Denne mindre organisationsændring vil, i sammenhæng med en større kompetenceudviklingsplan, medvirke til en udbredelse af den rehabiliterende tilgang til alle hjemmehjælpere. Samtidig er en række arbejdsgange i Visitationen forenklet og ændret, så de også understøtter rehabiliteringen. Således vil den rehabiliterende tankegang også blive udbredt blandt visitatorer. Samlet set er det målet, at sikre at flere borgere kan opnå en højere grad af selvhjulpenhed. 3.1.1 Udvikling i antallet af forløb og afbrydelser Antallet af borgere som påbegynder et TTH-træningsforløb er steget fra 1. til 2. kvartal 2014. Det gælder særligt for nyvisiterede til hjemmehjælp. Samtidig er der færre borgere, som selv vælger at afbryde et forløb. Dette indikerer, at arbejdet med at udbrede TTH til flere og øge fastholdelsen har effekt. Figur 2 Træning Til Hverdagen - Antallet af borgere, som påbegynder et TTH-forløb. Kilde: Care. 6

Figur 2 opgør målopfyldelsen med hensyn til punkterne: 1) Flere nye ansøgere af hjemmehjælp skal tilbydes TTH og 2) Flere af nuværende hjemmehjælpsmodtagere skal tilbydes TTH. Opgørelsen viser samlet set en stigning i antallet af påbegyndte TTH-forløb. Stigningen kan særligt henføres til, at flere nyvisiterede til hjemmehjælp påbegynder et TTH-forløb. Fra 2. til 3. kvartal forekommer der dog et mindre fald, som kan henføres til ferieafvikling samt nyansættelse af indsatsterapeuter. Samtidig er andelen af borgere, som afbryder et forløb registreret som anden årsag faldet, jf. figur 3. Den typiske årsag er her, at borgeren selv vælger at afbryde forløbet. Faldet kan således ses som et udtryk for, at TTH er blevet bedre til at fastholde borgerne. Figur 3 Træning Til Hverdagen Andel af borgere der gennemfører eller afbryder et TTHtræningsforløb. Kilde: Care. Borgere som afbryder et TTH-forløb pga. indlæggelse har været i stigning siden 1. kvartal 2014. Forvaltningen vil analysere dette forhold nærmere og afklare, om der er sammenhænge, som kan føre til, at eventuelle tiltag kan iværksættes for også at reducere dette antal. 3.1.2 Udvikling i effekten af TTH Med sagen af 2. juni 2014 samt vedtagelsen af budgetforslag SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen er det et indsatspunkt, at borgernes effekt af TTH skal fastholdes i længere tid. Det er endnu for tidlig, at evaluere på dette indsatspunkt, da der endnu ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag for indsatsen efter juni. Forvaltningen har jf. ønsket fra seneste resultatrapport (SOU 27/10-2014 punkt 101) arbejdet med at udvikle en mere systematisk indikator til at følge op på dette punkt. Resultatet ses i figur 4, som fremover vil danne rammen for opfølgningen. 7

Opgørelsen adskiller sig fra tidligere opgørelser, da opgørelsesmetoden er forfinet. Udviklingen er dog den samme som beskrevet i tidligere resultatrapporten og sagen af 2. juni 2014. Således ses det, at effekten af et træningsforløb falder over tid fra et toppunkt på omkring 60 pct. Det lavere niveau i opgørelsen over borgere, som er afsluttet i 2. kvartal 2014 kan bl.a. hænge sammen med et lavere antal observationer. Figur 4 Træning Til Hverdagen, Effekten på længere sigt, andel borgere med positiv eller uændret effekt. Kilde: Care, kan ændre sig i forhold til tidligere opgørelser efterhånden som flere forløb bliver færdige. For at sikre et tilstrækkelig datagrundlag, opgøres effekten med et kvartalsforsinkelse. Note: Opgørelsen adskiller sig i forhold til tidligere pga. mere forfinet opgørelsesmetode. Effekten beregnes ud fra alle ydelser og ikke kun de ydelser der trænes i. Dette ud fra en antagelse om, at træningen har afsmittende effekt på de ydelser, der ikke trænes i. Som det fremgår af figuren, sker der et fald i effekten indenfor de første 3 måneder efter endt forløb. Dette forhold blev også fremhævet i statussagen fra 2. juni 2014, hvor det er et indsatspunkt at øge langtidseffekten af et TTH-forløb. 8

3.2 Status på hjemmehjælp Status på hjemmehjælp er uændret siden seneste resultatrapport (SOU 27/10-2014 pkt. 101). Tendensen er fortsat, at antallet af modtagere af hjemmehjælp overordnet set er faldet siden 2013 samtidig med at det samlede antal af visiterede timer udviser en stigning. Udviklingen kan primært henføres til to modsatrettede bevægelser. For det første har primært rehabiliteringen og revisitationsindsatser medført et fald i antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp. For det andet sker der en stigning i borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, som modtager et højt antal hjemmehjælpstimer. Med andre ord modvirkes effekten fra rehabiliteringen af stigningen i borgere med komplekse problemstillinger. Figur 5 Udvikling i visiterede timer og visiterede borgere Kilde: Care, visiterede timer, 83, dog ikke mad-, vaskeri- og indkøbsordningen. Note: Omfatter alle aldersgrupper. Der pågår et registreringsarbejde ifht. ydelser, der finansieres af ældremilliarden. Disse medgår derfor i et vist omfang af opgørelsen. Træningsydelser i regi af Træning Til Hverdagen (TTH) blev ikke registreret som visiterede timer i 2013, de er derfor frasorteret i 2014 for at sikre sammenlignelighed. Bemærkning: På baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning om en nærmere analyse af udviklingen i hjemmehjælp (SOU 27/10-2014 pkt. 101), har forvaltningen underkastet opgørelserne et nærmere review. Dette review har ført til en præcisering af en række af opgørelserne, hvorfor figuren adskiller sig fra tidligere. Ændringerne har dog ikke betydning for konklusionerne. Figur 5 viser, at antallet af visiterede borgere er faldet siden 1. kvartal 2013. Således var ca. 3.500 borgere visiteret til hjemmehjælp i 3. kvartal 2014 mod knap 3.800 i 1. kvartal 2013. Samtidig ses det, at det samlede antal af visiterede timer udviser en stigning over perioden. Således var der i gennemsnit 126.771 visiterede timer pr. kvartal i 2013, mens det i 2014 er på 135.700 timer. Der er således tale om to modsatrettede bevægelser, som også kunne konstateres i den seneste resultatrapport fra 27. oktober 2014. Forvaltningen har efter ønske fra Sundheds- og Omsorgsudvalget analyseret udviklingen nærmere. De første resultater præsenteres i det følgende. 9

De største stigninger vedrører ydelserne anden hjælper og personlig pleje Forvaltningen har på baggrund af forskellige dataanalyser identificeret de ydelser, der har de største stigninger i leverede timer i perioden fra 1. kvartal 2013 til og med 3. kvartal 2014. Ydelserne er : 2.2.1.4 Anden hjælper og 2.2.1.5 Anden hjælper, supplerende samt 2.2.1.2 Personlig pleje og 2.2.1.3 Personlig pleje, supplerende. Disse 4 ydelser har de største stigninger både i antallet af timer og procentmæssig. At det netop er disse ydelser, som er mest i stigning, understreger forvaltningens vurdering af, at der kommet og forsat kan forventes at komme flere borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Udviklingen fremgår af figur 6. Figur 6 Udviklingen i de 4 hjemmehjælpsydelser med størst stigning i leverede timer*, index Kilde: Care, leverede timer, numrene henviser til ydelsernes numre i ydelseskataloget. Note: Omfatter alle aldersgrupper, alle hjemmepleje og træningsydelser. Mad-, vaskeri- og indkøbsordning indgår ikke. Der pågår et registreringsarbejde ifht. ydelser, der finansieres af ældremilliarden. Disse medgår derfor i et vist omfang af opgørelsen. *) De ydelser som har den største stigning i leverede timer pr. kvartal procentuelt (vurderet bredt over perioden) samt hvor stigningen er større end 1.000 timer. Bemærk, figur 6 viser udviklingen som et index. Et index viser de procentvise op- og nedgange i en udvikling i forhold til et basistidspunkt (her 1. kvartal 2013). Basispunktet sættes til 100, og en opgang på f.eks. 10 pct. vil vise en opgang fra 100 til 110. Ydelserne 2.2.1.4 Anden hjælper og 2.2.1.5 Anden hjælper, supplerende dækker de situationer, hvor der er behov for 2 hjælpere til at udføre hele den personlige pleje. Det er ofte tilfældet i forbindelse med borgere med komplekse psykiske diagnoser eller borgere med progredierende diagnoser som f.eks. parkinson og sclerose. Faktabox A: De 10 største ydelser, 1. kvt. 2013 3. kvartal 2014, leverede timer. Ydelse 1. kvartal 2013 3. kvartal 2014 Udvikling 2.2.1.2 Personlig pleje 21.644 22.601 4% 2.1.1.1 Rengøring af bolig 19.657 17.466-13% 2.1.4.1 Ernæring 14.757 13.858-6% 2.2.1.3 Personlig pleje, supplerende 6.150 8.663 29% TTH* 4.791 6.445 26% 2.2.1.4 Anden hjælper 3.537 5.895 40% 2.2.1.1 Bad 6.378 5.760-11% 2.2.6.1 Psykisk hjælp og støtte 5.185 5.336 3% Medicin** 4.697 4.770 2% 2.1.4.2 Ernæring, supplerende 4.267 4.448 4% Kilde: Care, leverede timer. Alle aldersgrupper, hjemmepleje og træningsydelser. Mad-, vaskeri- og indkøbsordning indgår ikke. Der pågår et registreringsarbejde ifht. ydelser, der finansieres af ældremilliarden. Disse medgår derfor i et vist omfang af opgørelsen. *) Alle ydelser som gives i regi af Træning Til Hverdagen (TTH) **) En samling af ydelserne vedr. medicin 10

Ydelsen 2.2.1.5 Anden hjælper, supplerende dækker de situationer, hvor der er behov for mere tid udover hvad der kan visiteres som følge af ydelsen 2.2.1.4 Anden hjælper. Særligt sidstnævnte er steget i perioden og er mere end fordoblet. Således er 2.2.1.5 Anden hjælper, supplerende steget fra 1.774 leverede timer i 1. kvartal 2013 til 4.082 timer i 3. kvartal 2014, altså en stigning på godt 2.300 timer. Ydelserne 2.2.1.2 Personlig pleje og 2.2.1.3 Personlig pleje, supplerende omfatter f.eks. hjælp til øvre og nedre toilette, afklædning, toiletbesøg, hjælp til hjælpemidler, forflytninger og oprydning i relation til ydelsen. Den supplerende ydelse bevilges i situationer, hvor der er behov for mere tid end der kan bevilges i hovedydelsen. I forhold til faktiske timer er stigningen størst vedrørende 2.2.1.3 Personlig pleje, supplerende. Her blev der leveret 6.150 timer i 1. kvartal 2013 mod 8.663 timer i 3. kvartal 2014. Altså en stigning på godt 2.500 timer. Faktabox B: Fordelingen af leverede timer på hovedgrupper af ydelser, 1. 3. kvartal 2014. Ydelser Andel Bad og personlig pleje 43,1% Rengøring mv 20,0% Ernæring mv 16,2% Psykisk hjælp og støtte 5,0% TTH 4,8% Undersøgelser og observationer mv 4,3% Hjælp til indtag af mad mv. 2,3% Hovedrengøring 1,2% Omsorgsopgaver mv 1,2% Indkøb mv 0,9% Tøjvask mv 0,7% Aktivitet mv 0,3% Kilde: Care, leverede timer. Note: Omfatter alle aldersgrupper, alle hjemmepleje og træningsydelser. Mad-, vaskeri- og indkøbsordning indgår ikke. Der pågår et registreringsarbejde ifht. ydelser, der finansieres af ældremilliarden. Disse medgår derfor i et vist omfang af opgørel- Forvaltningens analyser viser, at stigningen ikke sen. kun kan henføres til en stigning i antallet af modtagere. Der leveres også flere timer i gennemsnit pr. modtager. Tendensen er mest udtalt for ydelserne 2.2.1.5 Anden hjælper, supplerende og for 2.2.1.3 Personlig pleje, supplerende. Analyserne understreger udfordringen med borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Udfordringen er dobbelt, dels kommer der flere borgere, dels er behovet for hjælp større. Derfor ses der både en stigning i antallet og i gennemsnitlige leverede timer. Det skal også nævnes, at ydelse 2.1.1.1 Rengøring af bolig har det største fald. Fra 1. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014 falder denne med 11 pct. eller godt 2.000 timer i kvartalet. Faldet sker både i antallet af borgere som får leveret ydelsen og i det gennemsnitlige antal timer pr. borger. De ydelser, hvor der gives mest rehabiliterende træning. Faktabox C: De fem største træningsydelser 3. kvartal 2014 Andel af Andel af Ydelse Timer* samlede timer personer** 9.2.2 Personlig hygiejne TTH 2.211 34% 44% 9.1.4 Ernæring TTH 1.320 20% 45% 9.2.1 Psykisk pleje/omsorg/struktur TTH 600 9% 24% 9.1.1 Rengøring TTH 399 6% 46% 9.2.7 Bad TTH 347 5% 49% Kilde: Care, leverede timer, numrene henviser til ydelsernes numre i ydelseskataloget. *) Dækker både timer der trænes i og timer der leveres hjemmehjælp i. Disse kan ikke adskilles, da træningen og leveringen af hjemmepleje er integreret i hinanden. **)En person kan træne i flere forskellige ydelser på samme tid. Derfor summer tabellen ikke til 100 procent. Ydelserne anden hjælper og personlig pleje (med de supplerende ydelser) er de hjemmehjælpsydelser, hvor der gives mest rehabiliterende træning. I faktabox D er de 5 største træningsydelser opgjort. Boxen viser således, at 34 pct. af den samlede tid til træning bruges på træningsydelsen 9.2.2 Personlig hygiejne TTH, som netop dækker træning i ydelserne personlig pleje og anden hjælper herunder de supplerende ydelser. 11

Opgjort i forhold til de personer, som modtager rehabiliterende træning, er det næsten halvdelen, som trænes i ydelserne personlig pleje og anden hjælper (herunder de supplerende ydelser). Analysen understreger dermed, at kommunen har fokus på og sætter ind med rehabiliterende træning i forhold til de hjemmehjælpsydelser, hvor der er størst potentiale. Analysen indikerer således også, at omfanget af træning er stort, fordi antallet af borgere og omfanget leverede timer er stort. 4 Tryghed - hjælp når behovet opstår I Frederiksberg Kommunes ældrepolitik nævnes det, at de fleste mennesker på et tidspunkt i livet vil opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Dette behov står centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er, at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje (kommunal eller privat leverandør), rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig mv., dels sundhedsydelser fra den regionale sektor (hospitaler mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp når behovet opstår: Indlæggelser: Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik): Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Kapacitetsudnyttelse af rehabiliteringspladserne Ventetider: Ventedage i psykiatrien Ventetider plejebolig, rehabilitering og genoptræning samt ældreboliger Nødopkald Indsatser for at undgå hospitalsophold: Udgående Sygeplejerske Team (UST) 12

4.1 Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Frederiksberg Kommune fastholder niveauet i forhold til gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden, i forhold til akutte forebyggelige indlæggelser. Frederiksberg Kommune såvel som de øvrige kommuner i Region Hovedstaden iværksætter alle tiltag for at nedbringe antallet af akutte og akutte forebyggelige indlæggelser. At niveauet fastholdes, er derfor en indikation på, at tiltagene på Frederiksberg har samme effekt, som tiltagene i de øvrige kommuner. Udviklingen i akutte indlæggelser viser i 1. og 2. kvartal 2014 samme tendens, men oplever en stigning i 3. kvartal 2014, jf. figur 7. Figur 7 Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. Udviklingen i akutte indlæggelser blandt ældre viser, at Frederiksberg Kommune har flere akutte indlæggelser pr. 1.000 ældre end gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Forskellen har været stort set uændret i 1. og 2. kvartal 2014, men er stigende i 3. kvartal. Det skal dog nævnes, at tallene vedr. 3. kvartal 2014 endnu ikke er endelige, da hospitalerne kan efterregistrere frem til marts 2015. Forvaltningen vil til næste resultatrapport analysere udviklingen nærmere. Det skal bemærkes, at udviklingen udviser sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen. Sæsonudsvinget kan bl.a. henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. Som det ses følger Frederiksberg Kommune sæsonudsvingene hos kommunerne i Region Hovedstaden. 13

Figur 8 Akutte forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. I forhold til tidligere opgørelser tages der nu udgangspunkt i de konkrete enkelte diagnoser og ikke, som tidligere, i grupper af diagnoser. Befolkningstal er desuden opgjort kvartalsvis frem for helårligt, som tidligere. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. Også udviklingen i akutte forebyggelige indlæggelser viser, at Frederiksberg Kommune følger den gennemsnitlige udvikling blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Dog er der lidt flere akutte forebyggelige indlæggelser på Frederiksberg end gennemsnittet hos de øvrige kommuner. Forskellen synes at ligge relativt stabil omkring 4-5 akutte forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre. Også her skal det nævnes, at der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen, hvilket også ses af figur 8. Sæsonudsvinget kan også her bl.a. henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. 14

4.2 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst mulige omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor borgeren også boede før indskrivningen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret, dvs. borgeren boede ikke i plejebolig før indskrivningen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til genoptræning/rehabilitering på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 om udskrivning fra hospital til plejebolig eller rehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig. For de tilfælde, hvor der ikke er en ledig plejebolig har kommunen gennem de senere år oprettet fleksible døgnpladser som giver mulighed for at plejehjemsgodkendte borgeren kan tilbydes en midlertidig plads i ventetiden, hvis ventetiden på en plejebolig ikke kan arrangeres forsvarligt i eget hjem. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Som det fremgår senere (af figur 9) er antallet af ventedage faldet kraftigt, således at ventedage på hospitalet er stærkt begrænset. Forvaltningen monitorerer konsekvent udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Generelt set har Frederiksberg Kommune i 2013 og 2014 (med undtagelse af maj 2014) oplevet et markant fald i antallet af ventedage og ligger fortsat under niveauet for Region Hovedstaden. Særligt 3. kvartal 2014 udviser et markant fald, og ligger væsentligt under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden. Meget få borgere har ventedage efter endt hospitalsbehandling og de som venter i kort tid nemlig i gennemsnit 2,1 dage. 15

Figur 9 Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. Tallene vedr. 2013 har ændret sig af samme grund. Frederiksberg Kommune oplevede en stigning i antallet af ventedage i 2. kvartal 2014. Stigningen dækkede dog over en særlig stor stigning i maj. I maj var der således udskrevne patienter med tilsammen 228 ventedage, mens det for april var 97 og juni 15. Stigningen i maj ses også af regionens tal generelt, og kan henføres til, at hospitalerne færdigmeldte mange flere borgere end normalt, og at en del af disse var særlig komplekse. Situationen blev håndteret i Frederiksberg Kommune, hvilket også ses af at antallet af ventedage i juni er meget lavt med 15 og at det i 3. kvartal 2014 er særdeles lavt. Generelt er der få borgere som venter efter endt hospitalsbehandling, langt de fleste hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få. Det ses i tabel 9A. I 2. kvartal var den gennemsnitlige ventetid på 4,2 dage, mens den i 3. kvartal er faldet til 2,1 dage. 81 personer Tabel 9A: Gennemsnitligt antal ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg 2014 1. kvt 2. kvt 3. kvt Antal dage 132 344 58 Antal "personer"* 39 81 27 Gns antal ventedage 3,4 4,2 2,1 *) Her tælles antal færdigmeldinger - en person kan i få tilfælde optræde flere gange. Kilde: esundhed. Der kan forekomme mindre forskelle til figur 9, da datagrundlaget ikke er fuldstændigt ens. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. havde ventedage i 2. kvartal hvilket er dobbelt så mange som i 1. kvartal, og mere end dobbelt så mange som i 3. kvartal. Det understreger presset på de kommunale tilbud i det kvartal. Men det understreger også det generelle krav, at de kommunale tilbud skal være fleksible og dynamiske, således at de hele tiden kan tilpasse sig til den konkrete efterspørgsel. For- 16

valtningen arbejder på en plan i regi af det nære sundhedsvæsen, som skal tage hånd om denne situation i et mere langsigtet perspektiv. Den næste fase i et borgerforløb kan blandt andet være et ophold på en af kommunens fleksible døgnpladser se nedenfor. 4.4 Ventetider og kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Generelt er billedet, at der er behov for de fleksible døgnpladser og, at pladserne stort set har været fuldt belagte siden oprettelsen. Figur 10 Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser 2013-2014 Kilde: Manuel registrering og Care Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn. Faldet i udnyttelsesprocenten i februar er alene teknisk og vedrører skift af registreringssystem. For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der oprettet fleksible pladser. Pt. er kapaciteten på 15 pladser. Fra oktober 2014 er antallet af pladser udvidet med yderligere 3, da der er indgået en aftale med Diakonissestiftelsen om drift af yderligere pladser. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overstige 100 pct., hvilket har været tilfældet i januar og forklarer den høje udnyttelsesprocent der. 4.5 Overflytning fra hospitaler til rehabiliteringspladserne En borger kan blive udskrevet fra hospitalet til rehabilitering på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til pleje- eller ældrebolig. Resultatrapporten følger op på denne udvikling i forhold til hvor mange færdigbehandlede borgere som hjemta- 17

ges til rehabiliteringspladserne. Opgørelsen viser, at niveauet er stabilt fra 1. til 3. kvartal 2014. Bemærk, at opgørelsen er ændret i forhold til seneste resultatrapport, da data er blevet gennemgået og opgørelsen kvalificeret. Figur 11 Rehabiliteringspladser, antal overflytninger fra hospital til rehabiliteringspladser, pr kvartal. Kilde: Egen opgørelse, der tælles antal overflytninger og ikke personer, da en person kan blive overflyttet flere gange i løbet af et kvartal, hvis denne genindlægges. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere, da udtrækket er blevet kvalitetssikret og dermed præciseret. 3. kvartal baserer sig på en fremskrivning af juli og august. For at kunne imødekomme en stigning i antallet af borgere, som udskrives fra et hospital til rehabiliteringspladserne arbejder Rehabiliteringsenheden fortsat målrettet med at kunne tilpasse sig det aktuelle behov. Det gøres først og fremmest på baggrund af erfaringerne fra Hurtigere På Højkant (HPH), og dermed med erfaringerne om hvordan borgerne sikres mere effektive forløb, som både er kortere og har hurtigere og større effekt. Frederiksberg Kommune råder over 73 døgnrehabiliteringspladser. 4.6 Ventedage i psykiatrien Generelt er tendensen at der i 2014 til nu er meget få personer med ventedage i psykiatrien, og at de som venter, venter i korte perioder. 18

Figur 12 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling 2013 2014 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt Antal dage 97 1 159 111 4 17 60 Antal Cpr 4 1 5 6 2 1 2 Gns antal ventedage 24,3 1,0 31,8 18,5 2,0 17,0 30,0 Kilde: Esundhed, alle uanset alder. Tallene vedrørende 2014 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2015. Resultatopgørelserne her er baseret på få personer og der er ofte, i sagens natur, tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud m.v. Dette er også baggrund for at ventedagene i 3. kvartal er højere end de foregående kvartaler i 2014. 4.7 Ventetider Ventetiderne til ældreboliger er faldende efter en stigende i 2. kvartal 2014. Ventetiderne til plejeboliger ligger på godt 80 dage for tiden frem til 1. tilbud. Rehabilitering og genoptræning har fortsat korte ventetider. For borgere som er visiteret til plejebolig, men som ikke har et specifikt ønske overholdes den maksimale ventetid fortsat. Rehabilitering For så vidt angår ventetiden til rehabiliteringen, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Nogle borgere vælger dog selv at takke nej og udskyde opstarten af rehabiliteringen, hvorfor ventetiden kan være længere. Plejeboligpladser Der opgøres to ventetider vedrørende plejeboliger. Den ene opgørelse viser den gennemsnitlige ventetid frem til første tilbud om en plejebolig gives af kommunen. Denne ventetid ligger på et niveau på mellem 82-86 dage. Også her kan nogle borgere selv vælge at takke nej, hvorfor ventetiden kan være længere. Den anden opgørelse viser ventetiden for borgere, som ikke har et specifikt ønske til en plejebolig. Her der et lovgivningsmæssigt krav om en maksimal ventetid på 2 måneder. Dette krav overholdes. Genoptræning Der er en mindre stigning i ventedage i forhold til genoptræning i 2014. Stigningen kan primært henføres til et øget pres på genoptræning efter sundhedsloven, dvs. personer som skal genoptrænes efter hospitalsbehandling. Grafen viser genoptræning efter servicelovens paragraf 86, som primært dækker genoptræning efter sygdomsforløb, som ikke har været behandlet på et hospital. Genoptræning efter sundhedsloven er i stort set alle tilfælde mere presserende end genoptræning efter serviceloven. I 2014 er der en øget stigning i behovet for genoptræning efter sundhedsloven, hvilket har betydet en mindre forlængelse af ventetid til genoptræning efter serviceloven. Det skal nævnes, at der er foretaget en konkret faglig vurdering i hvert enkelte tilfælde, således at det sikres, at den mindre forlængelse af ventetiden ikke forværrer borgerens situation. Generelt kan ventetiden også blive forlænget fordi en borger skal vente på grund af behandling eller borgeren selv ønsker at vente. For alle borgere gælder dog, at der er telefonisk kontakt indenfor 5 dage. 19

Figur 13 Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Anm.: Ventetid til rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Dette gælder også den ene opgørelse vedrørende plejebolig, som omfatter borgere med et specifikt ønske. Den anden opgørelse over ventetid for plejebolig, omfatter ventetiden for borgere som ikke har ønsket et bestemt plejecenter. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. Note: Genoptræning er genoptræning efter servicelovens 86. 20

Ældreboliger I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til første tilbud må forventes at være kortere. Det er ikke muligt at opgøre ventetiden frem til første tilbud, da der ikke foreligger data om dette. Figur 14 Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care og egen opgørelse. Tal vedr. 1. kvt. 2013 er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapporter. Anm.: Opgørelsen vedr. Ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældreboligen. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. 21

4.8 Nødopkald Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald ligger på et niveau på mellem 400 og 500 pr. kvartal. Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter og målsætningen om, at mindst 90 pct. af opkaldende er besvaret indenfor 30 minutter er stort set opfyldt. Figur 15 Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Egne registreringer Den gennemsnitlige responstid ligger på mellem 17 og 20 minutter, jf. figur 16. I forhold til nødopkald kan det forekomme, at der er en hjemmehjælper på stedet inden sygeplejersken ankommer. Et nødopkald skal altid vurderes af en sygeplejerske, men tilstedeværelsen af en hjemmehjælper er med til at sikre, at der tages hurtigt hånd om situationen. Opgørelsen skelner derfor mellem de to situationer. Enkelte nødopkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgene skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Disse opkald indgår i opgørelsen, da de ikke kan skilles ud. 22

Figur 16 Responstid ved nødopkald, minutter, 2014 Kilde: Egne registreringer. Registreringer, hvor der er en hjemmehjælper på stedet før en sygeplejerske, indgår ikke i opgørelsen af responstid til en sygeplejerske er fremme. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere pga. efterregistreringer. I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalgets på mødet d. 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid, der indebærer, at en hjemmesygeplejerske skal være fremme hos borgeren indenfor højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 16. Ser vi på responstiden til en sygeplejerske er fremme fremgår det, at målopfyldelsen efter en stigning i 2. kvartal 2014 til 89 pct. er faldet til 85 pct. i 3. kvartal. Konkret betyder det at 35 opkald ud af 255 (gennemsnit pr kvartal) ikke besvares inden for 30 minutter. Indgår hjemmehjælperne i opgørelsen ses samme udvikling, men på et højere niveau. Her falder målopfyldelsen fra 91 pct. i 2. kvartal til 88 pct. i 3. kvartal. Her er det 35 ud af 303 opkald som ikke besvares inden for 30 minutter (gennemsnit pr. kvartal). Hjemmesygeplejen arbejder fortløbende målrettede med at få skal opleve at vente på sygeplejersken. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. Gennemgangen viser, at det ofte er i tilfælde med flere nødopkald på samme tid eller problemer med parkering, som betyder en forlængelse af ventetiden. 23

Figur 17 Responstid under og over 30 minutter, andel, 2014 Kilde: Egne registreringer. Registreringer, hvor der er en hjemmehjælper på stedet før en sygeplejerske, indgår ikke i opgørelsen af responstid til en sygeplejerske er fremme. Note: Opgørelsen adskiller sig fra tidligere pga. efterregistreringer. 4.9 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Antallet af kontakter i det Udgående Sygeplejerske Team (UST) viser en stigning i 3. kvartal 2014, jf. figur 17. Stigningen kan primært henføres til større fokus fra samarbejdspartnere til at kalde på og gøre brug af UST. Her kan f.eks. nævnes hospitalernes øgede brug af ordning ved tidligere udskrivninger til intravenøs væskebehandling og/eller antibiotisk behandling i hjemmet. Det Udgående Sygeplejerske Team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt ville blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats ift. at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. 24

Figur 18 Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Udover besøg i hjemmet, har UST mellem 20-30 telefonkonsultationer i kvartalet. Forvaltningen arbejder på, at fastlægge egentlige effektmål for indsatsen og ikke kun omfanget af kontakter. Når dette arbejde er på plads, vil resultaterne indgå i resultatrapporten. 25

5 Frederiksberg består af aktive medborgere Det frivillige arbejde og de frivillige organisationer er et selvstændigt fokus i Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013. Det hedder bl.a. at Frederiksberg Kommune vil: Motivere flere ældre borgere til at engagere sig frivilligt. Styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og Frederiksberg Kommune. Sikre kommunale og ikke-kommunale tilbud til alle ældre borgere også borgere med funktionsnedsættelse. De frivillige og det frivillige arbejde fremhæves i ældrepolitikken. Dels er de et tilbud til ældre borgere, som har ekstra ressourcer og vil bidrage med dem til et aktivt lokalsamfund. Dels er de et tilbud til ældre borgere, som har få ressourcer og savner et netværk, aktiviteter eller anden form for hjælp. Frederiksberg Kommune vil derfor støtte op om og understøtte det frivillige arbejde. I resultatrapporten vil forvaltningen løbende fremlægge opgørelser og analyser, som kan understøtte ambitionen i ældrepolitikken. I løbet af 2015 vil der være et særligt fokus på at udvikle grundstammen i disse opgørelser og analyser. Opgørelserne vil blive fremlagt løbende efterhånden som de færdig udviklet. 5.1 Fordeling af 79 midler til foreninger på ældreområdet Sundheds- og Omsorgsudvalget fordelte den 24/11-2014 (punkt 123) godt 4,4 mio. kr. til frivillige organisationer og foreninger på ældreområdet. I forbindelse med tildelingen lagde Frederiksberg Kommune vægt på, at der skabes gode rammer for klub-, aktivitets- og netværksskabende tilbud til ældre borgere, at der tages udgangspunkt i det aktiverende og forebyggende sigte, samt medvirker til, at den enkelte ældre borger kan forblive sund, aktiv og selvhjulpen længst muligt. Det var desuden udgangspunktet at målrettede tilbud til itsvage ældre, socialt udsatte ældre og ældre med anden etnisk baggrund ville blive prioriteret. 16 foreninger har fået tildelt midler. Nogle foreninger har fokus på alle ældre generelt og andre har fokus på særlige målgrupper. Foreningernes omfang varierer således fra 20 til 600 medlemmer. I alt er 2.125 medlemmer omfattet, af disse kan 14 pct. opgøres som særlige målgrupper f.eks. blinde eller forskellige religiøse/etniske grupper. Forvaltningen har gennemgået foreningernes ansøgninger med hensyn til, hvilke aktiviteter, som foreningerne har angivet, at de tilbyder til ældre. Resultat af opgørelsen kan ses i figur 20. Heraf fremgår det, at langt de fleste foreninger tilbyder samvær og forskellige arrangementer (koncerter, foredrag o.l.). Dernæst kommer motion/idræt samt ture/rejser. 3 foreninger angiver at de har egentlige aktiviteter rettet mod træning og rehabilitering. En række andre foreninger angiver at den rehabiliterende træning indgår som en integreret del af de øvrige aktiviteter. 26

Figur 19 Aktiviteter hos de foreninger som har fået tildelt 79 midler i 2015 Kilde: Foreningernes ansøgninger indsendt til ansøgning af 79 midler. 27

6 Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt I Frederiksberg Kommunes ældrepolitik er der et særligt fokus på arbejdsmarkedet. Det er således udgangspunktet for ældrepolitikken, at mange ældre ønsker og kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremhæves desuden, at ældre er en central ressource på arbejdsmarkedet, at de besidder en lang række relevante kompetencer og at der er et uudnyttet potentiale i at nedbryde fokus på alder såvel som myter om ældre medarbejdere. Forvaltningen arbejder på, at udarbejde opgørelser, som understøtter målene fra ældrepolitikken vedr. arbejdsmarkedet. Der vil således i løbet af 2015 være et særligt fokus på at udvikle opgørelserne, og de vil blive præsenteret i resultatrapporten efterhånden, som de bliver færdige. 6.1 Udviklingen i ældre borgere i arbejde eller uden for arbejdsstyrken I resultatrapport følges antallet af borgere over 65 år som er i arbejde eller uden for arbejdsstyrken. Opgørelsen viser, at andelen af borgere over 65 år, som er i arbejde er steget siden 2010. Samtidig er andelen af folkepensionister faldet. Tendensen er tydeligst for borgere mellem 65-66 år, jævnfør figur 20. Således er andelen af pensionister faldet fra 71 procent i 2010 til 68 procent i 2013, mens andelen i arbejde er steget fra 26 procent til 30 procent. Udviklingen kan hænge sammen med den generelle udvikling i de økonomiske konjunkturer, men kan også hænge sammen med aldersfordelingen, dvs. Figur 20 Opgørelse over andelen af borgere, som er i arbejde eller uden for arbejdsstyrken, 65-66 år, procent, Frederiksberg Kommune. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASU33 Bemærkning: Summer ikke til 100 procent på grund af afrundinger. Note: Data fra 2014 er endnu ikke offentliggjort. 28

Borgere, som er uden for arbejdsstyrken ligger stabilt i perioden på omkring 1 procent. I 2013 dækker denne andel over 16 borgere fra 65 til 66 år. Også borgere som har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken (borgere på efterløn eller overgangsydelse) er stabil. I 2013 omfattede det 31 borgere. For borgere fra 67 år og op efter er tendensen også, at andelen af pensionister er faldende, mens andelen i arbejde er stigningen. Således falder andelen af pensionister fra 92 procent i 2010 til 90 procent i 2013, mens andelen af personer i arbejde er steget fra 8 procent til 9 procent. Figur 21 Opgørelse over andelen af borgere, som er i arbejde eller uden for arbejdsstyrken, 67+ år, procent, Frederiksberg Kommune. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASU33 Bemærkning: Summer ikke til 100 procent på grund af afrundinger. Note: Data fra 2014 er endnu ikke offentliggjort. Andelen af personer uden for arbejdsstyrken er stort set uændret fra 2010 til 2013. Den omfatter godt 80 personer. 29