Dette bilag er en oversigt over forslag som Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har indsendt/vil indsende til Statens Udfordringsret.

Relaterede dokumenter
Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Velfærdsministeriet Holmens Kanal København K. 1. april Århus Kommune. Ansøgning om dispensation fra statslige regler

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange Side 1

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Forslag fra Børn og Unge til ansøgning om frikommuneforsøg vedr. nationale test på folkeskolerne i Aarhus

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Et fagligt løft af folkeskolen

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Endvidere indeholder notatet en oversigt over de forslag, som endnu ikke er færdigbehandlet af de statslige myndigheder.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Principper for skolehjemsamarbejdet

Det grafiske overblik

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 21. Udmøntning af budgetreserver vedrørende moderniseringsaftalen budget Borgmesterens Afdeling. Kopi til.

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Notat om delegation. Generelt om delegation

Hyldgård Ny folkeskolereform

Velfærdsministeriet J.nr december 2008

Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling:

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Notat om dispensationsansøgning fra Gasværksvejens Skole

Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler

Folkeskolereformen i København

Principper for evaluering på Beder Skole

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Folkeskolereformen 2013

Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)

Status for udfordringsretten ultimo december 2013

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Fastsættelse af børnepolitikken B I I. Evaluering og dokumentation af politikkens fremdrift B I I

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Oplæg for deltagere på messen.

Tidligere fremmedsprog

Lundehusskolens Værdigrundlag

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Folkeskolestrategi

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Skolereform & skolebestyrelse

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.

Alle børn skal lære mere

Kvalitetsanalyse 2015

Princip for Undervisningens organisering

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Transkript:

Bilag 1: Status på ansøgninger til Statens Udfordringsret Dette bilag er en oversigt over forslag som Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har indsendt/vil indsende til Statens Udfordringsret. Statens Udfordringsret har siden december 2008 givet kommuner og regioner mulighed for at søge om fritagelse for eksisterende lovgivning. I december 2008 indgik regeringen, KL og Danske Regioner en aftale om Udfordringsretten, der skulle fremme afbureaukratisering og dermed lette det arbejde der er tynget af procesregler. Udfordringsretten er forlænget af to omgange, og som led i økonomiaftalen for 2013 blev regeringen og KL enige om at forlænge Udfordringsretten til udgangen af 2015. Det er kommunernes ansvar at sikre, at der sker en opfølgning og evaluering på de igangsatte forslag, således at der sker en systematisk erfaringsopsamling til inspiration og brug for andre enheder. I alt har BUF indsendt 28 forslag til Statens Udfordringsret. BUF har modtaget 16 tilsagn, 10 afslag og to forslag afventer svar fra. Ved fællesrunde i KK til Statens Udfordringsret sender BUF til oktober 2013 pt. tre forslag (Et af dem er godkendt i BUU og derfor indskrevet i denne oversigt). Samtidigt søges fem af forslagene forlænget til 31. december 2015 Nr. Forslagstitel Ansøgningsdato Overordnet beskrivelse af forslaget s tilsagn/afslag Status Afslutning/ evaluering 1 Arbejdstidsregler/ koloni 30. marts 2009 Forsøget indebærer, at der skabes mulighed i arbejdstidsreglerne for overnatning med børnene på institutionen i stedet for koloni mener, det er et spørgsmål for KL og ikke for staten 2 Etablering af fri-institution 20. april 2009 Etablering af en fri-institution hvor der søges frisættelse for så mange regelsæt som muligt Socialministeriet 11. oktober 2010 1

3 Lukkedage 23. april 2009 Dispensation fra Kommunalaftalen 2009s retningslinjer omkring afholdelse af lukkedage. Lukkedage skal bruges til pædagogisk udvikling i institutionen 4 Sprogvurderi ng 5 Fritagelse fra afgrænsede områder af skolevirksomhed (Sønderbro Skole) 6 Fritagelse fra afgrænsede områder af skolevirksomhed (Amager 24.april 2009 Dispensation for at tilbyde 3-års sprogvurderinger til de børn, som personalet vurderer ikke har behov for det 24. april 2009 Forsøget drejer sig om, at give den musiske profilskole mere frie rammer til at udvikle området i overensstemmelse med det kommunale koncept for profilskoler. Skole er bl.a. forpligtet til at udvikle nye, faglige tilgange inden for det praktisk/musiske område i samarbejde med eksterne parter, og i den sammenhæng kan de obligatoriske fagplaceringer og fagbeskrivelser være en hæmsko 24. april 2009 Forsøget drejer sig om at give den kommunalt besluttede skole med sundhedspædagogisk fokus mere frie rammer til at udvikle området i overensstemmelse med det kommunale koncept for profilskoler. Skolen er bl.a. Socialministeriet 12. april 2010 finder, at det er et spørgsmål for KL, fordi det vedrører overenskomstmæssige forhold Lovændring fra Socialministeriet i juli 2010 gjorde, at man ikke længere skulle tilbyde alle etsprogede børn en sprogvurdering, men kun sprogvurdere børn man vurderede havde et behov. Dette er også praksis i KK og har været det siden 1. januar. Forsøget er gennemført Forsøget har fungeret positivt. Blandt andet har skolens 6. klasser modtaget hjemkundskabsundervisning en hel uge på Madskolen, hvilket har gjort undervisningen mere Forsøg samt evaluering gennemført. en viser blandt andet, at profilskolekonceptet styrker samarbejdet med nye eksterne samarbejdspartnere som kulturinstitutioner og virksomheder, samt kompetenceudvikling og faglig kvalificering af lærerarbejdet Forlænget til 31. december 2013. indsendes senest tre måneder derefter. 2

Fælled Skole) 7 Tilbudsfag i tyrkisk og arabisk forpligtet på at udvikle nye faglige tilgange inden for sundhedsområdet bredt i samarbejde med eksterne parter, og i den sammenhæng kan de obligatoriske fagplaceringer og fagbeskrivelser være en hæmsko. 25. april 2009 Der ansøges om mulighed for at tilbyde tyrkisk og/eller arabisk som tilbudsfag i lighed med tysk og fransk, som tilbydes i henhold til Folkeskolelovens 5 stk. 3 og 4 om tilbudsfag i 7. 9. klasse samt i 10. klasse i henhold 9 stk. 2. Det er en forudsætning for deltagelse, at eleverne har mundtlige forudsætninger på sproget Delvist tilsagn fra 24. november 2009 sammenhængende og udbytterig. Amager Fælled Skole overvejer at søge igen næste år, men er pt. fokuseret på arbejdet med folkeskolereformen. Tilsagn til: - at tyrkisk eller arabisk kan tilbydes som valgfag allerede fra 7. klasse mod nu 8. klasse Afslag til: - at tyrkisk eller arabisk kan erstatte tysk eller fransk som tilbudsfag - at tyrkisk eller arabisk som tilbudsfag kan være adgangsgivende til gymnasiet - at vi kan lave afgangsprøve i tyrkisk eller arabisk Forsøget er ikke gennemført. Det var en forudsætning for ansøgningen, at elever, der valgte arabisk eller tyrkisk som tilbudsfag, kunne optages på gymnasium på denne baggrund. (Det er normalt en forudsætning for optag på gymnasium, at eleven har haft fransk eller tysk i folkeskolen.) BUF fik afslag på det sidste og dermed var der ikke grundlag for at gennemføre et forsøg. 3

8 Gratis skolemad 9 Udbydelse af 10. klasse i ungdomsskolen 29. april 2009 Målrettet individuelt tilskud til sund skole som supplement til det generelle delvise kommunale tilskud til madordningen i KK 29. april 2009 Københavns Kommune skal have mulighed for at afvige fra bekendtgørelsen af lov om Folkeskolens 22 stk. 7, således at kommunen kan vælge at 10. klasse udelukkende udbydes i ungdomsskolen Delvist tilsagn fra Forsøget er igangsat. af EATtilskudsordning fra viser, at forsøget med tilskudsordning til skolemad opleves som et meget positivt tiltag. Lærerne oplever, at eleverne har lettere ved at koncentrere sig om undervisningen, når de har fået et sundt og nærende måltid. Ansøgning delvist imødekommet og forsøg kan igangsættes på følgende vilkår: - elever der ønsker det, skal kunne følge et spor hvor undervisningen følger folkeskolelovens regler både i den obligatoriske og valgfrie del. -, herunder nødvendigt materiale til brug herfor, skal stilles gratis til rådighed for eleverne. Forlænget til og med skoleåret 2015/2016. måneder derefter Forsøget har givet anledning til politisk drøftelse i Københavns Kommune af organiseringen af 10. klasser. Børne- og Ungdomsudvalget har imidlertid valgt at bibeholde 10. klassetilbuddet i Københavns Kommune som selvstændige tilbud. Herigennem har Københavns Kommune valgt ikke at gøre brug af den dispensation, som fulgte med Udfordringsretten 4

10 Dagpleje af flere børn 7. maj 2009 Der søges om adgang til at fravige bestemmelsen i Dagtilbudsloven 22 stk. 2 således at, der kan modtages mere end ti børn 11 Tavshedspligt 11. juni 2009 Ansøgning om fritagelse fra regler om tavshedspligt med henblik på at kunne give tilbagemeldinger til dagsinstitutioner, skole og andre kommunale professionelle, når børnefamilieteamet underrettes Socialministeriet juni 2009 Ansøgning er afvist med henvisning til, at flerbørnsdagpleje ikke vil kunne leve op til lovens krav og karakteristika for børnepasning i dagpleje Afslaget er givet med henvisning til, at der ikke er hjemmel i persondataloven til at dispensere. Barnets Reform vil indebære en ret til efter ansøgning at informere om en underretning har givet anledning til handling, samt at drøfte sagen på et møde før forældrene inddrages. Barnets Reform trådte i kraft pr. 1. januar. 12 Ophævelse af frit skolevalg 13 Forenkling af forvaltningens og skolernes arbejde med fastlæggelse af mål og rammer for folkeskolen 11. juni 2009 Afskaffelse af forældrenes ret til frit skolevalg (Lov 335, 18. maj 2005) for derigennem at opnå en mere balanceret elevsammensætning på skolerne 15. november 2010 Formålet med ansøgningen er, at sikre en smidigere og kortere proces og sikre børn med særlige behov fleksible forløb. Forsøget går ud på, at fastlæggelse af mål og rammer for folkeskolen ikke forelægges BR, og dermed at beslutningskompetencen uddelegeres til Børne- og Ungdomsudvalget. Afslag er givet med henvisning til, at forældrene på de berørte seks skoler vil miste rettigheder i sammenligning med andre forældre Forsøget er igangsat. Forvaltningen har sammenlagt læseklasserækker og nedlagt en gruppeordning på Sønderbro Skole samt indskolingsklasser, observations- og skolegrupper efter BUU-godkendelse uden godkendelse i BR. Dette har sikret en mere effektiv og smidig sagsbehandling. Forsøget søges forlænget til 31.12.2015. 5

14 Udvidet brobygningsforløb 15 Deltagere i skolebestyrels esarbejdet leder af KKFO kan deltage uden stemmeret 16 Udbyde andre valgfag 17 Kvalitetsrapporter 16. november 2010 1. februar 1. februar 1. februar Der ønskes en dispensation som giver skolerne mulighed for at planlægge forløb med introduktion til ungdomsuddannelse/brobygningsforløb der varer længere end de i Folkeskolelovens 9 stk. 4, beskrevne fire uger. Der ønskes mulighed for brobygningsforløb på maksimalt syv uger i alt inden for et skoleår. Ansøgningen går ud på en udvidelse af skolebestyrelsen med en lederrepræsentant, to medarbejderrepræsentanter, to forældrerepræsentanter fra KKFO samt KKFO-lederen som medlem uden stemmeret Der ansøges om mulighed for at udbyde andre valgfag end de i 9 specificerede uden ministeriel godkendelse. Ansøgningen skal ligeledes gå på, at valgfag kan etableres på tværs af skolerne, hvilket vil gøre det billigere at gennemføre Der ansøges om mulighed for at kun at udarbejde kvalitetsrapporter hver andet år, så de foreligger når kontrakterne skal vurderes. Det kunne være en god ide samtidigt at gennemgå statens krav til kvalitetsrapporter med henblik på en forenkling. 24. februar 2. februar 6. februar (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) 9. februar Afslag fordi at der ikke i vejledningsloven, der regulerer reglerne om introduktion og brobygning, er hjemmel til at iværksætte forsøg med yderligere introduktion og brobygning med statslig finansiering. Forsøget er igangsat, og viser positive resultater. KKFOledere og skolebestyrelser finder det givtigt at KKFOlederen sidder med i skolebestyrelsen. Forsøget er ikke igangsat. Grundet lærerkonflikt og arbejde med folkeskolereform arbejdes der nu med en plan for at igangsætte forsøget for skoleåret 2014/2015. Der søges derfor om forlængelse. Forvaltningen afventer folkeskole-reformen, hvor der er indskrevet nye regler for Kvalitetsrapporter 2.0. Udløber først 31. december 2013. måneder derefter. Forsøget søges forlænget til 31.12.2015. Udløber først 31. december 2013. måneder derefter. Forsøget søges forlænget til 31.12.2015. Udløber først 31. december 2013. måneder derefter. Forsøget søges forlænget til 31.12.2015. 6

18 Fravigelse af bekendtgørel se om sammenlignel ig brugerinformation 19 Afholdelse af afgangsprøver over to år på specialskoler 20 Anvendelse af data fra de nationale test til helhedsvurdering af sproglige svage skolestartere 1. februar 1. februar 21. februar Der ansøges om at frafalde det krav om at lægge data sammenlignelig brugerinformation på brugerinformation.dk. Data ligger i forvejen på kommunens og enhedernes egne hjemmesider i en væsentlig mere uddybet udgave, som kan give brugerne en langt mere præcis information om det enkelte tilbud Der ansøges om mulighed for en mere fleksibel afholdelse af afgangsprøver på specialskoler, således at flere elever ville kunne bringes til at gennemføre en fuld afgangsprøve. Det gælder særligt udtræksfag. Det søges i den forbindelse om muligheden for at afholde afgangsprøver over to år på specialskoler (9. og 10. klasse) Københavns Kommune søger om mulighed for, under forudsætning af forældrenes samtykke, at give en rådgiver fra kommunens sprog- og rådgivningscenter adgang til elevens (skoleskifterens) resultater i de nationale test, samt adgang til elevens elevplan. Denne adgang vil understøtte, at rådgiveren kan anlægge en helhedsvurdering i forhold at finde det helt rigtige skoletilbud til det pågældende barn. Informationerne i elevplaner og nationale test vil stadig være fortrolige på den måde, at det kun er den enkelte rådgiver (ikke forvaltningen som sådan), der får indblik Økonomi- og Indenrigsminis teriet: det ansøgte er imødekommet gennem en generel regelforenklin g pr. 1. januar 2013 Delvist tilsagn fra for (Kvalitets- og Tilsynsstyrelse n) 1. juni (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) 7. februar Det ansøgte er imødekommet gennem en generel regelforenkling pr. 1. januar 2013, og kommunerne er ikke længere forpligtede til at lægge deres sammenlignelige brugerinformation på brugerinformation.dk Ansøgningen om at strække prøverne over 8. og 9. klassetrin kunne imødekommes. Ansøgningen vedr. 9. og 10. klassetrin kunne ikke imødekommes. Forsøgsgodkendelse ikke ønskes benyttet grundet afslag vedr. 9. og 10. klassetrin Ansøgningen afslås, da den nuværende lovgivning allerede giver mulighed for at udveksle (fortrolige) personoplysninger, hvis der er givet samtykke, der opfylder de nævnte regler Ingen evaluering nødvendig, da det ansøgte er imødekommet gennem regelforenkling Allerede muligt efter gældende lovgivning. derfor ikke nødvendig 7

i informationerne 21 Evaluere eleverne på en anden måde end ved udarbejdelse af elevplaner Den Classenske Legatskole 22 Evaluere eleverne på en anden måde end ved udarbejdelse af elevplaner Klostervængets Heldagsskole 23 Integreret bibliotek i Ørestaden 24. februar Den Classenske Legatskole ønsker at gennemføre et forsøg, hvor der kun udarbejdes elevplaner i fire bærende fag (dansk, matematik, engelsk og afhængigt af klassetrin natur/teknik eller fysik/kemi). Der udarbejdes således ikke elevplaner i de øvrige fag 7. marts Klostervængets Heldagsskole ønsker at begrænse arbejdet med elevplaner til de områder, hvor planerne giver mest mening. Det vil sige, at der ikke skal udarbejdes elevplaner for elever i bh. klasse og 1. klasse. I 2. til 5. klasse udarbejdes der kun elevplaner for fagene matematik og dansk. I 6. og 7. klasse udarbejdes der elevplaner for fagene matematik, dansk og engelsk, og i 8. og 9. klasse udarbejdes der kun elevplaner i prøvefagene. 22. august Kommunen ønsker at lave et fælles skole- og folkebibliotek på en ny skole i Ørestaden. Biblioteket skal have en ledelse, der refererer til kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning, og som skal være enstrenget for at sikre entydige beslutningsveje og kan føre til en samlet og mere effektiv drift 7. februar 6. februar 2. februar Ørestad Skole oplever et positivt samarbejde om et fælles bibliotek i Ørestaden. Der er fast ledelsesmøde mellem skolen og biblioteket, men rent pladsmæssigt er der udfordringer. Ørestad Skole overvejer om forsøget ønskes forlænget til 31. december 2015 Udløber først 31. december 2013. måneder efter. 8

24 Udvidet holddannelse på Husum Skole 25 Aldersintegreret klasser og udvidet holddannelse på Ørestad Skole 5. juli 26. oktober Få erfaringer med styrkelse af inklusion og trivsel ved at supplere klassefællesskabet med andre dynamiske fællesskaber af fysisk og virtuel karakter Skolen ønsker at etablere basishold (aldersintegrerede klasser) på tværs af årgange. Derudover ønsker skolen fleksibelt at kunne skabe holddannelse inden for fagene i forskellige tidsintervaller 4. februar 2013 4. februar 2013 med betingelse af en plan for løbende evaluering Elever og lærere er overvejende positive i forhold til projektet, og vi ser ikke frafald på årgangen, hvilket netop var et af vores mål med projektet. Lærerne giver udtryk for at bl.a. klasselærerfunktionen med fire klasselærere er en gevinst, og at den øgede mulighed for holddeling giver dem et større spillerum og flere fordele, idet lærerne kan dele efter niveau, emner, co-operative learning, kønsopdeling m.v. Vi vurderer, at lærerne og eleverne er godt på vej i en længere proces, som vi indtil nu har erfaret er en god og brugbar udvikling for netop denne årgang. Eleverne og lærerne oplever, at de har brug for endnu et år for at stabilisere den gode udvikling, hvorfor vi vil søge om forlængelse af projektet. Ørestad Skole er meget tilfredse med aldersintegrerede klasser og udvidet holddannelse. Både trivselsmæssigt og fagligt er det en fordel for eleverne, og især de små klasser oplever en mere tryg skolestart, fordi de større elever lærer de små elever, hvilket gør dem Udløber 31. juli 2013. måneder efter. Forsøget søges forlænget til 31.12.2015. Udløber 31. december 2015. måneder efter. 9

indsendes hurtigere skolevante. 26 Supplerende forespørgsel til: Aldersintegreret klasser og udvidet holddannelse på Ørestad Skole 27 AVID (læringssystemer) på Katrinedals Skole 28 Udskoling på Gasværksvejens Skole 8. marts 2013 21. maj 2013 22. maj 2013 Supplerende forespørgsel om modifikation af forsøget, der udover de allerede tre godkendte spor, vil danne to hold, der ikke er aldersintegrerede, dvs. der er tale om rene børnehaveklasseårgange. Katrinedals Skole ønsker at etablere en model, der styrker skolens profilarbejde med etablering af AVID-modellen. Det fremmes ved at sikre: Reservation af pladser til 15 AVID-elever pr. årgang fra 7. klasse og frem fra skoleåret 2013/14, samt gode pædagogiske rammer for forsøget gennem mulighed for udstrakt holddannelse og arbejde på tværs af årgangen ved ophævelse af klasserne på 7. årgang Gasværksvejens Skole ønsker for 6. og 7. årgang i skoleåret 2013-2014 og for 7. og 8. årgang i skoleåret 2014-2015, at etablere aldersintegrerede primærgrupper på tværs af de to årgange, som base for arbejdet med det sociale fællesskab, med de personlige og relationelle kompetencer og med målsætning og evaluering for den enkelte elev. Skolen ønsker gennem en udvidet holddannelse i basisperioderne med fag-faglig undervisning at skabe mulighed for en mere varieret og differentieret tilrettelæggelse af undervisningen 12. marts 2013 Afventer svar fra Afventer svar fra Se ovenstående status (nr. 25) Udløber 31. december 2015. måneder efter. 10

29 Nye former for pædagogiske læreplaner Indsendes som en del af den fælles KK runde oktober 2013. Vedtaget af BUU januar 2013. Forvaltningen ønsker at arbejde med forsøg i udvalgte institutioner, hvor BUFs pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud anvendes som omdrejningspunkt for kvalitetsudviklingen, frem for læreplanstemaerne beskrevet i lovgivningen. Baggrunden for dette er et ønske om en mindsket administrativ byrde for enhederne, idet de, ved at arbejde efter BUFs pejlemærker for pædagogisk kvalitet, vil have færre mål at rette den pædagogiske praksis mod 11